Statusrapport Ang Svarfrister

[phhmw]

Familier risikerer at blive ladt i stikken, mens halvdelen af landets kommuner kæmper med at overholde tidsfrister

Halvdelen af landets familieafdelinger har svært ved at overholde vigtige tidsfrister, og det har store konsekvenser for sårbare familier, lyder det fra både eksperter og foreninger.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/fa...mmuner-kaemper

Alt for mange familier venter for længe på at få den hjælp, de har krav på fra de kommunale familieafdelinger.

Halvdelen af landets kommuner svarer i en rundspørge, DR har lavet, 'Ja' eller "I perioder" til, at de har svært ved at overholde sagsbehandlingsfrister i deres familieafdelinger.

Kun 24 kommuner svarer 'nej' til spørgsmålet, som 82 af landets 98 kommuner har svaret på.

Det er alt fra tabt arbejdsfortjeneste til handicapydelser og støtte i hjemmet, kommunerne har svært ved at nå inden for fristen.

Også de såkaldte børnefaglige undersøgelser er svære for kommunerne at nå inden for den lovbestemte tidsfrist på fire måneder.

Det er dybt alvorligt, fordi de børnefaglige undersøgelser bruges til at finde ud af hvilket behov et barn har, forklarer mangeårig juridisk ekspert på børneområdet Bente Adolphsen.

- De fire måneder er jo et minimumskrav, fordi det er utroligt krævende for familier at blive undersøgt, og derfor bør kommunerne jo kunne nå det før fristerne, siger hun.

Og når familierne går og venter, så kan få store konsekvenser, forklarer Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig organisationsteori og ledelse ved Syddansk Universitet.

- Det er menneskeskæbner, og det kan forfølge børn og unge resten af livet, hvis de ikke får den rigtige og bedst mulige hjælp.

Se kortet og din egen kommune.

Kun en fjerdedel har ikke problemer

DR har spurgt landets kommuner til deres sagsbehandlingstider.

Her svarer 54 af de kommunale familieafdelinger, at de enten generelt eller i perioder har udfordringer med at overholde lovgivningsmæssige sagsbehandlingsfrister.

Ud af de 82 kommuner, som har svaret, svarer 39 af dem 'ja' til, at de har udfordringer med at overholde sagsbehandlingsfrister. 15 svarer, at de i perioder er udfordret og kun 24 svarer 'nej' til at have udfordringer med at nå tidsfrister.
Tal som bliver bakket op af Ankestyrelsens såkaldte

Børnesagsbarometer, som også viser, at kommunerne i høj grad har svært ved at overholde tidsfrister på børnefaglige undersøgelser.

Tre år om en børnefaglig undersøgelse

Birgitte og Ulf Carlsen er en af de familier, som oplever, at de venter på kommunen. De er forældre til 17-årige Bertram, som lider af en sjælden kromosomfejl, der gør, at han kognitivt er på niveau med en 2-årig.
Familien har derfor et stort behov for hjælp og støtte fra Ballerup Kommune, hvor de bor. En hjælp, som de ikke oplever at få.

- Selvom både læger og Ankestyrelsen siger, at vi har behov for og ret til hjælp, så oplever vi alt for ofte ikke at få den. Det er utroligt hårdt, og vi har begge i perioder været sygemeldt med stress som følge af at skulle dække Bertrams behov uden tilstrækkeligt med hjælp.

Forældrene søgte i 2015 Ballerup Kommune om hjælp til Bertram, men det tog ifølge forældrenes oplevelse kommunen over tre år at færdiggøre den børnefaglige undersøgelse, som skulle afdække Bertrams behov, og det er urimeligt, mener forældrene.

Chef for Center for Børne- og Ungerådgivning i Ballerup, Pia Fussing Nielsen vil ikke forholde sig til den konkrete sag.

Hun erkender, at kommunen i perioder har svært ved at nå tidsfrister på børnefaglige undersøgelser, men hun mener ikke, at familiens historie er et generelt billede på sagsbehandlingen i kommunen.

- Vi gør generelt et godt arbejde for at afdække borgernes behov. I nogle tilfælde handler det også om, at vi i komplicerede sager skal indhente mange oplysninger, og det kan tage ekstra tid.

Bombe under systemet

Kurt Klaudi Klausen kalder kommunernes udfordringer med sagsbehandlingen for ’et kæmpe problem’ og ’en bombe under systemet’.

- Det er et billede på, at man lover noget og gør noget andet. Man har simpelthen skabt et system, som ikke kan fungere, fordi man har skabt for store forventninger til, hvad man kan levere i det offentlige.

Hos Børns Vilkår er de også bekymrede for de lange sagsbehandlingstider. Man risikerer nemlig at gøre ondt værre, forklarer direktør Rasmus Kjeldahl.
- Hvis tingene tager alt for lang tid, kan det også gå ud over den faglige kvalitet, fordi der er alt for meget, der når at ændre sig, og måske er der også skift i de personer, som ser på sagerne. Og vi ved, at når man har travlt, så får man måske ikke læst det hele og får slet ikke et samlet billede af sagen, siger han.

Hos Kommunernes Landsforening bekymrer det socialudvalgsformand, Ulrik Wilbek, at det kun er 24 kommuner, der svarer 'nej' til at de har udfordringer med at nå fristerne.

- Det er på ingen måder godt nok. Der ligger jeg mig fladt ned, men det er også et billede på en samfundsudvikling, som vi bliver nødt til at se på i fællesskab med Christiansborg.

Børnesagsbarometeret

Hvert år laver Børnesagsbarometeret en undersøgelse af, om kommunerne har overholdt lovkravene i forbindelse med sager eller underretninger.
Kravet for udarbejdelse af børnefaglig undersøgelse eller opdatering er overholdt således:

2020: 71 procent af sagerne 2021: 73 procent af sagerne 2022: 63 procent afsagerne 2023: 72 procent af sagerne

Kravet for afslutning af børnefaglig undersøgelse inden for fristen på 4 måneder er overholdet således:

2020: 34 procent af sagerne 2021: 60 procent af sagerne 2022: 35 procent af sagerne 2023: 34 procent af sagerne

Kilde: Børnesagsbarometret/Ankestyrelsen

FOLKETINGET
https://www.ft.dk/samling/20231/almd.../383/index.htm

Spørgsmål 383

Vil ministeren kommentere artiklen ”Familier risikerer at blive ladt i stikken, mens halvdelen af landets kommuner kæmper med at overholde tidsfrister” på dr.dk den 2. april 2024, og redegøre for, hvordan hun vil komme de urimeligt lange ventetider til livs, samt forholde sig til, om det kan være dyrere for kommunerne, at borgerne ikke hjælpes tidligt nok med rette indsats?
Af: Katrine Daugaard (LA)
Til: social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Dato: 02-04-2024
Status: Endeligt besvaret

SVAR

https://www.ft.dk/samling/20231/almd...08/2858436.pdf

Folketingets Socialudvalg har d. 2. april 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 383 (alm. del) til social- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).

Spørgsmål nr. 383:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Familier risikerer at blive ladt i stikken, mens halvdelen af landets kommuner kæmper med at overholde tidsfrister” på dr.dk den 2. april 2024, og redegøre for, hvordan hun vil komme de urimeligt lange ventetider til livs, samt forholde sig til, om det kan være dyrere for kommunerne, at borgerne ikke hjælpes tidligt nok med rette indsats?”

Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for de sager, der behandles i kommunen. Kommunalbestyrelsen er derfor også ansvarlig for, at kommunens forvaltning fungerer tilfredsstillende.

Jeg har som minister en klar forventning om, at kommunerne selvfølgelig overholder lovgivningen.

Som borger i enhver kommune skal man kunne stole på, at kommunen foretager en korrekt sagsbehandling i sager på børne- og ungeområdet.

Det er helt afgørende for både børn, unge og forældres retssikkerhed og trivsel.

I den omtalte artikel beskrives, hvordan nogle kommuner har udfordringer med at overholde lovfastsatte tidsfrister, bl.a. i forhold til udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse.

Når vi i lovgivningen har fastsat en frist på fire måneder for udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse, er det fordi, vi gerne vil sikre, at børn og unge og deres familier, som har behov for støtte, får den hjælp de har brug for.

Kommunerne skal selvfølgelig oplyse sagen tilstrækkeligt, men det mest centrale må være, at de berørte børn og familier får den hjælp, de har brug for.

Derfor har vi med barnets lov fastholdt fristen på maksimalt fire måneder for udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse.

Samtidig har vi justeret på reglerne for udredning, så kommunerne med barnets lov har større mulighed for at tilrettelægge sagsbehandlingen mere fleksibelt. Det indebærer bl.a., at kommunerne ikke skal udarbejde en børnefaglig undersøgelse i de mindre komplekse sager, hvor det er tilstrækkeligt med en mere afgrænset afdækning. Derudover er reglerne for opfølgning og udarbejdelse af planer for støtten blevet mere fleksible, så det i højere grad er baseret på en socialfaglig
vurdering i den enkelte sag – med inddragelse af barnet eller den unge og forældrene.

Formålet med at rydde ud i unødigt bureaukratiske proceskrav er et ønske om at sikre, at man i kommunernes sagsbehandling i højere grad dels kan prioritere ressourcerne til de mest komplekse sager, og dels kan bruge tiden på at inddrage dem, det hele handler om, nemlig børnene og de unge. Barnets lov hviler bl.a. på en logik om, at hvis sagsbehandlingskravene bliver mere fleksible, vil kommunerne kunne iværksætte indsatserne hurtigere. For det er helt centralt, at der bliver sat ind med den rigtige hjælp, og at hjælpen kommer hurtigt, så problemerne ikke vokser sig større, f.eks. mens man som familie venter på resultatet af en unødigt lang udredningsproces.

Det er ikke kun dyrere for kommunerne, men også for hele vores samfund, hvis borgerne ikke i rette tid får den hjælp, de har brug for eller ret til.

Barnets lov trådte i kraft 1. januar 2024, og der ligger nu en stor opgave i at sikre, at loven bliver implementeret i kommunerne, så de gode intentioner kan komme ud at leve i praksis – til gavn for både udsatte børn og familier og familier med behov for hjælp på grund af en funktionsnedsættelse.

Derfor indeholder aftalen om Børnene Først en række implementeringsunderstøttende aktiviteter, bl.a. efteruddannelse af sagsbehandlere og faglige redskaber, der skal understøtte kommunernes sagsbehandling.

Men jeg er klar over, at visse sager kan være meget komplekse for kommunen og kræve omfattende indhentning af oplysninger.

Artiklen henviser til en konkret sag med en familie med et barn med et sjældent og komplekst handicap. Det er netop de sjældne og komplekse sager, der er en af årsagerne til, at regeringen vil indføre specialplanlægning på den højt specialiserede del af handicapområdet.

En specialplan skal være med til at understøtte kvaliteten gennem samling af viden og indsatser. Dette skal give kommunerne bedre rammer for at tilbyde borgere med et handicap, der har behov for en højt specialiseret indsats, den rette indsats fra start.

Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
Social- og boligminister

phhmw

Retssikkerhed har intet med økonomi at gøre.

Folketinget vedtog RSL § 3 stk.2 fr 27 år siden.

Folketinget har skærpet § 3 stk.2 adskillige gange.

I dag 2024 er samtlige kommunalbestyrelser indklaget for Tilsynet, kommunernes venner i Ankestyrelsen.

Ikke en eneste kommune overholder RSL § 3 stk.2 100%

Tilsynet har ikke gjort brug af deres sanktioneret, dagbøder til kommunalbestyrelser siden 2013

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.k10.dk/showthread.php?t=40464

Interessant læsning som borgerne bør følge med i.

Eksempler efter at k10 og #enmillionstemmer har indklaget samtlige 98 kommunalbestyrelser for Tilsynet da ingen af dem overholder Retssikkerhedslovens § 3 stk 2:

Lemvig Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

Vesthimmerlands Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

Langeland Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

Struer Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

Furesø Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

Albertslund Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

Halsnæs Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

Sønderborg Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

.....havde ikke offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante sagsområder, som følger af § 1, stk. 1, i retssikkerhedsbekendtgørelsen, fx på beskæftigelsesomr...

Hilsen Peter

1.201.678 klik med stor hastighed, hvem mon ser med Ankestyrelsen, Tilsynet, Kommunenerne, KL???

[phhmw]

For ikke at overholde Retssikkerhedsloves § 3 stk.2 sagsbehandlingstider, som Folketinget vedtog i 1998.

Hvordan kunne dette årelange, 27 år, bevidste forsøg på at omgås loven så borgerne ikke kan få deres sagsbehandlingstid, hvor de skal kende til deres dato hvor der falder en afgørelse på deres ansøgning om hjælp, kunne løses.

LØSNING

Ankestyrelsens Tilsyn kunne gøre brug af deres sanktionsret, dagbøder til en kommunalbestyrelse med et tidspunkt, hvor Tilsynet kræver at Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 inden for 3 måneder eksempelvis.

I det sekund, ville samtlige andre 97 kommunalbestyrelser øjeblikkelig beordre til de ansatte i Forvaltningen skal overholde loven. PUNKTUM

Hermed ville der ikke opstå tvivls spørgsmål og alle ville kune forstå loven.

I 27 år har dette skuespil stået på, hvor borgernes retssikkerhed bliver trukket rundt i manegen til skade for retssikkerheden og den ordentlighed man skulle forvente af en RETSSTAT:

En TILSYNSSKRIVELSE bør læses af borgerne og alle der følger denne tråd Ankestyrelsen Tilsynet, KL, Forvaltninger, Socialrådgivere, Kommunaldirektører, Velfærdsdirektører, Borgerrådgivere, Folketingspolitikere, Journalister og andet fodfolk

Tilsynet har ikke brugt deres sanktionsret, dagbøder, siden 2013. Trods at begge direktører for Ankestyrelsen og Tilsynet i det offentlige rum, igen og igen oplyser til borgerne og politikerne, at de har et godt værktøj, sanktionsretten, til at sikre borgernes retssikkerhed.

SKUESPILLET KAN BEGYNDET af Ludvig Holberg

https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/u...ag_RkFulC8.pdf


Ikast-Brande kommune.

Ankestyrelsens brev til Ikast-Brande Kommune

Tilsynsudtalelse om Ikast-Brande Kommunes sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 (kommunens sags ID )

Ankestyrelsen vender hermed tilbage i sagen om Ikast-Brande Kommunes offentliggjorte sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Resumé
Ankestyrelsen vurderer, at Ikast-Brande Kommunes anvendelse af en venteliste forud for selve sagsbehandlingstiden i ansøgningssager om hjælpemidler er i strid med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, 1. punktum
.
Vi beder Ikast-Brande Kommune om inden to måneder at oplyse, hvad vores udtalelse giver kommunen anledning til.

Vi beklager den meget lange sagsbehandlingstid.

Sagens oplysninger

A skrev den 9. august 2017 til Ankestyrelsen, da A den 11. januar 2017 havde ansøgt Ikast-Brande Kommune om en ny kørestol.

Ikast-Brande Kommune bekræftede modtagelsen af ansøgningen med følgende bemærkning:

”Vi har modtaget din ansøgning om en el-kørestol. Vi skriver sagen på venteliste. Kan oplyse, at vi desværre har op til 8 måneders ventetid for at påbegynde venteliste sager.”

8. november 2022 J.nr. 2017-54635
Ankestyrelsen 7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected] [email protected]
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00

På baggrund af A's efterfølgende spørgsmål til kommunen om sagen skrev Ikast-Brande Kommune den 20. januar 2017 følgende til A:

”For borgere, der får bevilget en el-kørestol, er det typisk sådan, at der går 2-4 måneder fra sagsbehandlingen går i gang, til man har en fungerende el-kørestol.

Sammen med ventetiden inden sagsbehandlingen går i gang (op til 8 måneder), kan der derfor gå 10-12 måneder inden sagen er færdigbehandlet.”

På kommunens hjemmeside fremgik (og fremgår stadig) blandt andet følgende sagsbehandlingstider for Sundhed og Omsorg:

”Hjælpemidler 1 uge – 6 mdr.* [...]

* Sagsbehandlingstiden afhænger af arten af hjælpemiddel. (hjælpemidler/boligændrings-sager)”

Ankestyrelsen bad den 12. oktober 2017 Ikast-Brande Kommune om en udtalelse vedrørende kommunens overholdelse af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, om sagsbehandlingsfrister.

Kommunen sendte den 6. november 2017 en udtalelse til Ankestyrelsen.

Følgende fremgår bl.a. af udtalelsen om kommunens generelle praksis:

”Venteliste og ventetid

Ovenfor fremgår det, at der er et meget stort antal sager, hvor der træffes afgørelse indenfor 2 dage. Dette skyldes, at ansøgninger, der vedrører APV hjælpemidler og/eller som er en nødvendighed i forbindelse med udskrivelse, dagligt prioriteres frem for andre ansøgninger.

Når der modtages en ansøgning om et hjælpemiddel, foretages en screening således, at sagen løses hurtigst muligt, hvis der er et akut behov.
Hvis det derimod vurderes, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt, at sagsbehandlingen kan vente, bliver ansøgningen skrevet på en liste (en venteliste).
2

Sagsbehandlingen af disse ansøgninger påbegyndes i den rækkefølge, de er modtaget.

Det er denne tid, der betegnes ventetid.

Dog bliver ansøgninger, hvor det er sundhedsmæssigt forsvarligt at vente med sagsbehandlingen, men hvor ansøgningen har ekspeditionsmæssig karakter, ikke skrevet på ventelisten. Således undgås, at ansøgninger der eksempelvis kan løses via en telefonsamtale, kommer på venteliste.

I praksis er det primært ansøgninger om følgende hjælpemidler, der kommer på venteliste: Vægtprodukter (eksempelvis vægtdyner), el-kørestole, el-køretøjer, tre-hjulede cykler, arbejdsstole og skylle-tørre toiletter.

Generelt betragtes det som sundhedsmæssigt forsvarligt at vente med sagsbehandlingen, selvom det ansøgte hjælpemiddel umiddelbart må forventes at være en nødvendig forudsætning for aktiviteter så som selvstændigt at kunne handle ind, at komme på besøg og deltage i sociale aktiviteter.

Der kan være undtagelser for retningslinjerne. Det kan eksempelvis dreje sig om ansøgning om el-kørestol, hvor borgeren vil være absolut ikke-mobil i eget hjem uden hjælpemidlet, og hvor der eksempelvis ikke er en ægtefælle til at kunne hjælpe borgeren med at kunne komme rundt. [...]

I forhold til antallet af sager, der samlet behandles, er det et fåtal af sager, der kommer på venteliste.

Aktuelt forventes det for ansøgninger, der sættes på venteliste, at der kan træffes en afgørelse efter 10 måneder. Dette oplyses i et brev til borgeren, jf. Retssikkerhedslovens beskrivelse ovenfor.”

Ankestyrelsen bad den 28. marts 2019 Ikast-Brande Kommune om en uddybende udtalelse. Vi modtog udtalelsen den 10. april 2019.

Følgende fremgår bl.a. af udtalelsen:

”1) Hvor mange hjælpemiddelsager sættes på venteliste? Svar: 7,55 %. Der henvises til bilag ”Ventetider på genbrugshjælpemidler”
3

2) Hvor mange hjælpemiddelsager sættes ikke på venteliste? Svar: 92,45 %. Der henvises til bilag ”Ventetider på genbrugshjælpemidler”

3) Omfatter disse sager også APV-redskaber efter arbejdsmiljølovgivningen?
Svar: Ventelistesager omfatter ikke sager om APV-redskaber efter arbejdsmiljøloven. Som det tidligere er skrevet i redegørelse fra den 06.11.17 under punktet ”Venteliste og ventetid”: ”Ovenfor fremgår det, at der er et meget stort antal sager, hvor der træffes afgørelse indenfor 2 dag.

Dette skyldes, at ansøgninger, der vedrører APV hjælpemidler og/eller som er en nødvendighed i forbindelse med udskrivelse, dagligt prioriteres frem for andre ansøgninger...”

4) Omfatter disse sager også plejehjælpemidler efter sundhedslovgivningen?
Svar: Nej, Ikast-Brande Kommune finder det ikke sundhedsmæssigt forsvarligt at sætte sager efter sundhedslovgivningen på venteliste, jf. Redegørelse fra d. 06.11.17 under punktet ”Venteliste og ventetid”.

5) Omfatter disse sager i øvrigt andre typer hjælpemidler, som ikke behandles efter serviceloven?
Svar: Ventelistesager behandles kun efter serviceloven.

6) I hvilket omfang kan ventelistesagerne defineres på forhånd, således at sagerne eventuelt vil kunne inddeles i sagsbehandlingsområder med særskilte sagsbehandlingsfrister? Svar: Ventelistesagerne tages kronologisk, jf. Redegørelse fra d. 06.11.17 under punktet ”Venteliste og ventetid”:
”... Hvis det derimod vurderes, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt, at sagsbehandlingen kan vente, bliver ansøgningen skrevet på en liste (en venteliste). Sagsbehandlingen af disse ansøgninger påbegyndes i den rækkefølge, de er modtaget...”

7) Hvad er status på overholdelsesprocenten på hjælpemiddelsagerne efter servicelovens § 112, og hvordan er denne procent beregnet?
Svar: Overholdelsesprocenten er på 97,15 %. I bilaget ”Ventetider på genbrugshjælpemidler” kan man se, at det er 2,85 %, som er sager, som ikke er blevet færdigbehandlet indenfor 6 mdr.”


Reglerne
Kommunen skal på de enkelte sagsområder inden for det sociale område fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres.

Vi henviser til retssikkerhedslovens § 3, stk. 2:
Ӥ 3. [...]
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder
fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.”

Vi henviser også til de specielle bemærkninger til kap. 2 i lovforslag nr. L 228 af 16. april 1997, hvoraf følgende blandt andet fremgår:

”Det er vigtigt, at borgerne får at vide, hvilket serviceniveau de kan forvente med hensyn til sagsbehandlingstid. Det foreslås derfor, at kommunen og amtskommunen skal fastsætte en frist for, hvor længe der må gå, før en borger får et svar på sin ansøgning.

Reglen går således ud på, at hver enkelt kommunalbestyrelse eller amtsråd skal beslutte, hvordan kommunens service skal være på de enkelte områder. Der skal i kommunen og amtskommunen inden for de enkelte sagstyper, være fastsat generelle frister, som offentliggøres og lægges frem på biblioteker m.v.

Det er hensigten med bestemmelsen, at borgeren hurtigst muligt skal have besked enten om den forventede sagsbehandlingstid eller selve afgørelsen.

Fristen har den virkning, at hvis kommunens eller amtskommunens administration ikke kan træffe en afgørelse inden for fristen, skal administrationen skriftligt give borgeren et svar på, hvor lang tid borgeren kan forvente, at der antagelig vil gå, før der er en afgørelse.”
Vi henviser endvidere til punkt 36, 39 og 41 i vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område:
5

”36. § 3, stk. 2, handler om de tilfælde, hvor en borger har søgt om hjælp, og hvor borgeren derfor har interesse i at få oplyst, hvor lang tid der vil gå, før der foreligger en afgørelse. [...]”

”39. Det fremgår af § 3, stk. 2, at fristen regnes fra det tidspunkt, hvor myndigheden har modtaget en ansøgning, og omfatter tiden, indtil afgørelsen er truffet.”
”41. [...]

Det fremgår af lovforarbejderne til bestemmelsen (jf. lovforslag L 117 2008/1), at den enkelte kommunalbestyrelse skal fastsætte frister for alle relevante sociale sagsområder, ikke kun for nogle af sagsområderne. Det gælder dog ikke, hvis der i lovgivningen er fastsat en særskilt frist på det pågældende område.

I så fald gælder denne frist.

En kommunalbestyrelse kan fastsætte en eller flere frister for det enkelte sagsområde og er ikke forpligtet til kun at fastsætte én frist for det enkelte sagsområde.

Fristerne skal knyttes til et enkelt sagsområde. Der kan ikke under ét fastsættes én frist for samtlige sociale sagsområder. Der er imidlertid intet til hinder for, at en kommunalbestyrelse kan fastsætte samme sagsbehandlingstid for flere forskellige sagsområder. Det overlades til de enkelte kommunalbestyrelser at inddele afgørelsessager på det sociale område i hensigtsmæssige sagsbehandlingsområder. [...]”

Sådan vurderer vi sagen

Ankestyrelsen lægger til grund, at Ikast-Brande Kommunes offentliggjorte sagsbehandlingsfrist for ansøgningssager ikke beregnes fra ansøgningstidspunktet.

Det fremgår således af oplysningerne i sagen, at Ikast-Brande Kommune skrev til A, at A's ansøgning blev sat på en venteliste med op til 8 måneders ventetid. Kommunen skrev også, at der derfor kunne gå 10-12 måneder, inden A's ansøgning om en el-kørestol var færdigbehandlet.

Ankestyrelsen vurderer, at Ikast-Brande Kommune handler i strid med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, ved at fastsætte sagsbehandlingsfrister, som ikke beregnes fra ansøgningstidspunktet.

Ankestyrelsen lægger ved denne vurdering vægt på, at det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at kommunen skal fastsætte en frist for,
6

hvor længe der må gå, før en borger får et svar på sin ansøgning. Det er på denne baggrund Ankestyrelsens opfattelse, at sagsbehandlingsfristerne skal beregnes således, at fristen løber fra ansøgningstidspunktet, og indtil kommunen har truffet afgørelse.

Det kan efter vores opfattelse ikke føre til en anden vurdering, at kommunen ved modtagelsen af ansøgningerne visiterer sagerne ud fra, om der vurderes at være et akut behov, eller om det er sundhedsmæssigt forsvarligt at vente med sagsbehandlingen.

Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at kommunen skriftligt giver ansøgeren besked, hvis sagen efter visiteringen sættes på venteliste.
Vi beder om kommunalbestyrelsens bemærkninger til vores udtalelse

Ankestyrelsen beder kommunalbestyrelsen i Ikast-Brande Kommune om inden to måneder at oplyse, hvad vores udtalelse giver kommunen anledning til.

Vi offentliggør denne udtalelse på www.ast.dk i anonymiseret form.
Ankestyrelsens kompetence som tilsynsmyndighed

Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Det står i § 48, stk. 1, i kommunestyrelsesloven.

Ankestyrelsen kan udtale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser. Det står i § 50 i kommunestyrelsesloven.

Venlig hilsen
Linda Søndergaard Christensen
Kopi er sendt til
A
7

Vi har anvendt
Lovbekendtgørelse om kommunernes styrelse (kommunestyrelsesloven) nr. 47 af 15. januar 2019
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august 2018 med senere ændringer
Lovbekendtgørelse af lov om social service (serviceloven), nr. 170 af 24. januar 2022
Lovbekendtgørelse af sundhedsloven (sundhedsloven), nr. 210 af 27. januar 2022
Lovbekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven), nr. 2062 af 16. november 2021

SLUT

phhmw

Her hvad de ansatte i kommunerne og Tilsynet bruger der tid på.

Breve frem og tilbage.

Hvad mener i kære kommune.?

Frem og tilbage om en lov Folketinget vedtog til borgerne i 1998 og skærpede loven adskillige gange siden.

Alligevel skal vi stort set gennem det samme skuespil igennem, gang på gang, for at få lavet og offentliggjort nogle forholds fri simple sagsbehandlingstider, hvor borgerne kan se hvilket serviceniveau kommunalbestyrelsen tilbyder deres borger. Som Folketinget kræver.

Hilsen Peter

1.202.729 klik

[phhmw]

Til Ombudsmanden


Offentliggørelse og andre interessenter



God forvaltningsskik - når frist for hjemmetræning, træningsredskaber barnets lov § 85, stk. 6 mangler eller er meget lang

Vi tager kontakt til Ombudsmanden, da Ankestyrelsens Tilsyn i den generelle udtalelse om sagsbehandlingsfrister på socialområdet, retssikkerhedsloven § 3, stk. 2 den 15.12.2023 side 32 afsnit 3.9 Fristernes længde henviser til Ombudsmanden om god forvaltningsskik.

Foreningen Hjernebarnet.dk oplyser, at forældre der søger om hjemmetræning og når der er tale om igangværende hjemmetræning, barnets lov § 85, stk. 1 og § 85, stk. 6 (frem til 31.12.2023 serviceloven § 32 a, stk. 1 og stk. 6) ofte har problemer med kommunernes (manglende) offentliggjorte (meget lange) sagsbehandlingsfrister.

Ankestyrelsen har i konkrete afgørelser meddelt, ikke offentliggjorte men Foreningen Hjernebarnet bekendt, at kommuner ikke må bruge den lange sagsbehandlingsfrist (inkl. børnefaglig undersøgelse), der er offentliggjort på kommunens hjemmeside for hjemmetræning, når der søges om træningsredskaber/kurser/hjælpemidler iht. stk. 6.

Eksempel til forståelse af problemstillingen:
Kommunen har afgjort/bevilget hjemmetræning til forældre til et svært handicappet barn, og hjemmetræningen er i gang (den børnefaglige undersøgelse afsluttet).
Serviceloven § 32 a, stk. 1 og serviceloven § 32 a, stk. 6 eller Barnets Lov § 85, stk. 1 og Barnets Lov § 85, stk. 6.

Hjemmetræningen går godt, barnet trives og udvikler sig væsentligt hurtigere end forventet, og før næste tilsyn fra kommunen, som typisk er hvert ½ år, er der behov for nye træningsredskaber, så barnet kan fortsætte de gode fremskridt.

Forældrene kigger på kommunens hjemmeside for offentliggjorte sagsbehandlingsfrister for hjemmetræning, og undrer sig over fristens længde.
Uden nye redskaber går barnets udvikling i stå.

God forvaltningsskik
Vi beder Ombudsmanden hjælpe med en afgrænsning af garantiforskriften i retssikkerhedsloven § 3, stk. 2, hurtighedsprincippet RSL § 3, stk. 1 og god forvaltningsskik ift. hjemmetræningens træningsredskaber/kurser/hjælpemidler (BL § 85, stk. 6).
Det er vurderingen fra foreningen hjernebarnet (som efter 10 års arbejde med folketinget fik indført lovbestemmelsen om hjemmetræning), at fristen herfor skal være 14 dage max. 1 måned.

Med en frist på flere måneder, og ved 6 måneder eller mere kan hjemmetræning de facto ikke lade sig gøre, når kommunen ikke (vil) oplyse en særskilt realistisk ganske kort frist. Dette når man leder på en kommunes hjemmeside efter fristen for udskiftning af træningsredskaber.

Af Tilsynets generelle udtalelse 3.3 Frister for de enkelte sagsområder fremgår af afsnittet nederst side 25 fortsat øverst side 26
...
"Det skal dog fortsat være muligt for borgeren at finde oplysninger om, hvilken sagsbehandlingsfrist, der er gældende for borgerens konkrete ansøgningssag."

Som Ombudsmanden bekendt har vi længe været i dialog med 98 kommuner om offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister, og Tilsynet er fortsat i gang med den overordnede sag med stikprøvekontroller i 2. halvår 2024.

Én kommune synes at misforstå vores budskab om at kunne finde en retvisende frist på hjemmesiden, og beder om konkrete familier, der har ventet 6 måneder på udskiftning af træningsredskaber. En anden har én frist på 4 måneder, og henholder sig til hurtighedsprincippet og vil først evt. tilføje en frist, hvis Ombudsmanden udtaler sig herom.
Mailkorrespondancen for de 2 kommuners eksempler vedhæftes denne besked.

Oversigt med skærmprint om frister på hjemmetræning fra hver af de 98 kommuners hjemmesider viser, at der generelt ikke er vilje i kommunerne til at sætte en ekstra (kort) frist for træningsredskaber.
Det giver store frustrationer for forældre, der søger om hjælp i kommunerne ifm. hjemmetræning til deres svært handicappede barn.

Vi ser frem til Ombudsmanden svar på vores henvendelse.

Bilag 4 stk. vedhæftet


Med venlig hilsen

På vegne folkebevægelsen #enmillionstemmer & k10

Peter Hansen og Elizabeth Christensen

Vi afventer Ombudsmandens svar.

[phhmw]

Ankestyrelsens udtalelser, som alle bør kende til

Følgende kommuner har modtaget Tilsynsbrev # 2.

SPØRGSMÅL:

HVORNÅR BEYNDER ANKESTYRELSENS TILSYN AT BRUGE DERES SANKTIONSRET; DAGBØDER TIL KOMMUNALBESTYRELSER DER NU PÅ 27 ÅR IKKE OVERHOLDER FOLKETINGETS LOVE; HER RSL § 3 stk.2

https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/udtalelsesdatabase:

Lemvig Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

Ankestyrelsen vurderede, at Lemvig Kommune ikke levede op til reglerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Lemvig Kommune havde ikke offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante sagsområder, som følger af § 1, stk. 1, i retssikkerhedsbekendtgørelsen, fx VISO-forløb efter både servi...

Vesthimmerlands Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

Ankestyrelsen vurderede, at Vesthimmerlands Kommune ikke levede op til reglerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Vesthimmerlands Kommune havde ikke offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante sagsområder, som følger af § 1, stk. 1, i retssikkerhedsbekendtgørelsen, fx VISO-forlø...

Langeland Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

Ankestyrelsen vurderede, at Langeland Kommune ikke levede op til reglerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Langeland Kommune havde ikke offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante sagsområder, som følger af § 1, stk. 1, i retssikkerhedsbekendtgørelsen, fx fleksjob og ressourcef..

Struer Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

Ankestyrelsen vurderede, at Struer Kommune ikke levede op til reglerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Struer Kommune havde ikke offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante sagsområder, som følger af § 1, stk. 1, i retssikkerhedsbekendtgørelsen, fx fleksjob og ressourceforløb ...

Furesø Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

Ankestyrelsen vurderede, at Furesø Kommune ikke levede op til reglerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Furesø Kommune havde ikke offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante sagsområder, som følger af § 1, stk. 1, i retssikkerhedsbekendtgørelsen, fx ressourceforløb efter beskæf..

Albertslund Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

Ankestyrelsen vurderede, at Albertslund Kommune ikke levede op til reglerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Albertslund Kommune havde ikke offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante sagsområder, som følger af § 1, stk. 1, i retssikkerhedsbekendtgørelsen, fx VISO- forløb efter...

Kerteminde Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

Ankestyrelsen vurderede, at Kerteminde Kommune ikke levede op til reglerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Kerteminde Kommune havde ikke offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante sagsområder, som følger af § 1, stk. 1, i retssikkerhedsbekendtgørelsen, fx på beskæftigelsesomr...

Halsnæs Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

Ankestyrelsen vurderede, at Halsnæs Kommune ikke levede op til reglerne i retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Halsnæs Kommune havde ikke offentliggjort sagsbehandlingsfrister på alle de relevante sagsområder, som følger af § 1, stk. 1, i retssikkerhedsbekendtgørelsen, fx fleksjob og ressourceforl

Sønderborg Kommunes offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister

Ankestyrelsen vurderede på baggrund af Sønderborg Kommunes udtalelse og oplysningerne på kommunens hjemmeside, at der ikke var anledning til at foretage yderligere overfor Sønderborg Kommune i forhold til offentliggørelse af sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Hilsen Peter

Der kommer flere når Ankestyrelsen har færdigbehandlet sagerne

[phhmw]

https://dragoer-nyt.dk/2024/06/07/fe...agsbehandling/

07. Jun 2024 08.06
Af Admin

Dragør Kommune har ansat en borgerrådgiver, som borgerne kan henvende sig til, hvis der er problemer med den sagsbehandling, de har fået.

Rådgiveren hedder Bettina Normann Petersen, og hun har aflagt sin årlige rapport om sit arbejde til kommunalbestyrelsen.

I denne rapport peger hun på en række tilfælde af dårlig sagsbehandling. Og selvom det for det meste går rigtigt fint i mødet mellem borger og kommune, så er der i hendes rapport og dermed i denne artikel fokus på, når det ikke er gået så godt.

Rapporten afdækker flere alvorlige mangler, der påvirker borgernes oplevelse og tillid til kommunens evne til at håndtere deres sager korrekt og rettidigt.

Et vedvarende kritikpunkt er den kommunikation, som borgeren modtager. Den er alt for afhængig af den sagsbehandler, der sidder med sagen. Derfor kan der være væsentlige fejl og mangler i svarene.

Desuden er et andet kritikpunkt en langsom sagsbehandlingstid og kommunens manglende evne til at holde borgerne informeret om status på deres sager. Disse udfordringer fører ofte til frustration og følelsen af at blive ignoreret.

Blandt de nævnte tilfælde er forsinkelser i byggesagsbehandling, som har forårsaget økonomiske tab for borgere, fordi vigtige frister ikke er blevet overholdt.

Rapporten belyser også tilfælde, hvor borgere har modtaget afgørelser, der refererer til ikke-eksisterende lovgivning, hvilket må siges at gøre det vanskeligt at forstå og udfordre kommunens beslutninger.

For at tackle disse problemer foreslår borgerrådgiveren en række forbedringer, som hun anbefaler kommunen at implementere.

Tiltagene er tænkt som et skridt på vejen mod en mere retfærdig og effektiv forvaltning, hvor kommunen bedre kan leve op til borgernes forventninger og juridiske standarder.

Borgerrådgiveren foreslår følgende otte konkrete forbedringer – og de tre første af dem blev også foreslået sidste år:

Fastsæt tidsfrister for den konkret sagsbehandling og orientering herom til borger, samt straksorientering hvis tidsfristen ikke kan overholdes.
Gennemfør »hånd-holdt«-rådgivning af særligt udsatte borgere.
Etablér en »fire-øjne«- ordning (sag læses af mere end én person) i alle sager af indgribende karakter.
Udpeg en skabelonansvarlig i hver enhed, herunder med ansvar for opdateringer (f.eks. af lovhenvisninger) som minimum hver tredje måned.
Fokusér på tilpasning af skabeloner til den konkrete sag.
Anvend den udarbejdede skriveguide til at understøtte den gode kommunikation med borgerne.

Uddyb den juridiske begrundelse for afgørelser, så det er klart hvilke faktuelle oplysninger, der indgår, og hvilke love, der er anvendt.
Indsæt telefonnummer og træffetid samt e-mailadresse på sagsbehandleren eller i det mindste afdeling.

Specielt formuleringen af kommunikationen til borgeren har borgerrådgiveren fokus på. Hun fortæller også i rapporten, at hun flere gange har undervist kommunens sagsbehandlere i det – ligesom hun påpeger, at der sidste år blev vedtaget en skriveguide, som hun prøver at få flere sagsbehandlere til at gøre brug af.

Her er borgerrådgiverens eksempler

Borgerrådgiveren har selv angivet de sager, hvor hendes bistand har »været nødvendig for at sikre korrekt håndtering af sagen«. Beskrivelserne er borgerrådgiverens egne formuleringer fra rapporten:

En særligt udsat borger rettede henvendelse flere gange over en periode på mange måneder til kommunen med anmodning om megen konkret hjælp til et barn, men blev afvist og bedt om at vente til den lægelige udredning forelå, uanset at den konkrete hjælp kunne anses for at være understøttende. Borger opfattede tillige de involverede ansatte på rådhuset som »fordømmende «, »kolde« eller med manglende forståelse for situationen.

Utallige forsinkelser på behandling af en byggesag medførte et økonomisk tab for borger, da låneomlægning ikke kunne gennemføres førend ibrugtagningstilladelse
forelå. Kommunen overholdt på intet tidspunkt den udmeldte svar- eller sagsbehandlingsfrist.

Borger søger om en service, men får afslag på en anden ydelse – og modtager ikke svar på den sendte ansøgning.

Borger forstår ikke, hvorfor man ikke har fået svar på en ansøgning, og det viser sig, at sagsbehandler har noteret sagen som afsluttet uden at sende afgørelsen til borger.

Afgørelser henviser til ikke-eksisterende love, som hindrer borger i at kende egne rettigheder, samt vanskeliggør vurdering om klageadgang skal udnyttes.
Partshøring igangsættes om forhold ikke omfattet af sagens kerne, og borger oplyses ikke om retten til ikke at udtale sig, særligt i de tilfælde, hvor en sag kan ende hos politiet (selvinkrimineringsforbuddet).
Hjemløs afkræves en skriftlig redegørelse for opholdssted i de seneste to måneder, uagtet at den gældende vejledning klart indikerer, at ganske korte ophold er tilstrækkelig til at etablere fast ophold i Dragør Kommune og dermed ret til ydelser m.v.
Blind modtager af hjemmehjælp oplever utallige svigt af de mødende hjemmehjælpere, f.eks. efterlades hoveddør ulåst, ligesom borger ikke kan gøre brug af tildelt flextrafik-hjælp, da hjælpen ikke omfatter assistance fra hoveddør til taxa.
Fejl i beregning af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste fortsætter trods flere klager fra borger og strækker sig over flere måneder med økonomiske vanskeligheder til følge.
Henvendelser fra flere borgere, der ikke kan komme i kontakt med Skoletandplejen endsige opnå mulighed for at skifte til egen valgt tandlæge.

Hilsen Peter

1.240.760 klik dd, så kommunernes ansatte jurister, Rigsrevisionen, Kommunernes Landsforening, Ankestyrelsens Tilsyn er på overarbejde

[phhmw]

Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 er en "Garantiforskrift"

https://www.ft.dk/samling/20041/spoe...0422/index.htm

DepartementetHolmens Kanal 221060 København KTlf. 3392 9300Fax. 3393 2518E-mail [email protected]/ J.nr. 30-665Folketingets Lov- og ParlamentssekretariatDato: 20. oktober 2004

Under henvisning til Folketingets brev af 8. oktober 2004 følger hermed – i 80eksemplarer – socialministerens svar på spørgsmål nr. S 167, stillet af SandyBrinck (S).

Spørgsmål nr. S 167:

"Vil ministeren oplyse, om myndigheders afgørelser i sociale sager har gyldighed, hvisforvaltningsloven og retssikkerhedsloven ikke er overholdt ved sagsbehandlingen."

Svar:

Forvaltningsloven og retssikkerhedsloven indeholder en række sagsbehandlingsregler,som myndighederne skal overholde, når de træffer afgørelser i sociale sager.

Hvis enbestemmelse i en af de to love har karakter af en ganrantiforskrift og bestemmelsen ikke overholdes, er afgørelsen som udgangspunkt ugyldig,

medmindre myndigheden konkretkan afkræfte, at manglerne har påvirket afgørelsens resultat.

Det er myndigheden, der har bevisbyrden for, at manglen har været uden betydning for afgørelsens resultat.En garantiforskrift kan beskrives som et krav, som må anses for at være så fundamentalti forhold til sagsbehandlingen, at der må være en formodning for, at en manglende overholdelse af kravet har påvirket afgørelsens udfald. Garantiforskrifterne i forvaltningsloven er fx reglerne om inhabilitet, partsaktindsigt,partshøring og begrundelse. Som eksempel på garantiforskrifter i retssikkerhedslovenkan nævnes det såkaldte officialprincip, der betyder, at det er myndighedens ansvar atoplyse sagen, kravet om helhedsvurdering og kravet om, at borgeren skal inddrages i sagsbehandlingen.

Som eksempler på sagsbehandlingsregler, der ikke er garantiforskrifter, kan nævnes retssikkerhedslovens krav om, at kommunens skal behandle en sag så hurtigt som muligtsamt reglerne om indhentning af oplysninger fra andre myndigheder om borgeren.Hvis en borger klager over en afgørelse, vil de sociale klageinstanser altid automatiskpåse, om en myndighed har tilsidesat forvaltningslovens og retssikkerhedslovensretsgarantier og vurdere i hver enkelt sag om tilsidesættelsen af reglerne skal medføre, at afgørelsen er ugyldig.

Eva Kjer Hansen/Aksel Meye

Hilsen Peter

1.243.513