|
Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
01-07-2007, 11:26 | #1 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28 |
Assens " flytter" ledige fleksjobbere på kontanthjælp
her er så en af de historier jeg får gåsehud og koldsved over...hvad mener I ? så vidt jeg forstår er det ulovligt at fratage folk deres fleksjob visitation.:@ hvis det er rigtigt så burde vi råbe op over det her !:@
Kommunen mister tilskud Assens Kommune har ikke kunne finde flexjob nok - det koster kommunen over en million kroner Fyens stifttidende 1 juli 07 Af Bjørn Bertelsen Førtidspensionen blev reformeret i december 2000. Nu skulle der ses på, hvad klienterne kunne, og ikke så meget på, hvad de fejlede. De skulle ikke på førtidspension men i flexjob. I ventetiden på flexjobbet får klinterne den såkaldte ledighedsydelse. Ydelsen betales af kommunen, men staten refunderer efterfølgende 35 procent af udgiften. Men for at ordningen ikke skulle udvikle sig til en sovepude, opstillede regeringen nogle krav: Såfremt en klient har modtaget ledighedsydelse i 18 ud af 24 måneder, så mister kommunen statsrefusionen, hvis det ikke kan godtgøres, at borgeren stadig er berettiget til flexjob. Der skal i sådanne sager laves en revurdering, som kræver samme sagsbehandling om den oprindelige visitering til ordningen. Kommunerne skal altså være på tæerne, ellers ryger refusionen. Det har Assens Kommune ikke været. I dag er der 115 klienter i Assens Kommune, der venter på et flexjob, af dem har mange ventet i flere år. Det betyder, at Assens Kommune nu mister refusion fra staten. I budgettet for 2008 regner kommunen men at miste 1.274.000 kroner i refusion fra staten. TÆNK JER HVERT ÅR SKAL MAN IGENNEM SAMME FORLØB SOM MAN VAR IGENNEM FØR MAN FIK FLEKS. På kontanthjælp En af måderne til at afhjælpe problemet er at flytte klienterne væk fra ledighedsydelsen. Det oplever flere af de klienter, som har ventet så længe på at få et flexjob, at kommunen har mistet refusionen fra staten. MÅ DE DET...:@:@:@:@ det er da ulovligt ! - Det har vist sig svært for Assens Kommune at foretage de lovpligtige revurderinger - og dermed at dokumentere at de mange på ledighedsydelse fortsat er korrekt visiteret, derfor forsøger kommunen nu at få flyttet klienter væk ledighedsydelse, mener Anna Schjerning, der har fungeret som bisidder for flere af de klienter, der er ved at komme i klemme. Klienter, der flyttes væk fra ledighedsydelsen, opfordres til at søge kontanthjælp. For mange af klienterne har det alvorlige økonomiske konsekvenser. En anden måde at løse problemet på er at oprette kommunale flexjob. Og det er kommunen nu i fuld gang med. Kommunaldirektør Henning Qvick oplyser, at Assens Kommune lige nu arbejder med en model, der vil give 20 - 25 flexjob i kommunen. Kommunaldirektøren betegner det som ærgerligt at miste refusion og ser hellere pengene anvendt på en styrkelse af den aktive beskæftigelsespolitik. Problemet er ikke isoleret til Assens Kommune. Den stort anlagte reform har ikke virket efter hensigten. Siden 2000 er der kommet 29.000 ekstra flexjobbere, 11.000 flere på ledighedsydelse og 244.000 er sendt på førtidspension. Der er 34.000 flere personer på de tre ordninger, end forudset. Noget der har medført en uforudset udgift på omkring seks milliarder kroner for regeringen. |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
"Vi gav ledige det 'sicilianske' tilbud" | 1970girl | Det er da strengt ! | 12 | 12-02-2013 00:16 |
Flere pladser ledig for FP fra "hele" Århus på "Bydelsreporter" kursus. | SidselK | Nyttigt at vide for Førtidspensionister | 4 | 31-08-2012 15:16 |
Bliver ledige flexjobber også "jagtet" | develler | Spørgsmål ang fleksjob | 22 | 26-11-2010 09:33 |
Festival for "udstødte" -"halvstødte" - sagsbehandlere og andet "godtfolk" | klarkurs | Alt det andet | 24 | 18-03-2010 22:25 |
skal få ledige tilbage i job via " motion" | Stella | Politik og Samfund | 4 | 03-04-2009 09:20 |