Når medicinen hjælper.

[Enteneller]

Hejsa,

Jeg er i udredning omkring ftp. og er oveni effexor på 300 mg. dagligt startet på Lyrica 2 x 25 mg. dagligt med optrapning til 75 mg. Jeg må sige at specielt det sidste præperart har været med til at give mig kræfter og ressourcer jeg ikke har haft længe.

Selvom jeg kun er på de 2 x 25 mg. Lyrica nu, kan jeg mærke dem i forhold til angsten og smerterne, dog bliver jeg også lidt tung i hovedet af dem og er lidt bekymret over at jeg allerede skal trappe op på dem på søndag, men det
må jeg se på.

Typisk for en som mig er så at se mulighederne heri, men hold da op hvor er jeg i tvivl. Mit aller højeste ønske er at kunne overskue mine børn og så skal jeg altså ikke kaste mig ud i alverdens tanker om muligt fleksjob på 12 - 15 timer om ugen for det ved jeg at det kan jeg ikke klare mere end et par dage til en uge.

Har I andre oplevet det ligeså ? At pludselig bliver man i tvivl fordi medicinen ser ud til at virke, man kan så blive i tvivl om det også holder og hvor langt kræfterne rækker osv. osv. Jeg syntes det er svært og det gør det ikke nemmere at ens psykiater skal skrive en rimeligt afgørende rapport om en lille måneds tid.

Jeg søger råd og erfaringer fra ligesindede. Jeg har fået det bedre, men vil ikke ødelægge mig selv og vil ikke arbejde for hver en pris, da det koster meget for mig rent helbredsmæssigt (det samme som for jer andre) Men hvad skal man gøre, jeg vil jo gerne have min pension og bliver jeg klar om 5 - 10 år så er jeg der, men nogle gange kræver ting bare tid og man må se hvad det bliver til hen ad vejen i stedet for at tage den første ret for rimelig.

Det er svært at være i afklaring, men så heldigvis også godt for noget.

Kh. EE