Nedenstående link er meget gavnligt at gennemtygge.
Der står ALT mellem himmel og jord om ressourceprofiler, pensionsansøgninger, klagefrister, dokumentation, forværring af helbred.
Alt, som vi har haft oppe her på siden for nylig.
Men lige nu i denne tråd handler det om, at man KUN må have EEN ressourceprofil, og det fandt jeg her... endelig... pyha...
Citat:
26. Udarbejdelsen af ressourceprofilen sker i en fremadrettet løbende proces, hvor dokumentationen udbygges. Når sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, vil der ofte være udarbejdet en ressourceprofil i forbindelse med, at der er taget stilling til, om pågældende skal tilbydes revalidering eller fleksjob. I sådanne tilfælde skal ressourceprofilen opdateres med nye oplysninger og med de oplysninger, der kræves for at tage stilling til, om der kan tilkendes førtidspension.
Det betyder også, at elementer, som tidligere i processen har syntes irrelevante at inddrage, på grund af nye oplysninger kan blive relevante at beskrive. Omvendt kan det også vise sig, at tidligere beskrevne elementer kan blive irrelevante senere i processen.
Denne kontinuitet og løbende opdatering af ressourceprofilen gælder ikke blot med hensyn til hvilke elementer, der skal beskrives, men også for selve vurderingen af ressourcer, udviklingsmuligheder og barrierer.
Borgerens eget bidrag til oplysning af sagen skal ligeledes løbende indarbejdes i ressourceprofilen.
|
https://www.retsinformation.dk/Forms....aspx?id=19705