Kampen mod lægekonsulenter.

[Søsser]

Kære Lyslys,

Jeg håber virkelig at det er gået op for dig, at din bog HAR har gjort gavn. Jeg er sikker på at jeg taler for ret mange her inde, når jeg siger at vi vil gøre alt for at bakke dig op.

Jeg forstår godt at du grundet din sygdom, har svært ved at gøre alt det du gerne vil. Derfor vil jeg bare sige, at jeg står til din rådighed, hvis der er noget som helst jeg kan gøre, for at fremme sagen. Desværre ved jeg ikke rigtig hvor og til hvem jeg går videre med mine klager. Og tro mig, det gør jeg gerne!

Jeg håber at du har fået mit udkast til opstart af hjemmesiden "Frem i lyset" fra Per C. og afventer din godkendelse og evt. gode ideér til den. Og rigtig gerne et hurtigt svar på, hvordan du vil have det skal stå i web adr., der er som sagt en side der hedder "Frem i lyset.dk", men vi kunne måske sætte bindestreg ved i'et?

Hilsen Søsser

[Søsser]

PS! Tænkte lige at du med garanti også ville synes om disse her ;-)

Skal lige sige at jeg pt. har skrevet adskellige klager til kommunen og borgmesteren, Finanstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Men synes det er en jungle at finde den rigtig vej i systemet.

God læsning!

2005-06-17 13:46:37
Af Thomas Kokholm
Lægekonsulent krænkede borger med ulovlig diagnose
En borger fra Glostrup har nu rettens ord for, at det var et klart brud på lovgivningen og en krænkelse, da kommunes tidligere lægekonsulent erklærede ham psykisk syg
GLOSTRUP: Ifølge dommen fra Glostrup Ret den 30. maj handlede Glostrup Kommunes forhenværende lægekonsulent, der senere blev fyret, i strid med retningslinierne og lovgivningen, da han under en pensionssag i 2002 pludselig gav sig til at stille en psykiatrisk diagnose på en 54-årig mandlig Glostrup borger.
Glostrup Kommune er nu dømt til at give manden 30.000 kr. i tortgodtgørelse.
Udover at det er ulovligt for kommunale lægekonsulenter at stille diagnoser i sager som kommunen behandler, lagde retten vægt på at lægekonsulenten havde stillet diagnosen uden først at underrette sagsøger om formålet med samtalen. Sagsøgte blev heller ikke efterfølgende oplyst om, at diagnosen eksisterede, og havde dermed heller ikke mulighed for at klage over diagnosen.
Diagnosen blev efterfølgende brugt under sagsbehandlingen i Glostrup Kommune, og blev sendt til andre offentlige myndigheder, herunder Arbejdsskadestyrelsen.

”Stemplede mig gak”
Ifølge sagsøgers advokat, Sandra Boding Møller fra Advokatfirmaet Christian Harlang, opdage hendes klient først, at der var en diagnose, da han senere søgte aktindsigt.
- Min klient føler sig krænket. Det er jo dybt rystende for ens retsikkerhedsfølelese, at kommunen på denne måde handler i åben strid med reglerne, siger Sandra Boding Møller.
For den 54-årige borger har det været en lang sej kamp. Han glæder sig nu over, at have bevist, at han havde ret, og at han er blevet skidt behandlet af kommunen.
- Retssikkerheden har jo været ude af drift i Glostrup. De troede de kunne stemple mig som gak. Men nu går skuden bagud for kommunen. De troede, de fik ret per automatik, fordi de er en myndighed, men den gik ikke, siger den 54-årige mand, der ønsker at være anonym.
- Kommunen kunne have undgået det her. De havde fået en henstilling fra socialministeriet og tilsynsrådet. I sidste ende er det Glostrups borgere, der nu skal betale. Kommunen skal betale 30.000 kr. og jeg vil også have mine

RETSLÆGERÅDET:

LOVGRUNDLAG:
Her finder du Lov om Retslægerådet og forretningsordenen, som henholdsvis nr. 1 og 6 på listen. Du skal søge du på Retslægerådet og herefter på "vis dokument", så kommer lovene op.

Du kan også vælge at søge på www.justitsministeriet.dk og efterfølgende søge på Retslægerådet.


BETÆNKNING om RETSLÆGERÅDET
(nr. 1196, København 1990, som kan lånes på biblioteket)

Betænkning blev afgivet af et af Justitsministeriet nedsat udvalg m.h.p. en modernisering af Retslægerådet. Ifølge en række private advokater og embedsmænd, så er betænkningen henlagt, da der mangler politisk mod til at gå i gang med betænkningens indhold og få den ført ud i livet. Kort sagt - det er en meget varm kartoffel !

Landet er lille og det kan ikke udelukkes, at patienternes retssikkerhed er ringe under den nuværende konstruktion - sagt på en meget pæn måde.

Selv embedsmænd i Sundhedsministeriet har den holdning, at det næsten er umuligt at få medhold i en erstatningssag anlagt p.g.a. lægesjusk og utilsigtede hændelser under det nuværende klage- og retssystem.
-------

KRITIK AF RETSLÆGERÅDET OG RETSSIKKERHEDEN:
Preben Geertinger, Af en Retsmediciners bekendelser,
Preben Geertinger og Munksgaard/Rosinante, Kbh. 1994, 1. paperbackudgave, 1. oplag, 1996
Lån den på biblioteket.

Kapitel 33 side 121-122 og 123, vedhæftet som link.

UDDRAG:

"Der er ikke noget andet land, som jeg kender til, der ville finde sig i denne form for systematisk automatiseret retspleje på dette område, som har at gøre med mange års fængsel. Vi er klart på kollisionskurs med menneskerettighederne, som ikke mindst vor deltagelse i det europæiske fællesskab har bragt i fokus.

På den måde er Retslægerådet i realiteten blevet en domstol, hvilket ville kunne afsløres ganske tydeligt, såfremt en jurist påtog sig den opgave at gennempløje dette område videnskabeligt f.eks. i form af en doktorafhandling."

Preben Geertinger, Af en Retsmediciners bekendelser,
Preben Geertinger og Munksgaard/Rosinante, Kbh. 1994, 1. paperbackudgave, 1. oplag, 1996
Lån den på biblioteket.

Kapitel 33 side 121-122 og 123.

…Derimod følger jeg mig, ved tilbageblik, sælsomt skyldig i enkelte gange at have deltaget i den fulde proces af retsudøvelse uden at have protesteret højlydt og med den gennemslagskraft, som jeg ville have været i stand til at præstere. Vi er hermed inde på, hvorvidt såkaldt ”justitsmord” forekommer i Danmark. Det gør det.

Såfremt man skal diskutere dette spørgsmål med fornuft, må man først og fremmest komme overens om, hvad man kan lægge i begrebet ”justitsmord”. Jeg ser sådan på det, at i alt, hvad mennesker foretager sig, kan der nu og da ske en fejl. Det gælder jernbanerne, luftfarten…

… . Det jeg imidlertid vil beskæftige mig med, er den del af ordforbindelsen justitsmord, som antyder ”mord”. Dette indebærer at handlingen sker bevidst og imod bedre vidende.

Jeg beklager dybt, at jeg i den henseende i min tid har medvirket til noget sådant. Ikke i den forstand, at jeg har været årsag til det.

Men jeg har dog været meddelagtig derved, at jeg med den viden og sagkundskab, jeg på det pågældende tidspunkt var i besiddelse af, ikke trådte helt tydeligt frem og meldte hus forbi.

Det angrer jeg. Og min undskyldning, at det, hvis jeg havde gjort det, var gået mig ilde; deri kan jeg i dag ikke finde nogen trøst, som virkelig kan bringe mig fred.

De retssager, der drejer sig om rigtigt lange fængselsstraffe, d.v.s. 16 år eller livsvarigt, har ofte et meget stort retslægeligt indhold. Retslægernes udtalelser i disse sager m.h.t. dødsårsag og dødsmåde er som regel aldeles afgørende for deres udfald. Retten skyder ved sådanne afgørelser ganske ansvaret over på lægerne og det er derfor nødvendigt at se på det system, som domstolene læner sig op ad og hvis udtalelser, de praktisk taget slavisk følger.

I Danmark står Retslægerådet i absolut centrum. Vi er så vant til dette system, at vi aldrig sætter spørgsmålstegn ved det.

Forholdet er imidlertid, at ingen andre (civiliserede) lande har noget tilsvarende og ingen af dem, vi normalt sammenligner os med, ville finde på at underkaste sig noget lignende. De kunne ikke drømme om, at berøve en anklaget – som måske står til livsvarigt fængsel – det, man normalt ville kalde fri bevisførelse.

Her i landet er det således, at domstolene – af bekvemmelighedshensyn – faktisk har lagt den endelige afgørelse af sådanne sager i hænderne på et lægeråd og ved dommen ses det ofte lagt til grund, at der var tale om en udtalelse fra et ”enigt Retslægeråd”.

Det er åbenbart aldrig faldet danske jurister ind, at Retslægerådet praktisk taget altid er enigt. Det er snart 20 år siden, at Retslægerådet ikke var enigt. Jeg var da voterende i en drabssag og helt bestemt ikke enig med de øvrige af rådets retslægelige eksperter. Det førte til et frygteligt drama, fordi jeg afgav dissens og det pres, som i den anledning blev lagt på mig, mindes jeg endnu som overordentlig ubehageligt. Da det blev klart for mine overordnede og for statens advokater, at jeg ikke havde i sinde at rokke mig fra mit professionelt velfunderede standpunkt, blev der et ubeskriveligt røre, som endte med, at den pågældende ganske vist blev straffet for drab ifølge anklageskriftet, men dog fik nogle års afkortning.

Jeg fortryder den dag i dag, at jeg ikke havde mod og styrke til at hænge den daværende statsadvokat – som jeg i øvrigt satte stor pris på – og de ansvarlige medlemmer af Retslægerådet ud til fuld beskuelse for en undrende offentlighed.

Min undskyldning – om en sådan findes – må være, at jeg havde min kone, lille datter, hund og kat at tænke på.

Den begivenhed, jeg forsigtigt har refereret til, fandt som sagt sted for mange år siden. Et par dage før jeg skriver disse linier, har jeg på ny været i retten, også i en drabssag, hvor jeg har haft rig lejlighed til at iagttage nøjagtig de samme tendenser. Det var igen et spørgsmål om, at retten (nævningerne) labber en udtalelse fra et enigt Retslægeråd i sig, uden at tænke på, at et enigt Retslægeråd er en meningsløs udtalelse. De er altid enige. Og grundene hertil er indlysende. De ganske få mennesker her i landet, der overhovedet kan udtale sig med (nogenlunde) kompetence om retslægelige spørgsmål, er så tæt forbundne – karrieremæssigt og på anden måde – at det ikke er tænkeligt, at de skulle optræde med divergerende opfattelser overfor retten.

Der er ikke noget andet land, som jeg kender til, der ville finde sig i denne form for systematisk automatiseret retspleje på dette område, som har at gøre med mange års fængsel. Vi er klart på kollisionskurs med menneskerettighederne, som ikke mindst vor deltagelse i det europæiske fællesskab har bragt i fokus.

Man skal ikke tro, at en englænder, som her i landet bliver anklaget efter de straffelovsparagraffer, jeg her har beskæftiget mig med, vil affinde sig med at få sin sag behandlet efter danske regler.

Jeg ved naturligvis godt, hvad de frygtelige fejltagelser, som jeg oven for har skitseret, inderst inde bunder i. Det er ikke et spørgsmål om manglende omhu, heller ikke altid om utilstrækkelig fagkundskab fra lægernes side, men først og fremmest er det et spørgsmål om ikke at tabe ansigt. De situationer – som er sjældne, strækkende sig over en periode af 33 år – hvor såkaldt ”justitsmord” d.v.s. bevidst tilsidesættelse af den saglige, lægelige sandhed er forekommet, har altid efter min opfattelse været forbundet med det fænomen, der hedder ikke at tabe ansigt. Det gælder, uanset om det er en domstol, en anklagemyndighed, Den Særlige Klageret, Retslægeråd eller et retsmedicinsk institut. Så kan de finde på, hver for sig og ikke mindst tilsammen – at kæmpe udelukkende med det formål for øje at få medhold i en éngang vedtagen, stadfæstet antagelse. Og det uanset, om hovedpersonen – den anklagede – har 16 år eller livstid på spil. Jeg er meget ked af, at jeg enkelte gange har deltaget i den form for retsudøvelse uden at skrige højt gevalt, hvilket jeg som en på området særdeles veloplyst borger havde haft pligt til. Det være hermed sket.

Nu vi er ved Retslægerådet, kunne jeg godt tænke mig at rette op på nogle udbredte misforståelser, som ikke alene befolkningen som helhed, men såmænd også domstolene – mere eller mindre opportunt – ligger under for.

Retslægerådet omgives af en ret betydelig nimbus, idet mange forestiller sig, at der er tale om et egentligt råd, hvor et større antal meget kloge personer sidder omkring et bord og tænker dybt, inden de afgiver deres udtalelse i sagen. Det er ingenlunde tilfældet. Retslægerådet, som ejes og drives af Justitsministeriet, er i realiteten en postadresse, et ekspeditionskontor, hvor man kan rette sine spørgsmål (som regel efter at Retten har godkendt dem og bestemt, hvorledes spørgsmålene skal lyde).

Spørgsmålene sendes så med posten til de – som regel i alt tre – voterende, som formanden vælger ud fra sin liste over egnede emner. Voteringen er skriftlig, og hvis de voterende ikke er enige, roterer sagen endnu engang, hvorefter den endelige udtalelse bliver redigeret.

Der er således ingen grund til at falde i svime over en Retslægerådsudtalelse og betragte den nærmes som om det var Oraklet i Delfi, der havde talt. Den faglige kompetence, som unægtelig ofte kan tillægges en sådan retslægerådsudtalelse, er af klart jordisk karakter, og der kan aldrig ligge mere kompetence i den, end de tre voterende tilsammen repræsenterer. Jeg, som fagmand, gør derfor det, når jeg får en erklæring fra Rådet i hænde, at jeg umiddelbart drejer om på den sidste side, forneden, hvor navnene på de voterende er angivet. Det er dér, at jeg kan hente information om, hvilken vægt erklæringen kan tillægges.

Dette er ikke nogen kritik af Retslægerådets voterende. Der har i årenes løb været mange særdeles kompetente fagfolk, der har medvirket i dette arbejde, men det er også en kendsgerning, at der er endnu flere højt kvalificerede eksperter, som ikke figurerer i denne sammenhæng og på nogle fagområder har det fra tid til anden været direkte vanskeligt overhovedet at skaffe nogen, der kan eller vil påtage sig at votere. Det gælder f.eks. inden for retsmedicinen, hvor antallet af kompetente fagfolk er overordentlig lille, og hvor habilitetsproblemet derfor gør sig i særlig grad gældende. Efter min mening har man ind imellem adskillige gange måtte dykke ret langt ned i geledderne for at sætte et voteringshold på benene. Og det er ikke blevet bedre af, at virkelig sagkundskab – som den jeg i al beskedenhed repræsenterer – i de sidste mange år har afstået fra at medvirke.

Der er også et andet punkt, der gør Retslægerådets virksomhed i højeste grad betænkelig. Rådets udtalelse er og bliver et SKØN. Det står i loven. Retten kan følge dette skøn eller forkaste det, men i virkeligheden accepterer retten praktisk taget altid Rådets skøn som en endelig afgørelse. Det er kun sket et par gange i løbet af det sidste tiår, at retten – blandt tusinder af sager – har truffet en afgørelse, som stred imod Retslægerådets afgivne skøn.

På den måde er Retslægerådet i realiteten blevet en domstol, hvilket ville kunne afsløres ganske tydeligt, såfremt en jurist påtog sig den opgave at gennempløje dette område videnskabeligt f.eks. i form af en doktorafhandling.

Og hvis det er sandt – hvad det er – at danske domstole på denne måde systematisk har læsset arbejdsopgaver, som alene tilkommer domstolene, over på Retslægerådet, tror jeg ikke, det er lovligt. Man ville ikke kunne lide det ned i Strassbourg.

[Søsser]

Her er linket til Betænkninger om Retslægerådet
http://www.statensnet.dk/betaenkning..._1196-1990.pdf
Så skulle der vist være rigeligt til at så tvivl om Retslægerådet!
Har lige reseveret Peter Geertinger's bog på bibl. Læser den så hurtigt som muligt og gir et referat og noter af det relevante (hvis der er mere).

[jettelundfrede]

Jeg har nu indgivet en klage over lægekonsulent Jens Bang, lægekonsulent i Albertslund Kommune. Jeg har indgivet en klage til Patientklagenævnet, til Folketingets Ombudsmand og til Kommunalbestyrelsen i Albertslund Kommune Så får vi se om der kommer noget godt ud af det....

[Benny Gerhard]

SÅ KOMMER DEN

Jytte Hestbechs HJEMMESIDE

www.jyttehestbech.dk

Jeg har talt med Jytte og lovet at deklarere, at hendes hjemmeside er oppe at køre om nogle dage.

Jeg skal ikke oplyse mere her men jeg kan love, at der bliver lagt interessante ting på bordet

[zuza]

Jeg tjekkede nogle links på Jobcenter Østdanmark, som snart lukker.

De har en linkside, hvor der står, at BST (Bedriftssundhedstjeneste) kan hjælpe med arbejdsfastholdelse... YES, tænkte jeg, for mange fleksjobbere har jo netop svært ved at magte jobbet, og måske BST kunne hjælpe, men min optimisme blev sandelig da vendt til pessimisme, da jeg så, hvem der er ansat der.

Konsulenter

Speciallæge i arbejdsmedicin
Anders Ottar Jensen

Om bst.dk

bst.dk er et privat rådgivningsfirma, der rådgiver og hjælper virksomheder – både offentlige og private - med at skabe et bedre arbejdsmiljø. Dermed medvirker vi til større effektivitet, sikkerhed og arbejdsglæde hos medarbejderne, samt større lønsomhed for ejerne. Vi har mere end tusind faste kunder over hele Danmark.

BST bistår også med at lave de famøse APV, som SKAL laves, men sjældent bliver det.

APV - ArbejdsPladsVurdering

Alle arbejdspladser skal have udarbejdet en APV (ArbejdsPladsVurdering). Den holder styr på hele arbejdsmiljøet og giver - ikke mindst – en positiv interesse fra medarbejderne. En APV er endda en relativ enkel affære: Ledelse og medarbejdere skal i fællesskab blot svare Ja eller Nej til en række spørgsmål.

80 % i arbejde efter langtidssygdom

Halvdelen af de, der er væk fra arbejdspladsen i mere end et halvt år, kommer aldrig tilbage på arbejdsmarkedet. Nye undersøgelser viser imidlertid, at op til 80 % af alle sygemeldte kan hentes tilbage til arbejdet. bst.dk kan hjælpe medarbejdere tilbage på plads.

http://www.bst.dk/index.php?option=c...id=5&Itemid=29

Folketingets Socialudvalgs ekspertmøde om lægekonsulenter 3. maj 2005 kl. 14:00

Vi skrev igen om lægekonsulentens rolle i forlængelse af en radioudsendelse, ”Firmaets Mand”, den 1. februar 2003, hvor Lægekonsulent Anders Ottar Jensen udtalte sig meget bramfrit om sit arbejde som lægekonsulent (Bilag 2). Han sagde bl. a., at han ikke vidste, hvor mange gange han havde overtrådt reglerne. ”100 gange. 2000 gange”, sagde han med en lille latter. Og så tilføjede han, at hvis en lægekonsulent nægter at have overtrådt reglerne, så lyver han. Foreningen af Førtidspensionister reagerede på lægekonsulentens udtalelser. Os bekendt var der ingen fra det offentlige system, der reagerede. Hverken kommuner, KL, Socialcentre, Ankestyrelsen eller Ministerium.

http://home13.inet.tele.dk/fpens/IndlXmd.htm

[lyslys]

Først tusind tak til SUZU for din mail med rettelser til min nye hjemmeside. Det er jeg rigtig glad for, men jeg kan ikke svare dig privat, for enten er det ikke muligt eller også kan jeg bare ikke finde ud af det.
Jeg har været i England i 5 dage og besøge min søn og hans lille familie med to børn. Nu er jeg jo så endnu mere træt. Derfor har jeg ikke været inde og rette eller skrive på hjemmesiden. Jeg skal først lære hvordan.
Men jeg kan fortælle, at jeg endnu ikke har hørt fra politiet, og da det ikke er muligt at ringe dem op, så sender jeg i morgen de samme anmeldelser i et anbefalet brev. Så er jeg sikker på, at postvæsenet ikke har fået dem smidt væk.
Jeg har fundet ud af, at myndighederne tror de er på rette vej med de såkaldt "administrative læger". Jeg har talt med en jurist i Sundhedsstyrelsen. Det han sagde var, at "sådan har det jo altid været". Men vi blev enige om, at det helst skal passe med det der står i lovene. Han ville sende mig en mail om hvad han fandt ud af. Det var den 24.6. Der er ikke kommet nogen mail fra ham.
Skriver mere om det på min hjemmeside, så snart jeg kan finde ud af det.
Men jeg synes det går den rigtige vej. Hver gang jeg kommer et skridt videre, er det "bonus", hvis vi gerne vil gøre tilværelsen mere udholdelige for handicappede.
Kh Jytte

[zuza]

Her er lidt om læger og deres indtægter.

Hertil kommer, at de kan få eks. 600 kroner i timen PLUS moms for at være lægekonsulent oveni deres indtægt fra en praksis.

Men det er da interessant læsning, og der er mulighed for kommentarer:

LÆGELØFTET er ganske klart i sigtet, om end lidt uklart formuleret. Let omskrevet hedder det:

’Jeg aflægger herved det løfte, at jeg som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende at anvende mine kundskaber med flid til samfundets og mine medmenneskers gavn.’

Den seneste afpudsning af løftet skete i 1815, men indholdet stammer fra Hippokrates i det fjerde århundrede før Kristus.

I DAG ER virkeligheden en helt anden. Det afspejles i dag i Ekstra Bladets afdækning af, hvordan de danske praktiserende læger lokker med favorabel indtjening, når de skal sælge deres butik.

http://ekstrabladet.dk/nyheder/leder...cle1030553.ece

[zuza]

Borgere i Frederikssund har også problemer med lægekonsulent.

Frederikssund Kommune



Klage over kommunallæge Vibeke Manniche.



Efter et langvarigt sygeforløb, hvor jeg brækkede ryggen i juli sidste år, stopper kommunen udbetalingen af sygedagpenge, grundet udtalelse fra Kommunallæge Vibeke Manniche.



Det er meget utrygt at en kommune bruger en så inkompetent ”rådgiver”. Denne læge er direkte berygtet ved de praktiserende læger i kommunen, og har mange gange fejlvurderet sygdomsramte mennesker. Hun mener, at jeg trods mange smerter i ryggen, og 4 forskellige smertestillende medikamenter deraf de to som er morfin præparater er i stand til at tage et fuldtidsjob. Ikke engang en job prøvning til at begynde med. Jeg har ligeledes haft kontakter til andre rygpatienter som selv efter 5 – 6 år endnu ikke har kunnet påtage sig et job. Enkelte af dem har dog et 15 – 20 timers job.

Læs resten her:

http://groups.google.com/group/langt...ibeke-manniche

[Vægten]

Kære Jytte,
Jeg læser først nu dit indlæg på K10 om kampen mod lægekonsulenter.
Hvor er det et flot stk. arbejde du har udført og dejligt at se at mange støtter op omkring dit arbejde.
Hilsen
Vægten