|
Politik og Samfund Her er det tilladt at diskutere politik , nyheder og andre samfundsproblemer. Hvis du har problemer med at andre udtrykker deres uforbeholden mening om vores samfund, så er dette nok ikke stedet for dig. |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
28-10-2009, 13:35 | #1 | ||||||||||||||||||||
Jeg bor her på K10
|
nyt fra Beskæftigelsesmin ang arbmarkedsfastholdelse!
Ja, så er 22 kommuner kommet på landkortet MEN -hm, der står INTET om at blive rask
22 kommuner deltager i storstilet indsats for at fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 27.10.09 Forebyggelsesfondens bestyrelse har netop udpeget 22 kommuner, der skal deltage i et stort dansk tilbage-til-arbejde-projekt. Forebyggelsesfonden har afsat 240 millioner kroner til projektet, der skal hjælpe langtidssyge tilbage til arbejdsmarkedet gennem en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats. Derudover har Beskæftigelsesministeriet afsat yderligere 40 millioner kroner til projektet. Projektet udspringer af sygefraværsaftalen, som regeringen indgik med arbejdsmarkedet parter sidste efterår. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg glæder sig over, at der nu sættes gang i et stort og ambitiøst tilbage-til-arbejde-projekt i Danmark: - Der er tale om et vigtigt projekt i vores indsats for at hjælpe mennesker, der er syge i lang tid, tilbage til arbejdsmarkedet. Vi kan ikke være vidner til, at hver femte, der har været sygemeldt i et år, aldrig kommer tilbage til arbejdsmarkedet. Derfor er det afgørende, at vi får brudt koden og finder ud af, hvordan vi bedst kan afkorte sygefraværet og forebygge, at mennesker bliver udstødt fra arbejdsmarkedet, siger Inger Støjberg. En række mindre danske og udenlandske tilbage-til-arbejde-projekter viser, at en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats for langtidssyge bidrager til, at sygemeldte kommer hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet. Det store projekt skal bruges til at afklare, om en tværfaglig indsats generelt kan nedbringe det langvarige sygefravær. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har ansvaret for at koordinere og evaluere projektet, som starter i april 2010 og slutter to år efter i april 2012. Mange kommuner har ønsket at deltage i projektet. Forebyggelsesfonden har modtaget ansøgninger fra 45 kommuner, og Forebyggelsesfondens bestyrelse har heraf valgt 22 kommuner. De 22 kommuner er: Frederiksberg, Esbjerg, Silkeborg, Skanderborg, Århus, København, Gribskov, Høje Taastrup, Roskilde, Hvidovre, Ballerup/Herlev, Gladsaxe, Slagelse, Åbenrå, Viborg, Vallensbæk/Ishøj, Nyborg, Hedensted, Fredericia og Nordfyn. Sagsbehandlere i jobcentrene, psykologer, fysioterapeuter og læger, der skal deltage i den tværfaglige indsats, får en særlig tilrettelagt uddannelse på tre uger, inden projektet starter. Det skal sikre en optimal indsats og et tæt og koordineret samarbejde mellem alle involverede parter. Fakta om tilbage-til-arbejde Dansk og international forskning har gennem de senere år vist, at tilbage-til-arbejde-programmer er effektive og reducerer det langvarige sygefravær. Det helt centrale i et tilbage-til-arbejde-forløb er, at de forskellige indsatser for sygemeldte bliver koordineret. Vellykkede forløb kræver, at arbejdspladsen, sundhedsvæsenet og øvrige myndigheder arbejder tæt sammen. I Danmark er der gennem de seneste år gennemført en række mindre tilbage-til-arbejde-projekter i enkelte kommuner, som typisk har været rettet mod personer med smerter i bevægeapparatet fx ryg, skuldre eller nakke. Forsøgene har ofte bestået af en tidlig og tværfaglig indsats, hvor fx en læge, en fysioterapeut og en psykolog afklarer, hvad den enkelte fejler, og hvad han eller hun kan – ikke mindst arbejdsmæssigt. I forsøgene har man haft succes med målrettet at arbejde for, at deltagerne bevarer kontakten til deres arbejde under sygdomsforløbet. Forsøgene har vist, at deltagerne er kommet hurtigere tilbage i arbejde og hurtigere har fået det bedre end de sygemeldte, der ikke har modtaget den tværfaglige indsats. Læs mere Kontakt Jesper Tidemann Nielsen Beskæftigelsesministeriet Pressemedarbejder E: [email protected] T: 51 23 28 30 Glen Winzor Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Projektchef E: [email protected] T: 39 16 53 72
__________________
http://www.onlineunderskrift.dk/unde...al-afskaffes./ |
||||||||||||||||||||
28-10-2009, 14:27 | #2 |
Klart Afhængig af K10
Tilmeldingsdato: 27-07 2009
Lokation: Odense kommune
Alder: 51
Indlæg: 466
Styrke: 16 |
Tja... ved ikke helt hvad jeg skal mene om det, det handler jo udelukkende om folk er er i arbejde når de bliver syge. Men det handler sgu mere om penge og arbejde end det handler om det enkelte menneske og deres sygdom... eller sådan læser jeg det. For som du så rigtig skriver, Buster, der står intet om at blive rask
For os der allerede er røget ud af arbejdsmarkedet pga. sygdom og/eller er arbejdsløse, så kan jeg ikke se hvad det skulle gøre godt for. Jeg mener, hvad er der af fremtid i at blive raskmeldt til arbejdsløs? Det er dog det min kommune indtil nu har stået stejlt på, at det skal jeg, men det kommer jeg jo ikke mere i arbejde af... og da slet ikke med den sygehistorie og arbejdshistorie jeg har med i bagagen. Men ok, vi er nok allerede tabt så meget på gulvet, at det ikke nytter at lave en indsats mod os (og ja, jeg skriver mod, føler ikke diverse indsatser er FOR overhovedet) Men det kan også bare være at jeg efter alle de her år i systemet, både som arbejdsløs, i kortvarigt arbejde og nu som syg arbejdsløs er blevet ret kold og kynisk... men i mine sko er virkeligheden bare end anden end de tiltag man altid hører om. Det ser sgu altid så godt ud på papiret, men lur mig om det ikke bliver en kæmpe fiasko og at det igen er de syge borgere det går ud over. Heidi - der desværre er en rigtig pessimist p.t.
__________________
"Man skal aldrig sige nej til en fristelse - man ved jo aldrig, om den kommer igen" ~ Garfield Skriver blog på egen hjemmeside: Heidi's univers/fat2fab Sidst redigeret af hla72; 28-10-2009 kl. 14:31. |
28-10-2009, 15:34 | #3 |
Afhængigheds tegn af K10
Tilmeldingsdato: 21-10 2009
Lokation: Fredericia, men oprindelig fynbo
Alder: 51
Indlæg: 355
Blog Indlæg: 1
Styrke: 15 |
puha, kan se at Fredericia er med i kommunerne, så håber da min FTP er færdig inden de kommer igang, for kan da godt se de kunne finde på at sende mig tilbage i arbejde, så ville jeg da slet ikke kunne klare at passe mine børn, jeg kunne ikke andet end ligge ned, , når jeg kom hjem, da jeg var i afklaring (arbejdsprøvning), men mon dog ikke de når at få mig afklaret inden da.
Heidi |
28-10-2009, 19:50 | #4 |
Har ikke tid til andet end K10
|
"der skal hjælpe langtidssyge tilbage til arbejdsmarkedet gennem en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats."
hm...hvordan opnår man at blive langtidssyg, når de laver en tidlig indsats..?? "Vi kan ikke være vidner til, at hver femte, der har været sygemeldt i et år, aldrig kommer tilbage til arbejdsmarkedet." ej,, et helt år?? hvad så med os andre??? hvorfor kan vi være vidne til at nogen syltes og trækkes ud i en årrække..? ak. ja.. sikke en masse penge at spilde.. hvormange kunne få en god sagsbehandling/fleksvisitation/pension for de penge?? |
28-10-2009, 20:04 | #5 | |
Klart Afhængig af K10
Tilmeldingsdato: 27-07 2009
Lokation: Odense kommune
Alder: 51
Indlæg: 466
Styrke: 16 |
Citat:
Ak ja, vi kan sagtens rulle med øjnene og komme med galgenhumor (den har vi da fået lov at beholde), men du har jo helt ret. Det er et absurd tiltag og især begrundelsen med langtidssyg, den er virkelig langt ude.
__________________
"Man skal aldrig sige nej til en fristelse - man ved jo aldrig, om den kommer igen" ~ Garfield Skriver blog på egen hjemmeside: Heidi's univers/fat2fab |
|
|
|