Et skridt i den rigtige retning...

[jasch]

Ja EE, den kære dagbog, jeg er osse håbløs bagud.

Synes det er en meget hård rutscte-tur, sådan rent følelses mæssigt... og rigtig mange dage - orker man bare slet ingenting.

Har jeg en "bedre dag" så er det med at få støvsuget eller få lavet en gang varm mad og så glemmer man lige alt om den dagbog igen.

Jeg havde en periode mine skemaer liggende inde i stuen, lige ved sofaen - den bærbare og tv'et, så kunne man da ikke overse det vel.....men men men fik sq flip over det rod og så blev det pakket væk, var nok osse den dårlige samvittighed med at man ikke havde fået skrevet igen igen.

Ude af øje ude af sind.......

Jeg kan heller ikke finde ud af om jeg skal skrive hver dag endnu, når man ikke er startet i afprøvningen endnu.

Frk.Norden, jeg har ikke sagt nej til REVA, har ikke fået budet, har bare selv undersøgt at vi havde et REVA center.

Fik kun tilbudt den private aktør af kommunen til at finde en virksomhed til mig.

Men tænker osse lige hvis du skal være 13 uger i IT værksted og efterfølgende ud i en virksomhed for at kunne vurderes ordenligt, det kan da blive noget drøjt.

[FrkNorden]

Hmm.... De damer!!! Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg ikke jeg vil have dårlig samvittighed over ikke at få skrevet den dagbog. Og så bare fortælle HVORFOR der mangler en dag eller to... (eller flere som i mit tilfælde).... Det må da alt andet lige også sige noget om os som personer, eller??? Og SKRIVE at vi har sedler liggende klar til stikord, men at vi stadig ikke magter opgaven?? (Jasch jeg rydder også op ind imellem.... Det er SÅ rart at slipper for at se på de "opgaver" der skal laves, og jeg slapper meget mere af, når papirerne, lapperne, mapperne og alt det andet er væk.....)

Og det der med ikke at have dårlig samvittighed er jo MEGET nemt... Ikke??? Det er vel sådan noget man skal lære ikke at have...Eller??? Finder jeg en løsning, blir I to de første jeg deler det med

Selvfølgelig har sb'erne følelser, men de er jo SÅ begrænsede og kan selvfølgelig ikke handle ud fra hjertet... Men kan I huske Vibbes sag? Da hun var for nævnet og viste dem hvordan hun var og hvad hun gik for - var der flere af nævnet der var godt knækkede bagefter. Så måske reagerer de - men bare ikke når vi sidder i stolen og krænger vores hjerter ud. Tænk sig at have et job, hvor man er så bundet og ikke kan tage beslutninger på egen hånd??? Jeg misunder dem det ikke. Men samtidig har de selv valgt deres job og de fleste har vel gjort det fordi de vil hjælpe andre...

Hmm, jeg håber der kommer en god løsning på din afklaring Jasch. SNART!! Jeg valgte jo selv REVA. Jeg ville afklares bredt og med folk der holder øje med mig, altså være beskyttet i forhold til en almindelig virksomhed. Jeg ved ikke om jeg skal ud i andet bagefter. Jeg skal have møde torsdag næste uge, så der vil jeg spørge lidt mere ind til alle de der ting...

[Enteneller]

Ja god idé Frk. Norden, jeg skal bare være bedre til at skrive at jeg ikke når det med den dagbog, men det har bare aldrig været "tilladeligt" i "min" verden.

Et eller andet sted må man jo sige at når man det ikke mere eller mindre den samme dag/aften, så nåede man det ikke pga. dagen. Jeg hader at være bagud og det er der jo mange der gør, men i det stadie af mit liv hvor jeg er nu, der magter jeg det ikke, så må der bare være "hop over dage".

[jasch]

FrkNorden jeg forstår bare ikke lige den brede afklaring på REVA hvis du skal sidde på et IT-værksted i 13 uger...... ??????

[FrkNorden]

EE, TRO mig... Jeg vil helst heller ikke "springe over", men når jeg pludselig sidder og skal kæmpe med 4-5 dage, så blir det for "stort" i mit hoved. Jeg kan simpelthen ikke magte det. Men jeg kan mærke det er enormt grænseoverskridende i min verden IKKE at fuldføre og allerede på så "enkelt" et område at føle jeg må give op.... Men det er det jeg mener - DET må da alt andet lige fortælle dem hvad vi kan/ikke kan???

Vi er på én eller anden måde nødt til at lægge vores "pleaser" gen fra os. Siger jeg!!! Som er den største pleaser i verden og ikke kunne drømme om at sige fra... Men jeg er NØDT til at gøre et forsøg denne gang! Og det samme er du!!

Jasch - jeg har selv bedt om at være det samme sted, pga visse angst triggere der kom op på min rundtur derude. Der er ingen garanti for at jeg skal være der hele perioden ud, det kommer an på om der pludselig sker noget, så jeg ikke kan magte miljøet derinde fx. Min "side kammerat" har været i IT og skal idag begynde på det kreative.

Den brede afklaring er ikke så meget hvilket værksted du er på, men den måde du "behandles" på. Fx er der tilknyttet fysioterapeut, psykolog, social læge og ikke mindst "mine" 2 kontaktpersoner (jobkonsulent og leder af IT) om sammen med mig kommer frem til muligheder/begrænsninger. Fx kan det være jeg ikke spænder så meget hvis jeg får hjælp af fys'en - til trods for mit problem ikke er fysisk. Det kan være jeg har brug for redskaber i hverdagen, som psykologen kan hjælpe med (IKKE at forveksle med den behandling min psykiater og jeg er igang med). Osv. At det er en bred afklaring betyder bla. at der er flere øjne på dig og din sag og at du er mere bekyttet - istedet for at du "parkeres" i en virksomhed og så skal klare dig selv (groft sagt) under hele afklaringen.

Jeg skal til møde næste uge - husker jeg det, skal jeg prøve at spørge lidt mere ind til det... Men jeg mener du skal til møde et par dage inden mig, så det kan være du selv får spurgt

[FrkNorden]

Så er alt afleveret og jeg kan bare vente på nyt... Og NYDE weekenden. Ingen hængepartier af sager der skal afleveres til kommunen. Ingen ting jeg SELV kan påvirke...

Eller... Det ENESTE vigtige, er måske at jeg prøver at indhente de her dumme dagbog dage... Og så en familie fødselsdag...

God weekend og TAK TAK TAK - to be continued....

[Enteneller]

Skøøønnt, så er stafetten hos kommunen, dejligt ikk ? Man føler sig altid lettet når man har fået afleveret sit svar og bare kan afvente.

Så langt så godt, den dagbog, må vende sig til at blive kortere for hovedet, så skal det nok gå.

Det bliver en god i uge i næste uge, det skal det bare blive også for mig . Jeg skal have malet hegn, passe børn og hund, må se hvad jeg når. Idag brugte jeg 2 timer på at rense hegn og male to fag, jeg mangler 3 gange så mange, så jeg må ligge mig i ske med DMI og håbe på det bedste. Dog kommer helbreddet nok til at halte en del, det ved jeg. Men idag var det igen en god helbreds dag, skønt.

Hvis jeg ikke er så meget på K10 i den kommende tid (2 - 3 uger), så er det fordi jeg plejer mig selv, så orker jeg intet, jeg må dog titte ind og følge med din sag

[MTVRV1]

mit liv bliver afgjort om 2 til 3 uger
så får jeg et svar fra lægekonsulenten
det bliver afgørende både med hensyn til pension, men også hvor jeg skal bo
tænk ens liv ligger i hænderne på en lægekonsulent

god weekend

[FrkNorden]

Puuh ha MTVRV1....

Jeg håber VIRKELIG der efterhånden er forståelse for din sag og at de ENDELIG accepterer at du har brug for den pension uden yderligere tiltag af nogen slags... Hvor længe skal/kan du blive på bostedet? Håber stadig du er rigtig glad for det og den ro det må give dig.

Du har ret... At lægge sit liv i hænderne på en person der aldrig har mødt én, er noget man som rask ALDRIG forestillede sig, skulle være muligt.. Og nu er vi så afhængige af den person... Puuuh...

Rigtig god weekend til dig

EE - jeg er nemlig rigtig rigtig lettet. Og jeg var træt inden, men nu her hvor jeg har kunnet slippe den helt, er jeg UDMATTET.... Altså virkelig udmattet... Kroppen fatter jo, at nu er der én ting mindre at bære på, så den slipper ALTING! Jeg SKAL bare finde lidt energi til i morgen, der står den på familie fødselsdag. Det er sådan noget der plejer at slå mig i brædderne i flere dage bagefter - men denne gang har jeg "kun" søndag til at komme ovenpå. Og jeg må indrømme at det blir en lille test for mig...

Jeg syntes godt nok du har rigeligt på tapetet for den næste periode. Jeg ved godt du vil og skal have tingene gjort, men jeg er ikke i tvivl om at det kommer til at trække tænder ud. Jeg håber du tillader dig selv at tage en pause når kroppen skriger på det. Du er altså noget vigtigere end hegnet - så skal det stå mellem at orke ungerne og hunden og undvære at ordne hegnet, så er det SÅDAN det må være!!!

Vi ved jo alle herinde hvordan det er.... I perioder orker man, i perioder vil man ikke have noget som helst med det at gøre, og i perioder er man bare med på en kigger herinde på K10. Og det er det skønne med siden - ingen krav og ingen forventninger. Sker der nyt og jeg ikke tror du er så meget på, så sender jeg lige en pb... Så kan du læse når du har lyst og overskud...

Og hvem ved.... Måske har vi imellem tiden regnet ud hvad vi skal gøre med de *biiiiiiiip* dagbøger

[FrkNorden]

Jeg er så vred lige nu, så jeg ved knap nok hvad jeg skal gøre ved mig selv... Jeg orker ikke at skrive en lang forklaring om det hele, men vil bare lige komme med en kort opdatering.

Ang sygedagpenge sag og evt stop af disse. Modtog mail fra sb i mandags, at hun ville træffe beslutning tirsdag og efterfølgende sende brev til mig med denne. Har selvfølgelig ikke modtaget noget endnu - det gør jeg jo nok først fredag eller lørdag. Det er jo heller ikke SÆRLIG vigtigt... Eller noget!!

Ang arb.prøvning. Er der stadig ikke i fuldt antal timer, men gør mit bedste. Har været til første opfølgningsmøde idag. Der kom det frem at hvis jeg ikke kan gå op i timer nu og være det over en længere periode, er der ingen grund til at fortsætte min arb.prøvning. Da jeg spurgte hvad der så ville ske, hvis DE - ikke mig og min psykiater - men REVA beslutter dette, fik jeg af vide at så var man nødt til at afvente at jeg får det bedre inden man kan afklare mig... Jeg blev SÅ vred og sagde at jeg på nuværende er det mest stabile JEG kan være. Jeg er AFKLARET - der er ikke mere at gøre. Jeg BLIR ikke bedre end jeg er nu! Alt dette skal vi diskutere på teammøde næste uge, hvor sociallægen, psykologen, fysioterapeuten og så min jobkonsulent, revalideringsmedarbejderen og jeg deltager.

Min jobkonsulent har haft snakket med min sb'er om dette, og da sb vil have mig op i timer, er det den vej vi skal gå. Min revalideringsmedarbejder mener ikke det er hensigtsmæssigt og mener jeg går helt ned med flaget, hvis jeg skal prøve at kæmpe mig igennem flere timer allerede nu. Til gengæld vil han have forløbet forlænget så jeg ikke føler mig presset af tiden og dermed får større chance for, på sigt, at gå op i timer.

Jeg skal have et nyt møde med jobkonsulenten i morgen hvor hun skal gennemgå hvordan et teammøde fungerer, da det vil være svært for mig at deltage i... Med så mange nye mennesker.. Og mere vigtigt - med så mange mennesker der skal bestemme min videre skæbne UDEN at kende mig..

Dette er endnu engang med til at bekræfte min følelse af at der IKKE er nogen der gør noget for VORES skyld.

Jeg kan desværre ikke få fat i min psykiater - han er på kursus i det store Norge og er først tilbage på mandag. Jeg har dog taget en beslutning selv. I morgen vil jeg sige til min reva.medarbejder og jobkonsulenten at jeg går op i timer. Jeg går op til 15 timer til at starte med, og jeg fortæller dem at jeg gør det for at vise dem at jeg er samarbejdsvillig, men at jeg på ingen måder kan garantere at jeg kan fuldføre det højere timeantal. De ved hvordan jeg har det nu - og det gør at de vil stoppe min afklaring.

Med flere timer får jeg det højst sansynligt ikke bedre - men alt for at komme nærmere en afklaring. Det kan ikke passe jeg har kæmpet i 4 år for at nå hertil og når det endelig sker, er der ikke forståelse for at jeg ikke kan klare det de ønsker. Kan jeg ikke klare 12 timer når jeg er på mit "bedste", kan jeg nok heller ikke klare 15-18 timer når jeg er på mit værste. Men jeg VIL ikke afbryde. Jeg vil ikke opgive at blive afklaret nu. Jeg har papirer på at det IKKE blir bedre - så nu må de fa***e tage sig samme og genneføre denne afklaring... HVORFOR er det bare ikke ok, at visse folk er for sårbare til at kunne klare et arbejdsliv hvor forventningerne og timerne skal være et niveau højere end man kan klare?????

PUUUUUUUUUUUUUUUUUH, jeg er så vred lige nu!