K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Politik og Samfund

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig.

 
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 10-02-2008, 21:47   #1
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
Exclamation Vores land bliver ødelagt.

Fandt denne artikel i berlingske og måtte sætte den herind ...fremtidens Danmark...det er EU og globalisering og VKO alias Hjorten og Fogh der er ved at skaffe en masseindvandring af billig arbejdskraft der oven i købet underminerer vores samfund....det er sgu for meget og vi burde ikke finde os I det , men flertallet af Danskerne stemmer på V og er dermed enige...jeg gruer for fremtiden.


»Danskerne er så ****ing dovne« gæt selv ordet.

læs artiklen direkte på Berlingske.

http://www.berlingske.dk/article/200...ark/702090021/

Lørdag den 9. februar 2008, 22:30 Berlingske tidende.


Sjakbajs James Dykes (th.) skaffer udenlandske håndværkere til danske arbejdsgivere. For tiden opholder de sig på Undinegårdens Camping ved Ganløse.

Berlingske Søndag har mødt polakken Wlodzimierz og hans skotske sjakbajs James Dykes på en bælgmørk campingplads i Nordsjælland. De udgør sammen med tusindvis af kolleger en ny UNDERKLASSE PÅ ARBEJDSMARKEDET, som knokler .

Wlodzimierz Wiesiolek har nærmest udviklet et kattesyn. I skæret fra en tændt cigaret bevæger han sig i buldermørke rundt på campingpladsens mudrede jordveje. Fra sjakbajsens 10 kvadratmeter firemands-hytte og kollegernes tomands-campingvogne til badefaciliteterne i pladsens fælleshus. Og tilbage igen.


Han har det fint med at bo i dette klondyke på en øde mark i Nordsjælland. Han drikker dåseøl og spiller kort med kammesjukkerne efter fyraften i et par timer, indtil køjesengen kalder efter 11 timer på byggepladsen. De snakker ikke rigtig sammen, for Wlodzimierz forstår kun lidt af, hvad de andre siger. Bossen James er skotte med udpræget London-accent, og de fleste andre i sjakket er østtyskere, men Wlodzimierz har aldrig i sit 36-årige liv lært at tale andet end polsk.


Men skotten tager sig af ham. Når bare han arbejder hårdt som murer, så sørger James for, at Wlodzimierz får sine 1.600 euro om måneden (ca. 12.000 kr., red.), så han kan købe sig en togbillet hjem til konen og de tre børn i Lodz hver 14. dag.


»Jeg har en uge fri, og jeg er rigtig glad for at arbejde for James, for jeg får altid mine penge til tiden,« forklarer Wlodzimierz Wiesiolek, der oprindeligt blev udsat for regulær arbejdskraft-trafficking.



»Jeg kom til Danmark i oktober 2006. Jeg havde set i en annonce, at de søgte murere til otte euro i timen (ca. 60 kroner, red.) plus kost og logi. Firmaet hed Prolex, og vi var 22 mand. Men de gav os bare 3.000 kr. om måneden, og de betalte heller ikke skat, hverken i Danmark eller i Polen.«



Wlodzimierz brød kontrakten med det polske fupfirma og lod sig hyre af skotten. James Dykes kunne love op imod 10 euro i timen. Skattefrit. Det eneste, Wlodzimierz skulle, var at arbejde hårdt – og erklære sig som selvstændig, så den nye arbejdsgiver ikke skulle hænge på udgifter til sygdom, ferie, pension og den slags.

I campinghytten i Nordsjælland er der varmt og tilrøget. Der er dåseøl og spillekort på bordet, og tyskere, englændere og polakker er godt oppe at køre over, at medlemmer af fagforeningen 3F i sidste weekend blokerede deres byggeplads på Lygten i Københavns nordvest-kvarter.

»Jeg vil intet have at gøre med fagforeningen. Ikke ****ing noget som helst. Jeg er James Dykes. Jeg er europæer, og jeg arbejder, hvor jeg vil i verden, præcis når det passer mig. Og det samme med mine folk,« siger sjakbajsen.

Folkene sidder i deres ens, hvide »James Dykes – Murermeister«–T-shirts og griner. De ved, hvad der kommer, og de skal ikke have klinket noget ved ikke at bakke bossen op.


»Det er da måske synd for de danske arbejdsløse, men det er altså deres egen ****ing skyld, for de er jo pissedovne. De gider sgu ikke at arbejde. De vil tjene kassen og gå hjem klokken tre om eftermiddagen. Men mine fyre kommer kl. seks om morgenen og arbejder til det bliver mørkt. De arbejder 80 timer om ugen, når de vil og kan. Og så har de seks dage fri. Men først når arbejdet er gjort færdigt – og det bestemmer jeg.«


James Dykes peger på sin T-shirt og praler med, at de 14 mand i sjakket er tilknyttet hans eget firma. Ikke ansatte. Nej, selvstændige. Selfemploy-ed. Selbstständige. Dykes kan understrege denne detalje på alle sprog. Han nævner ikke, at firmaet hedder Profil Bau og har hjemsted i en mindre tysk landsby mellem Stettin i Polen og Rostock i Østtyskland.

Men han vil gerne fortælle, at han personligt sørger for at skaffe de bedste murere til Danmark, at han lige nu arbejder for den danske virksomhed CC Fliser, og at hans mænd bliver godt betalt. »I sidste måned tjente vi 40.000 euro (ca. 300.000 kr., red.) – ikke også drenge?

Lige ud af banken. Mine folk får 1.600 euro, og de har ingen udgifter til overnatning eller kørsel eller noget. Eller til skat eller social forsikring. Det betaler jeg i Tyskland, for det er jo billigere end i Danmark«.

James Dykes hører til den eksplosivt voksende gruppe af udenlandske under-entreprenører i Danmark, som folk i branchen beklagende betegner som golddiggere. De entreprenante Karl Smart’er, der ikke kan se en regel uden at skulle omgå den, og som i deres kølvand trækker lavt betalte håndværkere fra det tidligere Østeuropa for at imødekomme danskernes behov for arbejdskraft.

»Det er et ganske typisk eksempel på, hvordan det kan foregå,« siger centerleder Søren Kaj Andersen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.

FAOS’ seneste forskning viser, at folk som James Dykes vil komme til at operere i Danmark i mange år frem i tiden. En tredjedel af de danske entreprenører har erklæret, at de vil benytte sig af den såkaldt udstationerede udenlandske arbejdskraft, også selvom konjunkturerne vender.

»Det bliver et langt, sejt træk at få organiseret disse virksomheder, og Berlingske Søndags eksempel understreger vanskelighederne. Risikoen er, at vi i Danmark får et A- og et B-hold på arbejdsmarkedet. Hvis der permanent kommer en større gruppe ind, der løser opgaver til en løn, som ligger på en tredjedel eller halvdelen af det normale i Danmark, så vil vi få et todelt arbejdsmarked,« siger Søren Kaj Andersen.


Ikke mindst i byggebranchen er det almindeligt at benytte sig af vikarbureauer og udenlandske firmaer med billig østeuropæisk arbejdskraft. Men systemet breder sig til stort set alle brancher med behov for arbejdskraft. For rekruttering i udlandet er en besværlig affære, og hvis man er et lille eller mellemstort firma – eller måske en privat familie med behov for et nyt køkken – så er det ulig nemmere at entrere med et bureau, der i princippet sørger for alt det praktiske med opholdstilladelser, løn og bolig til de udstationerede Wlodzimierz’er.

Og det er netop her i vikar- og underleverandør-branchen, at lykkeridderne har frit spil. Markedet er uoverskueligt, og reelt er der ingen, der aner, hvor mange udenlandske arbejdere der befinder sig i Danmark – og hvilke vilkår de bydes.


»Udgangspunktet for at åbne for østeuropæisk arbejdskraft var, at det skulle ske på danske løn- og arbejdsvilkår. Det er, hvad der ligger i den såkaldt Østaftale, som der er et bredt politisk flertal bag. Men det er langt ra tilfældet med de udstationerede østeuropæere. Nogle begynder med en løn på 40-50 kr. i timen, men det er umuligt at sige, hvor mange det er,« konstaterer Søren Kaj Andersen.

I lidt større virksomheder ansættes langt de fleste udlændinge regulært på helt almindelige danske vilkår. Det er virksomheden, der efterfølgende skal sørge for at skaffe arbejdstilladelse fra Udlændingeservice, en bolig og måske et danskkursus.

Den procedure er imidlertid besværlig for mange mindre firmaer. De vælger i stedet at købe sig til arbejdskraften gennem et vikarbureau, som står for alt det praktiske. Og selv med de bedste intentioner om at betale danske lønninger og have ordnede forhold, så er det næsten umuligt for et firma at sikre sig. For det er her, i vikarbranchen, det grå marked florerer.


Reglerne er ganske vist simple nok. Vikarbureauet skaffer medarbejderne, ansætter dem og lejer dem ud til det danske firma på en normal dansk kontrakt. Men så begynder de kreative omgåelser af de danske overenskomster. Eksemplerne er legio.

Det er helt almindeligt at operere med f.eks. to eller tre kontrakter. En til brug for myndighederne, arbejdsgiveren og fagforeningen. Og en anden – den relle – som opererer med lavere lønninger, fiktive diæter og sorte kørselstilskud.

En anden fidus er, at vikarbureauet nok betaler overenskomstmæssig løn, men til gengæld tager ublu betaling for en ringe bolig og en skyhøj pris for en fikset transport til hjemlandet tredje eller femte uge. Udgifter, der kan få den reelle timeløn ned på 40-50 kr.

En tredje mulighed er, at en del af arbejdet udliciteres til en tysk eller polsk underleverandør – f.eks. James Dykes – der skaffer arbejdere til danske virksomheder på tyske, polske eller baltiske overenskomster. I princippet må arbejderne kun være i Danmark i maksimalt tre måneder, men reelt er der tusindvis af Wlodzimierz’er på lave lønninger i Danmark i halve og hele år.

Tilbuddene om billig arbejdskraft og »håndværkere til halv pris – helt lovligt« står i kø på internettet og i Den Blå Avis.

Disse udenlandske firmaer skal betale dansk moms, og derfor skal de registreres hos SKAT i det såkaldte Tønder-register. Og her har man noteret en eksplosiv vækst i »billig arbejdskraft«-virksomheder.

På fire år er antallet af »John Dykes«-firmaer steget næsten 800 procent. Fra 613 firmaer i 2004 til 4.836 i tirsdags. Hver eneste dag registrerer SKAT fem-seks nye udenlandske selskaber, og hovedparten er tyske og polske. Men da der ikke er nogen kontrol med registreringen, så er den almindelige opfattelse, at antallet af firmaer med illegale ansatte er langt højere. Ingen ved bare hvor meget.

Ingen ved heller, hvor mange udlændinge den enkelte udenlandske under-entreprenør har ansat. Søren Kaj Andersen fra FAOS vurderer, at det alene i byggebranchen drejer sig omkring 13.000 mennesker. Men det er et skøn. Og dertil kommer et stort og ukendt antal arbejdere, der opholder sig illegalt i Danmark.

Som f.eks. Wlodzimierz, der hverken er registreret hos SKAT som selvstændig eller hos Udlændingeservice som lønmodtager. Nu skal det imidlertid være slut med alle disse gætterier.

Fra 1. april skal to nye registre efter planen have styr på alle udlændinge, der arbejder i Danmark. Både dem med almindelige arbejdstilladelser og dem, der er udstationerede. Men registrene vil fortsat ikke give noget klart billede af det samlede antal udenlandske arbejdere. Eksempelvis vil James Dykes’ sjak af tyskere, englændere og polakker sandsynligvis falde uden for de nye lister. Og selve registreringen sikrer stadig ikke imod lave lønninger, ublu huslejer og 80 timers arbejdsuger.

Tilbage på campingpladsen har paranoiaen fået tag i nogle af de tyske arbejdere. Er Berlingskes folk i virkeligheden sendt ud af fagforeningen? Et par af tyskerne hævder for en sikkerheds skyld, at de slet ikke arbejder i Danmark, men bare er på ferie. I en campingvogn i februar måned på en mudret mark.



De beroliges af vores pressekort, og James Dykes eksploderer igen mod fagforeningerne og deres krav om høj løn og kort arbejdstid.



»De kom og lavede en masse ravage på vores byggeplads. En flok arbejdsløse idioter. Men I’m sorry. Jeg har ingen krøblinge her i firmaet. Stig dog ned fra hesten og find jer noget arbejde. Danskerne er så ****ing dovne – jeg kan ikke klare det. Skriv det, dame. Skriv det.«


Wlodzimierz nikker og griner med hele sin tandløse mund. Hvis der havde været en hund til stede, ville den have logret med halen. Her i hytten er det James, der er Gud.


Sidst redigeret af Stella; 10-02-2008 kl. 22:18.
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat
 


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum

Lignende emner
Emner Emnet er startet af Forum Svar Sidste indlæg
personlig livsførelse og ødelagt øre (nu tinnitus og lydfølsomhed) nielsen69 Alt det andet 5 12-12-2011 02:33
Syg i et andet EU land (U.K) ? LeneHK Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp 7 14-04-2011 18:48
Syg fik ødelagt to knæ i aktivering buster Politik og Samfund 0 01-12-2010 02:05
Raske hånd ødelagt i arbejdsprøvning! buster Politik og Samfund 7 17-11-2010 10:01




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 07:23.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension