K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Politik og Samfundsdebat > Skal kommuner ikke overholde loven?

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Skal kommuner ikke overholde loven? En af vores bruger phhmw føre en sej og lang kamp for at få gjort noget ved at kommunerne ikke overholder Retssikkerhedsloven § 3 stk.2. Følg hans kamp her kom evt med spørgsmål til phhmw

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 31-08-2024, 10:25   #1
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.005
Styrke: 34
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
ADVARSEL Spareiveren er blevt usmagelig §102

Kommunerne afprøver grænserne af, flere gange går kommunerne over den etiske grænse og forsøger ulovligt at afvise borgerne ansøgninger om hjælp.

Eksempel.

Serviceloven § 102 som Ankestyrelsen Tilsynet anbefalede kommuner om, at kunne fjernes fra havet overflade.

En lov§ som Folketinget ved lov har tilbudt befolkningen.

Ombudsmanden:

https://www.retsinformation.dk/eli/fob/2024/19 "Gældende"

""På baggrund af en fortolkning af servicelovens § 102 fandt ombudsmanden endvidere, at bestemmelsen ikke gav en kommune adgang til at beslutte generelt ikke at anvende bestemmelsen.

I modsætning til Ankestyrelsen og Social-, Bolig- og Ældreministeriet mente ombudsmanden således ikke, at kommunerne i relation til servicelovens § 102 kan anvende såkaldte afskæringsregler – dvs. interne regler, der helt afskærer det konkrete og individuelle skøn i de enkelte sager.

For det første er vurderingstemaet for skønnet efter bestemmelsens ordlyd den pågældende borgers særlige behov. For det andet indeholdt forarbejderne ingen holdepunkter for, at udgangspunktet efter serviceloven, om at der skal foretages en konkret vurdering, var fraveget. Og endelig, for det tredje, havde både ministeriet og Ankestyrelsen indtil for nylig haft den forståelse af bestemmelsen, at den krævede en konkret vurdering.
""

Vi kan oplyse, at kommuner efter kendskab til Ankestyrelsens fortolkning, at efter 22 minutter havde den første kommunen slettet § 102 fra deres hjemmeside.

Ankestyrelsen Tilsynet sammen med KL Kommunernes Landsforening tætte samarbejder er gået for langt.

Folketingets udvidede beføjelser til Ankestyrelsens Tilsyn er gået for langt, hvor de krævede at Servicelovens § 102 med et pennestrøg nu er blevet en "KAN"§ og hvor kommunerne selv kunne bestemme om, Folketingets Lov§ 102 blev frivilligt for kommunerne at bruge.

Gladsaxe kommune var den hurtigste til at meddele borgerne:

""På baggrund af revisionsprocessen foreslår forvaltningen to ændringer i kvalitetsstandarderne for voksne med særlige behov: At servicelovens § 102 udgår samt at sagsbehandlingsfristerne for en række ydelser tilpasses en mere realistisk varighed. Ændringerne tager udgangspunkt i en principafgørelse fra Ankestyrelsen samt i arbejdet med regelforenkling og nedbringelse af unødig administration. Desuden er arbejdsgangen for bevillinger for borgere over 65 år blevet ændret, så sagsbehandlingen ikke længere foregår i Visitationen i Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, men i stedet er samlet i Handicaprådgivningen.""

Folketinget burde have grebet ind, men det blev så Ombudsmanden der trådte i karakter, efter at 2 borgere klagede til denne.:

https://www.k10.dk/showpost.php?p=375587&postcount=37


Hilseen Peter

Bilag.

DUKH

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...celovens-§-102
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 31-08-2024, 10:41   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.005
Styrke: 34
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Tyngdedyner Servicelovens § 112

Serviceloven § 112 Hjælpemidler

EKSEMPEL fra Roskilde kommune:

Facebook:

""Hmmm Roskilde Kommunes Hjælpemiddelafsnit oplyste mig om at de var ved at udfase tyngdedyner og at man ikke længere kunne ansøge om dem. Åbenbart pga. det nu er muligt at købe tyngdedyner til en lav pris i Jysk mm. Men det er ikke min erfaring at en tyngdedyne fra Jysk kan det samme som en kæde- eller kugledyne. Så selv om det ikke står direkt på en kommunes hjemmeside at der ikke kan ansøges om tyngdedyner, så er det det der praktiseres""

Her sker det samme, hvor flere borgeren får besked på at det tilbydes ikke mere at få bevilget tyngdedyner til børn og voksne

https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...ælpemiddel.pdf

Hillerød Kommunes praksis for bevilling af tyngdedyner som hjælpemiddel

"Vi lægger vægt på, at det fremgår af Hillerød Kommunes udtalelse, at kommunen er blevet opmærksom på, at formuleringen på kommunens hjemmeside kunne give det indtryk, at kommunen automatisk gav afslag på alle tyngdeprodukter. Kommunen har derfor fjernet teksten fra hjemmesiden.

Vi lægger også vægt på, at det fremgår af Hillerød Kommunes udtalelse, at kommunen altid foretager en konkret og individuel vurdering af alle ansøgninger om tyngdeprodukter, og at det nu fremgår af kommunens hjemmeside, at der kan ansøges om tyngdeprodukter på samme vis som ved ansøgning om andre hjælpemidler eller forbrugsgoder.

Vi lægger desuden vægt på, at det fremgår af Hillerød Kommunes udtalelse, at kommunen har præciseret over for alle medarbejdere i den pågældende afdeling, at der alene kan gives afslag på baggrund af en konkret og individuel vurdering, og at kommunens vejledning ikke må give borgerne det indtryk, at de er afskåret fra at søge om en ydelse."


phhmw

Ja, går den, så går den.

Jo, flere borgere der forstår, at de skal klage og vedblive med at klage, når de møder ulovligheder på deres vej, jo flere ulovligheder vil der dukke op.

Stå brug dine klagemuligheder og vær med i kampen om ordentlighed og retssikkerhed for din familie.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel Idag, 18:07   #3
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 12.005
Styrke: 34
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Utilgiveligt hvor sagerne går til Højesteret

I dag mødte vi på anden dagen Københavns Kommune i retten.
Vi spurgte: Er der en nedre grænse for, hvor dårligt kommunen kan behandle børn?

Når man står overfor en myndighed som almindelig forælder med børn i mistrivsel, vil de fleste opgive at kæmpe. Særligt når kommunen adskillige gange har brugt feje tricks, kastet røgslør, spredt rygter og handlet i strid mod god forvaltningsskik.

Men nu får vi dommen ultimo september. En dom, vi har ventet på i 4 år. En dom, som måske kan få afgørende betydning for normeringen for alle landets børn, hvis den kommer for landsretten.
Vi venter endnu. Vi kæmper videre.

TAK til familien


https://www.berlingske.dk/indland/do...ejQz8G-zhIPkxQ

Frigga var endnu ikke fyldt tre år og kun lige startet i børnehave, da hendes forældre modtog det anonyme brev. Det var tydeligvis skrevet af en person med indgående kendskab til børnetal, overbelægning, personale og børn som Frigga med særlige behov på hendes stue i børnehaven. Brevet sluttede med ordene:

»Som flue på Kiwi-stuens vægge ville I være bekymret for jeres barns trivsel, jeres barns udvikling og til tider jeres barns sikkerhed! Som flue på Kiwi-stuens vægge ville I være … bange

Friggas mor, Kira Juul, brød sammen, og forældrene holdt hende hjemme, indtil ledelsen overbeviste dem om, at det var sikkert at sende hende afsted.

Det skulle de ikke have gjort.

En pædagog opsøgte grædende Kira Juul og fortalte, at hun ikke kunne mere. »I må kæmpe børnenes sag. For ledelsen lytter ikke til os,« sagde pædagogen ifølge Kira Juul. Senere interne rapporter fra kommunen bekræftede, hvilken hverdag Frigga var en del af. Den var fyldt med uro, ustabilitet, forvirring og massiv mistrivsel. I dag omtaler Frigga sin gamle institution som »der, hvor jeg altid blev slået.«

Hele vejen til Højesteret

Friggas mor, Kira Juul, beskriver sin datters knap ti måneder i børnehaven Nabohuset fra oktober 2019 til juni 2020 som et regulært »omsorgssvigt«.

Det kulminerer i denne uge i den ene af to sager som forældre med økonomisk støtte fra flere organisationer har anlagt mod Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, der skal besvare spørgsmålet: Hvor går velfærdsstatens nedre grænse?

»Essensen er, at vi nu beder domstolen vurdere, om vi som samfund er nået under det nedre niveau i de konkrete sager. Det er en principiel sag om, hvad vi som samfund kan tillade os over for børn med funktionsnedsættelser,« siger Thomas Taguchi, der er overordnet advokat for forældrene i de to sager.

»Vi tror, vi lever i et velfærdssamfund, hvor vi passer på de svageste. Men jeg er rystet i min grundvold over den herskende inkompetence og modvilje, der sidder i den øverste forvaltning, der ellers skulle passe på børn. Og den manglende politiske vilje til at gribe ind og fjerne brodne kar og en forrået kultur,« siger Henriette Høj Gharib.

Paloma er blind

Den anden sag handler om Paloma, der er født blind og gik i en anden institution under samme områdechef og forvaltning.

Da Palomas forældre opdagede, at hun var blind, glædede de sig over, at hun var født i Danmark. Der ville blive taget hånd om hende. Virkeligheden viste sig at være en anden.

Men realiteten var, at selvom Paloma havde brug for en støtteperson i institutionen på fuld tid, var beskeden fra kommunen, at hun kun kunne få tildelt 15-20 timer. Det havde hun i begyndelsen, men ifølge forældrene fik de senere besked af forvaltningen om, at puljen med midler til Palomas støttepædagog nu blev helt nedlagt. I stedet skulle den selvejende institution selv finansiere støttepædagogen fra årsskiftet 2020.

Da det medførte et ramaskrig blandt medier og politikere, forklarede kommunen det som en fejl fra institutionens side, som de dog påtog sig ansvaret for. Familien kom til møde hos borgmesteren, og Paloma fik sin støttepædagog tilbage med flere støttetimer, end hun tidligere havde haft.

Det varede et års tid, så blev bevillingen skåret ned igen.

»Det kan man ikke. Det må man ikke«


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 19:20.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension