Statusrapport Ang Svarfrister

[phhmw]

Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 er en "Garantiforskrift"

https://www.ft.dk/samling/20041/spoe...0422/index.htm

DepartementetHolmens Kanal 221060 København KTlf. 3392 9300Fax. 3393 2518E-mail [email protected]/ J.nr. 30-665Folketingets Lov- og ParlamentssekretariatDato: 20. oktober 2004

Under henvisning til Folketingets brev af 8. oktober 2004 følger hermed – i 80eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. S 167, stillet af SandyBrinck (S).

Spørgsmål nr. S 167:

"Vil ministeren oplyse, om myndigheders afgørelser i sociale sager har gyldighed, hvisforvaltningsloven og retssikkerhedsloven ikke er overholdt ved sagsbehandlingen."

Svar:

Forvaltningsloven og retssikkerhedsloven indeholder en række sagsbehandlingsregler,som myndighederne skal overholde, når de træffer afgørelser i sociale sager.

Hvis enbestemmelse i en af de to love har karakter af en ganrantiforskrift og bestemmelsen ikke overholdes, er afgørelsen som udgangspunkt ugyldig,

medmindre myndigheden konkretkan afkræfte, at manglerne har påvirket afgørelsens resultat.

Det er myndigheden, der har bevisbyrden for, at manglen har været uden betydning for afgørelsens resultat.En garantiforskrift kan beskrives som et krav, som må anses for at være så fundamentalti forhold til sagsbehandlingen, at der må være en formodning for, at en manglende overholdelse af kravet har påvirket afgørelsens udfald. Garantiforskrifterne i forvaltningsloven er fx reglerne om inhabilitet, partsaktindsigt,partshøring og begrundelse. Som eksempel på garantiforskrifter i retssikkerhedslovenkan nævnes det såkaldte officialprincip, der betyder, at det er myndighedens ansvar atoplyse sagen, kravet om helhedsvurdering og kravet om, at borgeren skal inddrages i sagsbehandlingen.

Som eksempler på sagsbehandlingsregler, der ikke er garantiforskrifter, kan nævnes retssikkerhedslovens krav om, at kommunens skal behandle en sag så hurtigt som muligtsamt reglerne om indhentning af oplysninger fra andre myndigheder om borgeren.Hvis en borger klager over en afgørelse, vil de sociale klageinstanser altid automatiskpåse, om en myndighed har tilsidesat forvaltningslovens og retssikkerhedslovensretsgarantier og vurdere i hver enkelt sag om tilsidesættelsen af reglerne skal medføre, at afgørelsen er ugyldig.

Eva Kjer Hansen/Aksel Meye

Hilsen Peter

1.243.513

[phhmw]

Folketinget var sig bevidst om problemstillingen da de vedtog RSL § 3 stk.2

De vidste at hvis borgerne skulle modtage ordentlighed og retssikkerhed, skulle noget ændres i vores retsstat.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1997/453 10.juni 1997 med virkning fra 1.juli 1998 så kommunerne havde et år til forberedelse til denne tider.

Folketingstidende, forløb og vedtagelse

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1997/453

Skrivelse til samtlige kommuner og Amtskommuner:

https://www.resumedatabase.im.dk/res...handlingstiden

97.8.12. Om fastsættelse af målsætninger for sagsbehandlingstiden
04-06-1997

Skrivelse:

https://www.resumedatabase.im.dk/Med...ndlingstid.pdf

i: \mka\HurSags . Cir
(Med automatisk sidenummerering)

Til samtlige kommunalbestyrelser
og amtsråd

4. juni 1997
1. k.
mka/kbj



Vedrørende fastsættelse af målsætninger for sagsbehandlingstiden

Regeringen har besluttet at udsende en henstilling til samtlige offentlige myndigheder om at opstille målsætninger for sagsbehandlingstider i de sager, hvor myndighederne skal træffe afgørelse i forhold til borgerne. Samtidig med denne henstilling til kommunalbestyrelser og amtsråd har Justitsministeriet udsendt en tilsvarende henstilling til de statslige myndigheder.

Det er et grundlæggende krav til forvaltningen, at afgørelser skal træffes så hurtigt som muligt, som det er muligt og forsvarligt.

Spørgsmålet om, hvor hurtigt en forvaltningsmyndighed kan behandle sine sager, er bl.a. et spørgsmål om, hvilke sagsbehandlingsrutiner myndigheden følger.

Generelt bør myndighederne tilrettelægge sagsbehandlingen således, at der hurtigst muligt efter modtagelsen af en henvendelse foretages en første gennemgang og vurdering af sagen bl.a. med henblik på at afklare, om man er rette myndighed, eller om henvendelsen skal videresendes til en anden myndighed. Er man rette myndighed, må der tages stilling til, hvilke sagsbehandlingsskridt sagen giver anledning til.

Med en sådan screening eller visitation, der foretages hurtigt efter modtagelsen, kan det sikres, at der ikke indtræder unødige forsinkelser f.eks. ved, at en henvendelse ligger stille i lang tid, inden den videresendes til rette vedkommende, eller ved, at myndigheden først efter lang tid efter sagens modtagelse indhenter udtalelser til brug for sagens behandling. En sådan fremgangsmåde giver mulighed for en hurtig afklaring af, om sagen er af hastende karakter og derfor bør prioriteres.

Det kan næppe lade sig gøre at opstille absolutte regler om, hvor hurtigt en myndighed skal behandle sine sager. Selv inden for de enkelte typer af sager, som en myndighed beskæftiger sig med, vil der kunne være forhold, der gør, at en sag trækker ud. Det kan f.eks. skyldes, at det er nødvendigt at fremskaffe vanskeligt tilgængelige oplysninger eller at foretage mere generelle og principielle overvejelser.

Dette betyder på den ene side ikke, at det ikke kan være hensigtsmæssigt, at en myndighed opstiller nærmere målsætninger for, hvor hurtigt man tilstræber at kunne behandle sine sager. Selv om sådanne målsætninger som nævnt næppe kan være absolutte, kan de virke som en yderligere ansporing og inspiration til at imødekomme kravet om hurtig sagsbehandling.

På denne baggrund skal Indenrigsministeriet henstille, at de enkelte kommunalbestyrelser og amtsråd opstiller målsætninger for, hvor hurtigt man vil tilstræbe at behandle sager, hvor forvaltningen skal træffe afgørelser i forhold til borgerne. For sagstyper, der sjældent forekommer, eller hvor der gør sig særlige forhold gældende, kan man undlade at opstille mål for sagsbehandlingstider.

De målsætninger, der opstilles, skal på samme tid være forsvarlige og realistiske. På den ene side bør målsætningerne være udtryk for sagsbehandlingstider, der er acceptable for borgerne, også i sager, der efter deres karakter kræver en særlig hurtig behandling. På den anden side må målsætningerne også være afpasset efter, hvad kommunerne og amtskommunerne selv anser for realistisk. Kræver visse sager af den pågældende type mere sagsbehandlingstid end andre, kan der opstilles forskellige mål for undergrupper inden for samme sagstype.

De enkelte kommuner og amtskommuner bør udarbejde en oversigt, over de opstillede mål for sagsbehandlingstider. En sådan oversigt vil være offentlig tilgængelig. Det kan imidlertid overvejes på sigt at orientere kommunens eller amtskommunens borgere om de vedtagne målsætninger for sagsbehandlingstiden i forbindelse med udsendelse af kommunens eller amtskommunens serviceinformation, jf. § 62 i den kommunale styrelseslov.

Opstillingen af målsætninger bør suppleres med en ordning, der løbende gør det muligt at kontrollere overholdelsen af – og eventuelt justere – målsætningerne. Der kan f.eks. være tale om, at der periodevis afgives indberetninger til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet om, hvorvidt målsætningerne har kunnet overholdes. Det kan i den forbindelse blive aktuelt at ændre målsætningerne, enten fordi det har vist sig, at sagerne ikke kan færdigbehandles inden for de opstillede mål om endnu kortere sagsbehandlingstider.

Borgeren bør under alle omstændigheder – hvor der ikke er opstillet særlige frister f.eks. i vejledninger – have et svar fra kommunen eller amtskommunen inden en måned efter sagens modtagelse. Træffer kommunen eller amtskommunen inden en måned, udgøres svaret af afgørelsen. Er det ikke muligt at træffe afgørelse inden for denne frist, kan et foreløbigt svar til den pågældende bestå i, at kommunen eller amtskommunen bekræfter at have modtaget sagen og oplyser, hvornår sagen beror og så vidt muligt, hvornår en afgørelse kan forventes at foreligge.

Det bemærkes, at der på visse områder kan være fastsat særlige lovregler om sagsbehandlingstider.


Med venlig hilsen

Birte Weis
/
Henrik Hasseris Olesen

Hilsen Peter

Efterskrift.

k10 og #enmillionstemmer indklagede samtlige 98 kommunalbestyrelser 2022 for Ankestyrelsens Tilsyn fordi ingen af de 98 kommuner overholder RSL § 3 stk.2

Det har været skræmmende at opleve modviljen imod vores klage og modtaget urimelige påstande, men kan se at mange kommuner har haft travlt med at indordne sig under Folketingets love.

Folketinget har skærpet RSL § 3 stk. adskillige gange efterfølgende og alligevel ser vi at Ankestyrelsen Tilsynet opfordrer kommunens ansatte, i forvaltningerne, til at overtage fastsættelse af kommunernes serviceniveau.

Trods RSL § 3 stk.2 er vedtaget af Folketinget med dette krav:

""Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. På kommunens hjemmeside, på et let tilgængeligt sted, for borgerne.

RSL § 3 stk.2 er en "Garantiforskrift" der som udgangspunkt skal overholdes,

1.252.493 klik af følgerne af denne tråd