Autisme, ADHD viden om, i disse accelererende tider

[phhmw]

I de sekunder, hvor du på et kommunekontor og din hjerne opfanger og forstå alvoren i slet skjulte trusler, om at man overvejer fjernelse af dine børn.

Så bryder din Verden sammen og vil rodfæste i din sjæl, resten af dit liv.

Mange forældre med børn med funktionsnedsættelser, autisme, ADHD er ofte kloge forældre og har sat sig ind i forretningsgangen og stiller krav,

En af måderne på at dysse slige forældre lidt ned, er de satans slet skjulte trusler om fjernelse af dine børn.

Derfor skal du fra begyndelsen forstå at al kommunikation mellem dig, skolen og kommunen foregår skriftligt OG ved tvungne møder altid tage en Bisidder med.

Aldrig være alene med kommunefolk, som har modsatrettet interesser, indtil andet er bevist. Kommunen er, som udgangspunkt din juridiske modstander, indtil andet er bevist.

Først, når man har oplevet det beskrevne, som jeg, for mange år siden, kommer du til at forstå, at oplevelsens bizarre situation aldrig vil forlade din sjæl.

phhmw

Chefer fra Dragør kommunes børne rådgivningen er velkommen til en kop kaffe, hvor de måske har en god forklaring. Jeg bad bare om rådgivning, bla om børn bør være sammen med berusede voksne?

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ps...ADf84UuQlW9HCA

Psykologer i opråb til kommuner: 'I er ikke rustet godt nok til at tvangsfjerne børn med autisme'

Børn med autisme har tre gange større sandsynlighed for at blive tvangsfjernet sammenlignet med andre børn.

AF
Marie Bramsen
30. JAN 2020
OPDATERET 31. JAN 2020

- Jeg huskede alt det forfærdelige, jeg havde oplevet og tænkte 'det er overstået nu, det er slut, jeg er fri'.

Sådan fortæller den nu 16-årige Leo Lykke Fredholm om den dag i februar 2019, hvor han igen kunne vende hjem til sine forældre.

Leo har diagnosen infantil autisme og blev på grund af angst og mistrivsel tvangsfjernet fra sine forældre i efteråret 2017.

Og det er han ikke alene om.

Tal fra Social- og Indenrigsministeriet viser, at cirka 1,5 pct. af danske børn har en autismediagnose. Men de udgør omkring 4,8 pct. af de tvangsanbragte børn.
Dermed er sandsynligheden for at blive tvangsanbragt cirka tre gange større end for børn uden autisme.

Psykologer bekymret for fejlvurderinger

Tallene vækker bekymring hos flere psykologer med særlig viden om autisme.
- Jeg er bekymret for de børn, der bliver tvangsfjernet på et forkert grundlag. For vi skal gøre alt, for at børnene kan blive hos deres forældre, og for at sikre deres trivsel og udvikling, siger psykolog Ea Carøe.

I alt har DR Nyheder talt med fem private psykologer, der alle har været inde over anbringelsessager med autistiske børn.

De fortæller samstemmende, at mange kommuner ikke er rustet godt nok til at vurdere sager med autistiske børn.

Og at det ikke hører til sjældenhederne, at der bliver lavet fejlvurderinger af både det autistiske barn og dets forældre.

- Jeg har set sager, hvor barnets autisme er blevet mistolket af kommunen, som om forældrene ikke har formået at løfte deres forældreopgave, siger Ea Carøe.

- Men i stedet for har det handlet om, at barnet ikke er i et miljø, hvor det trives.
I Odense deler psykolog Christian Stewart-Ferrer samme bekymring.

Han oplever særligt, at der er problemer i sager, hvor børn med autisme har brug for dyre indsatser for at kunne fungere.

- De bliver truet med tvangsfjernelse og i visse tilfælde gennemføres en tvangsfjernelse, selvom vi kan se på rapporten, at det ikke er begrundet på nogen velkendt videnskabelig måde, siger Christian Stewart-Ferrer.

- Så er det svært, at konkludere andet, end at her anbringer vi børn, fordi det er billigere.

Forældre: 'Kommunen har ikke forstand på autisme'
For Leo var det netop to uafhængige psykologer med speciale i autisme, der fik omstødt anbringelsen.

De skriver i en underretning til Ankestyrelsen, at forældrene Mette Lykke Kofoed og Kasper Fredholm vurderes til at have kompetencerne til at være forældre for Leo.

I underretningen skriver psykologerne også, at Leo bør hjemsendes på grund sin mistrivsel, og at børn med autisme ”… har brug for omsorgspersoner og nære relationer, som kan udgøre en tryg base, hvor ud fra de kan udvikle sig".

- Det er som om, kommunen ikke rigtig har forstand på, hvordan autisme og angst kommer til udtryk i en familie, og hvordan det påvirker en hel familie, hvis ikke der er en bestemt form for hjælp, siger Mette Lykke Kofoed.

Forinden anbringelsen var det særligt Leos skole, som ifølge Mette og Kasper, pressede sønnen ud i mistrivsel og angst.

- Hver dag kom han hjem ked af det, bange og var blevet drillet.

Så han søgte rigtig meget tryghed hos mig, hvilket sled meget på familien, og det var meget at stå alene med, siger Mette Lykke Kofoed.

Derfor opsøgte Mette og Kasper kommunen for at bede om hjælp til at løse sønnens problemer.

Men stik modsat forventningerne vurderede kommunen, at det var forholdet mellem Leo og sin mor, den var gal med, siger Mette Lykke Kofoed.

- Borgercenter Handicap tolkede det som en symbiose mellem mig og Leo, og at han bare skulle se at komme væk fra mig og blive en selvstændig ung dreng på en institution.

Dagen efter blev Leo tvangsanbragt på en døgninstitution.

Autismeforening frygter fejlanbringelser

Lignende historier modtager Landsforeningen Autisme ofte fra andre forældre.

- Vi ser allerede nu, at kommuner ikke ved nok om autisme og derfor ofte snakker om forældreevneundersøgelser og anbringelse af barnet, når forældrene beder om hjælp, siger Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme.

Derfor vækker det også bekymring hos Landsforeningen Autisme, at statsminister Mette Frederiksen (S) ønsker, at det skal være lettere for kommunerne at anbringe børn både økonomisk og juridisk.

- Det er måske et godt og nødvendigt forslag, men vi skal bare være sikre på, at de mennesker, der tvangsfjerner børn, ved noget om autisme, siger Heidi Thamestrup.

- For ellers kommer de til at lave nogle fatale overgreb på de her børn og familier.

V og SF opfordrer til gennemsyn

Samme bekymring har Anni Matthiesen, der er handicapordfører for Venstre. Hun opfordrer nu regeringen til at undersøge, hvorfor autister er overrepræsenterede i anbringelsessager.

- Statsministeren skal først og fremmest blive opdateret på, hvad man allerede nu gør rundt i kommunerne i forhold til forebyggende tiltag, siger Anni Matthiesen.

- Og så skal hun også kigge ind i, hvordan man kan sikre, at antallet af autister ikke bare stiger, når det gælder anbringelse.

Hos SF understreger man, at ingen børn skal bo hjemme, hvis de har bedst af at bo et andet sted. Men ifølge handicapordfører Charlotte Broman Mølbæk (SF) er der allerede nu grund til bekymring.

- Min erfaring er, at vi kan gøre det langt bedre, siger Charlotte Broman Mølbæk.
- Der er langt flere med autisme, der kan komme til at fungere meget bedre, hvis vi formår at sætte tidligt ind med handlingsplaner og indsatser inden de bliver overstimuleret og dårlige.

Minister vil se på området

Social- og Indenrigsminister, Astrid Krag (S), anerkender, at der skal være den nødvendige kvalitet i kommunernes vurderinger og anbringelser.

Hun er derfor enig i, at der brug for et gennemsyn af kommunernes håndtering og viden på området.

- Jeg tror, vi i det hele taget skal kigge på handicapområdet efter, hvad der er af viden, og om der er nogle steder, hvor der er behov for bedre viden, siger ministeren.

Københavns Kommune må ikke kommentere på den specifikke sag om Leo Lykke Fredsholm anbringelse.

Men socialborgmester i Københavns Kommune, Mia Nyegaard (R), påpeger, at der er behov for justeringer, hvis der fremover skal anbringes flere.

- Det handler ikke om flere, det handler om at få gjort det rigtigt. Og hvis ikke vi gør det nu, så skal vi kigge på den del af systemet, siger Mia Nyegaard.

Hvad er autisme?

Autisme er en anderledeshed i hjernens udvikling, der påvirker opfattelsen af omgivelserne, og måden man interagerer med andre på.

Folk med autisme har en anderledes måde at sanse, forstå og navigere i verden på.

Autister opfatter det sagte helt konkret, men ikke eventuelle antydninger, ironi, morsomheder eller ord med dobbeltbetydning.

I Danmark er omkring 160.000 mennesker - svarende til 2,8 procent af befolkningen - diagnosticerede med autisme.

Autisme er medfødt.
Kilde: Landforeningen Autisme

Modtaget følgende Nyhedsbrev dd.

https://www.sbst.dk/nyheder/2024/vi-...t-paa-socialdk

Vi udbygger datauniverset på social.dk
29-08-2024

Ved du, hvor mange i din kommune, der har udviklingshæmning, og som samtidig er i beskyttet beskæftigelse?

Eller om børn med autisme har mere eller mindre kontakt med sundhedsvæsenet end andre?

Social.dk er blevet udvidet med nye centrale tal for en lang række målgrupper. Træk tal på kryds og tværs af landet og bliv klogere!

Unge voksne med ADHD er ofte i kontakt med psykiatrien: I 2022 var det således hver tredje i alderen 18-30 år med en ADHD-diagnose, der i løbet af året var indlagt, ambulant patient eller på anden led havde kontakt til psykiatrien.

Det er blot et enkelt eksempel på de mange nye tal, der nu kan hentes på vidensplatformen social.dk.

https://www.social.dk

social.dk
Velkommen til Social- og Boligstyrelsens vidensplatform

Her kan du få indblik i udvikling og tendenser på socialområdet gennem data og aktuel socialfaglig viden

Hilsen Peter

Bilag

Trusler om fjernelse af børn vs Arbejdsmarkedområdet
https://www.k10.dk/showthread.php?t=35307

[phhmw]

Længe efterspurgt uddannelse er endelig landet: Nu kan lærere blive kandidater i PPR

Ny kandidatuddannelse i PPR skal være med til at hjælpe skolebørn til bedre trivsel.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/la...ecialister-i-0

I flere år har både skoler og forældre råbt på flere hænder med specialkompetencer til at hjælpe børn og unge, der har behov for ekstra støtte.
Det såkaldte PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) har med andre ord længe været under pres.

En helt ny uddannelse skal være med til at fjerne noget af presset. For i denne uge begynder over 40 nye studerende – alle uddannede skolelærere – på en ny PPR-linje under kandidatuddannelsen i psykologisk pædagogik.

I Aarhus er det 25 uddannede folkeskolelærere, som fra tirsdag skifter tavlen ud med skolebænken. Men denne gang er det ikke regning og retskrivning, der er på skoleskemaet – i stedet skal de lære, hvordan man bedst forebygger, at flere børn kommer i specialtilbud i folkeskolen.

Dorte Kousholt er en af dem, der skal undervise de nye studerende, hendes håb er, at de vil kunne bidrage til, at færre elever skal henvises til specialtilbud i folkeskolen på grund af udfordringer med eksempelvis autisme eller ADHD.
- Vi vil gerne lære dem at støtte lærerne i skolerne med at udvikle undervisningen og arbejde med klassens kultur, så alle børn kan få et godt skoleliv og færre børn bliver udskilt til specialhjælp.

Lærere med vigtige kompetencer

Den nye uddannelse bliver også taget godt imod hos Danmarks Lærerforening. Her siger næstformand Niels Jørgen Jensen, at netop koblingen mellem erfaring fra klasseværelset og specialviden inden for psykologi og pædagogik er vigtig.
- Det er vigtigt at få knyttet lærernes erfaring og det, man oplever i det enkelte klasselokale hver dag, sammen med den specialviden og den specialpædagogiske viden, der er i PPR.

I alt skal de 40 nye studerende starte på uddannelsen i Aarhus og København, og det er på rette tid, mener skoleforsker, Andreas Rasch-Christensen.
- Specialpædagogiske uddannelser er nødvendige lige nu, fordi vi mangler de kompetencer. Vi har store udfordringer i dagstilbuds og skoleområdet i forhold til at inkludere de grupper, der er lidt udsatte, og her ved vi, at noget af det, der er meget effektfuldt, det er at have de rette socialpædagogiske hænder.

Samtidig viser en rapport fra Børne- og Undervisningsministeriet fra sommeren sidste år, at der på skolerne er øget efterspørgsel på medarbejdere med PPR-kompetencer på grund af et stigende antal børn i mistrivsel, og som har brug for individuel støtte. https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/u...rdringer-i-ppr

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, vil netop den her uddannelse være et godt skridt på vejen mod at løse de udfordringer, skoleområdet står over for i dag.
- I øjeblikket er det sådan, at inklusion opleves som den største udfordring, man står med i skolen. Det kræver nogle specialpædagogiske kompetencer. Får man en kandidat i PPR vil man have flere, som kan komme ud og spare med lærerne og hjælpe lærerne i deres daglige praksis, og dermed bidrage til inklusionsindsatser.

Til gavn for børnene

Tilbage hos Dorte Kousholt, har sommerfuglene for længst meldt sig i maven. Hun har høje forventninger til den nye uddannelse og de kommende studerende, hun i dag skal møde. Forventningerne er især på børnenes vegne.
- Vi håber jo, det vil skabe en mulighed for at lave noget skoleudvikling, så flere børn kan opleve, at de får plads og hører til og kan være i skolen. Vi håber at minimere og mindske den stigning, der har været i at børn bliver udskilt til specialhjælp og oplever ikke at trives i folkeskolen.

Facebook

phhmw

På den ene side er det godt med flere specialpædagogiske kompetencer i den almene folkeskole.

På den anden side står alle familierne som i årevis har oplevet svigt fra kommunens side, fra skolelederne, der visiterer eleverne til specialtilbud for sent.

Man glemmer fuldstændig, at det er den almene folkeskoles rammer, der er blevet alt for snævre, ressourcer mangler, og der er ingen fokus/forståelse for børnenes sansemæssige udtrætning, som ikke kan kompenseres ved at uddanne 'skolepsykologer'.

Der er for mange elever i klasserne, og lærerne har ikke tid nok til at komme hele vejen rundt og dække alle børns (særlige) behov.

SPØRGSMÅL:
Disse lærer, er de fri af ansvaret for økonomien? og dermed være med til at udskyde en udredning?

Hilsen Peter

[phhmw]

Denne video viser voldsomme billeder, som kan forskrække.

https://www.facebook.com/reel/528240999765968

Viser et barn med voldsom autisme udadreaktion, hvor cannabis, ved ikke om det er med eller uden THC tilsyneladende kan hjælpe hele familien.

Stærke billeder, som kun skal ses, hvis du er forberedt på voldsomheden.

Der findes også andre steder stærke billeder af Sclerose, Parkinson patienter, som hjælpes af cannabis, imod deres voldsomme spasmer.

Hilsen Peter

Bilag.

Autisme er mange ting, som omgivelserne skal forstå, før de deler deres mening om Folkeskole, Specialskoler, Behandlingsskoler og hvorfor disse elever er år om at blive udredt.
https://www.facebook.com/share/r/stun972XAfGiNzTP/

[phhmw]

Nyrehug til børn med autisme: 'Skidehamrende god' specialskole står til lukning trods regeringens løfter om bedre velfærd

Borgmestre kræver bedre fordeling af statens milliarder.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ny...-lukning-trods

AF
Tina Vestergaard Andersen
Rasmus Bæklund Hagelskjær
Sofie Jensen
I GÅR KL. 10:47

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ny...-lukning-trods

Nogle gange kan det være svært at få politikernes ord til at rime på virkeligheden.

Den bøvlede situation står Anya Palm i. En nu efterhånden ret så frustreret mor fra Kolding.

For mens regeringen, personificeret af finansminster Nicolai Wammen (S), netop har fundet ekstra milliarder til den nære velfærd i finansloven, ja, så skal Kolding Kommune spare 86 millioner over de næste tre år.

Og det betyder, at Anya Palm lige nu er på barrikaderne for, at kommunalpolitikerne undgår hendes datter, Thyras, specialskole for autister, når millionerne skal findes.

Som en del af sparekataloget står den til at blive lagt sammen med en lokal, almindelig folkeskole.

- Politikerne er vist ikke klar over, hvor voldsomt autister reagerer på selv små forandringer.

Jeg er bekymret for, om det her er helt gennemtænkt, siger Anya Palm.

Thyra går lige nu i 3.A på Ådalsskolen i Vamdrup ved Kolding. Hun har infantil autisme og trives med skolen, der hovedsageligt har elever med forskellige grader af autisme.

Hendes mor lider for tiden af varierende grader af forundring.
- Indtil nu er mit barns behov blevet varetaget på en skidehamrende god specialskole. Og så lige pludselig kommer kommunen med et nyrehug, hvor de vil lukke skolen, siger Anya Palm.
- Jeg har ikke brug for ekstra penge til alt muligt. Jeg vil bare gerne have, at kommunen bliver ved med at være den gode kommune, den har været op til nu.
Det vil borgmesteren i Kolding sådan set også gerne have.

Det kan bare være svært, når regeringen giver kommunerne et engangsbeløb til at styrke budgetterne, uden der følger en større ramme med, siger Knud Erik Langhoff (K), borgmester i Kolding.

- Det er ikke muligt at styrke den borgernære velfærd, for vi har allerede udfyldt hele rammen til velfærd, så hvis vi bruger flere penge på det og overskrider servicerammen, så får vi en økonomisk sanktion.

Derfor ender de ekstra penge til Kolding Kommune med primært at blive brugt på at afvikle gæld.

- Vi skal selvfølgelig ikke være kede af at få flere penge.
- Men vi burde have fået muligheden for at bruge dem på velfærd, og det har vi ikke på denne her måde, siger Knud Erik Langhoff.

Borgmestre i opråb

Han er en af de mange borgmestre, der efter den nylige omgang af engangsbeløb, regeringen har delt ud til ekstra trængte kommuner, nu siger fra overfor den måde at drive kommune på:
- Det lyder godt, når regeringen siger til befolkningen, at de vil øge velfærden i Danmark - men så skal de også give os penge til velfærd gennem flere år, og de skal give os en serviceramme med til det, siger Knud Erik Langhoff.

Derfor vil han have, at regeringen får styr på at få omfordelt de mange milliarder, der egentligt burde skabe mere lighed mellem kommunerne, og sørge for, at den enkelte kommune kan få budgetterne til at hænge sammen, selvom man for eksempel har uforholdsvis mange ældre over 80 år eller står med et babyboom.
Lige nu er det system nemlig i stykker, påpeger borgmesteren i Halsnæs Kommune, socialdemokraten Steffen Jensen.

- Man kan ikke love bedre velfærd til alle, hvis man ikke får styr på, hvordan de mange penge bliver fordelt, siger han og forklarer:
- Lige nu er systemet sådan, at der er nogle kommuner i landet, der har fået rigtig mange penge, som de så faktisk ikke må bruge. Og så har vi rigtig mange andre kommuner, der er virkeligt hårdt ramt, fordi de har mistet en masse indtægter.

Fra Halsnæs på Sjælland til Lemvig i Vestjylland.
Her er Venstre-borgmester Erik Flyvholm helt i tråd med sine både geografisk og politisk forskellige kolleger.

- Problemet er, at vi laver budget ud fra et usikkert engangsbeløb fra år til år. Inden beløbet kommer, har vi jo nået at diskutere skolelukning og omkostninger per elev og får ikke plads til at se på erhvervsudvikling, eller hvordan vi tiltrækker nye borgere, siger han.

Aktuelt i år, påpeger Erik Flyvholm, fik Lemvig at vide, at de fik 20 millioner fra en af regeringens puljer, en uge før budgettet skulle fremlægges for byrådet.

På barrikaderne for at holde fast i nuværende velfærd

Det er helt forståeligt, at borgmestrene er bekymrede for, om de også næste år skal lave budgetter på engangspuljer fra regeringen.
Det siger Arne Ullum, der følger kommunaløkonomi tæt som chefredaktør på nichemediet NB Økonomi.

- Nu besøger jeg jo rigtig mange byråd. De har igen og igen stået i situationer, hvor de op til tre uger, inden de skal vedtage et budget, ikke ved, hvor mange penge de har. Det er en håbløs måde at drive en kommune på, og det ved borgmestrene godt.

Det ved finansminister Nicolai Wammen (S) egentligt også godt.
Derfor vil han i efteråret se på, hvordan regeringens hjælpende hånd, som han kalder de årlige engangsbeløb, kan gives ”mere hensigtsmæssigt”.
- Problemerne i 2025 vil fortsætte de næste år, så jeg vil se på, hvordan vi kan løse det sammen med Kommunernes Landsforening i løbet af efteråret, lover Nicolai Wammen.

Han vil dog ikke lige uden videre i gang med at revurdere tildelingsmodellen.
I dag demonstrerer Anya Palm og datteren sammen med flere hundrede andre forældre foran rådhuset i Kolding for at bevare specialskolen.
Hun håber, at kommunens uholdbare økonomiske situation resulterer i, at Ådalsskolen finder ud af sparekataloget igen.
- Vi har haft gode snakke med alle partier, og vi forventer, at der bliver lyttet, når vi siger, at besparelserne har større konsekvenser, end man kan læse ud af forslaget, siger en fortrøstningsfuld mor.

Hilsen Peter

phhmw

At investerer i børn med funktionsnedsættelser, autisme, ADHD er nok den økonomiske investering, som giver det største afkast.

Alt nyt er farligt nyt for børn med autisme, indtil det nye er ikke er farligt længere.

Alt nyt skal læres.

Påstand fra en Specialskole: Det kan tage op til 2 års at afstresse en barn der kommer fra Folkeskolen.

Hvad er det vi er i gang med i skrivende stund?:

At lukke Specialskoler, kræve at børn med funktionsnedsættelser skal have deres gang i Folkeskolen og leve efter eksempelvis Dragør-modellen hvor disse børn skal både være i en specialklasse, forlade den og være i Folkeskolen.

En del af disse børn bruger høreværn, både i SFO og i læresituationen i klassen.

Hvorfor?

Forstår man ikke det, forstår man intet.

Jeg gentager fra artiklen:

Politikerne er vist ikke klar over, hvor voldsomt autister reagerer på selv små forandringer.

En nyopdaget artikel:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/bu...eren-i-kolding

""Hos Venstre er de ikke imod at sænke kommuneskatten, men når det kunne ende med at blive på bekostning af to af kommunens specialskoler, så giver det ikke mening, mener gruppeformand i Kolding, Jakob Ville.""

Så mange politikere, partier er ude i økonomiske funderinger, hvor økonomien er hovedpunktet for besparelser, hvor mon???

SPECIALSKOLERNE