Flytte til ny kommune. 2024. Frygten for at miste sin hjælp, når man flytter kommune

[phhmw]

https://muskelsvindfonden.dk/artikle...0ZQ1G_KVwEc_ew

Frygten for at miste sin hjælp, når man flytter kommune, fylder enormt i bevidstheden hos mange mennesker med handicap.

Et nyt svar fra Ankestyrelsen betyder, at man kan flytte med lidt mere ro i maven.

I Muskelsvindfonden har vi gennem årene set mange sager, hvor medlemmer flytter kommune, og i den forbindelse pludselig får frataget eller reduceret den hjælp, som man tog med sig fra sin tidligere kommune. Eksempelvis skrev vi sidste år om Noah Moyes, som fik frataget sin BPA-ordning, blot fordi han flyttede fra Herning Kommune til Aarhus Kommune.

Men i et nyt og usædvanligt tydeligt svar fra Ankestyrelsen, som vi har fået i forbindelse med en konkret sag hos et medlem, understreger styrelsen, at de særligt skærpede krav der stilles til kommunernes begrundelser, når de har i sinde at fratage eller reducere en allerede bevilget hjælp, også gælder, når en borger flytter fra en kommune til en anden.

Det er et vigtigt svar, fordi vi har set flere eksempler på kommuner, der ikke mener, at de er forpligtet til at leve op til det skærpede begrundelseskrav, fordi det ikke er dem, men derimod tidligere kommune, der har truffet den seneste afgørelse om den konkrete hjælp.

Skærpet begrundelseskrav gælder også ved flytning

Når en kommune træffer afgørelse om at nedsætte eller helt fratage en hjælp, som man ellers tidligere har modtaget, stilles der større krav til kommunes begrundelse. Det kaldes et skærpet/udvidet begrundelseskrav og gælder, når man som borger kan have en særlig forventning om en bestemt retsstilling.

I praksis betyder det, at i de situationer, hvor hjælpen til en borger beskæres, uden at borgerens livssituation og helbredsmæssige tilstand har ændret sig, stilles der krav til kommunen om, at begrundelsen – foruden at leve op til de krav, der følger af den almindelige begrundelsespligt – også skal indeholde en redegørelse for årsagen til, at kommunen trods en uændret livssituation og helbredsmæssig tilstand har fundet grundlag for at ændre sin vurdering i forhold til den seneste afgørelse. Og herunder beskrive, hvilke faktiske omstændigheder og oplysninger, der har været udslagsgivende for kommunens ændrede vurdering.

Med andre ord er det altså ikke tilstrækkeligt blot at begrunde, hvordan og hvorfor kommunen er kommet frem til den nuværende hjælp. Kommunen skal ligeledes redegøre for, hvordan man – i modsætning til tidligere – er kommet frem til, at der er et mindre behov for hjælp, end der ellers tidligere er blevet vurderet.

Det skærpede begrundelseskrav er beskrevet og fastslået i Folketingets Ombudsmands udtalelse nr. 2011 16-1 https://www.retsinformation.dk/eli/fob/2011/1601 og https://www.ombudsmanden.dk/find-vid...2011/2011-16-1 og Ankestyrelsens principmeddelelse 93-12. https://ast.dk/afgorelser/principafg...d-fc460f0fbed7 "Gældende"

Kommuner forsøgte at undgå kravet

En sådan grundig faglig begrundelse er ofte udfordrende for kommunerne rent faktisk at levere. Derfor gør kommunerne sig ofte ganske umage for at forsøge at omgå det skærpede begrundelseskrav. Det har Muskelsvindfonden eksempelvis set i situationer, hvor borgeren er flyttet kommune. Her mener nogle kommuner ikke, at de er forpligtet til at overholde kravet om det skærpede begrundelseskrav, fordi det ikke er dem, der har truffet den seneste afgørelse.

I forbindelse med en konkret ankesag hos et af vores medlemmer, hvor pågældende kommune anvendte præcis denne argumentation, bad vi Ankestyrelsen om at forholde sig konkret til dette, og hvorvidt de er enige med Muskelsvindfonden i, at det skærpede begrundelseskrav gælder, uagtet om man som borger er flyttet fra en kommune til en anden, og det derfor er tidligere kommune, der senest har truffet afgørelse.

Ankestyrelsen enig med Muskelsvindfonden

Ankestyrelsen er heldigvis fuldstændig enig med Muskelsvindfonden. I en skrivelse af 30. maj 2024, som i sin helhed kan læses her, bekræfter styrelsen overfor Muskelsvindfonden, at en kommune ikke kan se bort fra kravet om den skærpede begrundelsespligt, blot fordi det er tidligere bopælskommune, der har truffet den seneste afgørelse.

Således udtaler styrelsen meget klart i skrivelsen til Muskelsvindfonden, at ”Ankestyrelsen kan oplyse, at det er styrelsens opfattelse, at det udvidede begrundelseskrav også gælder i de beskrevne situationer, hvor en borger er tilflytter i en kommune, og det derfor er en anden kommune, der har truffet afgørelsen om bevilling af en BPA-ordning”.

Så står man i en lignende situation, kan man altså med ro i maven kræve af kommunen, at de lever op til kravet om det skærpede begrundelseskrav.

At der fortsat slet ikke burde træffes nye afgørelser, når man flytter, er en helt anden sag.

Hilsen Peter

Bilag

DUKH
https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...-anden-kommune

som ligger her:

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksisnyt

[phhmw]

https://www.ft.dk/samling/20171/almd...62/1840610.pdf

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har den 28. november 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 94 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 94:
Hvilket ansvar og hvilken pligt har en borgmester og en kommunalbestyrelse – herunder det pågældende udvalg – til at reagere, når de bliver orienteret om lovovertrædelser i en forvaltning?

Svar:
1. Efter § 2, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse styres kommunernes anliggender af kommunalbestyrelser.

Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen er kom- munens øverste myndighed og har det overordnede ansvar for hele den kommunale virksomhed.

Bestemmelsen indebærer også, at kommunalbestyrelsen er kompetent til at træffe afgørelser i alle sager, som vedrører kommunen. Der er ikke andre kommu- nale organer, som har kompetence til at efterprøve kommunalbestyrelsens beslutnin- ger. At kommunalbestyrelsen har ansvaret for hele kommunens virksomhed, betyder videre, at kommunalbestyrelsen har pligt til at drage omsorg for og føre tilsyn med, at forvaltningen og dennes øverste leder, borgmesteren, fungerer tilfredsstillende.

Kommunalbestyrelsens ansvar omfatter dog ikke virksomhed, som ved sektorlovgivningen er henlagt til andre organers selvstændige varetagelse. Dette gælder også, selv om de pågældende organer er nedsat på kommunalt plan og eventuelt sekretari- atsbetjenes af den kommunale forvaltning. Eksempler på sådanne organer er de efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område nedsatte børn- og un- geudvalg, valgbestyrelser nedsat efter folketingsvalgloven og huslejenævn.

Kommunalbestyrelsens ansvar for hele den kommunale virksomhed sammenholdt med kommunalbestyrelsens generelle pligt til at overholde lovgivningen indebærer, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at sikre, at ulovligheden bringes til ophør, hvis kommunalbestyrelsen får viden om en lovovertrædelse i forvaltningen. Hvis kommu- nalbestyrelsen bliver bekendt med en mulig lovovertrædelse i forvaltningen, vil kom- munalbestyrelsen i en række tilfælde være forpligtet til at afdække forholdet med hen- blik på at sikre, at en eventuel ulovlighed bringes til ophør. En løst begrundet mistanke vil dog ikke udeløse en reaktionspligt.

2. De stående udvalg i kommunerne skal efter § 17, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse varetage den umiddelbare forvaltning af de kommunale opgaver, der er henlagt til dem. Herved forstås, at udvalgene er berettigede til at afgøre alle sædvanlige, løbende sager inden for udvalgets sagsområde, medmindre andet følger af lovgivnin- gen eller af kommunalbestyrelsens beslutninger, og at kommunalbestyrelsens beslut- ninger som altovervejende hovedregel skal forberedes ved udvalgsbehandling. Udvalgene bestyrer således de anliggender, der er underlagt dem inden for rammerne af
Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 28 24 00 [email protected]
det vedtagne årsbudget i forbindelse med kommunalbestyrelsens vedtagelser og i overensstemmelse med de reglementer m.v., der er udstedt af kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 21, stk. 1, 1. pkt. Udvalgene påser, at de bevilgede beløb ikke overskrides, og foretager gennem økonomiudvalget indstilling til kommunalbestyrelsen, hvis bevil- linger derudover anses for ønskelige eller fornødne, jf. lovens § 21, stk. 1, 2. pkt. De stående udvalg skal også fremkomme med bidrag til det udkast til årsbudget, som økonomiudvalget skal udarbejde, jf. nærmere lovens § 21, stk. 3.

I udvalgsstyrede kommuner skal der ud over et eller flere stående udvalg nedsættes et økonomiudvalg, jf. § 18, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Udvalget har ind- seende med de økonomiske og administrative forhold inden for samtlige kommunens administrationsområder, og udvalgets erklæring skal indhentes om enhver sag, der vedrører disse forhold, jf. lovens § 18, stk. 2. Økonomiudvalget varetager den umid- delbare forvaltning af anliggender, der vedrører kommunens kasse- og regnskabsvæ- sen og løn- og personaleforhold og forestår eller samordner kommunens planlægning, jf. lovens § 18, stk. 3 og 4.

Økonomiudvalget kan også tillægges den umiddelbare forvaltning af andre kommunale anliggender, jf. lovens § 18, stk. 5. Endvidere er det økonomiudvalget, der på grundlag af bidrag fra de stående udvalg efter lovens § 37 skal udarbejde det forslag til årsbudget, som kommunalbestyrelsen skal behandle.

Udvalgenes ansvar for den umiddelbare forvaltning og udvalgenes heraf afledte ind- sigt i de sagsområder, der hører under udvalgene, sammenholdt med udvalgenes generelle pligt til at overholde lovgivningen, indebærer, at hvis et udvalg får viden om en lovovertrædelse vedrørende den del af kommunens forvaltning, der henhører un- der udvalget, er udvalget forpligtet til at gøre det, der er nødvendigt for, at ulovlighe- den bringes til ophør. Udvalget kan således afdække forholdet og – inden for rammer- ne af sine beføjelser – foretage det fornødne med henblik på at sikre, at en eventuel ulovlighed bringes til ophør.

Alternativt må udvalget indbringe sagen for kommunalbe- styrelsen, der hermed får ansvaret for sagen. I den forbindelse vil det være naturligt, at udvalget indstiller til kommunalbestyrelsen, hvad der skal foretages i sagen. En løst begrundet mistanke vil ikke udeløse en reaktionspligt.

Økonomiudvalget har efter lov om kommunernes styrelse lovbestemte opgaver, som skal træffes af økonomiudvalget, og som ikke kan indbringes for kommunalbestyrel- sen. Dette indebærer, at et økonomiudvalg efter omstændighederne kan have en selvstændig pligt til at sikre, at ulovligheden bringes til ophør, hvis økonomiudvalget får viden om en lovovertrædelse i den del af forvaltningen, som vedrører udvalgets område. Hvis økonomiudvalget bliver bekendt med en mulig lovovertrædelse i den del af forvaltningen, som vedrører udvalgets område, vil udvalget i en række tilfælde være forpligtet til at afdække forholdet med henblik på at sikre, at en eventuel ulovlighed bringes til ophør. En løst begrundet mistanke vil dog ikke udeløse en reaktionspligt.
I andre tilfælde, hvor økonomiudvalget ikke har selvstændige lovbestemte opgaver, kan udvalget ligesom de stående udvalg afdække forholdet og – inden for rammerne af sine beføjelser – foretage det fornødne med henblik på at sikre, at en eventuel ulov- lighed bringes til ophør. Alternativt må økonomiudvalget ligesom de stående udvalg indbringe spørgsmålet for kommunalbestyrelsen, som kan tage stilling til, hvad der skal gøres. På den måde frigøres økonomiudvalget for ansvaret, som i stedet overgår til kommunalbestyrelsen.

3. Medlemmerne af kommunalbestyrelsen, herunder medlemmer af de stående ud- valg og økonomiudvalget, har del i den samlede kommunalbestyrelses pligt til at føre tilsyn med, at forvaltningen og dennes øverste leder, borgmesteren, fungerer tilfreds- stillende. Medlemmerne kan ifalde et ansvar, hvis de undlader at opfylde deres pligt til at føre det tilsyn.
Et ansvar kan komme på tale, hvis et kommunalbestyrelsesmedlem, herunder et ud- valgsmedlem, undlader at reagere på visse tilkendegivelser eller informationer udefra, som medlemmet har modtaget. Tilkendegivelser, der indgår i det kommunale tilsyns- og kontrolsystem, som f.eks. kritiske revisionsberetninger og udtalelser fra anke- og tilsynsmyndigheder m.v., vil altid udløse en reaktionspligt.

I andre tilfælde er det nød- vendigt at se på, i hvilket omfang medlemmet er i ond tro. Det kan f.eks. være relevant i forbindelse med henvendelser fra borgere.

Det er ikke muligt at fastsætte nogen udtømmende liste over, hvilke tilkendegivelser og informationer m.v. der kan udløse en reaktionspligt.

Et kommunalbestyrelsesmedlem, herunder et udvalgsmedlem, kan frigøre sig fra sit ansvar ved at rette henvendelse til borgmesteren eller den relevante udvalgsformand og henlede den pågældendes opmærksomhed på det problematiske eller mistænkeli- ge forhold. På den måde kan pligten til at foretage yderligere undersøgelser af sagen overføres til borgmesteren eller udvalgsformanden. Hvis tilkendegivelsen eller infor- mationen vedrører borgmesteren, kan medlemmet frigøre sig ved at rette henvendelse til viceborgmesteren. Hvis tilkendegivelsen eller informationen vedrører udvalgsfor- manden, kan medlemmet frigøre sig ved at rette henvendelse til borgmesteren.

Der henvises til betænkning nr. 996/1983 om ansvarsplacering og reaktionsmuligheder i kommunestyret side 32-38.

4. Borgmesteren er formand for kommunalbestyrelsen og for økonomiudvalget og har derfor ansvaret for mødeforberedelse og mødeledelse i disse fora. Endvidere er borgmesteren den øverste daglige leder af kommunens administration, jf. § 31, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.

Borgmesteren har i denne egenskab over for kommunalbestyrelsen ansvaret for, at alle formelle forhold vedrørende sagsekspeditionen er i orden, dvs. formelle spørgsmål vedrørende sagsbehandlingen og forvaltningens indretning.

Borgmesteren kan delegere sine ledelsesbeføjelser til (chefer i) forvaltningen.

Borgmesteren udøver efter bestemmelsen også bevillingskontrol. Hvis borgme- steren konstaterer, at en udgift er afholdt uden den fornødne bevillingsmæssige hjemmel, påhviler det således borgmesteren at forelægge spørgsmålet for kommunal- bestyrelsen. Herudover er borgmesteren tillagt nogle særlige muligheder for at sikre koordinering mellem udvalgene, jf. nærmere lovens § 31 a. Endvidere er borgmeste- ren ved § 31, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse tillagt beføjelse til på kommunal- bestyrelsens vegne at afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anled- ning til tvivl. Kommunalbestyrelsen skal senest på førstkommende ordinære møde orienteres om sådanne afgørelser, jf. lovens § 31, stk. 2.

Borgmesterhvervet indebærer således varetagelse af en lang række opgaver, bl.a. som formand for kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget og som øverste daglige leder af kommunens forvaltning. Mange af disse opgaver er borgmesteren forpligtet til at udføre, og en manglende eller mangelfuld udførelse kan derfor medføre et ansvar for borgmesteren.

Det kan ikke generelt siges, hvad der skal til for, at borgmesteren kan frigøre sig for et ansvar. Det afhænger af, hvilke pligter der er tale om. Borgmesteren bør dog forsøge at afhjælpe fejl og mangler ved at gøre brug af sine rettigheder over for forvaltningen og udvalgene. Hvis det ikke løser problemet, må borgmesteren indbringe spørgsmålet for økonomiudvalget eller eventuelt for kommunalbestyrelsen, som kan tage stilling til, hvad der skal gøres. På den måde frigøres borgmesteren for ansvaret, som i stedet overgår til økonomiudvalget eller kommunalbestyrelsen.

Der henvises til betænkning nr. 996/1983 om ansvarsplacering og reaktionsmulighe- der i kommunestyret side 39-45.
5. Hvervet som formand for et stående udvalg indebærer ligeledes varetagelse af en række forskellige opgaver, bl.a. forbereder, indkalder og leder formanden udvalgets møder, jf. lov om kommunernes styrelse § 22, stk. 1, og formanden er ved lovens §22, stk. 2, tillagt beføjelse til på udvalgets vegne at afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. I det omfang, at udvalgsformanden igennem sin virksomhed bliver opmærksom på forhold, som han mener, er i uoverensstemmel- se med de givne retningslinjer for sagernes ekspedition, er han forpligtet til at reagere herpå. Der kan også opstå en reaktionspligt som følge af et medlems henvendelse til formanden om et konkret forhold.

Det kan ikke generelt siges, hvad der skal til for, at formanden kan frigøre sig for et ansvar.

Det afhænger af, hvilke pligter der er tale om. Hvis det drejer sig om det fagli- ge indhold af sagerne, må formanden indbringe spørgsmålet for udvalget. Hvis det drejer sig om kritisabel adfærd hos personalet, må formanden indbringe spørgsmålet for borgmesteren. På den måde frigøres formanden for ansvaret, som i stedet overgår til udvalget eller borgmesteren.

Der henvises til betænkning nr. 996/1983 om ansvarsplacering og reaktionsmulighe- der i kommunestyret side 39-45.
6. Som led i det kommunale og regionale tilsyn fører Ankestyrelsen tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndighe- der, jf. nærmere lov om kommunernes styrelse § 48. Ankestyrelsens tilsynskompeten- ce omfatter al virksomhed i kommunen, der udøves af kommunalbestyrelsen eller på kommunalbestyrelsens vegne. Tilsynet omfatter således kommunalbestyrelsens og udvalgenes virksomhed som kommunale organer, men derimod ikke den virksomhed, der udøves af det enkelte medlem af kommunalbestyrelsen eller udvalget bortset fra de tilfælde, hvor borgmesteren eller udvalgsformanden handler på kommunalbestyrel- sens vegne.

Tilsynet omfatter derfor heller ikke borgmesterens funktion som øverste daglige leder af kommunens forvaltning, der udføres under ansvar over for kommu- nalbestyrelsen.

Ankestyrelsen kan ikke tage stilling til forhold, der kan behandles eller er blevet behandlet af en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, jf. lov om kommuner- nes styrelse § 48, stk. 3.

Ankestyrelsen er i de sager, hvor tilsynet er kompetent, i lov om kommunernes styrel- se §§ 50 a – 50 d tillagt forskellige sanktionsmuligheder, herunder tvangsbøder, som kan anvendes over for kommunalbestyrelser og kommunalbestyrelsesmedlemmer, der ikke overholder lovgivningen, eller – hvor den omhandlede beslutning eller sag ikke kan indbringes for kommunalbestyrelsen – over for kommunalbestyrelsens for- mand, økonomiudvalg eller stående udvalg.

Økonomi- og Indenrigsministeriet kan i sager, der er af principiel eller generel art eller har alvorlig karakter, beslutte at tage en tilsynssag, som Ankestyrelsen har behandlet, op til behandling, og kan udøve de samme sanktionsmuligheder over for kommuner- ne.

7. Et kommunalbestyrelsesmedlem, herunder et udvalgsmedlem, der som led i hver- vet forsætligt eller groft uagtsomt gør sig skyldig i grov pligtforsømmelse, kan efter § 61 i lov om kommunernes styrelse straffes med bøde. Bestemmelsen omfatter også de særlige pligter, der påhviler borgmesteren og formanden for et stående udvalg. Der vil formentlig kun i sjældne tilfælde foreligge en sådan grov pligttilsidesættelse i for- bindelse med kommunalbestyrelsens tilsyn med forvaltningen, idet medlemmernes pligter i henseende til at føre tilsyn og kontrol med den kommunale forvaltning ikke kan anses som særligt vidtgående.

Med venlig hilsen

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Hilsen Peter