|
Nyt om loven Her kan du skrive hvis du falder over noget relevant , det kan være sm-afgørelser som kan være nyttige eller andet som vedr fleks og førtidspension |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
23-08-2009, 17:13 | #111 |
Banned
Tilmeldingsdato: 23-08 2009
Indlæg: 2
Styrke: 0 |
Nu er det vist på tide at jeg selv skriver herinde.
Jeg er den borger, hvorom den nye principafgørelse 172-09 er blevet truffet. TEKST SLETTET PGA PERSONANGREB Men tilbage til min sag: Sagen har nu antaget "kafkaske" dimensioner. Jeg har udbedt mig Ankestyrelsens direktions kommentar til afgørelsen, herunder hvordan Ankestyrelsen kan træffe en afgørelse i en sag der efter deres mening ikke er tilstrækkeligt belyst. Vicestyrelseschefen i Ankestyrelsen skriver den 06.08.09 til mig: "det er Ankestyrelsens vurdering at sagen har været tilstrækkeligt belyst til at der kan træffes en afgørelse". I den oprindelige og offentliggjorte afgørelse, skriver Ankestyrelsen at sagen IKKE har været tilstrækkeligt belyst. Altså modsiger styrelsen nu sig selv. Sagen er videregivet til en advokat ligesom FOlketingets Socialudvalg har gang i min sag. Pt. er min sag dog blevet "mørkelagt" på folketingets hjemmeside, og man kan ikke længere læse på sagen eller se de spørgsmål der er stillet til ministeren. Jeg har dog fået tilkendegivelse fra Socialudvalget om, at "der ser ud til at være mange uklarheder i din sag". Nu har jeg så i går modtaget endnu et brev fra Ankestyrelsen, denne gang fra Ankechefen selv der nu skriver, at de har anmodet min kommune om at behandle min sag ud fra en nyansøgning. Dvs. at Ankestyrelsen fastholder principafgørelsen og beder nu mig om at ansøge kommunen på ny. De skriver så, at kommunens afgørelse derefter kan indbringes for Det Sociale Nævn. Lovmæssigt SKAL Ankestyrelsen hjemvise en sag til kommunen til fornyet afgørelse, når sagen ikke er tilstrækkeligt belyst. Dette omhandler den såkaldte "officialmaksime". Men det blæser Ankestyrelsen altså på. Jeg skal lige huske at anføre, at jeg har modtaget merudgiftsydelsen i perioden marts 2005-september 2007, og er en af dem der blev frakendt ydelsen pga. SM C 27-07. Jeg vender frygteligt tilbage når jeg har min advokats vurdering af sagen - og hvis der er nyt fra Folketingets Socialudvalg. Indtil da, vil jeg bede andre om at lade være med at lægge mine skrivelser her på siden uden at jeg er vidende omkring dette. med venlig hilsen Maia Bak Bornholm Sidst redigeret af MaiaBak; 23-08-2009 kl. 19:21. |
23-08-2009, 17:18 | #112 |
Banned
Tilmeldingsdato: 23-08 2009
Indlæg: 2
Styrke: 0 |
Brev til Folketingets Socialudvalg
Som følge af ovenstående, har jeg skrevet flg. til Folketingets Socialudvalg:
Til Socialordførerne I fortsættelse af mine tidligere henvendelser i min sag om merudgifter, hvor Ankestyrelsen netop har truffet principafgørelse 172-09, har jeg nu dags dato modtaget vedhæftede brev fra Ankestyrelsen. Ankestyrelsen henviser mig til at ansøge kommunen på ny, hvilket blev gjort 01.08.09. Kommunens afgørelse kan så atter indbringes for Det Sociale Nævn osv. Ankestyrelsen henviser i sin skrivelse til, at kommunen skal tilvejebringe tilbundsgående oplysningsgrundlag. Det vil sige, at Ankestyrelsen fastholder principafgørelse 172-09 og nu beder kommunen om at behandle min sag efter fornyet ansøgning. Jeg finder det kritisabelt og på kant med loven, at Ankestyrelsen nu henviser mig til at ansøge på ny. Reelt burde principafgørelse 172-09 ophæves, da Ankestyrelsen jf. officialmaksimen skal sørge for at sagen er tilstrækkeligt oplyst før de kan træffe en afgørelse i sagen. Hvis der mangler oplysninger, der vil udgøre en væsentlig del af beslutningsgrundlaget i sagen, vil udgangspunktet være, at Ankestyrelsen hjemviser sagen til underinstansen med anmodning om, at der træffes en ny afgørelse, efter at de pågældende oplysninger er indhentet. Dette vil typisk være tilfældet hvor der i en sag klart mangler tilstrækkelige lægelige oplysninger og underinstansen derfor anmodes om at indhente en speciallægeerklæring. Hjemvisning skal som absolut hovedregel ske til den instans, hvor sagsbehandlingsfejlen er opstået. Dette betyder eksempelvis, at hvis en sag er utilstrækkeligt oplyst, skal klageinstansen hjemvise til kommunen. Imidlertid hjemviser Ankestyrelsen ikke sagen, men bibeholder deres afgørelse og beder mig ansøge på ny. Jeg mener til fulde min sag beviser at der er brug for et politisk indgreb nu. Med venlig hilsen Maia Bak |
23-08-2009, 22:00 | #113 |
Webmaster
|
Jeg har lige slettet adskillige indlæg i denne tråd...
Jeg ved ikke helt hvad der for jer til at tro at det er ok at i kan sidde og skændes på MIN hjemmeside....men den går altså ikke.... Læs venligst vores regler før i starter personangreb herinde... Forsætter denne adfærd...ja så ryger vedkommende på porten....
__________________
|
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Målgruppe merudgifter... er psykiske lidelser omfattet af lovgivningen ? | flexmania | Alt det andet | 28 | 10-05-2013 11:10 |
Håb for brøkpensionister der omfattet af EF-forordning 1408/71 | brøkpensionist | Nyttigt at vide for Førtidspensionister | 55 | 15-12-2009 11:54 |
Nye principafgørelser efter de nye regler om merudgifter | Webmaster | Nyt fra Ankestyrelsen | 0 | 18-11-2009 12:10 |
Ikke omfattet af målgruppen | jsn | Spørgsmål ang fleksjob | 6 | 22-05-2009 19:31 |
Frakendelse af § 100 | paula | Alt det andet | 5 | 24-08-2008 18:45 |