Hvad der ikke kan forklares, kan ikke forsvares.

[phhmw]

https://www.dr.dk/nyheder/politik/se...inger-udbetalt

Der er stor forskel på de pensionsforhold, som politikerne har, sammenlignet med resten af befolkningen.

En forskel, som Venstre og Socialdemokratiet i 2019 lovede at ændre, men som der stadig ikke er rokket et komma ved her fem år senere.

En politiker i Folketinget optjener en livslang pension på 35.000 kroner om måneden efter 20 års folketingsarbejde. Ministre kan lægge ekstra pension oven i. Her kan otte år som minister give 26.000 kroner om måneden i livslang pension.

Et loft betyder dog, at den samlede politikerpension ikke kan være højere end 697.201 kroner om året - 58.100 kroner om måneden.

På det almindelige arbejdsmarked sætter folk en procentdel af deres løn ind på en pensionsopsparing, men forholdene for politikerne er langt mere lukrative.

Og det er ikke kun den høje og livslange pension, der gør politikernes vilkår særdeles lukrative.

Alt efter, hvornår politikerne begyndte at optjene deres pension, kan de også få den udbetalt lang tidligere end den almindelige dansker.

Lovgivningen er dog blevet ændret nogle gange, og derfor gælder der forskellige regler for, hvornår pensionen kan blive udbetalt.

Se herunder, hvornår politikerne kan få udbetalt deres gunstige pensioner.

De nuværende regler siger, at både ministre og folketingsmedlemmer først kan få udbetalt deres pension ved den generelle folkepensionsalder.

Den regel blev indført fra den 1. juni 2017. Men man kan ikke ændre reglerne med tilbagevirkende kraft. Derfor er det kun del af pensionen, der er optjent efter denne dato, der først bliver udbetalt ved folkepensionsalderen. Mange af de nuværende politikere begyndte deres karriere tidligere og en del af deres pension vil derfor blive udbetalt tidligere.

Men nye politikere vil altså først få udbetalt pension, når de når pensionsalderen. Det gælder for eksempel den konservative leder Mona Juul, Liberal Alliances leder Alex Vanopslagh og ligestillingsminister Marie Bjerre, der begge blev valgt til Folketinget første gang i 2019.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://journalisten.dk/ombudsmanden...-Tfiz-YQV0TR3w

Ministerium undlod at udlevere dokument, som journalist havde søgt aktindsigt i, og i stedet udleveret en anden oplysning. Og det går altså ikke, indskærper Folketingets Ombudsmand
21. AUGUST 2024, 12:53
Anna Sol Jørgensen, journalist
En myndighed kan ikke bare erstatte oplysninger i et dokument med oplysninger, man hellere vil have frem, i forbindelse med en anmodning om aktindsigt.

Den påmindelse har Folketingets Ombudsmand sendt til Uddannelses- og Forskningsministeriet og i dag offentliggjort på sin hjemmeside.

Påmindelsen fra Ombudsmanden kommer, efter at en journalist søgte aktindsigt i den fratrædelsesaftale, Anders Langballe fik, da han stoppede som særlig rådgiver i ministeriet tidligere på året.

Der stod nemlig ikke det samme i den aftale, der ligger inde i ministeriet, og de oplysninger, som journalisten fik udleveret. Det konstaterer ombudsmanden efter at have gennemgået sagen.

I fratrædelsesaftalen stod der nemlig, at Anders Langballe ville få en fratrædelsesgodtgørelse svarende til et vist antal måneders løn, men der fremgik ikke et beløb i kroner og øre.

Da journalisten fik udleveret oplysningerne, stod der til gengæld et konkret beløb på 445.000 kroner – og ikke noget om, hvor mange måneders løn det svarede til. Journalisten fik heller ikke udleveret den egentlige aftale.

Samtidig afviste ministeriet at oplyse journalisten om, om fratrædelsesgodtgørelsen svarede til fem måneders løn, selv om det altså fremgik af den oprindelige aftaletekst.

Får kritik på flere punkter
Og det går altså ikke at bytte rundt på tingene, når man skal udlevere oplysninger, understreger Ombudsmanden:

”Når man ekstraherer – altså uddrager – de oplysninger i et dokument, der er omfattet af retten til aktindsigt, skal man holde sig til den tekst, der fremgår af dokumentet. Man kan ikke omskrive eller erstatte teksten med andre oplysninger, som man hellere vil udlevere,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, i en pressemeddelelse.

Det er dog ikke Ombudsmandens eneste kritik.

Der bliver også rejst kritik af, at Uddannelses- og Forskningsministeriet havde afgrænset anmodningen om aktindsigt for snævert i første omgang og afslog at give aktindsigt i aftalen. Det på trods af, at aftalen indeholdt oplysninger om løn, som er omfattet af reglerne om aktindsigt.

I det hele taget mener han, at ministeriets behandling af sagen har båret præg af væsentlige fejl, og vil have ministeriet til at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse.

Rettet den 21/8-2024 kl. 14:47: Det fremgik tidligere, at journalisten fik udleveret et dokument, hvilket ikke er tilfældet. Journalisten fik oplyst fra ministeriet, at beløbet i fratrædelsesaftalen lød på 445.000 kroner.


Hilsen Peter

[phhmw]

... som selv ønsker at forlade politik, før eller ved et valg?

Dragør kommune:

3. marts 2021 meddelte Bidstrup, at han ville stoppe som borgmester pr. 1. juni samme år for at tiltræde som formand for fagforeningen Krifa.

Aftrædelsesvederlag 775.000 kr udover ???? plus andre udbetalte vederlag?

EKSEMPEL.

Flere politiker i denne tidslomme, ønsker frivilligt at forlader deres poster:

Når krydset skal sættes ved næste kommunalvalg 18. november 2025, vil flere markante borgmestre ikke være at finde på stemmesedlen.

Seks Venstre-borgmestre, tre socialdemokrater og en SF'er giver kæderne videre, når kalenderen siger 2026.

Få overblik over de siddende borgmestre, der ikke genopstiller, her:

https://www.altinget.dk/artikel/de-h...rce=nyhedsbrev

SPØRGSMÅL.

Hvem udformer regler om aftrædelsesvederlag?

Hvor kan man læse om disse regler.?

Hvor store er disse aftrædelsesvederlag?

Hvem får aftrædelsesvederlag?

Hvem får ikke aftrædelsesvederlag?

Hilsen Peter

[phhmw]

ATP holder kortene tæt til kroppen: Vil ikke oplyse om bonusser i omstridt kapitalfond

ATP ønsker ikke at oplyse om aflønninger, når deres kapitalfond forvalter danskernes midler. Den melding kommer efter årevis med kritik af en bonusordning i pensionskæmpen.

https://www.berlingske.dk/virksomhed...-om-bonusser-i

Igen og igen er kritikken haglet ned over pensionskæmpen ATP, der forvalter danskernes tvungne pensionsordning.

ATP står for Arbejdsmarkedets Tillægspension, som alle lønmodtagere er tvunget til at indbetale til.

Og stod det til ATP, skal danskerne ikke vide, hvad partnerne i to af ATPs kapitalfonde får i bonus, når fondene forvalter danskernes penge.

Det skriver Børsen og tilføjer, at Mikkel Svenstrup ikke ønsker at stille op til interview.

Han er investeringsdirektør i ATP og bestyrelsesformand i kapitalfonden ATP PEP og har i stedet sendt en skriftlig kommentar.

»En forudsætning for at ATP PEP kan skaffe medlemmerne i ATP de bedste afkast, er, at PEP kan drive forretning på vilkår svarende til dem, det øvrige kapitalfondsmarked er underlagt. Derfor oplyser vi ikke om en række fortrolige og konkurrencerelaterede forhold,« lyder det fra Mikkel Svenstrup ifølge Børsen.

Meldingen fra investeringsdirektøren kommer i kølvandet på Børsens nyhed tidligere på sommeren om, at den danske erhvervsmand og milliardær Henrik Lind har fået et større afkast ved at købe sig ind i en af ATPs kapitalfonde, end danskerne, der har obligatoriske ordninger i ATP, har fået i en tvillingefond.

Gyldne lønpakker fik kritik

De mange milliarder kroner, som danskerne betaler til ATP hvert år, investerer pensionskæmpen med det formål at skabe et afkast, som danskerne kan få tilbage, når de en dag lukker døren til arbejdsmarkedet bag sig og går på pension.

Men de seneste par år har det været til stor debat, om det bliver gjort på den bedst mulige måde. Her er ATP blevet kritiseret for at udhule danskernes penge i årevis.

Og i 2020 beskrev Berlingske i en række artikler de lukrative bonusforhold i ATPs egen kapitalfond ved navn ATP PEP, hvis forretning består i at investere i andre fonde og virksomheder.

Der var heftig kritik af både løn- og bonusforhold. Baggrunden var, at en lille håndfuld partnere havde opbygget store formuer via et udskældt bonusprogram.

Partnere kunne nemlig høste op mod en halv milliard kroner i bonus. Kritikken blev efterfulgt af, at der blev indført et bonusloft.

Men samtidig blev der åbnet en dør for, at teamet kunne gå ind på det kommercielle marked. Men ATP har tidligere afvist over for Børsen, at selskabet har solgt billigt ud af danskernes midler for at tilgodese investorer.


Hilsen Peter

[phhmw]

Formand for Region Sjælland Heino Knudsen (S) trækker sig for at blive administrerende direktør for forbundet DanskHåndbold.

En hændelse, som er set en del gange.

https://www.berlingske.dk/politik/re...dbolddirektoer

Vi siger stort tillykke med det nye direktørjob.

Mange gange har vi set politikere, kommunale, regionale embedsmænd, borgmestre, samt folketingsmedlemmer forlader deres poster, af forskellige årsager, som alle sikkert er lovlige og acceptable. Selv når en toppolitiker eller direktør, kommunalt som regionalt forlader posten som nærmest er en bortvisning af forskellige lidet årsager og forklaringer

SPØRGSMÅL #1.:

I dette tilfælde bør offentligheden kende til, hvis der udbetales aftrædelsesgodtgørelser og i hvilken størrelse.

Hvor kan offentligheden få kendskab til disse lukrative aftaler, hvor der udbetales millionbeløb?

Hvem aftaler disse regler?

SPØRGSMÅL #2

Staten skal fyre 1000 medarbejdere,

https://www.dr.dk/nyheder/politik/wa...mt-uambitioest

Hvilke aftrædelsesgodtgørelser modtager disse 1000 medarbejdere?

Hilsen Peter

[phhmw]

Direktør i region forsvandt pludseligt: Scorede gyldent håndtryk på 1.8 million kroner

12. september 2024 Lars Bjørknæs

https://journalista.dk/direktoer-i-r...BvAkie9XARs0ag

Kort tid efter at Anette Sloth forlod Region Nordjylland som dets psykiatridirektør, kunne hun sætte sig til rette i en anden chefstilling – og en stort gyldent håndtryk ind på bankkontoen betalt af skatteyderne.

I begyndelsen af maj 2023, var der pludselig en tom stol hos topledelsen i Region Nordjylland. Vel og mærke dén, der de forudgående 7 år var besat af Anette Sloth, mens hun havde rang af direktør for psykiatrien i det nordjyske.

Hvad der præcist var årsagen til afskeden med Anette Sloth, er dog ikke noget, som hverken hende selv eller Region Nordjylland har haft den store lyst til at melde ud om. På samme måde som parterne heller ikke har haft den store lyst til at fortælle offentligheden, hvad skatteyderne betalte i gyldent håndtryk til Anette Sloth for at forlade stillingen.

Forhold der i stedet fremgår af aktindsigter opnået af Journalista.dk hos Region Nordjylland.

Her i oplyser regionen, at det i alt kostede skatteyderne lige under 1.8 millioner kroner at tage afsked med Anette Sloth :

– Der er udbetalt 12 måneders fratrædelsesgodtgørelse i henhold til § 5 i Rammeaftale om kontraktansættelse samt godtgørelse svarende til en månedsløn i henhold til funktionærlovens § 2a, idet medarbejderen havde været ansat i mere end 12 år på fratrædelsestidspunktet. Godtgørelserne udgør i alt kr. 1.787.173,57. Aftalen er indgået i maj 2023.

For den nu tidligere psykiatridirektør, må fratrædelsesaftalen anses for at være ekstra givtig. Det skyldes at hun allerede få måneder efter afskeden med Region Nordjylland, tiltrådte en chefstilling hos den nordjyske uddannelsesinstitution UCN.



Andre artikler om gyldne håndtryk indenfor det offentlige

2.200.000 kr

Kommunal havn med milliardgæld fyrer direktøren: Giver ham gyldent håndtryk på 2.2 milliner kroner
https://journalista.dk/kommunal-havn...oogle_vignette

2.900.000 kr

Kommunaldirektør fyret efter 3 år : Scorer gyldent håndtryk på 2.9 millioner
https://journalista.dk/kommunaldirek...oogle_vignette

2.200.000 kr

Gyldent håndtryk på 2.2 millioner kroner til færgechef – der ragede uklar med borgmester
https://journalista.dk/gyldent-haand...ed-borgmester/

550.000 kr

Kontorchef fik gyldent håndtryk på 550.000 kroner – fortsatte bagefter i samme job

900.000 kr

Leder af landsbyskole fik gyldent håndtryk på 900.000 kroner efter 1 års ansættelse
https://journalista.dk/leder-af-land...oogle_vignette

775.000 kr

Dragørs borgmester efter egen opsigelse og tiltæder direktør job

2.400.000 kr

Dragørs Velfærdsdirektør, hvor politikerne ønskede anden profil trods meget afholdt direktør

Hilsen Peter

[phhmw]

S og V lagde op til opstramning: Intet er sket i tre år, og siden har mange borgmestre fået dobbeltløn

Tidligere borgmestre modtager stadig løn fra flere kasser på samme tid.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/s-...iden-har-mange

AF
Morten Henriksen
Anders Byskov Svendsen
Mette Pabst
Rasmus Lindegård Hansen
I DAG KL. 06:57

https://www.dr.dk/nyheder/politik/s-...iden-har-mange

Selvom både Socialdemokratiet og Venstre for tre år siden lagde op til at ændre reglerne for borgmestres dobbeltløn, er ingenting sket.

Og siden har adskillige borgmestre over hele landet modtaget dobbeltløn, viser en gennemgang som DR har lavet af de borgmesterskift, der har været siden 2021.
Alene i år er flere borgmestre frivilligt stoppet på rådhuset i utide for at begynde i et nyt job uden for politik - og har dermed modtaget løn fra flere kasser på samme tid.

Den manglende handling fra Socialdemokratiet og Venstre giver anledning til kritik af de to regeringspartier.

Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, mener, det kan få store konsekvenser.

- Vi lever i en tid, hvor der er rigtig mange, som begynder at miste tilliden til det politiske system og har en opfattelse af, at politikere lige har en ekstra smutvej, som andre mennesker ikke har.

- Det dur ikke, og derfor synes jeg, at Socialdemokratiet og Venstre skulle leve op til det, som de lovede, og selvfølgelig sørge for, at man ikke skal have dobbeltløn, hvis man har været borgmester, siger Morten Messerschmidt.

Også SF's gruppeformand, Jacob Mark, klandrer de to regeringspartier for ikke at følge deres egne ord op med handling.

- Det tager jo et øjeblik at ændre på de her regler. Så jeg forstår det ikke og synes også, at det er på tide at få det ændret, siger Jacob Mark.

Dobbeltløn i Dobbelt A

Når borgmestre stopper i jobbet, kan de typisk få et eftervederlag svarende til seks eller 12 måneders borgmesterløn alt efter hvor mange år, de har været borgmester.

I kroner og øre er det typisk mellem 500.000 og lidt over en million kroner, som de får i det første halve til hele år, efter de er fratrådt.

Men samtidig kan de have indtægter fra et nyt fuldtidsjob, bestyrelsesposter, fortsat plads i byrådet og andet. Og de indtægter bliver ikke modregnet i eftervederlaget.

Det gælder eksempelvis Aalborgs tidligere socialdemokratiske borgmester Thomas Kastrup-Larsen. Den 31. maj sidste år skiftede han borgmesterposten ud med en direktørstilling på professionshøjskolen UCN.

Dermed fik Thomas Kastrup-Larsen dobbeltløn i form af et eftervederlag på 1,3 millioner kroner samt løn fra det nye job på UCN på 1,1 millioner kroner om året.

Altså en samlet dobbeltløn på i alt 2,4 millioner kroner over et år.

Et andet eksempel er Ringsteds tidligere borgmester Henrik Hvidesten (V). Han besluttede ligeledes at stoppe som borgmester midt i den nuværende valgperiode.

Efter anklager om upassende adfærd fra kvindelige byrådspolitikere trak Venstre-borgmesteren sig i utide i starten af i år. Med sig ud af rådhuset kunne han tage et eftervederlag på godt en million kroner. Under tre måneder senere begyndte han i et nyt job i firmaet DLR Kredit til en ukendt løn.

Hverken Thomas Kastrup-Larsen eller Henrik Hvidesten har ønsket at stille op til interview.

- Sådan er reglerne
Fredericias tidligere borgmester Steen Wrist (S) vil til gengæld gerne stille op til interview.

I april i år besluttede han at stoppe som borgmester midt i valgperioden – og allerede et par uger senere startede han i nyt job som forstander på en kursusejendom i Vestjylland.

Med sig fra rådhuset i Fredericia fik han cirka 575.000 kroner i eftervederlag, og med lønnen fra sit nye job modtager han i øjeblikket dobbeltløn.

- Jeg forstår godt, hvis folk ser undrende på det, og borgmestre får jo også en forholdsvis høj løn. Men det er nu engang sådan, at reglerne er for eftervederlag, siger Steen Wrist.

Den tidligere borgmester understreger dog, at han personligt finder dobbeltlønnen helt rimelig.

Han mener derfor ikke, at det vil være en god idé at indføre regler imod dobbeltløn, så lønnen fra det nye job bliver modregnet i eftervederlaget, selv om man som tidligere borgmester får nyt job, kort efter man har forladt rådhuset.

- Så kan man jo ende i den situation, hvor folk holder op med at lave noget, i tiden efter de har været borgmester. På den måde, som det er skruet sammen i dag, er der ikke nogen, der spekulerer i det, siger Steen Wrist.

Så sent som i sidste uge meddelte socialdemokraten Heino Knudsen pludselig, at han til efteråret ønsker at stoppe i utide som regionsformand på Sjælland for at skifte til en stilling som direktør i DanskHåndbold.

Han stopper den 24. september i Region Sjælland og begynder 1. oktober i DanskHåndbold til en ukendt løn. Med sig fra de offentlige kasser får han et eftervederlag på 1,14 millioner kroner.
Heino Knudsen ønsker ikke at stille op til interview, men i en sms til DR skriver han:
- Folketinget fastsætter vederlag for borgmestre og regionsrådsformænd. De regler følger jeg. Havde de været anderledes, så jeg havde jeg også fulgt dem.

Skal reglerne ændres, så bør Folketinget få det gjort
.
Carl Holst skabte ændring

Tilbage i 2021 var der også flere eksempler fremme med borgmestre, der gik direkte fra borgmesterkontoret og ud i et direktørjob med det lovbestemte eftervederlag i hånden.

Det gjaldt eksempelvis Winni Grosbøll (S), der ved udgangen af 2020 stoppede som borgmester på Bornholm for at blive direktør for Friluftsrådet.
Udover lønnen fra det nye direktørjob fik hun i 2021 knap en million kroner i eftervederlag. Helt uden modregning, som reglerne altså var både dengang og i dag.

Men sådan er reglerne ikke i alle tilfælde, når en politiker skifter job.
Hvis man som borgmester bliver valgt til Folketinget eller bliver udnævnt til minister, får man nemlig ikke en krone i eftervederlag.

Derfor fik Sophie Hæstorp Andersen (S) ikke noget eftervederlag, da hun for nylig forlod overborgmesterposten i København for at blive social- og boligminister.
Den stramning kom efter en hed politisk debat i 2015, hvor Carl Holst (V) gik fra formandsposten i Region Syd til forsvarsministerposten - og var berettiget til både eftervederlag og ministerløn.

Lovstramningen, som dermed afskaffede dobbeltlønnen for nogle borgmestre, gjaldt altså for kun dem, der blev folketingsmedlem eller minister - men derimod ikke for borgmestre, der blev direktør på for eksempel en offentlig uddannelsesinstitution som i tilfældet Thomas Kastrup-Larsen.

I forbindelse med en debat i Folketinget om dobbeltløn til borgmestre lovede daværende indenrigsminister i 2021 Kaare Dybvad Bek (S) at indkalde til politiske forhandlinger med henblik på at justere reglerne.

- Det kan virke ulogisk, at en borgmester og en regionsrådsformand kan beholde sit eftervederlag, hvis den pågældende går direkte ud i et vellønnet direktørjob. Det gælder især, hvis man ser eftervederlaget isoleret som et økonomisk sikkerhedsnet, sagde Kaare Dybvad Bek som dog tilføjede, at man ikke kan se på eftervederlaget isoleret.

V var klar på opstramning
Endnu mere klar i mælet var den nuværende regeringsmakker Venstre.

- Vi er klar til at lave en opstramning. Det synes vi vil give god mening, sagde Venstres daværende gruppeformand, Karsten Lauritzen, til Altinget i 2021.
Kort efter var der møde om sagen på Kaare Dybvad Beks ministerkontor. Her var det kommunalordfører Anni Mathiesen, der repræsenterede Venstre.

- Det har været en diskussion om det har været fair, at nogen er gået direkte videre i et nyt job og har taget et års lønninger med sig. Og det vil vi have ryddet op i og set på, om der bør ske en modregning, sagde Anni Mathiesen dengang til Altinget om baggrunden for, at Venstre nu var klar til at ændre på reglerne.
Kaare Dybvad Bek, der i dag er udlændingeminister, ønsker ikke at stille op til interview og svare på, hvorfor han alligevel ikke ændrede reglerne for dobbeltløn, da han var ansvarlig minister på området.

Samme tavshed møder man hos Socialdemokratiets kommunalordfører, Birgitte Vind. Hun henviser til Venstres indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), der er ansvarlig for området i dag.

Venstres Sophie Løhde har som indenrigsminister i dag ansvaret for reglerne om eftervederlag til borgmestre. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)
DR havde aftalt et interview med Sophie Løhde om, hvorfor hun ikke har fulgt op på de løfter, som Venstre kom med i 2021. Men det aflyste hun, og sendte i stedet et skriftligt citat på mail via sin presseafdeling.
Her udtaler hun:

- Jeg har ikke været opmærksom på problemstillingen, siden jeg tiltrådte som indenrigs- og sundhedsminister, men jeg vil nu se nærmere på sagen, så vi i regeringen kan tage stilling og forholde os til spørgsmålet.

Hvad er eftervederlag?

Eftervederlag er en pose penge, som politikere får, når de stopper. Det kaldes også et gyldent håndtryk, da udbetalingen falder, når politikerne siger farvel.

Eftervederlaget afhænger af, hvor længe en politiker har siddet i embedet.

En borgmester eller regionsrådsformand får 1,5 måneders eftervederlag for hvert år på posten. Det maksimale eftervederlag er dog på 12 måneders løn. Det gives altså efter otte år svarende til to valgperioder.

En regionsrådsformand eller borgmester får ikke eftervederlag, hvis politikeren går til et nyt fuldtidsjob som politiker, for eksempel folketingsmedlem, minister, borgmester eller regionsrådformand.

En regionsrådsformand eller borgmester, der skifter til et andet job, kan derimod både få løn og eftervederlag på samme tid. Det kaldes dobbeltløn.

Et folketingsmedlem, der stopper, får et eftervederlag på mellem seks og 24 måneder. Periode afhænger af, hvor længe medlemmet har siddet i Folketinget.

I det første år kan et tidligere folketingsmedlem tjene 160.484 kroner ved siden af eftervederlag. Alle indtægter over det beløb bliver modregnet i eftervederlaget.

Hilsen Peter

Bilag

KL`s "Komponent" står klar til at hjælpe borgmestrene

Nyt samarbejde skal hjælpe eksborgmestre videre i karrieren

https://www.komponent.dk/politik/sam...dere-karrieren

Nyt samarbejde mellem Komponent og AS3 Executive tilbyder tidligere borgmestre hjælp til at oversætte politisk håndværk til ledelseskompetencer og faglige ambitioner, som kan bringes i spil i en ny karriere.

37 tidligere borgmestre (og en række rådmænd) stod ved årsskiftet uden job efter at lige så mange nye borgmestre overtog ledelsen af landets kommunalbestyrelser. Mens nogle borgmestre kan se frem til pension og mere tid med ægtefælle og børnebørn, skal andre nu til at se sig om efter en ny karriere eller et nyt hverv at kaste sin tid og energi i.

Som tidligere borgmester har man indsigt i den kommunale sektor og rationalerne bag kommunernes opgaver, beslutningsprocesser og arbejdsgange. Man har erfaring med strategisk ledelse i store organisationer, og man er vant til at stå på mål for sin egen og sin organisations beslutninger. Og sidst men ikke mindst har man et stærkt netværk både lokalt, regionalt og ofte også nationalt. Det er gode kort at have på hånden, når man planlægger næste skridt i karrieren.

Men det kan være en svær nød at knække alene. Derfor har Komponent og AS3 Executive indgået et samarbejde om at tilbyde rådgivning til tidligere borgmestre, som er klar til næste skridt i deres karriere.

- Overgangen fra folkevalgt til en ny karriere kan være svær, og nogle borgmestre efterspørger hjælp til at oversætte erfaringer fra det politisk lederskab til en ny karriere. Spørgsmål som 'hvad er mine ledelseskompetencer?', 'hvilke faglige ambitioner har jeg?' og 'hvordan skal mit arbejdsliv uden for kommunalbestyrelsen se ud?' er helt naturlige spørgsmål at stå med som tidligere borgmester, og derfor er vi glade for, at vi sammen med AS3 Executive kan tilbyde et forløb, der hjælper dem videre, siger Kalle Syberg Kjær, centerchef i Komponent.

I forløbet parres tidligere borgmestre med erfarne karriererådgivere, som hjælper med at finde svar på vigtige spørgsmål som:

Hvad er mine vigtigste succeshistorier og resultater?
Hvilke kompetencer kan jeg bringe i spil som topleder?
Hvordan styrker og dyrker jeg mit netværk?
Hvordan kan mine personlige værdier og mit personlige blive en styrke i en kommende karriere?
Hvilke ønsker har jeg til balancen mellem arbejds- og fritidsliv?
Hvad motiverer mig, og hvor finder jeg arbejdsglæde?
Rådgivningsforløbet hjælper tidligere borgmestre til at lægge en strategi for et videre karriereforløb, uanset om det er i den offentlige eller private sektor, ved start af egen virksomhed eller i bestyrelser og rådgivningsorganer.

- Opsigelser og karriereskifte er et vilkår, når man arbejder med topledelse. Det gælder i høj grad også borgmestre, som først har valgt én karriere fra for at starte en ny i politik, og som efter et magtskifte igen står over for et karriereskifte. Blandt vores rådgivere er flere topledere, som har prøvet både frivillige og ufrivillige karriereskift. De kender både den politiske arena og den nye spillebane, kandidaten skal til at begå sig på. Derfor kan de hjælpe med at identificere og dyrke de faglige og personlige kvalifikationer, som til sammen udgør kandidatens markedsværdi, siger Jens Lunn, Managing Director hos AS3 Executive.

Forløbet består af personlig og fortrolig sparring, personlige profiltests, adgang til relevante netværk og netværksgrupper, mulighed for at deltage i temaworkshops samt adgang til advokat, revisor og erhvervspsykolog.

Kom godt videre som tidligere borgmester
https://www.komponent.dk/politik/god...ere-borgmester

Du kan vælge mellem to forløbs-pakker:

Fuld pakke

Dækker ubegrænset antal møder med rådgiver i en ubegrænset periode, indtil man er i nyt job/ny position.

Adgang til workshops, netværk, headhunter, kontakter, personlige test, erhvervspsykolog, revisor, advokat.

Lille pakke

Dækker ubegrænset antal møder med rådgiver i 5 måneder.

SPØRGSMÅL.

Hvem betaler disse forløb? S.U.