Førtidspension, brøkpension og § 27a i aktivloven

[Marrakesh]

danske statsborgere, der er indrejst til Danmark efter 1.1.1972 har ret til fuld pension fra bosættelsestidspunktet, jf. § 4, stk. 3 i lov nr. 257 af 7.6.1972 og pkt. 314 i vejledning nr. 53 af 31.8.2007 om folkepension.

Hej alle

Hvad med de udlændinger der kom til Danmark for mange år siden for at arbejde eller blev gift med en fra Danmark og senerer fik dansk statsborgeskab?
Gælder den ovennævnte lov dem også eller den er kun til dem der født som danske ?

For eksempel , jeg kom til Danmark fra Morakko i januar 1991 fordi jeg blev gift med en danske , og siden da arbejdede jeg endtil for mindre end 2 år siden , så blev jeg syg og fra den gang endtil nu får jeg sygedagpenge .
Nu kommunen behandler min førtidspensionssag og jeg forventer at den bliver færdig i løbet at 2 til 3 måneder.
Jeg fik dansk statsborgeskab i 2002 . det vil siger jeg blev danske senerer.

Jeg er født i december 1962.
Jeg have været i Danmark i 19 år og 6 måneder.
hvad med mig nu?
får jeg fuldpension eller brøkpension?
og tak til jer alle.

[Lost10]

Jeg kom til dk i 1993 , og der var jeg 12 år gammel , og jeg er 29 år gammel nu og fik dansk statsborgeskab i år 2000 jeg har boet i dk i ca 17 år , får jeg fuldpension eller brøkpension?

[Ragdoll]

Oprindeligt indsendt af Lost10

Jeg kom til dk i 1993 , og der var jeg 12 år gammel , og jeg er 29 år gammel nu og fik dansk statsborgeskab i år 2000 jeg har boet i dk i ca 17 år , får jeg fuldpension eller brøkpension?

Skulle du få tilkendt pension ville det blive en fuld pension, da det er årene mellem dit 15. og indtil du får pension der betyder noget, og i de år har du opholdt dig hele tiden i Danmark.



Ragdoll

[Jellyfish]

Ligebehandlings- og sammenlægningsprincippet og beregning af dansk folke- eller førtidspension efter EU-lovgivningen

Jeg har før været medlem af K10 under navnet brøkpensionist og har skrevet, at det er i strid med ligebehandlings- og sammenlægningsprincippet efter EU-lovgivningen, når forsikrings- eller bopælsperioder, som er tilbagelagt efter andre EU-landes lovgivninger, ikke medregnes ved beregning af den danske folke- eller førtidspensions størrelse.

Ifølge EU-Kommissionens svar fra den 29.3.2011 og 24.4.2012 til EU-Parlamentets Udvalg for Andragender på min og to andre andragsstilleres petitioner samt EU-domstolens faste retspraksis er det ikke i strid med ligebehandlings- og sammenlægningsprincippet og pensionsreglerne efter EU-lovgivningen, når sammenlægningsprincippet kun finder anvendelse på nationale krav om åbning af ret til pension og ved fastsættelse af pensionens sats, men ikke medregnes ved beregning af pensionens størrelse.

EU-domstolens dom i sag C-146/93 (Hugh McLachlan) af 7.7.1994 handler om en vandrende arbejdstager, som var af den opfattelse, at ligebehandlings- og sammenlægningsprincippet gav ham ret til at få medregnet engelske forsikringsperioder ved beregning af den franske alderspensions størrelse.

Dette afslog de franske myndigheder, men da han tilsammen havde tilbagelagt engelske og franske forsikringsperioder, som gav ham ret til at få udbetalt en fransk alderspension efter højeste sats, fik han tilkendt et supplement til brøkpension efter fransk lovgivning.

EU-domstolen fastslår i denne sag, at det ikke er i strid med ligebehandlings- og sammenlægningsprincippet og pensionsreglerne efter EU-lovgivningen, når forsikrings- eller bopælsperioder, som er tilbagelagt efter andre EU-landes lovgivninger, kun sammenlægges til opfyldelse af nationale krav om ret til ydelser ved invaliditet og alderdom og ved fastsættelse af pensionens sats, men ikke medregnes ved beregning af pensionens størrelse.

Sammenlægningsprincippet finder kun anvendelse på danske krav om åbning af ret til og eksport af dansk folke- eller førtidspension efter § 3 og § 4 i de danske pensionslove, fordi den danske pension beregnes efter faste satser.

Sammenlægningsprincippet finder således kun anvendelse på kravet om mindst 3 års fast bopæl i Danmark mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen for ret til dansk folke- eller førtidspension (mindstebopælskravet), kravet om mindst 30 års fast bopæl i Danmark for ret til at modtage dansk folkepension under fast bopæl i udlandet og kravet om mindst 10 års fast bopæl i Danmark for ret til at medtage dansk folke- eller førtidspension ved flytning til udlandet (udlandet = lande uden for EU/EØS og tredjelande, som Danmark ikke har indgået en socialsikringsaftale med), jf. Ankestyrelsens principafgørelser 115-10 og 171-10.

En vandrende arbejdstager, som har tilbagelagt bopælsperioder og dermed ligestillede perioder efter dansk lovgivning på mindst 1 år, men mindre end 3 år, kan således få sammenlagt forsikrings- eller bopælsperioder, som er tilbagelagt efter andre EU-landes lovgivninger, så han/hun kan åbne op for ret til dansk folke- eller førtidspension og få den udbetalt i et andet EU-land, hvis han/hun ikke har fast bopæl i Danmark, jf. art. 6, art. 7 og art. 57, stk. 1 i EF-forordning nr. 883/2004.

Men forsikrings- eller bopælsperioder på mindst 1 år, som er tilbagelagt efter andre EU-landes lovgivninger, skal ikke medregnes ved beregning af den danske folke- eller førtidspensions størrelse.

Kun forsikrings- eller bopælsperioder på under 1 år, som er tilbagelagt efter andre EU-landes lovgivninger, og som ikke har udløst ret til pension, skal som de eneste perioder medregnes ved beregning af den danske folke- eller førtidspensions størrelse, jf. art. 57, stk. 2 i EF-forordning nr. 883/2004.

Efter EU-lovgivningen beregnes pensioner efter pro-rata-temporis-princippet, altså i forhold til tiden (ligesom efter dansk lovgivning), netop for at undgå dobbeltydelser for samme periode, som kan resultere i 2 eller flere fulde pensioner, jf. art. 52 i EF-forordning nr. 883/2004.

En vandrende arbejdstager skal således sammenstykke en hel pension på grundlag af flere brøkpensioner efter de forskellige EU-landes lovgivninger, som han/hun har været omfattet af.

Såfremt anvendelsen af national lovgivning alene giver et bedre eller det samme resultat som efter den særlige beregningsmetode efter art. 52, stk. 1, litra b) i EF-forordning nr. 883/2004, behøver de nationale myndigheder kun at foretage beregningen af pensionen som en national ydelse.

Pensioner, som kun behøver at blive beregnet som en national ydelse efter national lovgivning alene efter art. 52, stk. 4 i EF-forordning nr. 883/2004, fremgår af forordningens del 1 i bilag VIII, herunder dansk folke- eller førtidspension efter Lov om social pension.

De danske myndigheder skal således beregne en dansk folke- eller førtidspension som en national ydelse efter dansk lovgivning alene og kun på grundlag af danske bopælsperioder og dermed ligestillede perioder samt forsikrings- eller bopælsperioder på under 1 år, som er tilbagelagt efter andre EU-landes lovgivninger, og som ikke har udløst ret til pension (den lille undtagelse, da de danske myndigheder ellers ikke kan fritages for at foretage en pensionsberegning efter den særlige beregningsmetode), forudsat at der ved beregning af den danske pensions størrelse ikke anvendes danske regler om forbud mod dobbeltydelser.

Danske regler om forbud mod dobbeltydelser må nemlig ikke finde anvendelse på pro-rata-ydelser (brøkpensioner) fra andre EU-lande, og heller ikke på en dansk folke- eller førtidspension, hvis størrelse er afhængig af bopælsperiodens længde, eller som ikke indeholder fiktive perioder (godskrivningsregler), jf. art. 54, stk. 1 og stk. 2 i EF-forordning nr. 883/2004.

Dette princip er også udtrykt ved § 29, stk. 4, nr. 1 og § 32a, stk. 3, nr. 1 i Lov om social pension og i § 25, stk. 3, nr. 1 i Lov om højeste, mellemste forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., som bestemmer, at der ved beregning (indtægtsregulering) af dansk folke- eller førtidspension skal foretages fradrag i pensionistens indtægtsgrundlag for en samordnet pension, som er omfattet af og beregnet efter EF-forordning nr. 883/2004, fordi en samordnet pension netop skal supplere en dansk pension for de år, hvor der ikke har været fast bopæl i Danmark.

Derfor må den danske folke- eller førtidspension heller ikke nedsættes med en samordnet pension ved indtægtsreguleringen.

Med dansk bopælstid ligestilles beskæftigelsesperioder, som en vandrende arbejdstager har tilbagelagt i Danmark, fordi han/eller hun var omfattet af dansk lovgivning i disse perioder, jf. art. 11, stk. 3, litra a) i EF-forordning nr. 883/2004.

Efter § 8, stk. 1, nr. 1-5 i Lov om social pension ligestilles følgende perioder også med dansk bopælstid: forhyring med dansk skib, ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en offentlig dansk myndighed, som beskæftiget i offentlig dansk interesse, som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab og med henblik på uddannelse.

Efter § 8, stk. 2 i Lov om social pension, som blev indført med virkning fra 1.7.2004, medregnes der ved beregning af dansk folke- eller førtidspension dog ikke den tid, i hvilken der samtidig optjenes sociale pensionsrettigheder i udlandet.

Derfor er anvendelsen af den danske regel om forbud mod dobbeltydelser i § 8, stk. 2 i Lov om social pension i strid med EU-lovgivningen, fordi anvendelsen af dansk lovgivning alene ikke længere giver et bedre eller det samme resultat som efter den særlige beregningsmetode, altså det pensionsbeløb, som beregnes som en pro-rata-ydelse (brøkpension), og som en vandrende arbejdstager er sikret efter EU-lovgivningen, jf. betragtning nr. 28 i EF-forordning nr. 883/2004.

Men nu tilbage til EU-domstolens dom i sag C-146/93 (Hugh McLachlan) af 7.7.1994, hvoraf det fremgår, at de franske myndigheder tilkendte ham et supplement til brøkpension, fordi hans engelske og franske forsikringsperioder tilsammen gav ham ret til at få udbetalt en fransk alderspension efter højeste sats.

Ankestyrelsen fastslår med den stadig gældende principafgørelse P-21-98, at der udbetales et supplement til brøkpension efter reglerne for personligt tillæg i de danske pensionslove op til fuld dansk folke- eller førtidspension, såfremt den danske brøkpension og den udenlandske samordnede pension efter EU-lovgivningen eller en socialsikringsaftale, som Danmark har indgået med et tredjeland, tilsammen ikke udgør en fuld dansk pension.

For at undgå dobbeltydelser for samme periode, skal en udenlandsk samordnet pension så modregnes i det for meget udbetalte supplement til brøkpension op til fuld dansk folke- eller førtidspension, når den udenlandske samordnede kommer til udbetaling.

Så efter min mening har en vandrende arbejdstager, som var omfattet af dansk lovgivning ved ansøgningstidspunktet, ret til fuld dansk folke- eller førtidspension, men det forudsætter, at han/hun får tilkendt et supplement til brøkpension op til fuld dansk pension efter reglerne for personligt tillæg i de danske pensionslove eller efter § 27a i aktivloven.

Derfor er jeg ikke enig med EU-Kommissionens svar fra den 29.3.2011 og 20.4.2012 til EU-Parlamentets Udvalg for Andragender på min og to andre andragsstilleres petitioner, fordi det er i strid med ligebehandlings- og sammenlægningsprincippet og pensionsreglerne efter EU-lovgivningen at anvende den danske regel om forbud mod dobbeltydelser efter § 8, stk. 2 i Lov om social pension, at klassificere supplement til brøkpension efter § 27a i aktivloven som en særlig ikke-bidragsydelse, der ikke kan eksporteres, og til sidst at nægte en vandrende arbejdstager, som var omfattet af dansk lovgivning ved ansøgningsstidspunktet, et supplement til brøkpension op til fuld pension.

Jeg har derfor den 7.2.2013 klaget over behandlingen af min petition til Udvalget for Andragender, som samme dag genoptog min sag og bad EU-Kommissionen om at komme med et nyt svar.

Så jeg fortsætter kampen om vores ret til fuld dansk pension, for det ene er den danske folke- eller førtidspension, som en vandrende arbejdstager har optjent ret til på grundlag af danske bopælsperioder og dermed ligestillede perioder, og det andet er, om han/hun skal leve af mindre end fuld dansk pension, hvis han/hun var omfattet af dansk lovgivning ved ansøgningsstidspunktet.


Venlig hilsen

Britta Schulz



EU-Kommissionens svar 29.3.2011 og 20.4.2012 til Udvalget for Andragender på min og de andre andragsstilleres petitioner findes på forskellige sprog (helt ude til højre) under dagsordenspunkt nr. 28 her:

http://www.europarl.europa.eu/meetdo...21106_0900.htm


EU-domstolens dom i sag C-146/93 findes på dansk her:

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/...146%3ADA%3APDF

og på engelsk her:

http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/...146%3AEN%3APDF

og på andre sprog her:

http://eur-lex.europa.eu/RECH_menu.do?ihmlang=da

ved at ændre sproget oppe i højre hjørne.


Ankestyrelsens principafgørelser findes her:

http://www.ankestyrelsen.dk/afgoerel...ipafgoerelser/

ved at indtaste sagsnummeret i søgefeltet.

[A-Odense]

Hvor mange EU-goder har regeringen snydt os for?
9.september 2008

Det spørgsmål stillede jeg sammen med Lone Dybkjær i Politiken i søndags. Her er indlægget.Først kom sagen om, hvordan Integrationsministeriet og Udlændingeservice har undladt at informere danskere med udenlandske ægtefæller om deres rettigheder som EU-borgere og fordelene ved den frie bevægelighed. Det betyder, at en række mennesker har flyttet deres hjem til et andet land for at blive i stand til at leve sammen med deres elskede. Flere har sagt deres job op, solgt deres hus i Danmark osv. Omfattende konsekvenser for helt almindelige familier.Er det underligt, hvis man begynder at overveje, om der er tale om en trend? En del af regeringens EU-skalkeskjul? Udadtil siger regeringen, at den skam er meget positiv overfor det europæiske samarbejde. Indadtil er beskeden, at der skal holdes lav EU-profil. Særligt når det gælder borgernes grundlæggende rettigheder.Så er det, vi spørger: Hvornår får vi undersøgt det? Hvornår får vi kulegravet, hvor mange EU-rettigheder, vi som borgere i Danmark egentlig ikke kender til? Hvor mange muligheder har vi, som vi aldrig har benyttet, fordi ministerierne, og måske også kommunerne - bevidst eller ubevidst – har fortiet dem for os? Og hvad har regeringen tænkt sig at gøre ved det? For os at se er der kun et at gøre. Gennemgå hvert eneste ressortområde med EU-brillerne på og klarlæg, hvilke muligheder og rettigheder vi som EU-borgere har på dette område. Og sørg så for, at folk får besked om det – før de står i en situation, der kan få alvorlige konsekvenser for dem og deres familier.http://www.radikale.dk/cms/vis.aspx?aid=80970

Beregningsmetode af brøken for førtidspension er forskelsbehandling pga. alder og begunstig for de unge. En person, der ankom til Danmark som 20 årig og har boet her i 8 år, vil således få en højere brøkpension (30/40) end en person, der ankom til Danmark som 30 årig og har boet her i 15 år (25/40).Det er klar diskrimination pga alder.

Det ikke er meningen med EU regler, at borgere, som benytte deres ret til fri bevægelighed skal , når de bliver ramt af sygom forskelbehandles og leve i evig fattigom

Af Kirsten Ketscher, [email protected]
28. juli 2008, 22:30
Det er formentlig de færreste danske borgere, der ved, at de har et unionsborgerskab som supplement til deres danske statsborgerskab. Myndighederne bidrager i hvert fald ikke til oplysningen. I mange år har der været mere eller mindre udtalt politisk konsensus om at nedtone interessen for EU-rettighedernes betydning for danske velfærdsrettigheder.Om Ombudsmandens aktive engagement i denne sag kan man sige, at han traditionelt har interesseret sig for udlændingeområdet. Det er fint nok. Men der er andre områder, hvor der har været langt mere tvivlsom praksis og ren ignorering af danske borgeres unionsrettigheder for ikke at tale om mangel på vejledning og information.http://www.b.dk/debat/mummespil-om-v...onsrettigheder

Tom Behnke om brøkpension og optjeningprincippet

"Men det virker helt forkert, at en behovsbestemt førtidspension udmåles efter, hvor længe personen har opholdt sig i Danmark. Behovet for førtidspension har intet at gøre med alder, men udelukkende om den manglende mulighed for selvforsørgelse. Det bør derfor som udgangspunkt være underordnet, hvor længe personen har haft tilknytning til Danmark. Til gengæld kan private pensionsordninger naturligvis spille ind."
http://webarkiv.ft.dk/Samling/19991/spor_sv/S75.htm

Det bl.a.skrev Britta på forum Brøkpensionister i Danmark

Emne: Ret til fuld pension efter EU-retten Man okt 04, 2010 3:11 pm
Efter EU-retten er det ulovligt at udsætte EU-borgere, der har udøvet deres grundlæggende ret til fri bevægelighed, for diskrimination pga. nationalitet og bopæl, jf. art. 12, 17 og 18 i EF-traktaten, nu art. 18, 20 og 21 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Efter EU-retten har enhver, der har bopæl og bevæger sig lovligt inden for EU/EØS, ret til sociale sikringsydelser og sociale tjenester i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen og medlemsstaternes lovgivning og praksis, jf. art. 34, stk. 2 i Den Europæiske Unions charta om grundlæggende rettigheder.

Vandrende arbejdstagere efter EU-retten nyder dog en særlig beskyttelse efter EU-retten.

Derfor skal ligebehandlingsprincippet af vandrende arbejdstagere efter EU-retten forstås som et forbud mod, at der i dansk lovgivning fastsættes krav om optjening og eksport af ret til pension, som er til ugunst for borgeren, der udøver retten til fri bevægelighed og beskæftigelse på en anden medlemsstats område, jf. art. 39 i EF-traktaten, nu art. 45 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og Ankestyrelsens udmeldte praksis i 115-10 og 171-10.
Ligebehandlingsprincippet af vandrende arbejdstagere i EF-traktaten og Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er gengivet i art. 7, stk. 2 i EF-forordning 1612/68 og art. 3, stk. 1 i EF-forordning 1408/71, hvorefter vandrende arbejdstagere nyder de samme sociale og skattemæssige fordele samt rettigheder og pligter som danske statsborgere, der hele deres liv kun har boet og arbejdet i Danmark.
Derfor har danske statsborgere ret til fuld pension fra bosættelsestidspunktet, hvis de er indrejst til Danmark efter den 1.1.1973, altså den dag, hvor Danmark tiltrådte Den Europæiske Union, jf. lovene af 7.6.1972 og pkt. 312 og 314 i vejledning nr. 54 af 31.8.2007 om folkepension.
Derfor har EU-borgere, der har fast bopæl i Danmark på ansøgningstidspunktet om førtids- eller folkepension, ret til fuld pension.
Der henvises i denne sammenhæng til EU-dommen sag C-224/98 (Marie Nathalie D’Hoop), præmis 30, hvoraf det fremgår, at en EU-borger i alle medlemsstaterne skal undergives samme retlige behandling som den, der tilkommer statsborgere fra disse medlemsstater, der befinder sig i samme situation. Det ville derfor være uforeneligt med retten til fri bevægelighed, hvis den pågældende i den medlemsstat, hvori han er statsborger, får en behandling, der er mindre gunstig end den, han ville få, hvis han ikke havde gjort brug af sin grundlæggende ret til fri bevægelighed.

http://broekpension.freeforums.eu/t3...fter-eu-retten

I sag C-331/06 (K.D. Chuck) af 3.4.2008, som er en fortolkning af artikel 42 i TEF, nu artikel 48 i TEUF, og artiklerne 10, stk. 1, 46, stk. 2 og 48, stk. 2 i EF-forordning nr. 1408/71, har EU-domstolen fastslået, at EF-forordning nr. 1408/71 tilsigter at nå målet for artikel 48 i TEUF ved at hindre de mulige negative virkninger, som udøvelsen af arbejdskraftens frie bevægelighed kan have på sociale sikringsydelser til vandrende arbejdstagere og deres familiemedlemmer, bl.a. med hensyn til de vandrende arbejdstageres karriere, og således giver dem juridisk sikkerhed for, at de vil opretholde de pensionsrettigheder på samme måde som fastboende arbejdstagere.

Princippet om sammenlægning af perioder i artikel 48 i TEUF pålægger derfor den kompetente institution i den medlemsstat, hvor den vandrende arbejdstager har eller senest har haft fast bopæl, at sammenlægge alle de optjeningsperioder, som vandrende arbejdstagere har tilbagelagt i de forskellige medlemsstater, fordi ingen optjeningsperioder må gå tabt ved beregningen af pensionen – heller ikke en kort bopælsperiode som arbejdstager i Danmark på 9 måneder, som netop var genstand for denne sag.

Sag C-331/06 (K.D. Chuck) af 3.4.2008, præmis 32, 35 - 36 og 39
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/...31%3ADA%3AHTML

Rettigheder for EU-borgere

1. Unionsborgerskab - traktatens bestemmelser - personelt anvendelsesområde - statsborger i en medlemsstat med lovlig bopæl på en anden medlemsstats område - omfattet - retsvirkninger - udøvelse af de rettigheder, der er forbundet med status som borger i Den Europæiske Union - en medlemsstat, der giver en af sine statsborgere, der har udøvet sin ret til fri bevægelighed, en behandling, der er mindre gunstig end den, den pågældende ville få, hvis han ikke havde gjort brug af denne ret - ulovligt

1. Unionsborgerskabets formål er at skabe den grundlæggende status for medlemsstaternes statsborgere, idet det gør det muligt for sådanne statsborgere, som befinder sig i samme situation, at blive undergivet samme retlige behandling inden for traktatens materielle anvendelsesområde, uanset deres nationalitet og med forbehold af udtrykkeligt fastsatte undtagelser i denne henseende. Blandt de situationer, der henhører under fællesskabsrettens anvendelsesområde, er de, der er knyttet til udøvelsen af de ved traktaten sikrede grundlæggende friheder, bl.a. de, der er knyttet til udøvelsen af retten til at færdes og opholde sig på medlemsstaternes område i henhold til traktatens artikel 8 A (efter ændring nu artikel 18 EF).
Da en unionsborger i alle medlemsstaterne skal undergives samme retlige behandling som den, der tilkommer statsborgere fra disse medlemsstater, der befinder sig i samme situation, ville det være uforeneligt med retten til fri bevægelighed, hvis den pågældende i den medlemsstat, hvori han er statsborger, får en behandling, der er mindre gunstig end den, han ville få, hvis han ikke havde gjort brug af sine beføjelser efter traktaten for så vidt angår borgernes bevægelighed.
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/...224%3ADA%3ANOT

LO har udsendt en pjece om "De nye regler om førtidspension 2003", og oplyser følgende om optjeningsprincippet for ret til fuld pension:

"Optjening

For at kunne opnå fuld pension for personer over 65 år, skal man have boet her i landet i mindst 40 år. Ellers bliver pensionen fastsat efter forholdet mellem den tid man har boet her og 40 år (brøkpension).

For personer under 65 år, skal den tid man har boet her i landet mindst udgøre 4/5 af årene fra det fyldte 15. år, til det tidspunkt hvorfra pensionen ydes. I modsat fald ydes også her en brøkpension.
Bopælstiden er fraveget for EU-statsborgere og hermed også danske statsborgere. Det indebærer, at ophold i et andet EU-land tælles med ved opgørelsen af bopælstiden. Desuden kan ovennævnte betingelser være fraveget for lande, hvormed Danmark har indget en overenskomst (konvention). Kommunen kan oplyse herom."

http://www.lo.dk/kontakt/Bestilpubli...ensionpdf.ashx

http://www.facebook.com/groups/436855303042521/

[Marrakesh]

hej Ragdol
vil du godt svare mig også ?
og mange tak.

[brøkpensionist]

Hej Marrakesh,

måske er du omfattet af overenskomsten om social sikring mellem Danmark og Marrokko, som jeg mener giver et tillæg op til fuld pension, såfremt du også har optjent ret til pension fra Marokko.

Jeg vil foreslå, du ringer eller skriver til Pensionsstyrelsen for at høre nærmere, om overenskomsten har betydning for dig, for jeg kender ikke nok til den selv.

Men så vidt jeg ved, er bopælskommunerne ligeglade med de overenskomster Danmark indgår med andre lande, herunder EU.

Jeg tror, det bliver svært for dig, at få fuld pension.

[Marrakesh]

Mange tak Brøkpensionist for dit svar.

måske er du omfattet af overenskomsten om social sikring mellem Danmark og Marrokko, som jeg mener giver et tillæg op til fuld pension, såfremt du også har optjent ret til pension fra Marokko.

Nej , jeg er ikke omfattet af den . Jeg har helle ikke ret til pension fra Marokko.

Men hvis jeg får brøkpension ,så får jeg 29/40 , som jeg har regnet det , men jeg ved ikke hvor meget det giver i krone og øre .
Er der nogen der kan give mig et tal?

Jeg har hørt af nogen folk at hvis man har været i DK i 20 år umiddelbart før den dag man bliver tilkendt førtidspension , så får man fuld pension .

Er det rigtigt ?

og tak skal i have.

[1970girl]

Hej!


Citat:
Men hvis jeg får brøkpension ,så får jeg 29/40 , som jeg har regnet det , men jeg ved ikke hvor meget det giver i krone og øre .
Er der nogen der kan give mig et tal?



Pensionsbeløbene udgør pr. 01.01.2010 ('ny førtidspension efter 2003'):


Enlige: 16.285 kr. månedligt/195.420 kr. årligt
Et brøk er 407 kr. før skat, hvis man bor enlig.(01.01.2010 'ny førtidspension efter 2003')


Gifte/samlevende: 13.842 kr. månedligt/166.104 kr. årligt.
Et brøk giver højst 346 kr. før skat, hvis man er Gifte/samlevende.(01.01.2010 'ny førtidspension efter 2003')




Med venlige hilsen fra

Fattig Førtids Brøk pensionisten

1970girl

Jeg er kun et 27/40 brøk menneske.


Vi snakker meget om starthjælp og kontanthjælpsloft og dette er også meget vigtige områder og ikke et land som Danmark værdigt.

Dog vil jeg tilføje at fænomenet "brøkpension" er for de allerfleste et ukendt fænomen, en gruppe af mennesker som det er lykkedes regeringen at holde gemt og dermed også glemt. Og dem som laver den danske lov kan brød føde en hel familie!

[brøkpensionist]

Opfylder man ikke kravet om mindst 40 års fast bopæl i Danmark for ret til fuld folkepension, så får man ikke fuld pension, selvom man har boet her i 39 år.

Opfylder man ikke kravet om fast bopæl i Danmark på mindst 4/5 af tiden mellem det fyldte 15. år og tidspunktet, hvorfra pensionen ydes, for ret til fuld førtidspension, så får man ikke fuld førtidspension.

Der er ikke noget der hedder fuld pension efter 20 års fast bopæl i Danmark - bortset for danske statsborgere og EU-borgere.

For at bergne en brøkpension kan man gå på www.schultz-online.dk/beregner