Kritik af dansk handicappolitik op til FN-eksamen

[phhmw]

https://www.lev.dk/viden-om/nyheder/...5e3W-UmUS6j0Ig

Forventet sløj - men også pinlig - eksamination i Geneve

Danmark blev eksamineret i Geneve fredag af FN’s Handicapkomité, som blandt andet spurgte kritisk ind til forvaltningen af værgemål, nye regler om mere magtanvendelse og tiltagende institutionalisering. Svarene fra regeringen var tågede og undvigende.

Eksaminationen, hvor Danmark skulle stå på mål for arbejdet med realiseringen af Handicapkonventionen, fandt sted fredag den 23. august, og strakte sig over 6 timer.

Og det var seks lange timer i FN-bygningen i Geneve i Schweitz. Svarene fra de mange embedsmænd, som repræsenterede de danske, grønlandske og færøske regeringer, var formalistiske, polerede og undvigende. Helt centrale emner undlod embedsmændene helt at forholde sig til, men lovede at give skriftlige svar efterfølgende. Det virker som om, den danske regerings virkelighedsopfattelse er meget langt fra den, der er beskrevet og dokumenteret i civilsamfundsrapporten og rapporten fra Institut for Menneskerettigheder.

Komitéen ville blandt andet vide, hvorvidt regeringen – og regeringer de forløbne 10 år siden seneste eksamination i 2014 – har taget initiativ til en handlingsplan for afvikling af store institutioner til mennesker med handicap. Det var nemlig en af anbefalinger i handicapkomitéens anbefalinger i 2014.

Komitéen ville også have en redegørelse for de nyligt ændrede regler om magtanvendelse og for, hvordan Danmark har implementeret ændrede regler om værgemål, som bl.a. skulle give flere borgere fuld stemmeret. Emner, som både Institut for Menneskerettigheder og handicaporganisationerne har fokuseret på i deres rapporter til komitéen.

Levs landsformand, Anni Sørensen, var til stede under eksaminationen af Danmark, og hun ærgrer sig over, hvor defensiv den danske regering var:

”Jeg er frustreret over, at der blev givet så få reelle svar fra regeringen. Når komiteen spurgte til de mange udfordringer for mennesker med handicap, som er beskrevet i civilsamfundsrapporten og rapporten fra Institut for Menneskerettigheder, så kom der ingen reelle svar. Svarene bestod mest i, at embedsmændene redegjorde for lovgivningen på forskellige områder. Det er skuffende – særligt i lyset af det store forarbejde, der er gjort, og i forhold til de store udfordringer, der er på handicapområdet”, sier Anni Sørensen.

Et særligt lavpunkt var, da embedsværket helt undlod at svare på Komitéens spørgsmål om, hvorvidt rettighederne for mennesker med handicap er blevet forværret. Men her kom intet svar! Kun en lang og pinefuld tavshed.

Handicapkomitéen udarbejder på baggrund af eksaminationen – og det omfattende materiale, som den har modtaget forud – en samlet rapport med konklusioner og anbefalinger til den danske regering.

”Jeg er overbevist om, at det bliver en rapport med krads kritik fra FN’s Handicapkomité til Danmark. Trods de mange undvigende svar ved eksaminationen, så forventer jeg, at Komitéen har forstået, at det i de seneste mange år er gået tilbage i forhold til vilkår og rettigheder for mennesker med handicap i Danmark. For et ekstremt velstående land som Danmark, så er det alvorligt og uforståeligt - og samtidigt et brud på de forpligtelser, man har efter konventionen. Det interessante bliver at se, hvordan regeringen vil forholde sig til – og handle på - kritikken, når den foreligger i Komitéens rapport”, siger Anni Sørensen. "Og vi vil bruge kritikken og anbefalingerne i vores handicappolitiske arbejde fremover."

Den endelige rapport fra FN’s Handicapkomité forventes at foreligge den 6. eller 9. september.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.facebook.com/watch?v=553593660335320

https://fb.watch/ufV10RFv38/



Monica blev interviewet på DR P3 i dag. Balalajka satte fokus på det akavede, tåkrummende og chokerende øjeblik, hvor FNs Handicapkomit


Monica blev interviewet på DR P3 i dag. Balalajka satte fokus på det akavede, tåkrummende og chokerende øjeblik, hvor FNs Handicapkomite spørger 30ish delegerede fra Danmark (fra 9 forskellige ministerier) om, hvordan Danmark vil vende den dårlige udvikling der rammer mange handicappede i landet. Monicas svar er kort, men præcist. Noget de delegerede måske kan lære noget af. Hvis ikke det havde været så tragisk, ville det være komisk. LYT!

LYT

LYT

Hilsen Peter og til dette bizarre sociale system

[phhmw]

https://socialmonitor.dk/debat/art10...OR_DFu6a4-VbOA

Anni Sørensen om FN-eksamen: I seks lange og ofte pinefulde timer oplevede jeg 32 danske embedsfolk tale udenom

FN-eksamen gav mig det indtryk, at regeringen nærmest er ligeglad med, om Danmark lever op til handicapkonventionen, skriver Anni Sørensen, landsformand for Lev. Det allerpinligste øjeblik opstod en time inde.

Fredag 23. august blev den danske stat eksamineret af FN’s Handicapkomite i Geneve.

Eksaminationen handlede om, hvorvidt Danmark (og Grønland og Færøerne) lever op til forpligtelserne i handicapkonventionen – altså hvorvidt Danmark er god nok til at fremme og beskytte menneskerettighederne for mennesker med handicap.

Jeg var en del af Danske Handicaporganisationers (DH) delegation, som var i Geneve i forbindelse med eksaminationen. Eksaminationen efterlod mig med det indtryk, at regeringen nærmest er ligeglad med, hvorvidt Danmark lever op til de internationale forpligtelser, som man i 2009 højtideligt påtog sig med ratifikationen af konventionen.

Rige Danmark har forringet vilkår
Der var ellers et omfattende og solidt grundlag, som regeringen kunne have forberedt sig med udgangspunkt i. Forud for eksaminationen havde repræsentanter fra handicapbevægelsen møder med medarbejdere fra relevante ministerier i Danmark, og DH havde samlet indspil fra mange civilsamfundsorganisationer i en rapport til handicapkomiteen. En tilsvarende rapport var blevet sendt fra Institut for Menneskerettigheder (IMR), der er udpeget som uafhængig overvågningsmekanisme i relation til handicapkonventionen.

Linjen i dette veldokumenterede grundlag var entydig: Bortset fra få og meget afgrænsede områder har Danmark ikke blot undladt at styrke implementeringen af konventionen; det ekstremt velstående Danmark har ligefrem valgt at forringe vilkår og rettigheder for mennesker med handicap på en lang række områder. Og endnu flere forringelser ser tilmed ud til at være på vej.

Jeg er dybt frustreret
Eksaminationen forløb over seks lange og ofte pinefulde timer. Jeg er stadig dybt frustreret over, hvordan de 32 embedsmænd og -kvinder fra ni fagministerier, som repræsenterede den danske stat under eksaminationen, i den grad talte udenom eller undlod at svare på spørgsmålene fra handicapkomiteens medlemmer. Bortset fra nogle meget få undtagelser var svarene blottet for anerkendelse af problemernes omfang og alvor.

Svarene fra embedsværket var for det meste formelle repetitioner af gældende dansk lovgivning. Men kommunale og statslige myndigheders faktiske forvaltning af denne lovgivning blev typisk ignoreret, selvom dette tydeligvis var komiteens fokus i sine spørgsmål.

Det pinligste øjeblik
Det allermest pinlige øjeblik opstod en times tid inde i eksaminationen. Her var der næsten ét minuts stilhed, da embedsværket ikke kunne eller ikke ville eller ikke turde svare på komiteens spørgsmål om, hvad den danske stat vil gøre for at vende den generelle negative udvikling, hvor det går tilbage med rettigheder og levevilkår i Danmark for mennesker med handicap. Et helt fundamentalt spørgsmål, der er lagt stor vægt på i både DH’s civilsamfundsrapport og rapporten fra IMR.

Måske var mine forventninger til eksaminationen for høje? Men stilheden var ekstremt pinlig og akavet, uforståelig og dybt frustrerende

Min forventning er skarp kritik
Nu venter jeg spændt på komiteens konklusioner og anbefalinger til Danmark, som bliver offentliggjort 6. (eller 9.) september. Jeg ved naturligvis ikke, hvad handicapkomiteen skriver i sin endelige rapport, men min forventning er skarp kritik og tydelige anbefalinger i forhold til helt centrale områder: Den generelle forringelse af vilkår og rettigheder, den tiltagende institutionalisering af mennesker med handicaps tilværelse. Ovenikøbet med ny lovgivning, som tillader mere magtanvendelse, omfattende brug af tvang og fiksering i psykiatrien. Og meget andet.

Men frem for alt vil komiteen formentlig kritisere, at Danmark lader forringelserne forsætte. Der er ingen national handlingsplan, som udstikker kursen for, hvordan Danmark kan komme tilbage på sporet og sikre en fremadskridende realisering af konventionens rettigheder – en kritik, som komiteen også gav Danmark ved den seneste eksamination i 2014.

Når komiteens konklusioner og anbefalinger foreligger, så er det helt store spørgsmål, om udenomssnakken bare fortsætter, eller om regeringen vil tage sine internationale forpligtelser alvorligt?

Min opfordring er, at regeringen benytter lejligheden til at sikre konkrete planer og handlinger, som reelt kan sikre bedre forhold for mennesker med handicap og vi pårørende.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til [email protected]. Klik på boksen nedenfor for at kommentere direkte på dette indlæg.

Hilsen Peter og TAK til LEV

[phhmw]

Monica Lylloff #enmillionstemmer

FNs Handicapkomité udtaler kritik af regeringens behandling af mennesker med handicap‼️

Konklusionen i deres rapport, der udkom sent fredag aften, er kort og godt:

Hvis du bor i Danmark og har et handicap, er du i høj risiko for at skulle kæmpe mod diskrimination, tvang, overgreb og eksklusion fra vugge til grav.

Jeg har udtaget nogle af punkterne nedenfor og kommenteret på dem. Men alle punkter er meget alvorlige, og derfor bør hele rapporten læses her: https://tbinternet.ohchr.org/_layout...-kjmEdXO9j0Qgg

Pkt. 13. Komitéen er bekymret over den ulige fordeling af midler til personer med handicap på tværs af kommuner. Den bemærker også med bekymring, at stigningen i investeringer i institutioner ("boligfaciliteter") krænker handicappedes ret til at leve selvstændigt og blive inkluderet i samfundet

Postnummerlotteriet bliver dermed kritiseret samt det menneskesyn, der ligger bag de øgede investeringer i institutioner.

Pkt. 31. Komitéen er bekymret over fremherskende fordomme over for personer med handicap i samfundet, og det lave niveau af bevidsthed i Danmarks befolkning og den begrænsede viden hos myndighederne om handicappedes rettigheder.

Den er altså helt galt, hvad angår viden om handicap og de rettigheder, man har. Der gøres intet for at oplyse befolkningen, og myndigheder og politikere er lige så uvidende, og der gøres intet for at ændre det.

Pkt. 45. Komitéen er bekymret over udbredelsen og den stigende brug af tvang, tvangsbehandling over for børn og voksne med handicap i social pleje og psykiatriske institutioner og det manglende tilsyn.

Så er det jo dejligt, at vores regering netop har vedtaget en lov, der øger mulighed for tvang yderligere og samtidig vil skære i nuværende tilsyn.

Pkt. 47. Komitéen er bekymret over udbredelsen af ​​mange former for vold mod børn og voksne med handicap i institutioner, og den høje forekomst af seksuel vold mod kvinder og piger med handicap i institutioner og at der intet gøres for at forebygge dette.

Bliver du placeret på en institution, er du altså ikke beskyttet mod vold og seksuelle overgreb.

Pkt. 55. Komitéen er bekymret over foranstaltninger, der sigter mod øget institutionalisering af personer med handicap, tvangsflytninger, manglen på frit valg af bolig samt begrænsede muligheder for eller ophævelser af personlige hjælperordninger, der hovedsageligt rammer unge med handicap, døvblinde og personer med komplekse støttebehov.

I Danmark er det blevet nemt at tvangsflytte dig og derudover har du ikke rigtig ret til at blive inkluderet i samfundet og smides ind på store institutioner (lige som i gamle dage).

Pkt. 63. Komitéen er bekymret over situationer, hvor forældre med handicap får utilstrækkelig eller forsinket støtte, hvilket kan have væsentlig indflydelse på vurderingen af ​​deres forældreevner og som følge heraf kan fratage dem deres ret til at udøve forældreansvar. Komitéen er også bekymret over stigningen i antallet af adoptioner, der er gennemført uden forældrenes samtykke de seneste år.

Har du et handicap og får et barn, har du ikke automatisk ret til et familieliv, og du risikerer at få fjernet dit barn.

Endelig kritiseres den manglende retssikkerhed, manglende tilgængelighed og tvangssterilisation samt manglende beskyttelse mod nedværdigende og umenneskelig behandling.

Vi er i 2024. Det er fuldstændig uhørt.
#enmillionstemmer
#undskyldvierher

phhmw

Lisbeth Riisager er også i gang med analyse og oversættelse som kommer til at fremgå her i tråden.

Hilsen Peter

[phhmw]

FN rejser skarp kritik af Danmark og forholdene for mennesker med handicap.

I 2009 tilsluttede Danmark sig FN’s Handicapkonvention, men skiftende regeringer har sovet i timen og gjort for lidt for mennesker med handicap. Sådan tolker jeg den alvorlige kritik af Danmark, som FN netop har sendt ud i en ny rapport.

Det lyder tit, at i Danmark har vi et af de bedste samfund og er et lysende foregangsland på mange områder.

Det er vi bare langt fra, når det kommer til at give mennesker med handicap de samme muligheder som alle andre.

FN skriver i rapporten, at det generelt går den forkerte vej i Danmark.

Jeg er ikke overrasket over, at regeringen får så hård kritik.

For ligesom FN ser jeg en lang række steder i vores land, hvor det går den forkerte vej for mennesker med handicap og med at leve op til FN’s Handicapkonvention.

Lad mig give nogle eksempler på, hvad FN kritiserer Danmark for.

Det går den gale vej inden for psykiatrien, hvor brug af tvang er steget med 22 procent på 10 år. Næsten 20.000 gange blev bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin brugt med tvang i 2022.

Tallene viser, at flere og flere børn og unge bliver udsat for tvang.

Samtidig ser vi en bekymrende udvikling på landets bosteder.

Folketinget har for nyligt lempet på reglerne for brug af magt over for mennesker med handicap, så det bliver langt lettere at tilbageholde borgere med fysisk magt i flere situationer, samtidig med at registreringen af magtanvendelse gøres ringere. Det risikerer at medføre, at magt vil blive anvendt hurtigere og oftere af personalet.

Begge eksempler viser en vej, hvor nogle af Danmarks mest sårbare borgere oftere vil møde magt og tvang frem for personalets faglighed og pædagogiske evner.

De sidste 10 år har man fra politisk side haft et ønske om at ville inkludere flere børn med handicap i den almene undervisning.

Men det er langt fra lykkedes på en god måde.

Fx har man i mange kommuner forsøgt at inkludere børn med fx autisme, adhd, cerebral parese eller synshandicap uden at klæde personalet ordentligt på til opgaven.

Det har betydet, at langt flere børn ender i ufrivilligt skolefravær og bliver flyttet til et specialtilbud og væk fra deres lokale skole.

Mennesker med handicap har også brug for at få behandling mod kræft i bugspytkirtlen, få udleveret deres medicin og blive undersøgt for galdesten.

Men hvis du har et handicap, har det alt for ofte en negativ betydning for, hvordan du bliver mødt og hjulpet, og hvilken behandling du får, når du er i kontakt med det danske sundhedsvæsen.

Derfor er levealderen for nogle handicapgrupper også markant lavere end hos resten af befolkningen.

FN retter også en kritik af det, jeg ofte kalder for postnummerlotteriet.

For selvom Danmark er et lille land, er der stor forskel fra kommune til kommune på den støtte, du kan få på handicapområdet.

Den samme lov gælder for kommunerne. Men det betyder altså noget, om du bor i Esbjerg eller i Køge.

Den danske regering får også kritik for, at Handicapkonventionen fortsat mangler at blive indskrevet i dansk lovgivning og for ikke at have iværksat en national handicappolitisk handlingsplan, der går på tværs af alle sektorer
.
Den her kritik fra FN skal være pligtlæsning for Folketinget, regeringen og resten af landets politikere.

Der er brug for en politisk holdningsændring, så vi går væk fra at se mennesker med handicap som en økonomisk belastning i samfundet og i stedet får flere ambitioner for mennesker med handicap.

Nu forventer jeg konkrete tiltag fra Folketinget og regeringen, så Danmark hurtigt kommer til at leve op til konventionen.

Hilsen Peter

[phhmw]

FN
CRPD / C/DNK / CO / 2-3
_unlogo

Konvention om rettigheder for personer med handicap

Distr.: Generelt

5. september 2024

AVANCERET UREDIGERET VERSION



Original: Engelsk

















Udvalget om Rettigheder for Personer med Handicap

Afsluttende bemærkninger om kombineret anden og tredje periodiske rapporter om Danmark*

I. Indførelsen

1. Komitéen behandlede Danmarks kombinerede anden og tredje periodiske beretning på [1] sit 737. og 738. møde[2] den 23. august 2024. Det vedtog følgende afsluttende bemærkninger på sit 752. møde den 3. september 2024.

2. Udvalget glæder sig over den kombinerede anden og tredje periodiske rapport fra Danmark, der indeholder oplysninger om Danmark og om de selvstyrende områder i Kongeriget, dvs. Færøerne og Grønland, som er udarbejdet i overensstemmelse med udvalgets retningslinjer for rapportering, herunder i henhold til de forenklede rapporteringsprocedurer. Komitéen takker deltagerstaten for dens skriftlige svar på listen over spørgsmål forud for rapporteringen[3] og de yderligere oplysninger, som deltagerstaten har indsendt.

3. Udvalget værdsætter den frugtbare og konstruktive dialog med den store delegation, som omfattede mange repræsentanter for de relevante ministerier samt repræsentanter for Færøernes og Grønlands ministerier. Komitéen udtrykker også sin påskønnelse af Institut for Menneskerettigheders aktive deltagelse i dets egenskab af national menneskerettighedsinstitution og uafhængig overvågningsmekanisme i henhold til konventionens artikel 33, stk. 2.

II. Positive aspekter

4. Komitéen roser deltagerstaten for dens bestræbelser på at revidere og ændre sin lovgivning, navnlig dens ændring i 2021 af straffeloven, herunder handicap som et beskyttet mål i overensstemmelse med race, etnicitet, køn osv. Udvalget roser Færøernes landsstyre for dets vedtagelse i 2024 af en lov om oprettelse af en uafhængig overvågningsmekanisme, der efter planen skal påbegynde sin drift den 1. januar 2025.

5. Udvalget glæder sig over, at regeringen og flere andre Folketingspartier i maj 2024 indgik en rammeaftale for handicapsektoren, der består af initiativer til gavn for børn, unge og voksne med fysiske eller psykosociale funktionsnedsættelser. Udvalget roser også den danske regering for udviklingen af en 10-årig handlingsplan for forbedring af psykiatrien, som indeholder mål om at reducere tvangsforanstaltninger inden 2030. Udvalget roser Naalakkersuisut for dens vedtagelse af en handlingsplan for overholdelse af FN's konvention om rettigheder for personer med handicap 2024-2034.

6. Udvalget roser den danske regering for de tilsagn, der blev givet på Global Disability Summit i februar 2022, og dens optagelse i Global Action on Disability-netværket (GLAD) i juni 2022. Udvalget roser også Børne - og Undervisningsministeriet for oprettelsen af enheden VIBUS - Vidensenheden for børn og unge med særlige behov , der har til hovedopgave at sikre, at der etableres et fagligt grundlag for at styrke indsatsen for elever med særlige behov.

III. Vigtigste bekymringsområder og anbefalinger

En. Generelle principper og forpligtelser (artikel 1-4)

7. Udvalget er bekymret over, at konventionen ikke eksplicit er inkorporeret i Danmarks, Færøernes og Grønlands lovgivning. Det er ligeledes bekymret over modviljen hos de kontraherende staters domstole mod at tage fuldt hensyn til konventionen i alle domme vedrørende handicappedes rettigheder.

8. Udvalget minder om sin tidligere anbefaling[4] og anbefaler, at deltagerstaten indarbejder konventionen i Danmarks, Færøernes og Grønlands lovgivning og træffer foranstaltninger til yderligere at forbedre domstolenes og de administrative organers direkte anvendelse af konventionen, herunder ved at gøre konventionen, komitéens retspraksis og dens generelle bemærkninger til en integreret del af den systematiske kapacitetsopbygning for alle dommere.

9. Udvalget er bekymret over, at lovgivningen i Kongeriget Danmark ikke systematisk inddrager et handicapperspektiv og menneskerettighedsmodellen for handicap. Udvalget er også bekymret over manglen på foranstaltninger til at revidere og ophæve diskriminerende eller tilbageskridende lovgivning om rettigheder for personer med handicap, navnlig:

(b) Retslig umyndiggørelse og værgemålAkt Nr. 1015 af 20. august 2007, ikke er baseret på en model for Understøttes beslutningstagning;

(c) Ændringen af Dansk Bygningsreglement, bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019, hvilket giver mulighed for at reducere tilgængeligheden Krav af enkelt-Familiehuse.

10. Udvalget anbefaler, at Kongeriget Danmark foretager en omfattende gennemgang af den eksisterende lovgivning for at sikre overholdelse af konventionens principper, definitioner, rettigheder og forpligtelser, ophæver enhver lovgivning, herunder nylige ændringer, træffer tilbagevirkende foranstaltninger og afholder sig fra at træffe tilbageskridende foranstaltninger i fremtiden, herunder i de igangværende processer med udformning af politikkerne i den nye medlemsstat. regering.

11. Udvalget er bekymret over, at der endnu ikke er iværksat en ny national handlingsplan for personer med handicap i Danmark, og at den planlagte handlingsplan kun vil dække arbejdsmarked og uddannelse. Udvalget bemærker med bekymring, at Færøerne stadig mangler en handicappolitisk handlingsplan, og at den nye handlingsplan i Grønland mangler ambitioner og er vag, især med hensyn til gennemførelse. Det er endvidere bekymret over det manglende kendskab til konventionen blandt nationale, regionale og kommunale myndigheder.

12. Udvalget anbefaler, at Danmarks, Færøernes og Grønlands regeringer vedtager nationale handlingsplaner for handicap, der dækker alle rettigheder og væsentlige områder under konventionen, herunder den grundlæggende ændring, der kræves i bl.a. artikel 12, 14, 15, 19 og 24, og opstiller konkrete målsætninger, målbare mål, tilstrækkeligt budget og indikatorer til at evaluere fremskridtene med gennemførelsen af planerne. Det anbefales også, at Kongeriget Danmark styrker efteruddannelsen i konventionen blandt de kommunale, regionale og nationale myndigheder.

13. Komitéen noterer sig deltagerstatens finansieringstildelinger til handicappede. Udvalget er imidlertid bekymret over den ulige fordeling af midler til personer med handicap på tværs af kommunerne. Det bemærker også med bekymring, at stigningen i investeringer i institutioner ("boligfaciliteter") krænker handicappedes ret til at leve uafhængigt og blive inkluderet i samfundet.

14. Udvalget anbefaler, at Kongeriget Danmark i tæt samråd med og med aktiv inddragelse af personer med handicap gennem deres repræsentative organisationer sikrer en ligelig fordeling af midler til støtte for personer med handicap på tværs af kommuner, overvåger anvendelsen af handicapmidler og afhjælper huller i finansieringen på tværs af handicapsektorer.

15. Udvalget er bekymret over, at der ikke findes specifikke foranstaltninger rettet mod personer med handicap til høringsportalen i Danmark, så de kan deltage effektivt i høringsprocessen. Komitéen er også bekymret over manglen på systematisk og institutionaliseret inddragelse af personer med handicap gennem deres repræsentative organisationer i udviklingen og implementeringen af lovgivning og politikker til gennemførelse af konventionen i Danmark, Færøerne og Grønland.

16. Udvalget minder om sin generelle bemærkning nr. 7 (2018) om deltagelse af personer med handicap, herunder børn med handicap, gennem deres repræsentative organisationer, i gennemførelsen og overvågningen af konventionen, og anbefaler, at Kongeriget Danmark tager skridt til at udvikle og gennemføre juridisk forankrede procedurer for tæt samråd med og aktiv inddragelse af personer med handicap gennem deres repræsentant organisationer på tværs af alle sektorer i alle spørgsmål, der vedrører dem, og sørge for tilstrækkelig tilgængelighed til dette formål. Det anbefales også, at Kongeriget Danmark afsætter tilstrækkelig tid til at give handicaporganisationer mulighed for at gennemføre interne høringer blandt deres medlemmer på tværs af alle handicapsektorer.

B. Særlige rettigheder (art. 5-30)

Ligestilling og ikke-forskelsbehandling (artikel 5)

17. Udvalget bemærker med bekymring, at:

a) Lov nr. 688 af 2018 om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap fastslår udtrykkeligt, at den ikke pålægger nogen forpligtelse til at sørge for rimelige tilpasninger eller tilgængelighed, og revisionen af loven i 2020 indførte en forpligtelse til at foretage en rimelige tilpasninger kun i daginstitutioner og grundskoler;

(b) Der er ikke taget skridt til at indføre en generel og tværgående lovgivning mod forskelsbehandling på grund af handicappede, som udvider beskyttelsen ud over arbejdsmarkedet på Færøerne.

(c) Grønland’s Inatsisartut-loven om ligestilling og bekæmpelse af forskelsbehandling indeholder ikke ret til tilpasninger i rimeligt omfang og ufravigelige regler om tilgængelighed.

18. Udvalget minder om sin generelle bemærkning nr. 6 (2018), mål 10.2 og 10.3 i målene for bæredygtig udvikling og sin tidligere anbefaling [5]og anbefaler, at:

a) Den Regering af Danmark ændre lov nr. 688 af 2018 om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap for at anerkende den nægtelse af tilpasninger i rimeligt omfang som en form for forskelsbehandling, indføre en forpligtelse til at fornuftig indkvartering og sikre tilgængelighed i alle aspekter af livet, i overensstemmelse med konventionen

(b) Færøernes landsstyre vedtager ny omfattende tværsektoriel antidiskriminationslovgivning om handicap, der udvider beskyttelsen ud over arbejdsmarkedet og specifikt giver mulighed for tilpasninger i;

(c) Den Grønlands Selvstyre ændre Inatsisartut-loven om ligestilling og antidiskrimination for at sikre en eksplicit individuel ret til rimelige tilpasninger og retten til tilgængelighed.

19. Udvalget er bekymret over manglen på foranstaltninger til at revidere den nuværende lovgivning om forsikring for at ophæve diskriminerende bestemmelser om præmier og syge-, livs-, rejse- og indboforsikring for personer med handicap og for at sikre lige adgang til handicaprelaterede rettigheder, herunder kompensation til dækning af yderligere omkostninger ved invaliditet uanset alder eller berettigelse til den nationale pensionsordning.

20. Udvalget anbefaler, at Kongeriget Danmark træffer foranstaltninger, herunder lovgivning, for at sikre, at personer med handicap har ret til at få adgang til forsikringer, herunder forsikringer hos private udbydere, på lige fod og til samme pris som andre borgere.

21. Nævnet er bekymret over Ligebehandlingsnævnets manglende finansiering og ressourcer, hvilket medfører en betydelig forlængelse af sagsbehandlingstiden for behandling af klager over forskelsbehandling på grund af handicap.

22. Komitéen anbefaler, at deltagerstaten træffer passende foranstaltninger for at sikre, at Ligebehandlingsrådet har tilstrækkelige ressourcer til i høj grad at reducere sagsbehandlingstiden og sikre effektiv håndhævelse af handicappedes rettigheder.

Kvinder med handicap (art. 6)

23. Udvalget er bekymret over, at loven om ligestilling mellem kønnene ikke er blevet ændret til specifikt at omfatte kvinder og piger med handicap siden deltagerstatens første rapport. Udvalget er også bekymret over manglen på opdelte oplysninger og dataindsamling om intersektionel og flere former for forskelsbehandling af kvinder og piger med handicap.

24. Udvalget minder om sin generelle bemærkning nr. 3 (2016) om kvinder og piger med handicap, mål 5.1, 5.2 og 5.5 i verdensmålene for bæredygtig udvikling og sin tidligere anbefaling[6] og anbefaler, at Kongeriget Danmark sikrer, at køns- og handicapperspektivet indarbejdes i dets love og politikker samt i deres gennemførelse og evaluering. Det anbefales også, at Kongeriget Danmark sikrer systematisk dataindsamling og periodiske undersøgelser af handicappede kvinders og pigers situation.

Børn med handicap (art. 7)

25. Udvalget bemærker, at børn i henhold til børneloven opnår partsstatus, når de fylder 10 år, men er bekymret over, at børn og unge, hvis forældre modtager invaliditetskompenserende ydelser på grund af barnets eller den unges handicap, stadig ikke betragtes som parter i deres egne sager.

26. Komitéen minder om sin fælles erklæring med Komitéen for Barnets Rettigheder og Komitéen for Rettigheder for Personer med Handicap om handicappede børns rettigheder[7], og anbefaler, at deltagerstaten reviderer børneloven for at sikre, at børn og unge med handicap, hvis forældre modtager handicapkompensationsydelser, tildeles partsstatus på.

27. Udvalget noterer sig, at Færøernes landsstyre for nylig har indledt et forberedende arbejde med henblik på at udarbejde en børnelov, der skal koordinere tværsektorielle velfærdstjenester og -tjenester for børn og unge. Det er dog bekymret, at organisationer for personer med handicap, herunder børn og unge med handicap, endnu ikke er blevet inddraget i processen.

28. Udvalget anbefaler, at Færøernes Selvstyre træffer foranstaltninger til tæt at høre og aktivt inddrage personer med handicap gennem deres repræsentative organisationer, herunder organisationer for børn med handicap, i udarbejdelsen af børneloven.

29. Nævnet bemærker, at næsten alle nyfødte børn screenes for høretab i Danmark, og hvis der konstateres et høretab af en vis grad, tilbydes forældrene detpågældende barn at få et cochlear implantat (CI) og et treårigt auditivt behandlingsforløb, men nævnet er bekymret over, at børn med CI og deres familier ikke tilbydes dansk tegnsprogsundervisning. hvilket har negative konsekvenser for børn med CI, som ikke opnår et alderssvarende talesprogsniveau .

30. Udvalget anbefaler, at Danmark sikrer, at børn med CI og deres forældre får undervisning i dansk tegnsprog rettidigt. Den anbefaler også, at Færøerne og Grønland træffer lignende foranstaltninger.

Bevidstgørelse (artikel 8)

31. Udvalget er bekymret over ableisme og fremherskende stereotyper og fordomme over for personer med handicap i samfundet samt den lave bevidsthed i Kongeriget Danmarks befolkning om rettigheder for personer med handicap, der forhindrer inklusion af personer med handicap i arbejde, uddannelse og andre områder af livet. Udvalget er også bekymret over, at embedsmænd i mange statslige, regionale og kommunale myndigheder ofte har et sparsomt kendskab til dem, og at der ikke findes periodiske, regelmæssige og løbende oplysningsforanstaltninger rettet mod offentligheden, offentlige embedsmænd og private aktører om handicappedes rettigheder i henhold til konventionen, herunder i massemedierne og på internettet.

32. Udvalget anbefaler, at Kongeriget Danmark udarbejder og vedtager en langsigtet national strategi i tæt samråd med og med aktiv inddragelse af handicappede gennem deres repræsentative organisationer for at øge bevidstheden i den brede offentlighed, regeringen, herunder lovgivende organer, forvaltningen og retsvæsenet, den private sektor og personer med handicap selv og for at bekæmpe stereotyper. og overvåge dens virkninger.

Tilgængelighed (artikel 9)

33. Udvalget noterer sig med bekymring:

a) Den seneste og igangværende ophævelse af juridisk tilgængelighedsforpligtelser, herunder ændring til bygningsreglementet om enfamiliehuse og udkastet til ændring af den grønlandske’s Inatsisartut-lov om tilgængelighedskrav til offentlige bygninger og anlæg;

(b) Manglen på en omfattende strategi og planer for at sikre tilgængelighed på alle områder af konventionen.

(c) Den utilstrækkelige gennemførelse af tilgængelighed og universelt design i offentlig transport og offentlige tjenester, der hindrer mobilitet og deltagelse af personer med handicap;

(d) Hindringerne i digitale miljø, der forhindrer handicappedes adgang til information og kommunikation.

34. Udvalget minder om sin generelle bemærkning nr. 2 (2014) om tilgængelighed og anbefaler, at Kongeriget Danmark i tæt samråd og med aktiv inddragelse af personer med handicap gennem deres repræsentative organisationer:

a) Revision af lovgivningen i alle dele af Kongeriget som indeholder undtagelser fra overholdelse af tilgængelighedsstandarder i bygninger, herunder enfamiliehuse og tjenesteydelser og udvide de juridiske standarder for tilgængelighed til at omfatte alle offentlige rum, Bygninger og tjenesteydelser, der er åbne for offentligheden;

(b) Vedtage og gennemføre en national strategi, med en forpligtelse for de kommunale myndigheder til at udarbejde planer og skærm overholdelse at identificere eksisterende hindringer for tilgængelighed og tilvejebringe de menneskelige, tekniske og finansielle ressourcer, der er nødvendige for at fjerne disse hindringer og sikre tilgængeligheden af bl.a. bygninger, herunder nye bygninger og bygninger, der renoveres, historiske bygninger og veje med brosten, transport, information og kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologi, og andre faciliteter og tjenester, der er åbne eller stilles til rådighed for offentligheden for alle personer med handicap

(c) Gennemføre oplysningskampagner uddannelse, udbrede information og fremme forståelsen for begrebet universelt design blandt offentligt ansatte herunder arkitekter, ingeniører, personale Hvem "arbejder på jorden" med fortove, skråninger, togstationer, ny teknologi;

d) Træffe foranstaltninger til at anvende retningslinjerne for tilgængelighed af webindhold og fjerne barrierer, der forhindrer universel og lige adgang for personer med handicap til websteder og digital kommunikation

(e) Giv live assistance og mellemmænd, herunder guider, læsere og professionelle tegnsprogstolke, for at lette adgangen til bygninger og andre faciliteter, der er åbne for offentligheden.

35. Udvalget er bekymret over, at den eksisterende fjerntolkningstjeneste for personer med hørehandicap på social- og boligområdet kun er tilgængelig mellem kl. 8 og 15 på hverdage og kun for et begrænset antal myndigheder, hvilket begrænser deres ret til at kontakte offentlige myndigheder, navnlig i nødstilfælde, og til at blive inkluderet i samfundet.

36. Udvalget anbefaler, at Kongeriget Danmark træffer foranstaltninger til at sikre, at personer med nedsat hørelse har adgang til fjerntolkning 24 timer i døgnet og til alle relevante myndigheder.

Risikosituationer og humanitære nødsituationer (artikel 11)

37. Udvalget er bekymret over manglen på en overordnet handicapinkluderende strategi for koordinering af forebyggelses- og indsatsforanstaltninger i Danmark, Færøerne og Grønland i forbindelse med katastrofeforebyggelse, klimaændringer og beredskabsstyring og for gennemførelsen af chartret om inklusion af personer med handicap i den humanitære indsats;

38. Udvalget minder om Sendairammen for katastrofeforebyggelse 2015-2030, det stående udvalgs retningslinjer for inklusion af personer med handicap i humanitær indsats og udvalgets retningslinjer for afinstitutionalisering, herunder i nødsituationer[8], og anbefaler, at Danmark, Færøerne og Grønland i tæt samråd med og med aktiv inddragelse af personer med handicap gennem deres repræsentative organisationer: udvikle en ensartet mekanisme til identifikation af flygtninge og asylansøgere med handicap, personer med handicap i flygtningelignende situationer, herunder personer under midlertidig beskyttelse fra Ukraine, for at sikre gennemførelse af specifikke beskyttelses- og sikkerhedsforanstaltninger og tilvejebringelse af rimelige tilpasninger og sikre lige adgang til basale tjenester og handicaprelateret støtte, herunder tilgængelig kommunikation, tilgængelig bolig, passende levebrød, hjælpemidler og støtte til at komme ind på arbejdsmarkedet.

Lige anerkendelse for loven (artikel 12)

39. Udvalget er bekymret over:

a) De utilstrækkelige foranstaltninger, der er truffet for at ophæve begrænsninger i rets- og handleevne på grundlag af faktisk eller opfattet funktionsnedsættelse i henhold til loven om umyndiggørelse og værgemål og ændringerne heraf fra 2019;

(b) Knap systematisk og opdelte data om antallet af udstedte værgemål og antallet af personer med handicap, der har genvundet rets- og handleevne siden deltagerstatens ratificering af konventionen

(c) Manglen på foranstaltninger at ophæve erstatningsbeslutningstagning Systemer og vedtage understøttet beslutningstagning systemerne og utilstrækkelige støtteforanstaltninger for personer med handicap, så de kan udøve deres rets- og handleevne på lige fod med andre

40. Med henvisning til sin generelle bemærkning nr. 1 (2014) om lige anerkendelse for loven anbefaler udvalget Kongeriget Danmark i tæt samråd med og med aktiv inddragelse af personer med handicap gennem deres repræsentative organisationer:

a) Ændre umyndiggørelse og Værgemålsloven til garanti Fuld rets- og handleevne til Alle personer med handicap, og gennemgang eksisterende værgemål og alle resterende forbud og Uarbejdsdygtighed Ordrer og tilpasse dem til det nye system med understøttet beslutningstagning;

(b) Indsamle oplysninger om værgemål af personer med handicap opdelt efter race, køn, køn, alder, handicap og anden relevant status;

(c) Eliminer alle former for den eksisterende erstatningsbeslutningstagning system og erstatte dem med systemer til understøttet beslutningstagning, der respekterer viljen til og Handicappedes præference på alle livets områder, ogudvikle en samlet strategi i Kongeriget Danmark for implementering af understøttet beslutningstagning Systemer med passende og forholdsmæssige sikkerhedsforanstaltninger på tværs af alle niveauer af nationale og kommunale myndigheder.

Adgang til klage og domstolsprøvelse (artikel 13)

41. Udvalget er bekymret over barrierer for adgang til domstolsprøvelse for personer med handicap i Danmark, Færøerne og Grønland, herunder:

a) Utilstrækkelig tilvejebringelse af proceduremæssige og alderssvarende tilpasninger i retslige og administrative procedurer med henblik på anvendelse af loven for at lette effektiv deltagelse i alle aspekter af retssystemet og i alle retssager

(b) Begrænset viden og uddannelse inden for det administrative og retslige system om rettigheder for personer med handicap, herunder individualiseret støtte, for at sikre effektiv deltagelse og handicap- og kønsorienterede interviewteknikker for børn og voksne med handicap.

42. Under henvisning til de internationale principper og retningslinjer for adgang til klage og domstolsprøvelse for personer med handicap, der blev udarbejdet i 2020 af den særlige rapportør om rettigheder for personer med handicap og generalsekretærens særlige udsending for handicap og tilgængelighed, og som udvalget har godkendt, anbefaler udvalget, at Danmark, Færøerne og Grønland i tæt samråd med og med aktiv inddragelse af organisationer handicappede udvikle en strategi for at sikre effektiv adgang til domstolsprøvelse for handicappede i administrative og retslige procedurer med henblik på retsanvendelse, der omfatter alle funktioner i sådanne sager, herunder følgende:

a) Foranstaltninger til ændring af procedureregler inden for strafferet, civilret, arbejdsret og forvaltningsret, der sikrer proceduremæssige og alderssvarende tilpasninger for personer med handicap, der omfatter alle funktioner, såsom sagens parter, dommere, fredsdommere, administratorer, justitssekretærer og andet domstolspersonale, uden omkostninger

(b) Passende uddannelse af personer i det administrative og retslige system, herunder medlemmer af retsvæsenet, administratorer, politifolk, anklagere og fængselspersonale, om anvendelsen af rettigheder i henhold til konventionen for at sikre en effektiv garanti for adgang til klage og domstolsprøvelse.

Personlig frihed og sikkerhed (art. 14)

43. Udvalget er bekymret over, at:

a) Lovgivning i Kongeriget Danmarkherunder lov nr. 655 af 2017 om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt uarbejdsdygtige personer, giver under visse forudsætninger mulighed for frihedsberøvelse og tvangsbehandling af personer med intellektuelle og psykosociale handicap, der modsætter sig behandling, og som anses for at være ude af stand til at give informeret samtykke;

(b) Børn og unge med handicap kan af velfærdsmæssige årsager anbringes i sikrede døgninstitutioner under fængselslignende forhold, der også huser unge, der tilbageholdes for kriminalitet Grunde;

(c) Danmark Adskiller mellem straf og behandling, og Grønland mellem strafferetlige sanktioner og behandling, afhængigt af om den tiltalte, er Betragtes “uegnet til at blive stillet for retten” på grund af deres funktionsnedsættelse, og den en overbevisning behandling ofte længere end en straf til almindelig straf for samme forbrydelse ville være, eller endog på ubestemt tid.

44. Udvalget minder om retningslinjerne om retten til frihed og sikkerhed for personer med handicap[9] og retningslinjerne for afinstitutionalisering, herunder i nødsituationer[10], og henstiller, at Kongeriget Danmark i tæt samråd med og med aktiv inddragelse af personer med handicap gennem deres repræsentative organisationer:

a) Ophæve alle love og afskaffe alle praksisser, der giver mulighed for frihedsberøvelse på grundlag af svækkelse og tvungen behandling, herunder love om mental sundhed og institutionaliseringspolitikker;

(b) Ændre relevant lovgivning for at sikre, at børn og unge med handicap ikke kan anbringes på sikrede døgninstitutioner af velfærdsmæssige årsager;

(c) Iværksætte en strukturel gennemgang af de procedurer, der anvendes til at sanktionere personer med handicap Erklæret uegnet til at blive stillet for rettenog sikre den de bliver ikke dømt til længere straffe end andre personer, og at alle garantier for en retfærdig rettergang, såsom uskyldsformodningen, retten til en retfærdig rettergang og andre, er fuldt ud garanteret;

(d) Gennemgå alle tilfælde af frihedsberøvelse af personer med handicap, der i øjeblikket er indlagt på hospitaler. Institutioner og andre frihedsberøvelsessteder på grund af en ikke-strafferetlig domstol eller administrativ kendelse og overføre dem til et lokalt baseret opholdssted, frit valgt og med adgang til en række lokalsamfundsbaserede støttetjenester;

(e) som anerkender udvalgets fælles åbne brev fra juni 2021 med den særlige rapportør om rettigheder for personer med handicap[11] og i sin fremtidige deltagelse i enhver proces for en tillægsprotokol eller henstilling til Oviedo-konventionen, ikke støtter tvangsforanstaltninger og fremmer etableringen af en ikke-tvangsmæssig ramme for mental sundhed.

Frihed fra tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
(artikel 15)

45. Udvalget er bekymret over:

a) Udbredelsen og den stigende brug af tvang, tvangsbehandling og restriktiv praksis i deltagerstaten, herunder fysiske og kemiske begrænsninger af børn og voksne med handicap i social omsorg og psykiatriske institutioner;

(b) Utilstrækkelig og ieffektive tilsynsmekanismer i hele landet for børn og voksne med handicap på fængsler, social omsorg og psykiatriske institutioner og manglende implementering af anbefalinger fra eksisterende tilsynsmekanismer, herunder den nationale forebyggelsesmekanisme.

46. Udvalget minder om sine retningslinjer for afinstitutionalisering, herunder i nødsituationer[12], og anbefaler, at Kongeriget Danmark i tæt samråd med og med aktiv inddragelse af handicappede gennem deres repræsentative organisationer træffer alle nødvendige lovgivningsmæssige, administrative og retslige foranstaltninger:

a) At forbyde brug af tvang, tvangsbehandling og restriktiv praksis for børn og voksne med handicap, der stadig befinder sig på frihedsberøvelser, sociale og psykiatriske institutioner i Kongeriget Danmark, indføre alternative ikke-tvang, alderssvarende støtteforanstaltninger den respekt viljen og præferencen, værdighed og rettigheder for personer med handicap og tilbyde uddannelse til al medicinsk og ikke-medicinsk personale om disse foranstaltninger;

(b) At etablere robuste tilsynsmekanismer og styrke eksisterende tilsynsmekanismer i hele Kongeriget Danmark for at sikre regelmæssige inspektioner af fængsler, social omsorg og psykiatriske institutioner, sikre regelmæssig offentlig rapportering til Folketinget og etablere mekanismer til at lette hurtig implementering af henstillinger.

Frihed fra udnyttelse, vold og misbrug (artikel 16)

47. Udvalget er bekymret over:

a) Forekomsten af mange former for vold mod børn og voksne med handicap på institutioner, herunder social omsorg og psykiatriske institutioner, navnlig forekomsten af kønsbaseret vold og den høje forekomst af seksuel vold mod kvinder og piger med handicap i institutioner;

(b) Den mangel på tilgængelige beskyttelsesrum og tilgængelige procedurer for at opnå eller beholde tjenester til personer med handicap, herunder Personlig assistance, mens de opholder sig i krisecentre, for alle personer med handicap, især kvinder og piger med handicap;

(c) Den utilstrækkelige gennemførelse af de retlige og politiske rammer for forebyggelse og reaktion på udnyttelse, vold og misbrug, herunder kønsbaseret vold og misbrug, i hele Kongeriget Danmark.

48. Udvalget minder om sin erklæring af 24. november 2021 om afskaffelse af kønsbaseret vold mod kvinder og piger med handicap [13]og henstiller, at Kongeriget Danmark i tæt samråd med og med aktiv inddragelse af personer med handicap gennem deres repræsentative organisationer, herunder organisationer for kvinder og piger med handicap, herunder kvinder fra oprindelige folk og piger med handicap:

a) Videreudvikle og gennemføre omfattende og effektive handlingsplaner for forebyggelse og bekæmpelse af vold i hele Kongeriget Danmark, som understøttes af konventionens principper og standarder, herunder gennem foranstaltninger til reform og udvikling af lovgivning og politik, inddragelse af kultur-, køns- og aldersspecifikke krav, tiltag, der tager fat på alle former for vold mod børn og voksne med handicap i alle sammenhænge, herunder i institutioner, strategier for bevidstgørelse af lokalsamfundet, adgang til domstolsprøvelse og etablering af tilgængelig kultur-, køns- og alderssvarende støtte og rehabilitering;

(b) Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet finder anvendelse på Færøerne,

(c) Sikre, at mandaterne for overvågnings- og tilsynsmekanismer i hele Kongeriget Danmark, herunder den nationale forebyggelsesmekanisme, udvides til at omfatte alle former for frihedsberøvelse og institutionelle miljøer, hvor børn og voksne med handicap frihedsberøves eller opholder sig.

Beskyttelse af personens integritet (artikel 17)

49. Udvalget er bekymret over, at de retlige og politiske rammer i hele Kongeriget Danmark giver mulighed for sterilisation, prævention og abort på kvinder og piger med handicap under værgemål uden deres personlige samtykke, herunder i henhold til sundhedslovens §§ 109 og 110.

50. Udvalget anbefaler, at de juridiske og politiske rammer i hele Kongeriget Danmark ændres, så sterilisation, prævention og abort forbyder alle kvinder og piger med handicap uden deres informerede, frie og personlige samtykke.

51. Udvalget er bekymret over, at der ikke ydes tilstrækkelig støtte til handicappede kvinder, især kvinder med handicap på institutioner, til at deltage i alle aspekter af spiralundersøgelsen i Grønland og til at søge erstatning, og at undersøgelsen kun undersøger spørgsmålet indtil 1991.

52. Udvalget anbefaler, at der ydes rimelige tilpasninger og handicapspecifik støtte til kvinder med handicap, herunder kvinder med handicap på institutioner, til at deltage i alle aspekter af spiralundersøgelsen i Grønland og til at søge oprejsning, og at undersøgelsen forlænges til i dag.

Fri bevægelighed og statsborgerskab (artikel 18)

53. Udvalget er bekymret over:

a) Den manglende støtte til flygtninge og asylansøgere med intellektuelle Eller psykosociale handicap og personer med handicap i flygtningelignende situationer i udøvelse af deres rets- og handleevne under asylprocessen

b) Den markant fald i procentdel af Ansøgere med handicap får dispensation fra de strenge krav til dansk statsborgerskab, herunder videns- og sprogprøver.

54. Udvalget anbefaler, at Kongeriget Danmark:

a) Sørge for tilpasninger i rimeligt omfang, tilpasning af proceduren og støtte til personer med handicap under hele procedurens varighed

(b) effektivt støtte flygtninge og asylansøgere med handicap og personer med handicap i flygtningelignende situationer i udøvelsen af deres rets- og handleevne, herunder ved at yde juridisk bistand under hele deres asylansøgningsprocedure

(c) Ændre reglerne om undtagelser fra kravene om statsborgerskab for personer med handicap, der på grund af deres handicap ikke kan opfylde dem, give personer med handicap de nødvendige proceduremæssige tilpasninger i forbindelse med ansøgningen om statsborgerskab og gennemføre disse bestemmelser.

At leve selvstændigt og være inkluderet i samfundet (art. 19)

55. Udvalget er bekymret over manglen på en omfattende, tværsektoriel afinstitutionaliseringsstrategi i Kongeriget Danmark og foranstaltninger, der sigter mod øget institutionalisering af personer med handicap, navnlig foranstaltninger til at udvide de betingelser, hvorunder personer med handicap med høje støttebehov kan flyttes til forskellige botilbud uden deres samtykke. Udvalget er også bekymret over det ulige valgmuligheder for personer med handicap med hensyn til bopæl på tværs af kommuner, den begrænsede adgang til og/eller tilbagetrækning af ordninger for personlige assistenter, der hovedsagelig rammer unge med handicap, døvblinde og personer med komplekse støttebehov.

56. som minder om sin generelle bemærkning nr. 5 (2017) om at leve uafhængigt og blive inkluderet i samfundet, sine retningslinjer for afinstitutionalisering, herunder i nødsituationer[14], rapporten fra den særlige rapportør om rettigheder for personer med handicap om omstillingen af tjenester for personer med handicap[15] og dens tidligere anbefaling[16], Udvalget anbefaler, at Kongeriget Danmark i tæt samråd med og med aktiv inddragelse af handicappede gennem deres repræsentative organisationer:

a) vedtage tværsektorielle afinstitutionaliseringsstrategier for alle personer med handicap, herunder kvinder og børn med handicap og personer med intellektuelle og/eller psykosociale handicap, med specifikke tidsrammer og de nødvendige finansielle ressourcer, der sikrer, at personer med handicap har adgang til boligalternativer i deres lokalsamfund, der er i overensstemmelse med deres vilje og præferencer

(b) Træffe foranstaltninger til at lukke eksisterende institutionslignende boliger, herunder gruppeboliger, og for at forhindre flytning af personer med handicap uden deres frie og informerede personlige samtykke;

c) Sikre, at kommunerne garanterer alle personer med handicap ret til at vælge deres bopæl uanset typen af funktionsnedsættelse eller kompleksiteten af den støtte, der kræves. og yde den støtte, som personer med handicap har brug for til at deltage i uddannelse, beskæftigelse, kulturelle aktiviteter eller deltage i det sociale liv og ved at undgå revurderinger.

57. Udvalget er bekymret over, at:

a) En mange personer med handicap i Grønland enten skal vælge at flytte til Danmark for at søge passende psykosocial og andre Understøtter eller henvises til danske botilbud af myndigheder, på grund af mangel på specialiserede støtte og kvalificeret personale i Grønland, med risikoen for i stigende grad at blive afskåret fra deres familie, sprog og kultur.

(b) Personer med handicap i Grønland, især personer med intellektuelle og/eller psykosociale handicap, der er idømt frihedsberøvelse på en psykiatrisk institution, sendes ofte til en institution i Danmark, hvilket gør besøg af venner og familie til en nær umulighed.

58. Udvalget anbefaler, at Grønland:

a) Yderligere forbedre indsatsen for at yde kvalitetsstøtte til personer med intellektuelle og/eller psykosociale handicap i Grønland, så flytninger af personer med handicap til Danmark bliver forældede, og sikre den den de trufne foranstaltninger er kulturelt passende, i betragtning af, at langt størstedelen af befolkningen i Grønland er inuit;

(b) Give boliger i lokalsamfundet og passende støtte og sikre adgang til domstolsprøvelse på lige fod med andre.

Ytrings- og meningsfrihed og adgang til information (artikel 21)

59. Udvalget bemærker med bekymring, at:

a) Det er vanskeligt at få adgang til tegnsprogstolkning på grund af manglen på tegnsprogstolke, og den fagfolk, der arbejder på plejehjem og botilbud ikke systematisk trænes i brugen af dansk tegnsprog, der begrænser mulighed af Personer med hørehandicap at udtrykke sig og deltage i hverdagen;

(b) Der er utilstrækkelige ressourcer, især ressourcerfor at fremme og forbedre kendskabet til og brugen af blindskrift.

60. Udvalget anbefaler, at Kongeriget Danmark:

a) Træffe foranstaltninger for at sikre retten til adgang tolkning i dansk tegnsprog i Danmark, grønlandsk tegnsprog i Grønland og færøsk tegnsprog (Føroyskt Teknmál) på Færøerne, især gennem uddannelse af et tilstrækkeligt antal tegnsprogstolkeog give den nødvendig finansiering til brug af dansk tegnsprog. Det henstiller endvidere, at Kongeriget Danmark træffer foranstaltninger til at sikre uddannelse for Dansk Tegnsprogsfagfolk, der arbejder på plejehjem og boliger.

(b) Træffe foranstaltninger til at sikre tilstrækkelig finansiering til at fremme, bevare og forbedre kendskabet til og brugen af blindskrift, navnlig gennem indførelse af fælles undervisningsmetoder.

Respekt for privatlivets fred (artikel 22)

61. Udvalget er bekymret over, at der ikke er gjort noget forsøg på at ændre psykiatrisk lov, som giver psykiatriske hospitaler mulighed for at videregive strengt private og fortrolige oplysninger til tredjemand uden samtykke fra den pågældende person.

62. Udvalget minder om sin tidligere anbefaling[17] og opfordrer Danmark til at ændre psykiatriloven, således at det forbydes overførsel af private og fortrolige oplysninger om patienter på psykiatriske hospitaler til tredjemand uden den pågældendes samtykke, for at overholde princippet om respekt for privatlivets fred. Den anbefaler, at Færøerne og Grønland vedtager en tilsvarende lovgivning.

Respekt for hjemmet og familien (art. 23)

63. Udvalget er bekymret over situationer, hvor forældre med handicap modtager utilstrækkelig eller forsinket støtte, hvilket i væsentlig grad kan påvirke vurderingen af deres forældreevner og som følge heraf fratage dem deres ret til at udøve forældreansvaret. Det er også bekymret over stigningen i antallet af adoptioner, der er gennemført uden forældrenes samtykke i de seneste år.

64. Udvalget anbefaler, at Kongeriget Danmark vedtager lovgivningsmæssige og politiske foranstaltninger for at sikre effektiv og rettidig støtte til forældre med handicap og forældre til børn med handicap til at opdrage deres børn i en familiemæssig sammenhæng. Det henstiller også, at Kongeriget Danmark yderligere forbedrer sine foranstaltninger for at sikre, at en forælders handicap eller et barns handicap ikke er en tilladt grund til adoption, og overvåger adoptionsprocessen i overensstemmelse hermed.

Uddannelse (artikel 24)

65. Udvalget er bekymret over, at antallet af børn, der går i skole i segregerede skolemiljøer, er steget i de seneste 10 år, og at hindringer for inklusiv uddannelse, herunder mangel på rimelige tilpasninger og væsentlige tjenester såsom hjælpemidler og personlig bistand, har resulteret i skolenægtelse og ufrivilligt fravær af børn med handicap. især elever med intellektuelle handicap og autisme; Det er også bekymret over, at elever med handicap på erhvervsskoler falder fra i langt højere grad end deres medstuderende uden handicap.

66. Udvalget minder om sin generelle bemærkning nr. 4 (2016) om retten til inkluderende uddannelse og anbefaler, at Kongeriget Danmark i tæt samråd med og med aktiv inddragelse af personer med handicap gennem deres repræsentative organisationer:

a) Inddrage børn med handicap i inkluderende kvalitet uddannelse og fjerne de barrierer, der har forhindret en effektiv overgang fra specialundervisning til inkluderende uddannelse af høj kvalitet

b) Adressere holdningsmæssige barrierer, der forhindrer inklusion af børn med handicap i uddannelse, herunder ved at forbedre lærernes kvalifikationer i inkluderende uddannelsesmetoder og træningsværktøjer og gennemføre organisatoriske ændringer i skoler og i hele systemet;

c) Giv de nødvendige støttestrukturer, herunder tegnsprog;

d) udarbejde et sæt nationale retningslinjer for tidlig identifikation af risikoen for, at elever med handicap dropper ud af skolen, og sikre lige adgang til uddannelse for alle børn på lige fod med andre, herunder ved at sikre, at elever med handicap har mulighed for at tage erhvervsuddannelse og handicaporienteret uddannelse.

Sundhed (art. 25)

67. Udvalget er bekymret over oplysningerne om, at den gennemsnitlige forventede levetid for personer med intellektuelle og/eller psykosociale handicap er betydeligt lavere end for resten af befolkningen, og det er også bekymret over oplysninger om, at personer med handicap ikke deltager i de nationale forebyggende sundhedsprogrammer på lige fod med andre. herunder i screeninger for livmoderhalskræft, brystkræft og tarmkræft.

68. Udvalget minder om sin tidligere henstilling[18] og anbefaler, at Kongeriget Danmark sikrer, at personer med handicap, navnlig personer med intellektuelle og/eller psykosociale handicap, har adgang til den bedst opnåelige sundhed på lige fod med andre. Det anbefales også, at Kongeriget Danmark træffer foranstaltninger, herunder opsøgende arbejde og tilgængelighedsforanstaltninger, for at øge deltagelsen af personer med handicap i folkesundhedsprogrammer såsom screening for livmoderhalskræft, brystkræft og tarmkræft.

Habilitering og genoptræning (art. 26)

69. Udvalget er bekymret over den utilstrækkelige adgang til habiliterings- og rehabiliteringstjenester for personer med handicap og den utilstrækkelige tilpasning af sådanne tjenester til specifikke behov.

70. Udvalget anbefaler, at Kongeriget Danmark træffer foranstaltninger til at sikre handicappedes adgang til omfattende og tværsektorielle habiliterings- og rehabiliteringstilbud. Det anbefaler endvidere, at den Kongeriget Danmark sikre, at hjælpemidler og personale med Der findes ekspertise inden for handicappedes særlige behov.

Arbejde og beskæftigelse (artikel 27)

71. Udvalget glæder sig over de forskellige initiativer og ændringsforslag, der skal mindske forskelsbehandling og fordomme, der forhindrer personer med handicap i at få adgang til arbejdsmarkedet, herunder ændringen af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet om tilpasninger i rimeligt omfang på arbejdsmarkedet, der har til formål at forbedre og forbedre beskæftigelsen af personer med handicap frem til 2025 i Danmark (med 60 % af de 16-64-årige med handicap sammenlignet med 86 % af personer uden handicap i 2022). Den bemærker imidlertid, at forskellen i beskæftigelsen på 26% giver anledning til bekymring. Det er også bekymret, at der ikke er vedtaget langsigtede programmer og foranstaltninger for at øge arbejdsgivernes bevidsthed om inklusion, for at uddanne socialarbejdere i handicapspecifik ekspertise eller for at tilpasse beskæftigelsesprogrammer, der er tilgængelige for alle personer med handicap, herunder ældre med handicap, og gøre dem handicapvenlige.

72. Udvalget minder om sin generelle bemærkning nr. 8 (2022) og anbefaler, at Kongeriget Danmark i tæt samråd med og med aktiv inddragelse af personer med handicap gennem deres repræsentative organisationer vedtager en langsigtet beskæftigelsesstrategi for at fremme fuld inklusion af personer med handicap, herunder kvinder med handicap på det åbne arbejdsmarked, herunder:

a) Målrettede, tidsbestemte og finansierede handlingsplaner på tværs af alle sektorer i økonomien

b) Oplysningsforanstaltninger mod fordomme mod handicappede

c) Uddannelse af personale i arbejdsformidlingen, herunder personalepersonale og karriererådgivere, om specialiseret viden om handicap

d) Yde handicapvenlig støtte til personer med handicap i deres søgen efter beskæftigelse og i deres bestræbelser på at fremme iværksætteri;

e) Sørg for, at ældre medarbejdere med handicap, som endnu ikke har nået pensionsalderen, har mulighed for at forblive i arbejdsstyrken.

Passende levestandard og social beskyttelse (artikel 28)

73. Udvalget er bekymret over det faldende antal personer med handicap, der modtager økonomiske ydelser til dækning af yderligere handicaprelaterede udgifter i henhold til § 100 i lov om sociale tjenester, og ophøret af sådanne ydelser, når pensionsalderen nås. Det er også bekymret, at loven om sociale tjenester ikke giver mulighed for at give 15 timers ledsagelse om måneden til aktiviteter uden for hjemmet til personer med handicap over 67 år, selvom det kan beholdes, hvis det blev givet før det fyldte 67 år.

74. Udvalget anbefaler, at der i tæt samråd med og aktiv inddragelse af personer med handicap gennem deres repræsentative organisationer:

a) Danmark reviderer loven om sociale ydelser for at sikre, at personer med handicap, herunder personer med handicap, der har nået pensionsalderen, beholder deres ydelser til handicaprelaterede udgifter og ledsagelse

(b) Færøerne og Grønland vedtager tilsvarende lovgivning med samme formål.

Deltagelse i det politiske og offentlige liv (artikel 29)

75. Udvalget noterer sig, at ændringen af værgemålsloven indførte en form for delvis fratagelse af en persons rets- og handleevne, som ikke medfører manglende ret til at stille op og stemme ved almindelige valg og folkeafstemninger, men er bekymret over, at den fuldstændige fratagelse af en persons rets- og handleevne stadig anvendes og stadig fratager personer med handicap deres politiske rettigheder. Udvalget er også bekymret over, at personer med handicap har en betydeligt lavere valgdeltagelse end andre personer, bl.a. på grund af utilgængelige valgsteder, stemmesedler, vælgermøder og valginformation og -materiale.

76. Udvalget anbefaler, at Kongeriget Danmark i tæt samråd med og med aktiv inddragelse af personer med handicap gennem deres repræsentative organisationer:

a) Garantere retten for alle personer med handicap til at stemme og stille op til valg uden undtagelse eller udelukkelse

(b) Gøre valgsteder og stemmesedler tilgængelige og stille valgoplysninger og -materiale til rådighed i tilgængelige formater og yde den støtte, som personer med intellektuelle og/eller psykosociale handicap har brug for, så de effektivt kan udøve deres ret til at stemme.

Deltagelse i kulturliv, rekreation, fritid og sport (art. 30)

77. Udvalget er bekymret over manglen på foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap har adgang til kulturelt materiale, tv-programmer, film, teater og andre kulturelle aktiviteter i tilgængelige formater og adgang til steder for kulturelle forestillinger eller tjenesteydelser såsom teatre, museer, biografer og biblioteker, turisme og sportstjenester.

78. Udvalget anbefaler, at Kongeriget Danmark i tæt samråd med og med aktiv inddragelse af personer med handicap gennem deres repræsentative organisationer:

a) Sikre, at personer med handicap har adgang til kulturelt materiale, tv-programmer, film, teater og andre kulturelle aktiviteter til steder til kulturelle forestillinger eller tjenester, såsom teatre, museer, biografer og biblioteker, turisttjenester og sportstjenester

(b) Forbedre sine bestræbelser på at sikre, at personer med handicap, navnlig børn med handicap, effektivt kan udøve deres ret til at deltage i kulturliv, fritid, fritid og sport på lige fod med andre.

79. Udvalget er bekymret over, at Grønland og Færøerne endnu ikke har ratificeret Marrakesh-traktaten om lettere adgang til offentliggjorte værker for blinde, synshæmmede eller på anden måde læsehandicappede af 27. juni 2013.

80. Udvalget anbefaler, at Grønland og Færøerne ratificerer Marrakesh-traktaten af 27. juni 2013 for at lette adgangen til offentliggjorte værker for personer, der er blinde, synshæmmede eller på anden måde læsehandicappede, og implementerer den.

C. Særlige forpligtelser (art. 31-33)

Statistik og dataindsamling (artikel 31)

81. Udvalget noterer sig bestræbelserne på at indsamle statistiske data om personer med handicap i Kongeriget Danmark, herunder gennem undersøgelsen af sundhed, funktionsnedsættelse og levevilkår, men er bekymret over, at:

a) På trods af dataindsamling gennem SHILD-undersøgelserne og bidragene til udviklingen af indikatorer for levevilkår i organisationer for personer med handicap og Institut for Menneskerettigheder er der stadig utilstrækkelig systematisk opdelt dataindsamling og ensartede indikatorer vedrørende rettigheder for personer med handicap og manglende deltagelse af personer med handicap i udformningen af dataindsamlingssystemer.

(b) Levevilkårs- og arbejdsmarkedsundersøgelserne mangler fast finansiering, og at SHILD-undersøgelserne ikke modtog støtte i 2024.

82. Udvalget anbefaler, at Danmark:

a) Bruge Washington Group on Disability Statistics korte sæt spørgsmål om funktion og den politiske markør for inklusion og styrkelse af personer med handicap fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings Komité for Udviklingsbistand, fremme inklusivitet og forbedre systemer til indsamling af data om handicappede med data opdelt efter race, alder, køn, køn, etnicitet, beliggenhed i byer eller landdistrikter og migrantsituationen (CRPD/AZE/CO/2-3; CRPD/C/MRT/CO/1; CRPD/PRY/CO/2-3) og rådføre sig tæt med og aktivt inddrage personer med handicap gennem deres repræsentative organisationer i den udformning af dataindsamling og statistik.

(b) Give Levevilkårsundersøgelsen, Arbejdsmarkedsundersøgelsen og SHILD-undersøgelserne tilstrækkelig permanent finansiering.

83. Udvalget er bekymret over de meget sparsomme statistiske data om personer med handicap, herunder kvinder og børn med handicap, de barrierer, de støder på, og deres levevilkår i Grønland og på Færøerne.

84. Udvalget anbefaler, at Grønland og Færøerne i tæt samarbejde med og med aktiv inddragelse af personer med handicap gennem deres repræsentative organisationer systematisk udvikler dataindsamlings- og statistik- og forskningssystemer om personer med handicap, de barrierer, de støder på, og deres levevilkår, som kan danne grundlag for at formulere og gennemføre politikker, der gennemfører konventionen.

Internationalt samarbejde (artikel 32)

85. Komitéen anerkender, at Danmark er begyndt at rapportere om Disability Inclusion Marker fra OECD's Komité for Udviklingsbistand i sine internationale samarbejdsaktiviteter. Det er dog fortsat bekymret, at den indberettede andel af udviklingsbistand, der omfatter personer med handicap, fortsat er lav og ikke er tilstrækkeligt underbygget af dokumentation. Det er også bekymret over, at handicap kun delvist inddrages i dets internationale samarbejdsrammer, og over utilstrækkelig tæt høring af og aktiv inddragelse af handicappede gennem deres repræsentative organisationer i udviklingen af internationale samarbejdsstrategier og -programmer.

86. Udvalget anbefaler, at Danmark sikrer, at dets udviklingsbistand i tilstrækkelig grad inddrager personer med handicap, at det vedtager konkrete foranstaltninger til gennemførelse af den europæiske konsensus om udvikling med henblik på yderligere at fremme handicappedes rettigheder og sikrer tæt samråd med og aktiv inddragelse af personer med handicap gennem deres repræsentative organisationer i udformningen af internationale samarbejdsaftaler og -programmer. navnlig i forbindelse med gennemførelsen og overvågningen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og målene for bæredygtig udvikling.

National gennemførelse og overvågning (artikel 33)

87. Udvalget er bekymret over:

a) Det begrænsede omfang af at der er indført en koordineringsmekanisme på Færøerne og i Grønland

(b) Usikkerheden om opfyldelsen af Parisprincipperne og inddragelsen og den fulde deltagelse af personer med handicap igennem deres repræsentative organisationer for den nye overvågningsmekanisme på Færøerne, der træder i kraft den 1. januar 2025;

(c) Manglen på en overvågningsmekanisme, der opfylder kravene i Parisprincipperne, og som personer med handicap igennem deres repræsentative organisationer kan deltage fuldt ud i Grønland.

88. Udvalget minder om sine retningslinjer for uafhængige overvågningsrammer og deres deltagelse i udvalgets arbejde [19]og anbefaler, at:

a) Færøerne og Grønland etablerer knudepunkter, der effektivt koordinerer gennemførelsen af konventionen i deres respektive regeringer;

(b) Færøerne ansøger hos Global Alliance of National Human Rights Institutions (GANHRI) om at akkreditere deres nyoprettede overvågningsmekanisme med A-status;

(c) Grønland etablerer en mekanisme, der overvåger gennemførelsen af konventionen, der opfylder Paris-principperne vedrørende de nationale menneskerettighedsinstitutioner og gælder med Global Alliance of Nationationale menneskerettighedsinstitutioner (GANHRI) til at akkreditere deres nyoprettede overvågningsmekanisme med A-status.

IV. Opfølgning

Formidling af information

89. Komiteen understreger betydningen af alle henstillingerne i disse afsluttende bemærkninger. Med hensyn til de hasteforanstaltninger, der skal træffes, vil komitéen gerne henlede deltagerstatens opmærksomhed på anbefalingerne i punkt 8 om indarbejdelse af konventionen, 40 om rets- og handleevne og 58 om at leve uafhængigt.

90. Komitéen anmoder deltagerstaten om at gennemføre anbefalingerne i disse afsluttende bemærkninger. Den anbefaler, at deltagerstaten fremsender de afsluttende bemærkninger til overvejelse og handling til medlemmer af regeringen og parlamentet, embedsmænd i relevante ministerier, lokale myndigheder og medlemmer af relevante faggrupper, såsom uddannelses-, læge- og juridiske fagfolk, samt til medierne ved hjælp af moderne sociale kommunikationsstrategier.

91. Komitéen opfordrer kraftigt deltagerstaten til at inddrage civilsamfundsorganisationer, især organisationer for personer med handicap, i udarbejdelsen af sin periodiske rapport.

92. Komitéen anmoder deltagerstaten om at formidle disse afsluttende bemærkninger bredt, herunder til ikke-statslige organisationer og organisationer for personer med handicap, og til personer med handicap selv og medlemmer af deres familier, på nationale sprog og mindretalssprog, herunder tegnsprog, og i tilgængelige formater, herunder letlæselige, og at gøre dem tilgængelige på regeringens hjemmeside om menneskerettigheder.

Næste periodiske rapport

93. Deltagerstaten har valgt at rapportere i henhold til den forenklede rapporteringsprocedure for sine periodiske rapporter. I henhold til den forenklede rapporteringsprocedure vil komitéen fremsende en liste over spørgsmål til deltagerstaten forud for rapporteringen mindst et år før den 24 . august 2031, den dato, hvor deltagerstatens fjerde og femte periodiske rapport skal indgives. Deltagerstatens svar på denne liste over spørgsmål vil udgøre dens kombinerede periodiske rapporter.



* Vedtaget af udvalget på dets enogtredivte møde (12. august-5. september 2024).

[1] CRPD/C/DNK/2-3

[2] Se CRPD/C/SR.737 og CRPD/C/SR.738

[3] CRPD/C/DNK/QPR/2-3

[4] CRPD/C/DNK/CO/1, præmis 13

[5] CRPD/C/DNK/CO/1, præmis 15

[6] CRPD/C/DNK/CO/1, præmis 19

[7] Se http://www.ohchr.org/en/treaty-bodie...d-observations.

[8] CRPD/C/5.

[9] A/72/55, bilag.

[10] CRPD/C/5.

[11] Se https://view.officeapps.live.com/op/...gin=BROWSELINK

[12] CRPD/C/5.

[13] Se https://www.un.org/development/desa/...st-Women-1.pdf .

[14] CRPD/C/5.

[15] A/HRC/52/32.

[16] CRPD/C/DNK/CO/1, præmis 43

[17] CRPD/C/DNK/CO/1, præmis 51

[18] CRPD/C/DNK/CO/1, præmis 57

[19] CRPD/C/1/Rev.1, bilag.

Hilsen Peter

[phhmw]

Socialministeren er bekendt med rapporten og har 14. september omtalt den i meget nedtonet form på Socialministeriets hjemmeside:

https://www.sm.dk/nyheder/nyhedsarki...E7LJrfxzOYA3GQ

Nye anbefalinger til Danmark efter eksamination i Handicapkonventionen
14-09-2024
Nyhed

Handicap
Social- og boligministeren ser frem til at læse FN’s Handicapkomités rapport og anbefalinger på baggrund af Danmarks eksamination i Handicapkonventionen.

Danmark blev d. 23. august 2024 eksamineret i Handicapkonventionen. På baggrund af eksaminationen har FN’s Handicapkomité udsendt deres rapport med en række anbefalinger til, hvordan Danmark, Grønland og Færøerne kan styrke rettighederne for personer med handicap og implementeringen af FN's Handicapkonvention.

FN’s Handicapkomite har til opgave at eksaminere alle de lande, der har tilsluttet sig FN’s Handicapkonvention, for at afdække, hvordan landene arbejder med gennemførelsen af konventionen.

Komitéen sætter i rapporten pris på den konstruktive dialog med den store delegation fra en række ministerier, der var mødt frem den 23. august, og komitéen er positiv overfor, at regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgik en rammeaftale om en langsigtet og bæredygtig udvikling af handicapområdet den 2. maj 2024.

I rapporten har FN’s Handicapkomité dog også en lang række anbefalinger, hvor implementeringen af konventionen kan forbedres. Det er blandt andet følgende på social- og boligministerens område:

At inkorporere handicapkonventionen i dansk ret.

At vedtage en national handlingsplan på handicapområdet, som dækker alle rettigheder og områder under konventionen.

At indføre bindende procedurer for tæt inddragelse og høring af personer med handicap gennem deres repræsentative organisationer i alle spørgsmål.

At indføre strategier for, hvordan man kan afinstitutionalisere på tværs af sektorer for alle personer med handicap.

FN’s Handicapkomité har anmodet Danmark om at implementere anbefalingerne og formidle dem bredt ud til blandt andet Folketinget, ministerier, lokale myndigheder, personer med handicap og til handicaporganisationer.

Social- og Boligministeriet vil hurtigst muligt tilgængeliggøre og oversætte rapporten til dansk. phhmw: Det er allerede udført af #enmillionstemmer og k10

Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen siger:

”Jeg ser frem til at gennemgå FN’s anbefalinger for det danske handicapområde. Regeringen og jeg vil tage dem med i vores overvejelser om, hvordan vi forbedrer forholdene for personer med handicap i Danmark. Det er et arbejde, der er i fuld gang, og som jeg glæder mig til at udfolde i samarbejde med parterne i Sammen om Handicap.”

- Sophie Hæstorp Andersen

Danmark var sidst til eksamination og modtog anbefalinger fra Handicapkomitéen i 2014.

Pressekontakt

Social- og Boligministeriets pressetelefon, tlf.: 4185 1360 (modtager ikke sms).

Hilsen Peter

[phhmw]

Pinligt !!
Helt som jeg forventede, udtrykker FNs Handicapkomite skarp kritik af regeringens behandling af - og manglende handling i forhold til - mennesker med handicap.

Rapporten blev offentliggjort fredag aften, og den indeholder både skarp kritik og kommer med tilsvarende skarpe anbefalinger.

Den generelle kritik er, at det går tilbage for retssikkerhed og levevilkår på rigtig mange områder for mennesker med handicap i Danmark.

Kritik af, at regeringen har undladt at handle på dette - præcist som de pinefulde tavse sekunder i Geneve afslørede……

I forhold til mennesker med udviklingshandicap, indeholder rapporten kritik i forhold til mange centrale områder:
Mere tvang og magtanvendelse i botilbud - og mindre registrering og kontrol.

Der bygges stadig store botilbud.

Ingen planer for at afvikle de store botilbud.

Manglende ret til at bo hvor du vil og med hvem.

Støtten er stadig koblet op på, hvor du bor.

Manglende støtte.

Postnummerlotteri.

Manglende kompensation.

Ulighed i sundhed og mangelfuld støtte og indsatser.

Dårlige mulighed og kvalitet i forhold til undervisning.

Dårlige muligheder for beskæftigelse, for ledsagelse, stemmeret, tilgængelighed, tilpasset kommunikation osv osv.

Generelt fremstår der et billede af, at mennesker med handicap i Danmark oplever gradvist dårligere opfyldelse af rettighederne i handicapkonventionen.

Og det er dybt bekymrende i et velstående land som Danmark.

Komiteen fokuserer på Danmarks forpligtelse til at vende udviklingen, hvilket er tydeligt i de anbefalinger, som Komiteen kommer med.

Jeg synes det er pinligt, at Danmark hænges til tørre af Komiteen.

Komiteens diagnose af situationen i Danmark er ret præcis, og det har hver dag konsekvenser for sårbare mennesker med handicap.

Mennesker, som ikke får den hjælp, de har behov for og krav på, som svigtes og udsættes for overgreb, unødig magt, og tiltagende institutionalisering.

Jeg er spændt på, hvordan regering og Folketing forholder sig til den skarpe kritik fra Komiteen.

Bliver det endnu mere uværdig udeoms-snak - eller stilhed?

Eller vil det medføre handling?

Vil regeringen indse, at man er på en helt forkert kurs i handicappolitikken?

Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at sikre handling !

Nu !
Læs rapporten (på engelsk) her 👇
https://tbinternet.ohchr.org/_layout...DUrOKv5nvqbQ==
Og her i en foreløbig oversat version:
https://docs.google.com/.../1Qk_BtTqO5D0.../mobilebasic
Social- og Boligministeriet vil hurtigst muligt tilgængeliggøre og oversætte rapporten til dansk.

Hilsen Peter