Fantomsmerter

[Ragdoll]

Fantomsmerter har ikke noget med indbildte eller hysteriske smerter at gøre, og ved f.eks ryglidelser, kan smerterrne vise sige ned i benene i hælen, på ydersiden af foden, men der er ikke noget i vejen med foden eller hælen. Smerterne kommer fra ryggen, men føles et andet sted, jeg får f.eks tit nogle meget dybe borende smerter i achillessenen, men den fejler ikke noget, det er smerter der stammer fra ryggen men viser sig nede i hælen. Faktisk har min achillessene været "død" i rigtig mange år, og kan derfor ikke føle noget. Men det er fantomsmerter.



Ragdoll

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af Ragdoll

Fantomsmerter har ikke noget med indbildte eller hysteriske smerter at gøre, og ved f.eks ryglidelser, kan smerterrne vise sige ned i benene i hælen, på ydersiden af foden, men der er ikke noget i vejen med forden eller hælen. Smerterne kommer fra ryggen, men føles et andet sted, jeg får f.eks tit nogle meget dybe borende smerter i achillessenen, men den fejler ikke noget, det er smerter der stammer fra ryggen men viser sig nede i hælen. Faktisk har min achillessene være "død" i rigtig mange år, og kan derfor ikke føle noget. Men det er fantomsmerter.



Ragdoll

Hører det ikke med til det man kalder føleforstyrrelser?

De kommer vel fordi, at en nerve, som udspringer fra ryggen, bliver irriteret?

I forb. med en arb.prøvning (læs: overanstrengelse af min ryg) oplevede jeg selv, at det "snurrede" nede i fødderne.
Jeg har også oplevet, at det føltes som om, at der sad en fed nullermand i min strømpe, under foden, men selvom jeg tog strømpen af føltes det stadig som om, at nullermanden sad der.

Og jeg er ikke i tvivl om, at disse ting opstod p.g.a. nerver, der blev irriteret i ryggen.

[ziggy]

Oprindeligt indsendt af Ragdoll

Fantomsmerter har ikke noget med indbildte eller hysteriske smerter at gøre, og ved f.eks ryglidelser, kan smerterrne vise sige ned i benene i hælen, på ydersiden af foden, men der er ikke noget i vejen med forden eller hælen. Smerterne kommer fra ryggen, men føles et andet sted, jeg får f.eks tit nogle meget dybe borende smerter i achillessenen, men den fejler ikke noget, det er smerter der stammer fra ryggen men viser sig nede i hælen. Faktisk har min achillessene være "død" i rigtig mange år, og kan derfor ikke føle noget. Men det er fantomsmerter.



Ragdoll

Jeg siger helelr ikke de er indbildte, men måden lægen forklarer det på, kan godt lyde so mdet er indbildte smerter, fordi man måske har haft ondt og engang? men sådan er min situation slet ikke, jeg har altid bildt mig ind ta det ikke gør ondt i mine glad arbejdsdage, hvor jeg kørte på Fuld power, uden at tage hensyn til div. små tegn og smerter dengang, så før eller siden må kroppen give op, for den magter ikke længere, og hvem kan jeg takke det for ,, Mig selv!

Og jeg kan bedre sætte mig nd i hvad fantomsmerter er nu, og det er så også hvad jeg tog det for, da jeg selv kender nogen som lider fa det, men man vil jo gerne høre flere og andres erfaringer.
Håber ud har det godt/bedre og ellers lært at leve med det

[Ragdoll]

Jeg har lige været inde og google, da der findes flere typer af føleforstyrrelsen.

Først er der Paræstesi:

paræstesi, (af para- og gr. aisthesis 'følelse'), symptom ved nervesygdomme bestående i prikkende, snurrende eller sovende føleforstyrrelse på legemsoverfladen i en bestemt nerves udbredelsesområde. Paræstesier kan opstå pga. tryk på en nerve, fx ved diskusprolaps eller karpaltunnelsyndrom. Betændelsesforandringer eller stofskifteforstyrrelser i en nerve, fx ved nervebetændelse, ledsages ofte af paræstesier. Raske personer kan opleve, at en arm "sover", hvis de i søvne har ligget på armen, ligesom der kan opstå paræstesier i benene, hvis man har siddet for længe i samme stilling på et hårdt underlag.

Og Fantom smerter:

Fantomsmerte
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Fantomsmerte er et fænomen, hvor smerte finder sted i et fantomlem, altså en legemsdel, som fysisk er mistet ved amputation eller en ulykke, eller som er livløst grundet adskillelse af nerverne. Smerten fremkommer som følge af processer i de smerteførende nerveceller i rygmarvens baghorn. Smerten kommer altså ikke fra legemsdelen selv, men er indbildt smerte forårsaget af smertemeldinger i nervesystemet. Det er derfor nødvendigt, at legemsdelen reelt har eksisteret, idet der i legemsdele, som har manglet ved fødslen, naturligvis ikke har eksisteret noget nervesystem. Da fantomsmerter forekommer i en ikke-eksisterende legemsdel, er det ofte vanskeligt at behandle. Man benytter antiepileptisk og antidepressiv medicin til at stille fantomsmerter. Det er dog forsøgt behandling med botox, som viser en lindring i smerterne, men denne behandling er endnu ikke godkendt.


Det vil sige man kan egentlig ikke have fantomsmerter, hvis man ikke har mistet en legemsdel, føleforstyrrelser i eksisterende legemsdele, må jo så være paræstesier, og jeg ville da spørge min læge om han ikke mente paræstesier i stedet for fantom smerter.



Ragdoll

[ziggy]

Oprindeligt indsendt af Ragdoll

Jeg har lige været inde og google, da der findes flere typer af føleforstyrrelsen.

Først er der Paræstesi:

paræstesi, (af para- og gr. aisthesis 'følelse'), symptom ved nervesygdomme bestående i prikkende, snurrende eller sovende føleforstyrrelse på legemsoverfladen i en bestemt nerves udbredelsesområde. Paræstesier kan opstå pga. tryk på en nerve, fx ved diskusprolaps eller karpaltunnelsyndrom. Betændelsesforandringer eller stofskifteforstyrrelser i en nerve, fx ved nervebetændelse, ledsages ofte af paræstesier. Raske personer kan opleve, at en arm "sover", hvis de i søvne har ligget på armen, ligesom der kan opstå paræstesier i benene, hvis man har siddet for længe i samme stilling på et hårdt underlag.

Og Fantom smerter:

Fantomsmerte
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Fantomsmerte er et fænomen, hvor smerte finder sted i et fantomlem, altså en legemsdel, som fysisk er mistet ved amputation eller en ulykke, eller som er livløst grundet adskillelse af nerverne. Smerten fremkommer som følge af processer i de smerteførende nerveceller i rygmarvens baghorn. Smerten kommer altså ikke fra legemsdelen selv, men er indbildt smerte forårsaget af smertemeldinger i nervesystemet. Det er derfor nødvendigt, at legemsdelen reelt har eksisteret, idet der i legemsdele, som har manglet ved fødslen, naturligvis ikke har eksisteret noget nervesystem. Da fantomsmerter forekommer i en ikke-eksisterende legemsdel, er det ofte vanskeligt at behandle. Man benytter antiepileptisk og antidepressiv medicin til at stille fantomsmerter. Det er dog forsøgt behandling med botox, som viser en lindring i smerterne, men denne behandling er endnu ikke godkendt.


Det vil sige man kan egentlig ikke have fantomsmerter, hvis man ikke har mistet en legemsdel, føleforstyrrelser i eksisterende legemsdele, må jo så være paræstesier, og jeg ville da spørge min læge om han ikke mente paræstesier i stedet for fantom smerter.



Ragdoll

Tak for yderligere info. man kan kun blive klogere, eller også kan man ikke

[ziggy]

Vovse: Ja jeg sammenligner så også fantomsmerter med ikke fysiske smerter, men psykisk og noget man bilder hjernen ind, og det syntes jeg lyder for nemt at slippe af med som diagnose for læger osv. altså så skal man have depressions piller for at udelukke smerterne? altså hvis det man fejler noget som lægerne ikke har været ude for, så er det fantomsmerter= fysiske! Hmmm

Det lidt som at sige er jeg sulten for det føler jeg i maven, men så overfører man det til hovedet for at sige Nej du er ikke sulten, det er indbildning.

Tror ikke at mine smerter er pgr. pysisk for mit vedkommende, men mere fordi man er nedslidt og træt i krop og led, og tror pokker det går lidt over psyken, især når man Vil være rask og Vil fungere som den Heltidne man tidligere kendte og var!:-)

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af ziggy

Vovse: Ja jeg sammenligner så også fantomsmerter med ikke fysiske smerter, men psykisk og noget man bilder hjernen ind, og det syntes jeg lyder for nemt at slippe af med som diagnose for læger osv. altså så skal man have depressions piller for at udelukke smerterne?

Psykiske smerter er ikke noget man bilder sig ind, de er skam reelle nok.

Et eks. fra mig selv.
For en del år siden havde jeg min, dengang 16-årige, niece boende on/off.
Hun og jeg havde altid haft et meget tæt forhold, men hun og bror'en boede alene med deres mor, som ikke altid prioriterede børnene højest, med alt hvad dertil hører, og det påvirker jo tit børnene i en uheldig retning.

Og, jeg har af og til oplevet, at få ondt i fødderne af fodtøj, der er blevet lidt slidt/udjokket.

På et tidspunkt er min niece så tilbage hos sin mor, og det gik ikke for godt mellem dem.
I den periode oplevede jeg, at have så ondt i mine fødder, så jeg dårligt kunne gå, tiltrods for, at mine sko overhovedet ikke var slidt eller udjokket.

En anden gang hvor min niece lige var kommet tilbage til mig, vågnede jeg om natten med en modbydelig brændende smerte ud gennem alle mine fingre. Jeg var sikker på, at det var en nerve, der var i klemme, så jeg hoppede rundt på stuegulvet med tårerne trillende ned af kinderne (så ondt gjorde det) og gjorde "gymnastik" for at få denne nerve på plads.

Sådan vågnede jeg natten igennem med en times mellemrum.

Dette mønster gentog sig næste nat, hvorpå jeg så ringede og talte med min læge, som gav mig nogle Dolol, som jeg på det tidspunkt ikke havde prøvet før.
Dolol går jo ind og virker på smertecentret i hjernen.

Da det hele var kommet på afstand kunne jeg godt selv se, at både de ekstreme smerter i fødderne, og dem i fingrene, de var en reaktion på mine spekulationer vedr. min niece.

D.v.s., at smerterne var psykiske.

[ziggy]

Oprindeligt indsendt af Vovse

Psykiske smerter er ikke noget man bilder sig ind, de er skam reelle nok.

Et eks. fra mig selv.
For en del år siden havde jeg min, dengang 16-årige, niece boende on/off.
Hun og jeg havde altid haft et meget tæt forhold, men hun og bror'en boede alene med deres mor, som ikke altid prioriterede børnene højest, med alt hvad dertil hører, og det påvirker jo tit børnene i en uheldig retning.

Og, jeg har af og til oplevet, at få ondt i fødderne af fodtøj, der er blevet lidt slidt/udjokket.

På et tidspunkt er min niece så tilbage hos sin mor, og det gik ikke for godt mellem dem.
I den periode oplevede jeg, at have så ondt i mine fødder, så jeg dårligt kunne gå, tiltrods for, at mine sko overhovedet ikke var slidt eller udjokket.

En anden gang hvor min niece lige var kommet tilbage til mig, vågnede jeg om natten med en modbydelig brændende smerte ud gennem alle mine fingre. Jeg var sikker på, at det var en nerve, der var i klemme, så jeg hoppede rundt på stuegulvet med tårerne trillende ned af kinderne (så ondt gjorde det) og gjorde "gymnastik" for at få denne nerve på plads.

Sådan vågnede jeg natten igennem med en times mellemrum.

Dette mønster gentog sig næste nat, hvorpå jeg så ringede og talte med min læge, som gav mig nogle Dolol, som jeg på det tidspunkt ikke havde prøvet før.
Dolol går jo ind og virker på smertecentret i hjernen.

Da det hele var kommet på afstand kunne jeg godt selv se, at både de ekstreme smerter i fødderne, og dem i fingrene, de var en reaktion på mine spekulationer vedr. min niece.

D.v.s., at smerterne var psykiske.

Wow og sikke empati/andens smerte du har påført dig meget rørende og trist samtidig! men ja psykiske men, minder smerter man evt. undertrykker kan jeg godt nikke genkendende til mht. fantomsmerter= psykiske smerter, og det er vel fordi man undertrykker nogen negative følelser som man undertrykker/lagrer ubevidst i starten for bedst muligt at beskytte sig selv, som ligepludselig dukker frem som lynet fra en klar himmel, og det er på en måde godt for det er ting der skal bearbejdes på en eller anden måde.

Håber du har genfundet glæde og livsværdi/er trods alt?

Jeg er måske blevet delvis klogere (MÅSKE)

[Vovse]

Oprindeligt indsendt af ziggy

[COLOR="Red"]
Håber du har genfundet glæde og livsværdi/er trods alt?

Jamen det har jeg da, dette ligger jo en del år tilbage.

Men jeg synes da også, at det har været interessant, at opleve hvordan vores psyke kan spile os et puds.

Det er ikke så længe siden jeg havde en "sjov" oplevelse.
Jeg har fået konstateret forhøjet stofskifte, og fik 2 slags piller udskrevet. Den ene er for det forhøjede stofskifte og den anden er en betablokker, som udelukkende tager nogle af symptomerne.

Dem for stofskiftet skulle jeg tage 2 piller 3 gange om dagen, men allerede efter de første 2 fik jeg en modbydelig kvalme.
Jeg ringede så til min læge, med en forventning om, at få en anden slags medicin.
Men han holdt fast i, at jeg skulle fortsætte med medicinen, men kun 1 pille 2 gange om dagen.
Jeg var lidt utilfreds med, at han ikke ville give mig den anden slags medicin, men planlagde, at tage 1 pille efter aftensmaden.
Og helt som forventet fik jeg igen en modbydelig kvalme.

Da jeg så skulle i seng, og skulle tage min medicin til natten, opdager jeg, at det slet ikke var en pille for stofskiftet jeg havde taget efter aftensmaden, men en betablokker, som jeg ikke plejede at få kvalme af.

Og næste dag fik jeg da heller ikke kvalme af betablokkeren.

Troen kan flytte bjerge.

[ziggy]

[QUOTE=Vovse;154187]Jamen det har jeg da, dette ligger jo en del år tilbage.

Men jeg synes da også, at det har været interessant, at opleve hvordan vores psyke kan spile os et puds.

Det er ikke så længe siden jeg havde en "sjov" oplevelse.
Jeg har fået konstateret forhøjet stofskifte, og fik 2 slags piller udskrevet. Den ene er for det forhøjede stofskifte og den anden er en betablokker, som udelukkende tager nogle af symptomerne.

Dem for stofskiftet skulle jeg tage 2 piller 3 gange om dagen, men allerede efter de første 2 fik jeg en modbydelig kvalme.
Jeg ringede så til min læge, med en forventning om, at få en anden slags medicin.
Men han holdt fast i, at jeg skulle fortsætte med medicinen, men kun 1 pille 2 gange om dagen.
Jeg var lidt utilfreds med, at han ikke ville give mig den anden slags medicin, men planlagde, at tage 1 pille efter aftensmaden.
Og helt som forventet fik jeg igen en modbydelig kvalme.

Da jeg så skulle i seng, og skulle tage min medicin til natten, opdager jeg, at det slet ikke var en pille for stofskiftet jeg havde taget efter aftensmaden, men en betablokker, som jeg ikke plejede at få kvalme af.

Og næste dag fik jeg da heller ikke kvalme af betablokkeren.

Troen kan flytte bjerge.[

Hehe ja det må være menneskelig fejl, og heldigvis ingen at bebrejde eller blive sur på en sig selv

Og jeg er enig at det er intressant hvordan psyken kan påvirke mange fysisk, men bliver lidt harm når man bruger det som en diagnose fordi de ikke kan sige meget andet, og bare giver en depressions piller, som på ingen måde påvirker mig positivt, andet end ondt værre, for hvis man ikke er psykisk påvirket så kan man blive det, og måske en god måde at glemme de fysiske smerter? Ajj pjat jeg er sgi sur over mange lægeres diagnose når det ikke går efter deres håndbog