|
Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
06-09-2019, 09:48 | #121 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 28-08 2014
Lokation: København
Indlæg: 645
Styrke: 11 |
Kommuner skal ikke bestemme, hvem der må få seniorpension
I Troels Lund Poulsen kalder det "oplagt" at give opgaven, tilkendelse af seniorpension, til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
- De har den erfaring, der skal til. De tilkender erstatninger for erhvervsevnetab og er en dygtig myndighed, siger han. "Dygtig" Igen og igen, forholder disse politiker sig ikke til virkligheden, AE er notorisk kendt for at trække sager i langdrag, kommer med vildfarelser i deres afgørelser og når så borgerne klager til Ankestyrelsen, over AE kendelse, så læs på denne side hvad der så sker i mange borgers sager. Lad os se i 2025, hvor mange der så har fået tilkendt seniorpension, mit bud er sammenlagt max 2000. Vil dette idioti ingen ende få https://www.dr.dk/nyheder/politik/ko...-seniorpension |
08-09-2019, 08:48 | #122 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.080
Styrke: 34 |
Principafgørelser er øverste myndighed, som alle skal rette sig efter
Men, hvad skal borgeren, familien til handicappede børn, gøre, hvis kommunerne ikke følger Ankestyrelsens Principafgørelser?
https://www.hjernesagen.dk/aktuelt/p...xwgWFbWqEEg2Bs Vigtig præcisering fra Ankestyrelsen Ny principafgørelse fra Ankestyrelsen slår fast, at mennesker med funktionsnedsættelse skal kompenseres for deres nedsatte evne til at varetage fx praktiske opgaver i hjemmet. Kommunerne må ikke bare henvise til, at der er en rask ægtefælle, der kan løse alle de praktiske opgaver i hjemmet eller til deres kvalitetsstandarder for området. Det betyder, at kommunen fx ved en ansøgning om hjemmehjælp skal tage udgangspunkt i de opgaver, som personen ville have bidraget med, hvis han/hun ikke havde funktionsnedsættelse. Konkret individuel vurdering Ankestyrelsen slår fast, at enhver person i et hjem (husstand) skal bidrage til at løse sin andel af de praktiske opgaver i hjemmet. Hvis den ikke-raske ægtefælle ikke kan løse sin andel, så skal personen kompenseres for sin andel af de konkrete praktiske opgaver fx rengøring. Kommunerne skal lave en konkret individuel vurdering af alle relevante oplysninger, herunder lave en helhedsvurdering af borgerens og husstandens samlede forhold. Det er dog stadig sådan, at hvis en kommune kan sandsynliggøre, at en rask ægtefælle (og/eller andre husstandsmedlemmer), med overvejende sandsynlighed kan varetage opgaver i husstandens udover deres rimelige andel, uden at dette påvirker deres mulighed for at opretholde deres livssituation, så er husstanden ikke berettiget til praktisk hjælp. Principafgørelsen vækker glæde Hjernesagens landsformand Lise Beha Erichsen udtaler: ”Jeg er rigtig glad for Ankestyrelsens præcisering af reglerne på området med denne principafgørelse, da den ligger op af den fortolkning af lovgivningen, som Hjernesagen hele tiden har ment, var den rigtige, og som vi nu har fået bekræftet.” Erfaringer fra rådgivningen Hjernesagen oplever desværre alt for ofte, at kommunerne har afvist ansøgninger om hjemmehjælp med en henvisning til, at der var en rask ægtefælle eller bare en ægtefælle. Vi har desværre hørt om situationer, hvor ægtefællen har haft sygdom eller funktionsnedsættelse, som gjorde at også de havde behov for kompensation i forhold til de praktiske opgaver og alligevel har kommunerne afvist at hjælpe dem. Principafgørelse 3-19 "Gældende" https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=206674 Ankestyrelsens principafgørelse 3-19 om kompensationsprincippet - fælles husstand/bolig - samlede situation - praktisk hjælp - borgerstyret personlig assistance - håndsrækninger DUKH Hvilke krav kan der stilles til en ægtefælle og andre husstandsmedlemmer ved ydelser efter serviceloven m.v.? https://www.dukh.dk/om-dukh/om-dukh/...rviceloven-m-v Personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp i hjemmet samt madservice https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...amt-madservice DUKH Klagemuligheder https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp...sociale-omrade Ankestyrelsens Tilsyn. https://ast.dk/tilsynet. Som alle kan og skal klge til, hvis ulovligheder opdages. Ombudsmanden klage https://www.ombudsmanden.dk Hilsen Peter Bilag. Ankestyrelsen har ikke ret i alle tilfælde. Stol på din egen dømmekraft. http://www.k10.dk/showthread.php?t=31037 Domme og retspraksis. https://www.k10.dk/showthread.php?t=26515 Sidst redigeret af phhmw; 08-09-2019 kl. 08:52. |
14-09-2019, 12:17 | #123 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.080
Styrke: 34 |
Henvendelse til Ankestyrelsen, men de ønsker ikke at kommentere sagen endnu
https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...-i-landsretten
”Ankestyrelsen er også til for borgernes skyld og for at sikre en retfærdig behandling i klagesager. Ankestyrelsen bør derfor ikke begrænse borgernes retssikkerhed, som det var tilfældet i Mettes sag. Det er yderst frustrerende,” siger Diana Hougaard. Da Mette klagede over, at Køge Kommune havde stoppet hendes sygedagpengene, tabte hun sagen i Ankestyrelsen. Ankestyrelsen sendte efterfølgende hendes sag ud som principafgørelse til landets kommuner i december 2015. Ankestyrelsen vejledte kommunerne i denne praksis, på trods af at en Højesteretsdom to måneder forinden i oktober 2015 havde slået fast, at kommunerne ikke må stoppe udbetalinger af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft. Hilsen Peter |
01-10-2019, 10:11 | #124 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.080
Styrke: 34 |
Sådan kan en afgørelse fra ankestyrelsen også se ud.
https://www.facebook.com/groups/1490...7643834176137/
Anya Junge har delt et link. Sådan kan en afgørelse fra ankestyrelsen se ud. Afgørelse Du har klaget over Favrskov Kommunes afgørelse om ressourceforløb. Kommunen afgjorde sagen den 4. marts 2019. Ankestyrelsen har nu afgjort din sag. Resultatet er: Du har ikke ret til ressourceforløb. Det betyder, at vi ændrer kommunens afgørelse om ressourceforløb. Kommunen skal påbegynde en sag om førtidspension. Det betyder også, at vi hjemviser sagen med henblik på, at kommunen påbegynder en sag om førtidspension. Kommunen skal derefter træffe afgørelse om din ret til førtidspension. Sagen skal regnes for påbegyndt den 4. marts 2019. Kommunen kontakter dig. På de næste sider kan du læse mere om afgørelsen. Venlig hilsen 22. juli 2019 2 Begrundelse for afgørelsen Sådan vurderer vi sagen Ankestyrelsen vurderer, at du ikke er omfattet af målgruppen for ressourceforløb. Vi vurderer også, at betingelserne for at påbegynde en sag om førtidspension er opfyldt. Det er dokumenteret ved de lægelige oplysninger og lægefaglige vurderinger samt ved deltagelse i beskæftigelsesrettede tilbud, at din arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i relevant jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger. Vi vurderer derfor, at der ikke er udviklingsperspektiv for din arbejdsevne. Hvad er afgørende for resultatet Vi lægger vægt på de lægelige oplysninger i sagen. Det fremgår heraf, at du lider af diskusprolapser, kronisk non-malign kompleks smertetilstand, herunder smertetilstand fra nakke-skulderåget, samt tennis- og golfalbue. Du har også kronisk hovedpine og lider af følger efter operation for karpaltunnelsyndrom på begge håndled. Vi lægger også vægt på statusattest fra Allévia Tværfagligt Smertecenter af 15. februar 2018. Du har deltaget i forløb siden april 2017. Du er afsluttet fra medicinsk modul uden forslag til medicinsk behandling. Det vurderes, at du lider af en varig, kronisk smertetilstand, og at din funktionsevne er væsentligt nedsat. Der kan ikke peges på yderligere behandlingsmuligheder. Vi lægger videre vægt på lægeattest til rehabiliteringsteam af 20. december 2018. Du har daglig hovedpine og daglige smerter i bevægeapparatet. Du oplever udtalt trætbarhed, koncentrationsbesvær og dårlig nattesøvn på grund af smerter. Du har været henvist til behandling forskellige relevante steder, uden at det har haft den store effekt på smerterne, herunder Arbejdsmedicinsk Klinik i 2017 og forløb på Mølholm Smerteklinik. Du er set hos neurolog i 2017, som har forsøgt at behandle din hovedpine med akupunktur uden effekt. Det vurderes i lægeattesten, at der ikke er yderligere behandlingsmuligheder. Din tilstand er stationær. Du har varige, 3 omfattende skånebehov, herunder at du skal undgå fysisk arbejde og har behov for hyppige pauser. Du har god støtte i din kæreste. Vi lægger tillige vægt på, at du har haft længerevarende og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet i fysisk, ufaglært arbejde fra 1993 til 2017. Du har gennemført grundforløbet i IT-supporter uddannelsen i 2011. Vi lægger derudover vægt på, at du har deltaget i flere beskæftigelsesrettede tilbud, som ikke har bragt dig i arbejde igen. Du har haft 6 samtaler med erhvervspsykolog i 2017 med henblik på at kunne sortere i dine tanker i forhold til, hvad du kan gøre noget ved, og hvad du ikke kan gøre noget ved. Det fremgår af rehabiliteringsplanens forberedende del, at du har profiteret af samtalerne og fået nogle redskaber. Du har også deltaget i virksomhedspraktik som sorteringsmedhjælper ved Aarhus Klunserne fra den 20. april til den 31. august 2018. Det fremgår af afsluttende beskrivelse af praktikken, at dine arbejdsopgaver primært er sortering og vurdering af elektronisk udstyr. Du fastsætter selv arbejdstempo og strukturerer arbejdet. Dit fremmøde er begrænset og ustabilt, da smerterne ofte medfører dårlig nattesøvn og deraf uoplagthed, øgede smerter og svimmelhed. Du møder 2 timer 2 dage om ugen. For at kunne dokumentere din arbejdsevne, er der behov for, at du møder mere stabilt, hvorfor din arbejdstid sættes op til 2 timer 5 dage om ugen. Det er vanskeligt for dig at opnå 2 timers arbejde, idet du ofte går hjem efter 20 minutter til 1 time og 20 minutter. Restitution mellem arbejdsdagene samt kortere eller længere pauser i arbejdet har ikke positiv effekt på smerterne eller dit fremmøde. Det fremgår også af praktikbeskrivelsen, at arbejdsgiver oplyser, at du virker motiveret for arbejdsområdet, men at smerterne begrænser dig. Du kan næsten intet lave, selvom alle dine skånehensyn er opfyldt. Du kan ikke opretholde et arbejdstempo, som giver anledning til en egentlig effektivitet. Du ser ikke dig selv på arbejdsmarkedet, og føler et unødvendigt pres ved at være i virksomhedspraktik. Det vurderes, at du har indarbejdet en struktur i hverdagen, hvor du kan overkomme dine smerter, og hvor virksomhedspraktik er en hindring, som medfører øgede smerter i kroppen og hovedet og udtrætter dig. Det er ikke muligt at vurdere din effektivitet på baggrund af praktikken. Der sker ikke en egentlig udvikling af dine personlige eller faglige kompetencer eller i arbejdstiden. 4 Senest deltager du i forløb ”Mere trivsel og balance” 3 timer 2 gange om ugen fra september til november 2018, hvor formålet blandt andet er at skabe bedre trivsel hos dig og arbejde med din motivation for at bedre dit funktionsniveau trods kroniske smerter. Du er meget fraværende på grund af sygdom. Du oplever ikke, at du har fået noget ud af forløbet, idet øvelserne har forværret dine smerter. Vi lægger desuden vægt på funktionsbeskrivelse i hjemmet af september 2018. Din kæreste står for de fleste praktiske opgaver i hjemmet. Du kan lave lidt mad og tørre bordet af. Det vurderes, at du har et væsentligt nedsat og begrænset aktivitetsniveau, og at der er overensstemmelse mellem de udfordringer og begrænsninger, du giver udtryk for og det observerede. Du er god til at aktivitetsregulere og mestrer overordnet dine udfordringer på bedst mulige måde. Det er vanskeligt at pege på trænende eller behandlingsmæssige tiltag, som kan udvikle dit funktionsniveau. Der er ikke noget der indikerer, at du har ressourcer i hjemmet, som vil kunne frigives til arbejdsmarkedet, og hjælpemidler vil kun kunne give dig mere livskvalitet i hverdagen. Vi er opmærksomme på rehabiliteringsteamets indstilling af 19. februar 2019, hvor teamet indstiller til treårigt ressourceforløb. Teamet anbefaler, at der iværksættes en længerevarende beskæftigelsesrettet indsats, eventuelt i kommunalt beskæftigelsesprojekt ”Uanset” inden iværksættelse af virksomhedspraktik. Der skal arbejdes med udvikling af arbejdsevnen efter principperne om gradueret optrapning i forhold til arbejdstid og opgavekompleksitet, og hvor der er fokus på behov for hjælpemidler. Teamet anbefaler også psykologisk støtte under udviklingsforløbet. Derudover skal du følge behandlingsplanen og henvises til sundhedskursus via sundhedsafdelingen med henblik på sundhedsvejledning, diætistvejledning og motion. Det skal undersøges, om mentorstøtte er relevant. Vi er ikke enige i rehabiliteringsteamets og kommunens vurdering af, at der er udviklingsmuligheder for din arbejdsevne ved de indsatser, som rehabiliteringsteamet og kommunen peger på. Vi vurderer i den forbindelse, at hverken rehabiliteringsteamet eller kommunen har peget på indsatser, der viser et udviklingsperspektiv for din arbejdsevne, idet det ikke kan antages, at et nyt beskæftigelsesrettet forløb, psykologisk støtte og en ny virksomhedspraktik vil vise et andet 5 resultat, end de allerede gennemførte forløb. Vi bemærker dertil, at det ud fra sagens oplysninger ikke kan antages, at deltagelse i sundhedskursus med henblik på sundhedsvejledning, diætistvejledning og motion vil kunne bedre dit funktionsniveau væsentligt. Vi lægger vægt på, at der ikke kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at du kan drage nytte af indsatsen, og på sigt kan forbedre din situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob. Vi henviser til, at din deltagelse i beskæftigelsesrettede tilbud var præget af fravær grundet smerter, og de lægelige oplysninger og vurderinger i sagen peger på, at din helbredstilstand og funktionsevne er meget begrænset og uden mulighed for bedring. På denne baggrund vurderer vi, at du har en varig og væsentlig funktionsnedsættelse, og at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle din arbejdsevne. Om reglerne Efter reglerne om ressourceforløb er et ressourceforløb et individuelt tilrettelagt helhedsorienteret forløb med en kombination af en indsats efter beskæftigelsesindsatsloven og en social- eller sundhedsmæssig indsats. Ressourceforløb kan gives til personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, som ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesindsats, og hvor kommunen vurderer, at der er behov for længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål. Ressourceforløb er relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne. Er det dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksættes. Vi henviser til Ankestyrelsens principafgørelse 58-18. Efter reglerne er det en betingelse for at få førtidspension, at arbejdsevnen er varigt nedsat i et sådant omfang, at en person uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. 6 Det skal ikke blot være sandsynliggjort, men være dokumenteret bl.a. ved at alle relevante indsatser i den beskæftigelsesrettede indsats, herunder deltagelse i relevant jobafklarings- eller ressourceforløb, er udtømt. Bemærkninger til klagen Det fremgår af klagen, at du er uenig i kommunens afgørelse og ønsker førtidspension. Det fremgår også af klagen, at du har deltaget i virksomhedspraktik og funktionsbeskrivelse i hjemmet, som begge viste et meget lavt funktionsniveau, og at det er vanskeligt at pege på job og brancher, hvor du vil kunne være helt eller delvist selvforsørgende. Du har efter bevilling af ressourceforløb fået det helbredsmæssigt værre. Det fremgår videre af klagen, at dine skånehensyn var tilgodeset i den afsluttede praktik, hvorfor det ikke giver mening at iværksætte anden praktik. Du har været tilknyttet psykolog under hele forløbet, hvilket ikke fremgår af afgørelsen. Det fremgår endvidere af klagen, at du er utilfreds med rehabiliteringsteamets indstilling og behandlingen af din sag på mødet, og at du føler dig mistænkeliggjort. Du er også utilfreds med kommunens sagsbehandling, herunder øgning af arbejdstid i praktikforløbet og sagsbehandlers håndtering af sagen. Vi bemærker, at en klage, der ikke vedrører tilsidesættelse af regler for sagsbehandling, men alene personalets optræden, sagsbehandlingens tilrettelæggelse eller ekspeditionsfejl, ikke kan behandles af Ankestyrelsen. Hvis du ønsker at klage over den måde, kommunen har behandlet din sag på, skal du rette henvendelse til kommunen eller borgmesteren – i kommuner med magistratstyre til rådmanden. Vi bemærker også, at Ankestyrelsen ikke kan behandle en klage vedrørende rehabiliteringsteamets indstilling. Dette er begrundet i, at forelæggelse af sager for rehabiliteringsteamet er en del af kommunens sagsbehandling. Der kan alene klages over kommunens afgørelse, som træffes på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Ankestyrelsen har taget stilling hertil i principafgørelsen 26-14. Det fremgår tillige af klagen, at du undrer dig over rehabiliteringsteamets anbefaling om, at du skal deltage i 7 sundhedskursus. Du oplever ikke problem med overvægt. Du har forsøgt træningsforløb via jobcenter, som dog forværrede din hovedpine, hvorfor du var nødsaget til at stoppe. Du er uforstående over for forslag om diætist, da du spiser sundt. Søvnvejledning er formålsløst, da din dårlige nattesøvn er en udløber af smerterne. Det fremgår derudover, at kommunen har truffet afgørelse om en indsats, som ikke fremgår af rehabiliteringsteamets indstilling. Kommunen vil også træffe afgørelse om psykologsamtaler, og har afvist at indhente udtalelse fra din nuværende psykolog. Endelig henvises der til Ankestyrelsens principafgørelse 37-19. Vi bemærker, at vi ændrer kommunens afgørelse om ressourceforløb og hjemviser sagen med henblik på, at kommunen påbegynder en sag om førtidspension. Oplysninger i sagen Vi har afgjort sagen ud fra: Oplysninger, vi har fået fra kommunen. Kommunens afgørelse af 25. marts 2019. Klagen af 4. og 22. marts 2019 til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Kommunens genvurdering af 12. april 2019. Uddybende klagebemærkninger af 28. maj og 12. juli 2019. Regler Her er de regler, vi har afgjort din sag efter. Love og bekendtgørelser Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (beskæftigelsesindsatsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016. § 68a, stk. 1-7 og 9, om ressourceforløb. 8 Lov om social pension (pensionsloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017. § 16, stk. 1 og 3, om betingelserne for at tilkende førtidspension. § 18, om påbegyndelse af pensionssag. § 20, om betingelserne for at tilkende førtidspension. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension, nr. 553 af 29. maj 2018. § 1, om ressourceforløb. § 2, om førtidspension. § 3, om ikrafttræden. Praksis Ankestyrelsen har offentliggjort en eller flere principafgørelser, der har betydning for din sag. Du kan finde vores principafgørelser på styrelsens hjemmeside: www.ast.dk. Ankestyrelsens principafgørelse 58-18, om ressourceforløb – førtidspension – arbejdsevne – dokumentationskrav – udviklingsperspektiv. Ankestyrelsens principafgørelse 26-14, om rehabiliteringsteamets indstilling – klage. Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen. Du finder reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk. Kopi er sendt til: Favrskov kommune, Skovvej 20 , 8382 Hinnerup Vi har registreret afgørelsen som en ændring. Læs mere om registreringen på ast.dk/koderegistrering Hilsen Peter |
10-10-2019, 07:36 | #125 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.080
Styrke: 34 |
Fagforbund: Ankestyrelsen blæser på fejl i sagsbehandlingen
https://www.nb-nyt.dk/2019/10/10/476...NTo3SPSfkixmyc
Kommunerne overholder ikke altid de regler, der skal sikre, at de syge bliver hørt og inddraget i deres egen sag. Men Ankestyrelsen lader lovbruddene passere, mener FOA og 3F. Ankestyrelsen ser ofte gennem fingrene med, at kommunerne ikke overholder de såkaldte garantiforskrifter. Sådan lyder en fælles kritik nu fra fagforbundene FOA og 3F. Garantiforskrifter skal ellers sikre syge og svage borgere en ordentlig sagsbehandling. Det skriver Fagbladet 3F. I november 2018 stopper Næstved Kommune for eksempel sygedagpengene til et 3F-medlem. Kommunen skriver ikke noget om begrundelsen, hvilket loven ellers siger, at man skal. Medhold i Ankestyrelsen får ikke konsekvenser Og selvom Ankestyrelsen påpeger fejlen, efter medlemmet har klaget, får det ingen konsekvenser for hverken udfaldet i sagen eller kommunen. FAKTA: Ankestyrelsens tørresnor 2. kvartal https://www.nb-nyt.dk/2019/09/11/467...nor-2-kvartal/ Hilsen Peter |
06-11-2019, 09:48 | #126 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.080
Styrke: 34 |
Ankestyrelsen er ikke retssikkerhed nok for udsatte
Hjerneskadeforeningen: Ankestyrelsen er ikke retssikkerhed nok for udsatte
https://www.altinget.dk/social/artik...ok-for-udsatte DEBAT: Borgere kan anke kommunale afgørelser – som fjernelse af ledsagerhjælp – til Ankestyrelsen. Men med de lange svartider forsvinder borgernes retssikkerhed, skriver direktøren for Hjerneskadeforeningen. et retssamfund som det danske er vi vant til, at der er et ordentligt og redeligt retssystem. Et system, hvor vi kan få prøvet sager, og hvor dem, der ikke overholder loven, kan blive sanktioneret. Det er helt naturligt i et retssamfund. Når det drejer sig om det kommunale og sociale system, findes denne retssikkerhed ikke. Som borger kan man anke en kommunal afgørelse til Ankestyrelsen, og i rigtig mange sager på handicapområdet beder Ankestyrelsen kommunerne om at omgøre deres beslutninger. Udfordringen er her, at der er vildt lange sagsbehandlingstider, der er ikke opsættende virkning, og kommunerne kan køre sagerne frem og tilbage til Ankestyrelsen i årevis. Og Ankestyrelsen kan ikke sanktionere en kommune, der konsekvent ikke overholder lovgivningen. Hilsen Peter |
13-11-2019, 16:48 | #127 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.080
Styrke: 34 |
myndighederne ikke kan finde ud af at vurdere årsagssammenhæng i psykiske arbejdsskad
http://www.k10.dk/showpost.php?p=368805&postcount=195
Med to domme fra Østre Landsret indenfor kort tid – og på baggrund af professor Ehlers skarpe kritik af Ankestyrelsen i Soldaterlegatets rapport fra sidste måned, er vi nu endnu mere bestyrkede i det vi hele tiden har sagt; nemlig, at myndighederne ikke kan finde ud af at vurdere årsagssammenhæng i psykiske arbejdsskadesager – hverken hos AES eller i Ankestyrelsen. Hilsen Peter |
23-11-2019, 13:34 | #128 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 28-08 2014
Lokation: København
Indlæg: 645
Styrke: 11 |
Elendig sagsbehandling i AES (arbejdsmarkeds erhvervsstyrelse) og i Ankestyrelsen
Udflytninger, elendig sagsbehandling og uforståelig lovgivning har skabt en situation, hvor danskere, der kommer til skade, sidder fast i årelange sager, eller helt bliver snydt for den erstatning, de har krav på. Sådan lyder opråbet fra advokat Leif Donbæk, der har ført et væld af sager for skadelidte danskere.
Og videre: Problemet er, at borgerne ikke forstår, hvad systemet vil have dem til at gøre, når de kommer til skade. De drukner i dokumentationskrav, tidsfrister og ulæselig lovgivning med det resultat, at sagerne bliver trukket i langdrag, og folk sidder ulykkelige tilbage, forklarer Leif Donbæk Flere og flere sager ender hos domstolene, det er bekymrende og vender den sociale slagside nedad, det er kun dem med en god pengepung eller god fagforening, der ender med at få deres ret. https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/donbaek Sidst redigeret af Reno; 23-11-2019 kl. 13:39. |
12-12-2019, 11:17 | #129 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.080
Styrke: 34 |
Ankestyrelsen blæser på fejl i sagsbehandlingen
Hvad skulle Ankestyrelsen gøre?
Ankestyrelsens Tilsyn har sanktionsmuligheder (dagbøder) men er ALDRIG brugt i sociale sager. Derfor vil bevidste ulovligheder naturligvis fortsætte, både i kommunerne og i Ankestyrelsens indstilling til borgernes retssikkerhed. https://www.a4nu.dk/artikel/fagforbu...NtoQD86fUuuJeU Kommunerne overholder ikke altid de regler, der skal sikre, at de syge bliver hørt og inddraget i deres egen sag. Men Ankestyrelsen lader lovbruddene passere, mener FOA og 3F. Af Citathistorie fra Fagbladet 3F Ankestyrelsen ser ofte gennem fingrene med, at kommunerne ikke overholder de såkaldte garantiforskrifter. Sådan lyder en fælles kritik nu fra fagforbundene FOA og 3F. Garantiforskrifter skal ellers sikre syge og svage borgere en ordentlig sagsbehandling. Hilsen Peter |
25-12-2019, 17:19 | #130 |
Moderator
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.080
Styrke: 34 |
Bag om Statsrevisorernes kritik: Ankestyrelsens sager ligger stille i over ni uger
https://www.berlingske.dk/samfund/ba...G71hUDeW-GOmho
En klagesag i Ankestyrelsen ligger i gennemsnit stille dobbelt så længe, som det rent faktisk tager at behandle sagen. Berlingske er dykket ned i Rigsrevisionens granskning af Ankestyrelsens haltende sagsbehandling. Efter 16 år med en forgæves målsætning om at færdigbehandle klagesager på beskæftigelses- og socialområdet på under 13 uger har Statsrevisorerne nu leveret en sønderlemmende kritik af Ankestyrelsen og det overordnede departement, Økonomi- og Indenrigsministeriet. Som Berlingske skriver onsdag, påtaler Statsrevisorerne, at det siden 2002 ikke har været muligt at bringe sagsbehandlingstid ned i nærheden af målsætningen. Ankestyrelsens lange sagsbehandlingstider er en belastning for de berørte borgere og virksomheder og medfører øgede udgifter for samfundet, konstaterer Statsrevisorerne. Det gør de på baggrund af en ny beretning fra Rigsrevisionen, der over 58 sider afdækker en sagsbehandling, der bliver forringet af flere ugers spildtid, store interne forskelle på effektiviteten i Ankestyrelsens kontorer og en tiltagende sagsophobning. Dødvande i ni uger Før sagsbehandlingen overhovedet går i gang, ligger hver sag i gennemsnit stille i over ni uger, mens den venter på, at det relevante fagkontor går i gang med sagen. Det er lige omkring dobbelt så lang tid, som det rent faktisk tager at behandle sagen, når først arbejdet går i gang. Rigsrevisionen vurderer, at det er en »lang og uproduktiv ventetid, der er uden værdi for borgeren«, men anerkender samtidig, at Ankestyrelsen ikke helt vil kunne fjerne ventetiden, fordi administrationen skal klargøre sagerne, før sagsbehandlerne kan gå i gang med arbejdet. Økonomi- og Indenrigsministeriet har over for Rigsrevisionen oplyst, at ventetiden er udtryk for, at der er sket en sagsophobning hos Ankestyrelsen »som følge af manglende balance mellem antallet af indkomne sager og det antal sager, som Ankestyrelsen med den aktuelle produktivitet har mulighed for at behandle«. Tilfældig fordeling og store interne forskelle Rigsrevisionens undersøgelse viser også, at der er stor forskel på sagsbehandlingstiden alt efter, hvor i Ankestyrelsen en klagesag lander. På arbejdsskadeområdet bliver sagerne tilfældigt fordelt mellem fagkontorerne, og Rigsrevisionen har evalueret de forskellige kontorer, målt på lønomkostninger per sag. For det mest produktive kontor ligger omkostningerne på 1.630 kroner per sag, mens de ligger på 2.099 kroner per sag for det mindst produktive kontor. Det vidner ifølge Rigsrevisionen om, at de mindre produktive kontorer kunne have afgjort flere sager med det samme ressourceforbrug, uden at det ville have haft betydning for kvaliteten. Hilsen Peter |
|
|