Autisme, ADHD viden om, i disse accelererende tider

[phhmw]

Denne video viser voldsomme billeder, som kan forskrække.

https://www.facebook.com/reel/528240999765968

Viser et barn med voldsom autisme udadreaktion, hvor cannabis, ved ikke om det er med eller uden THC tilsyneladende kan hjælpe hele familien.

Stærke billeder, som kun skal ses, hvis du er forberedt på voldsomheden.

Der findes også andre steder stærke billeder af Sclerose, Parkinson patienter, som hjælpes af cannabis, imod deres voldsomme spasmer.

Hilsen Peter

Bilag.

Autisme er mange ting, som omgivelserne skal forstå, før de deler deres mening om Folkeskole, Specialskoler, Behandlingsskoler og hvorfor disse elever er år om at blive udredt.
https://www.facebook.com/share/r/stun972XAfGiNzTP/

[phhmw]

Nyrehug til børn med autisme: 'Skidehamrende god' specialskole står til lukning trods regeringens løfter om bedre velfærd

Borgmestre kræver bedre fordeling af statens milliarder.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ny...-lukning-trods

AF
Tina Vestergaard Andersen
Rasmus Bæklund Hagelskjær
Sofie Jensen
I GÅR KL. 10:47

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ny...-lukning-trods

Nogle gange kan det være svært at få politikernes ord til at rime på virkeligheden.

Den bøvlede situation står Anya Palm i. En nu efterhånden ret så frustreret mor fra Kolding.

For mens regeringen, personificeret af finansminster Nicolai Wammen (S), netop har fundet ekstra milliarder til den nære velfærd i finansloven, ja, så skal Kolding Kommune spare 86 millioner over de næste tre år.

Og det betyder, at Anya Palm lige nu er på barrikaderne for, at kommunalpolitikerne undgår hendes datter, Thyras, specialskole for autister, når millionerne skal findes.

Som en del af sparekataloget står den til at blive lagt sammen med en lokal, almindelig folkeskole.

- Politikerne er vist ikke klar over, hvor voldsomt autister reagerer på selv små forandringer.

Jeg er bekymret for, om det her er helt gennemtænkt, siger Anya Palm.

Thyra går lige nu i 3.A på Ådalsskolen i Vamdrup ved Kolding. Hun har infantil autisme og trives med skolen, der hovedsageligt har elever med forskellige grader af autisme.

Hendes mor lider for tiden af varierende grader af forundring.
- Indtil nu er mit barns behov blevet varetaget på en skidehamrende god specialskole. Og så lige pludselig kommer kommunen med et nyrehug, hvor de vil lukke skolen, siger Anya Palm.
- Jeg har ikke brug for ekstra penge til alt muligt. Jeg vil bare gerne have, at kommunen bliver ved med at være den gode kommune, den har været op til nu.
Det vil borgmesteren i Kolding sådan set også gerne have.

Det kan bare være svært, når regeringen giver kommunerne et engangsbeløb til at styrke budgetterne, uden der følger en større ramme med, siger Knud Erik Langhoff (K), borgmester i Kolding.

- Det er ikke muligt at styrke den borgernære velfærd, for vi har allerede udfyldt hele rammen til velfærd, så hvis vi bruger flere penge på det og overskrider servicerammen, så får vi en økonomisk sanktion.

Derfor ender de ekstra penge til Kolding Kommune med primært at blive brugt på at afvikle gæld.

- Vi skal selvfølgelig ikke være kede af at få flere penge.
- Men vi burde have fået muligheden for at bruge dem på velfærd, og det har vi ikke på denne her måde, siger Knud Erik Langhoff.

Borgmestre i opråb

Han er en af de mange borgmestre, der efter den nylige omgang af engangsbeløb, regeringen har delt ud til ekstra trængte kommuner, nu siger fra overfor den måde at drive kommune på:
- Det lyder godt, når regeringen siger til befolkningen, at de vil øge velfærden i Danmark - men så skal de også give os penge til velfærd gennem flere år, og de skal give os en serviceramme med til det, siger Knud Erik Langhoff.

Derfor vil han have, at regeringen får styr på at få omfordelt de mange milliarder, der egentligt burde skabe mere lighed mellem kommunerne, og sørge for, at den enkelte kommune kan få budgetterne til at hænge sammen, selvom man for eksempel har uforholdsvis mange ældre over 80 år eller står med et babyboom.
Lige nu er det system nemlig i stykker, påpeger borgmesteren i Halsnæs Kommune, socialdemokraten Steffen Jensen.

- Man kan ikke love bedre velfærd til alle, hvis man ikke får styr på, hvordan de mange penge bliver fordelt, siger han og forklarer:
- Lige nu er systemet sådan, at der er nogle kommuner i landet, der har fået rigtig mange penge, som de så faktisk ikke må bruge. Og så har vi rigtig mange andre kommuner, der er virkeligt hårdt ramt, fordi de har mistet en masse indtægter.

Fra Halsnæs på Sjælland til Lemvig i Vestjylland.
Her er Venstre-borgmester Erik Flyvholm helt i tråd med sine både geografisk og politisk forskellige kolleger.

- Problemet er, at vi laver budget ud fra et usikkert engangsbeløb fra år til år. Inden beløbet kommer, har vi jo nået at diskutere skolelukning og omkostninger per elev og får ikke plads til at se på erhvervsudvikling, eller hvordan vi tiltrækker nye borgere, siger han.

Aktuelt i år, påpeger Erik Flyvholm, fik Lemvig at vide, at de fik 20 millioner fra en af regeringens puljer, en uge før budgettet skulle fremlægges for byrådet.

På barrikaderne for at holde fast i nuværende velfærd

Det er helt forståeligt, at borgmestrene er bekymrede for, om de også næste år skal lave budgetter på engangspuljer fra regeringen.
Det siger Arne Ullum, der følger kommunaløkonomi tæt som chefredaktør på nichemediet NB Økonomi.

- Nu besøger jeg jo rigtig mange byråd. De har igen og igen stået i situationer, hvor de op til tre uger, inden de skal vedtage et budget, ikke ved, hvor mange penge de har. Det er en håbløs måde at drive en kommune på, og det ved borgmestrene godt.

Det ved finansminister Nicolai Wammen (S) egentligt også godt.
Derfor vil han i efteråret se på, hvordan regeringens hjælpende hånd, som han kalder de årlige engangsbeløb, kan gives ”mere hensigtsmæssigt”.
- Problemerne i 2025 vil fortsætte de næste år, så jeg vil se på, hvordan vi kan løse det sammen med Kommunernes Landsforening i løbet af efteråret, lover Nicolai Wammen.

Han vil dog ikke lige uden videre i gang med at revurdere tildelingsmodellen.
I dag demonstrerer Anya Palm og datteren sammen med flere hundrede andre forældre foran rådhuset i Kolding for at bevare specialskolen.
Hun håber, at kommunens uholdbare økonomiske situation resulterer i, at Ådalsskolen finder ud af sparekataloget igen.
- Vi har haft gode snakke med alle partier, og vi forventer, at der bliver lyttet, når vi siger, at besparelserne har større konsekvenser, end man kan læse ud af forslaget, siger en fortrøstningsfuld mor.

Hilsen Peter

phhmw

At investerer i børn med funktionsnedsættelser, autisme, ADHD er nok den økonomiske investering, som giver det største afkast.

Alt nyt er farligt nyt for børn med autisme, indtil det nye er ikke er farligt længere.

Alt nyt skal læres.

Påstand fra en Specialskole: Det kan tage op til 2 års at afstresse en barn der kommer fra Folkeskolen.

Hvad er det vi er i gang med i skrivende stund?:

At lukke Specialskoler, kræve at børn med funktionsnedsættelser skal have deres gang i Folkeskolen og leve efter eksempelvis Dragør-modellen hvor disse børn skal både være i en specialklasse, forlade den og være i Folkeskolen.

En del af disse børn bruger høreværn, både i SFO og i læresituationen i klassen.

Hvorfor?

Forstår man ikke det, forstår man intet.

Jeg gentager fra artiklen:

Politikerne er vist ikke klar over, hvor voldsomt autister reagerer på selv små forandringer.

En nyopdaget artikel:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/bu...eren-i-kolding

""Hos Venstre er de ikke imod at sænke kommuneskatten, men når det kunne ende med at blive på bekostning af to af kommunens specialskoler, så giver det ikke mening, mener gruppeformand i Kolding, Jakob Ville.""

Så mange politikere, partier er ude i økonomiske funderinger, hvor økonomien er hovedpunktet for besparelser, hvor mon???

SPECIALSKOLERNE

[phhmw]

https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...syningspligten

Flere sager om kommuners overholdelse af forsyningspligten
Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner har flere sager, om hvorvidt kommunerne overholder forsyningspligten.
Ankestyrelsens tilsyn behandler i øjeblikket flere sager på tværs af sagsområder, om hvorvidt kommunerne overholder forsyningspligten. Sagerne handler fx om botilbud og socialpædagogisk støtte.

Ifølge servicelovens § 4, og barnets lov § 12, skal kommunen sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter de to lovgivninger. Det fremgår også af de to bestemmelser, at kommunen kan opfylde sit forsyningsansvar ved enten at bruge kommunens egne tilbud eller ved at samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud.

På baggrund af de igangværende sager vil Ankestyrelsens tilsyn behandle spørgsmålet om kommunernes forsyningsforpligtelse tematisk og udarbejde en generel udtalelse, som vi forventer at sende til alle landets kommuner.

Tilsynet har tidligere udtalt sig om kommunernes overholdelse af forsyningspligten, fx i Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 28. juni 2012 om Aarhus Kommune.

Læs udtalelsen her. https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...b-588a8d0571ec

Århus Kommune havde ventelister til boliger til voksne udviklingshæmmede autister.

Statsforvaltningen Midtjylland vurderede bl.a., at Århus Kommunalbestyrelse ved at lade personer vente på botilbud i op til 5-6 år havde tilsidesat sin forsyningspligt efter serviceloven.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://hsp-foreningen.dk/event/det-...Z96ZFnsjBzNBIw

Skolevægring og mistrivsel er et voksende problem i samfundet og udfordrer dagligt mange familier og skoler. Forældre, lærere og PPR sender mange børn i retning af udredning. Men skulle man måske gøre noget inden eller undervejs i den lange ventetid, så vil det være at sætte sig grundigt ind i det sensitive personlighedstræk – hvordan det er at være i verden som sensitiv.

Det anslås, at 30% af børn er særligt sensitive, hvilket gør det til det mest oversete grundvilkår i forståelsen af årsager til skolevægring og mistrivsel.

Lærer og psykoterapeut Anne Lyngsholm vil i dette webinar bringe det oversete personlighedstræk i spil:

Er dit barn eller din elev måske særligt sensitiv?
Hvad har det af betydning for dig som forældre, lærer, pædagog eller PPR-psykolog?
Hvordan ser verden ud for et sensitivt barn/ung – der ikke har lyst eller overskud til at tage i skole?
Anne vil gennem viden og anekdoter fortælle om det sensitive personlighedstræk hos børn og unge og vil komme med klare anvisninger på, hvilket skolemiljø, der er sundt for et sensitivt barn og hvilke konkrete muligheder man har for at skabe dem.

Gennem webinaret vil Anne Lyngsholm forsøge at belyse nye vinkler, der alle sigter mod at tænke nye tanker omkring børn, unge og skolevægring.



Anne Lyngsholm er lærer, psykoterapeut og mor til 3 og har gennem hele sit professionelle liv arbejdet med at skabe et skolemiljø, som er sundt og godt for alle børn. Et arbejdsliv, der har været omkring flere skolesystemer – herunder det hollandske, danske specialklasser, inklusionsforløb, friskole og nu online undervisning. Desuden har hun fra egne erfaringer om at være særlig sensitiv, samt særligt sensitive klienter i sin praksis, en erfaring med og viden om, hvordan verden kan føles og sanses for et menneske med det sensitive personlighedstræk (HSP = Highly Sensitive Person).


Hilsen Peter

[phhmw]

Ekspertgruppe skal komme med anbefalinger til nye regler for inklusion og specialundervisning

Børne- og undervisningsministeren nedsætter en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til regler på inklusions- og specialundervisningsområdet.

phhmw: Bedre sent end aldrig, hvor kommunerne er i gang med at hjemtage egne børn fra specialskoler i andre kommuner og hjem til inklusion i Folkeskolen, frem og tilbage, fra Specialklassen og tilbage til Folkeskolen.

Flere elever får i dag et specialundervisningstilbud end tidligere. Samtidig oplever mange lærere, at et stigende antal elever har behov for støtte i almenundervisningen.

Der er derfor et ønske fra både kommuner og folkeskolens parter om, at der i lovgivningen på inklusion- og specialundervisningsområdet er større fokus på forebyggende tidlige indsatser og mindre fokus på individuel støtte til den enkelte elev. Formålet er, at flere elever kan udvikle sig fagligt og trives i almenundervisningen.

Med det afsæt skal en ekspertgruppe med Anne Vang, rektor på Københavns Professionshøjskole, i spidsen komme med anbefalinger til justeringer af de lovgivningsmæssige rammer for inklusion og specialundervisning. Anne Vang har tidligere arbejdet med børneområdet som henholdsvis direktør med ansvar for børn og kultur i Ballerup Kommune og børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune.

”Vi ønsker en folkeskole, hvor der er plads til skoledistriktets børn. I dag er der for mange elever med særlige behov, der bliver flyttet til specialundervisningstilbud væk fra deres lokale folkeskole. Det skal ændres, men det kræver en folkeskole, der kan mere for flere. Udviklingen er allerede i gang i flere kommuner. Men det tager tid, og det kræver ressourcer og de rette kompetencer. Samtidig må lovgivningen ikke spænde ben for udviklingen. Derfor ser jeg frem til at få helt konkrete bud på, hvordan loven kan understøtte, at folkeskolen kan mere for flere,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

”Jeg glæder mig enormt meget til arbejdet i ekspertgruppen og til at møde de dygtige folk i den. Ambitionen er, at vi skal foreslå helt konkrete ændringer af lovgivningen, så den støtter bedre op om skolernes arbejde både med inkluderende børnefællesskaber og de individuelle børn i dem. Det er en virkelig vigtig opgave.” siger Anne Vang, rektor på Københavns Professionshøjskole og formand for ekspertgruppen.

Konkret skal ekspertgruppen se på reglerne for henvisning til specialundervisning, herunder grænsen for, hvornår støtte kan defineres som specialundervisning. I dag er grænsen på mindst 9 ugentlige timers støttebehov for en elev. Herudover skal ekspertgruppen se på reglerne for den pædagogisk psykologiske vurdering, som i dag skal igangsættes, når en skoleleder antager, at en elev har et støttebehov over 9 timer om ugen. Gruppen skal samtidig se på reglerne for sygeundervisning og undersøge, hvordan eksisterende regler administreres i praksis.

Ekspertgruppen nedsættes i forlængelse af folkeskoleaftalen fra marts 2024, og den skal komme med sine anbefalinger i første kvartal af 2025. Anbefalingerne skal kunne holdes inden for de eksisterende statslige og kommunale økonomiske rammer.

Ekspertgruppens medlemmer

Anne Vang, rektor på Københavns Professionshøjskole.
Nina Eg Hansen, kommunaldirektør i Frederiksberg Kommune.
Caroline Adolphsen, juraprofessor, Aarhus Universitet.
Lise Gry Beder, ankechef i Ankestyrelsen.
Hans Jørn Søberg, PPR-chef i Svendborg Kommune.
Christian Hyltoft Hellum, skoleleder på Katrinebjergskolen i Aarhus Kommune.
Mogens Dalsgaard Myklebust, pædagogisk vejleder i Charlottegårdens kompetencecenter, Københavns Kommune.
William Korte, formand i Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) og lærerstuderende.

phhmw

Måske skulle denne ekspertgruppe have udført deres arbejder, anbefalinger FØR man forsøger sig frem med en tvungen inklusion, væk fra Specialskolerne og ud i Folkeskolen???

Hilsen Peter

Bilag

Kommissorium for lovforberedende ekspertgruppe om regler på inklusions- og specialundervisningsområdet

https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm...ervisnings.pdf

Baggrund
Det følger af aftale om folkeskolens kvalitetsprogram (marts 2024), at der skal nedsættes en lovforberedende ekspertgruppe om regler på inklusi- ons- og specialundervisningsområdet.

Ekspertgruppen skal komme med sine anbefalinger i første kvartal 2025
.
Flere elever segregeres til specialundervisningstilbud, og lærerne vurde- rer, at et stigende antal elever har behov for støtte i almenundervisnin- gen. Folkeskolens parter har i februar 2024 udarbejdet et papir med fæl- les anbefalinger om stærkere fællesskaber i folkeskolen, som bl.a. om- handler behovet for en omstilling af den almene folkeskole, og at lovgiv- ningen skal have mere fokus på den forebyggende indsats. De peger på, at det nuværende lovgrundlag i for høj grad fokuserer på, at elevers støt- tebehov skal imødekommes gennem individuel støtte.

Der peges særligt på reglerne for henvisning til specialundervisning (9-ti- mersgrænsen), herunder reglerne for den pædagogisk-psykologiske vur- dering, som kommunerne oplever giver udfordringer i forhold til at give støtte til elever med særlige behov i den almindelige undervisning.

Boks 1. Fakta om 9-timersgrænsen, pædagogisk-psykologiske vurdering og sygeundervisning
Afgrænsning af specialundervisning i den almindelige undervisning (9-timers- grænsen):
o Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan gives som undervisning i specialklasser og specialskoler samt som støtte i den almindelige klasse i mindst 9 undervisningstimer ugentligt (Folkeskole- lovens § 3, stk. 2)
o Specialundervisningskalfortrinsvisgivessomstøtteid enalmindelige klasse. Der skal ved afgørelsen om specialundervisning i den alminde- lige klasse lægges vægt på, om eleven kan have udbytte af undervisnin- gen og kan deltage aktivt i det sociale fællesskab. (Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning § 8).
19. september 2024 Sagsnr.: 24/20247 Center for Grundskoler
Departementet Frederiksholms Kanal 25 1220 København K
Telefon: +45 33 92 50 00 Mail: [email protected] www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044

Pædagogisk psykologisk vurdering:
o Hvisdetantages,atenelevharbehovforspecialpædagogis kbistand, skal eleven indstilles til pædagogisk-psykologisk rådgivning. (Bekendt- gørelse om folkeskolens specialundervisning § 8).
o Hviselevenharbehovforspecialpædagogiskbistand,skal denpæda- gogiske-psykologiske vurdering indeholde et forslag til den nærmere ordning af den specialpædagogiske bistand. (Bekendtgørelse om folke- skolens specialundervisning § 3, stk. 2).
Sygeundervisning (Bekendtgørelse om sygeundervisning af elever i folkesko- len og frie grundskoler):
o Vedenelevsfraværpågrundafsygdomellerlignende,skals kolensle- der henvende sig til forældrene senest efter 3 uger (15 skoledage) for at vurdere behovet for sygeundervisning.
o Hviselevenopholdersigihjemmet,skalskolenslederefte rsamråd med forældrene og eleven sørge for, at den nødvendige undervisning iværksættes.
o Undervisningensindholdskalsåvidtmuligtværeioverens stemmelse med skolens læseplaner og undervisningsplaner.
o Omfangetafsygeundervisningenskaltilenhvertidafpass esefterden enkelte elevs alder, helbredstilstand og øvrige forudsætninger.
o Undervisningentilrettelæggeseftersamrådmedforældre neogeleven.

I praksis oplever kommuner, at 9-timersgrænsen ofte er med til at binde ressourcer i almenundervisningen til den enkelte elev. Det kan være uhensigtsmæssigt, da den enkelte elev i mange tilfælde kan støttes bedre gennem indsatser, som retter sig mod hele klassen.

I aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram indgår et initiativ om præcise- ring af folkeskoleloven med henblik på, at støtte kan gives til hele klassen. Formålet med initiativet er netop at tydeliggøre, at støtte i folkeskolen kan gives individuelt til den enkelte elev med behov herfor og gennem fællesskabsrettede aktiviteter i klassen, som gavner hele klassen.

Formål
Den lovforberedende ekspertgruppen skal udarbejde et politisk beslut- ningsoplæg med konkrete anbefalinger til justeringer af de lovgivnings- mæssige rammer for folkeskolens specialundervisning og anden special- pædagogisk bistand med henblik på, at flere elever kan udvikle sig fagligt og trives i almenundervisningen, og at færre elever visiteres til segrege- rede undervisningstilbud.

Ekspertgruppen skal konkret som minimum se på afgrænsningen og til- rettelæggelsen af specialundervisning som støtte i den almindelige un- dervisning (9-timersgrænsen), herunder reglerne for pædagogisk-psyko- logisk rådgivning og den pædagogiske-psykologiske vurdering og klage- reglerne. Herudover skal ekspertgruppen se på reglerne for sygeundervis- ning, jf. boks 1. Ekspertgruppen skal desuden se på, hvordan reglerne ad- ministreres i praksis. Anbefalingerne skal kunne holdes inden for de eksi- sterende statslige og kommunale økonomiske rammer.
Ekspertgruppen skal udarbejde forslag til justering af regler med øje for:
Side 2/3

 Kommuner og skolers lovgivningsmæssige forpligtelser og mu- ligheder for at tilrettelægge undervisning og støtte, herunder specialundervisning.
 Retssikkerhed for elever med særlige behov, så de får den støtte de har behov for i undervisningen
 At understøtte trivsel og faglige resultater for elever med særlige behov
 At understøtte en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse i kommu- nerne herunder ved at nedbringe udgifterne til specialundervis- ning og styrke almenområdet i skolen
.
Organisering
Ekspertgruppen skal bestå af syv eksperter og en formand. Ekspertgrup- pen skal samlet råde over juridisk kompetence inden for området samt praksisrettet og kommunale erfaring. Ekspertgruppens sekretariatsbetje- ning varetages af Børne- og Undervisningsministeriet med løbende ind- dragelse af Finansministeriet og øvrige ministerier ved eventuelle snitfla- der til fx social- og sundhedsområdet.
Der nedsættes en følgegruppe, som skal kvalificere ekspertgruppens ar- bejde. Følgegruppen skal bestå af relevante praktikere og interessenter på området samt folkeskolens parter og de frie skolers foreninger.

Ekspertgruppen afrapporterer i første kvartal 2025. Ekspertgruppens an- befalinger skal ses i sammenhæng med anbefalinger fra Vidensenhed fra børn om unge med særlige behov (VIBUS), som forventes at være fær- dige i første kvartal af 2025, som er en udløber af Børnene Først aftalen fra marts 2022.
Justeringer af folkeskoleloven kræver tilslutning fra folkeskoleforligskred- sen.

[phhmw]

https://www.kl.dk/forsidenyheder/202...O_cYld5fLjQDbg

KL: Fjernelse af det statslige tilsyn giver mere plads til skolens kerneopgave
Regeringen viser kommunerne tillid ved at sløjfe det statslige tilsyn med folkeskoler. Hvis forslaget vedtages, vil det kunne styrke kvaliteten i folkeskolen, mener KL-udvalgsformand.

Et godt forslag, der vil bringe kommuner ud af spændetrøjen og flytte overflødige opgaver væk fra folkeskolen.

Sådan beskriver Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, forslaget om at sløjfe det statslige tilsyn med folkeskoler, som regeringen præsenterede med sit finanslovsforslag fredag

Ifølge ham er det rigtigt positivt, at regeringen vil fjerne det statslige tilsyn. Kommunerne er i forvejen dybt optagede af kvaliteten på landets folkeskoler og arbejder systematisk med dialogen med skolerne om udviklingen. Forslaget vil derfor understøtte arbejdet med kvalitet på den enkelte skole.

”Med tilliden følger ansvaret og forpligtelsen, og vi er i kommunerne mere end klar til at tage opgaven på os. Hvis forslaget bliver vedtaget, får vi muligheden for at bruge flere af vores kræfter på det, der giver mening - nemlig trivsel og god undervisning,” siger han.

Kan frigøre ressourcer til skolen
Problemet med det nuværende tilsyn, der udføres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), er ifølge Thomas Gyldal Petersen, at kommuner og skoler i tilsyn bruger enormt meget tid på redegørelser, processer, møder, handleplaner og administrative opgaver.

I KL hører man om eksempler på kommuner, der bruger op mod 1.000 administrative timer på at være i et skærpet tilsyn på én folkeskole.

”Kommuner og skoler i tilsyn bliver kvalt i bureaukrati, som hverken løfter elevernes læring eller trivsel. Ofte kommer tilsynet også for sent, fordi kommunerne allerede har spottet problemerne og igangsat indsatser, før det bliver fanget op i statistikkerne, og staten får planlagt et besøg. Nu har vi chancen for at frigive ressourcer til folkeskoler, der er under pres, og gøre en reel forskel med et bedre tilsyn. Den chance bør vi ikke forpasse,” siger Thomas Gyldal Petersen.

Konsekvenserne ved at være i tilsyn kan i dag være meget store, pointerer udvalgsformanden. Han nævner det statslige tilsyns udhængning af skoler gennem bekymringsbreve til kommunalbestyrelsen og skolen og trusler om at sanktionere og lukke skolen.

”Frem for den tilgang og det ensidige fokus på data, som tilsynet har i dag, er der brug for at sætte ind med tiltag, der bygger på, hvad der rent faktisk sker i det enkelte klasseværelse. Den lokale kontekst skal tages meget mere i betragtning,” siger han.

Vigtigt fortsat at følge kvaliteten
Han påpeger, at der allerede er stort fokus på kvaliteten af undervisningen i kommunerne, og at rammerne omkring folkeskolen løbende er blevet justeret de senere år for at understøtte netop den dagsorden.

Eksempelvis er de nationale test blevet tilpasset, så de passer til skolens pædagogiske hverdag, men stadig kan bruges til at følge kvaliteten på tværs af landet. Det skal vi fortsat, så vi kan følge med i, om børn om unge lærer de ting, de skal i skolen, mener han.

Samtidig nævner Thomas Gyldal Petersen, at man kan lade sig inspirere af modellen på dagtilbudsområdet, hvor erfaringerne med at gøre tilsynet kommunalt er gode. Det vil naturligvis skulle ske ud fra et armslængeprincip og med et stort fokus på dialog, fastslår han.

KL ser derfor frem til en grundig drøftelse med Christiansborg om, hvordan opgaven med at sikre høj kvalitet i folkeskolen kan løftes i alle kommuner, understreger udvalgsformanden.

phhmw

[phhmw]

Ekspertgruppe skal komme med anbefalinger til nye regler for inklusion og specialundervisning

Børne- og undervisningsministeren nedsætter en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til regler på inklusions- og specialundervisningsområdet.

https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/u...x3rRsV_Ias-LeQ

Flere elever får i dag et specialundervisningstilbud end tidligere. Samtidig oplever mange lærere, at et stigende antal elever har behov for støtte i almenundervisningen.

Der er derfor et ønske fra både kommuner og folkeskolens parter om, at der i lovgivningen på inklusion- og specialundervisningsområdet er større fokus på forebyggende tidlige indsatser og mindre fokus på individuel støtte til den enkelte elev. Formålet er, at flere elever kan udvikle sig fagligt og trives i almenundervisningen.

Med det afsæt skal en ekspertgruppe med Anne Vang, rektor på Københavns Professionshøjskole, i spidsen komme med anbefalinger til justeringer af de lovgivningsmæssige rammer for inklusion og specialundervisning. Anne Vang har tidligere arbejdet med børneområdet som henholdsvis direktør med ansvar for børn og kultur i Ballerup Kommune og børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune.

”Vi ønsker en folkeskole, hvor der er plads til skoledistriktets børn. I dag er der for mange elever med særlige behov, der bliver flyttet til specialundervisningstilbud væk fra deres lokale folkeskole. Det skal ændres, men det kræver en folkeskole, der kan mere for flere. Udviklingen er allerede i gang i flere kommuner. Men det tager tid, og det kræver ressourcer og de rette kompetencer. Samtidig må lovgivningen ikke spænde ben for udviklingen. Derfor ser jeg frem til at få helt konkrete bud på, hvordan loven kan understøtte, at folkeskolen kan mere for flere,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

”Jeg glæder mig enormt meget til arbejdet i ekspertgruppen og til at møde de dygtige folk i den. Ambitionen er, at vi skal foreslå helt konkrete ændringer af lovgivningen, så den støtter bedre op om skolernes arbejde både med inkluderende børnefællesskaber og de individuelle børn i dem. Det er en virkelig vigtig opgave.” siger Anne Vang, rektor på Københavns Professionshøjskole og formand for ekspertgruppen.

Konkret skal ekspertgruppen se på reglerne for henvisning til specialundervisning, herunder grænsen for, hvornår støtte kan defineres som specialundervisning. I dag er grænsen på mindst 9 ugentlige timers støttebehov for en elev. Herudover skal ekspertgruppen se på reglerne for den pædagogisk psykologiske vurdering, som i dag skal igangsættes, når en skoleleder antager, at en elev har et støttebehov over 9 timer om ugen. Gruppen skal samtidig se på reglerne for sygeundervisning og undersøge, hvordan eksisterende regler administreres i praksis.

Ekspertgruppen nedsættes i forlængelse af folkeskoleaftalen fra marts 2024, og den skal komme med sine anbefalinger i første kvartal af 2025. Anbefalingerne skal kunne holdes inden for de eksisterende statslige og kommunale økonomiske rammer.

Ekspertgruppens medlemmer

Anne Vang, rektor på Københavns Professionshøjskole.
Nina Eg Hansen, kommunaldirektør i Frederiksberg Kommune.
Caroline Adolphsen, juraprofessor, Aarhus Universitet.
Lise Gry Beder, ankechef i Ankestyrelsen.
Hans Jørn Søberg, PPR-chef i Svendborg Kommune.
Christian Hyltoft Hellum, skoleleder på Katrinebjergskolen i Aarhus Kommune.
Mogens Dalsgaard Myklebust, pædagogisk vejleder i Charlottegårdens kompetencecenter, Københavns Kommune.
William Korte, formand i Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) og lærerstuderende.

phhmw

Man kan undres over, at denne ekspertgruppe ikke blev etableret tidligere, før kommunernes begyndte at hjemtage sine børn fra Specialskoler placeret i andre kommuner.

For at komme med klarificeredede forslag er alle medlemmer af dette ekspertråd specialister i autisme og ADHD,......... eller også er de ikke.

Hilsen Peter

Kommissorium for lovforberedende ekspertgruppe om regler på inklusions- og specialundervisningsområdet.

https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm...ervisnings.pdf

Baggrund

Det følger af aftale om folkeskolens kvalitetsprogram (marts 2024), at der skal nedsættes en lovforberedende ekspertgruppe om regler på inklusi- ons- og specialundervisningsområdet. Ekspertgruppen skal komme med sine anbefalinger i første kvartal 2025.
Flere elever segregeres til specialundervisningstilbud, og lærerne vurde- rer, at et stigende antal elever har behov for støtte i almenundervisnin- gen. Folkeskolens parter har i februar 2024 udarbejdet et papir med fæl- les anbefalinger om stærkere fællesskaber i folkeskolen, som bl.a. om- handler behovet for en omstilling af den almene folkeskole, og at lovgiv- ningen skal have mere fokus på den forebyggende indsats. De peger på, at det nuværende lovgrundlag i for høj grad fokuserer på, at elevers støt- tebehov skal imødekommes gennem individuel støtte.
Der peges særligt på reglerne for henvisning til specialundervisning (9-ti- mersgrænsen), herunder reglerne for den pædagogisk-psykologiske vur- dering, som kommunerne oplever giver udfordringer i forhold til at give støtte til elever med særlige behov i den almindelige undervisning.