Ankestyrelsen & Tilsynet

[phhmw]

https://www.ft.dk/samling/20231/almd...03/2896268.pdf

Socialudvalget

Til: Social- og boligministeren Dato: 16. august 2024

Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SOU alm. del

Spørgsmål 603
Vil ministeren redegøre for, om det er almindelig praksis at henvise til Ankestyrelsen for at “få sagen væk fra ministerens bord”?

Der henvises til SOU alm. del – bilag 282 (fortroligt).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Katrine Daugaard (LA).

Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].

På udvalgets vegne Nanna W. Gotfredsen formand

Vi afventer svaret fra ministeren

Hilsen Peter

Bilag.

https://www.ft.dk/samling/20231/almd.../282/index.htm

Relateret dokumenter


Titel
SOU, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 137: Spm. om kommentar til artiklen Kritisk situation i børn- og ungeafdelingen: Socialrådgivere kalder sagsbehandling ulovlig og imod barnets tarv 16.08.2024
https://www.ft.dk/samling/20231/almd.../137/index.htm

SOU, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 602: Spm. om og hvornår det er ministeren selv eller Ankestyrelsen, der har kompetencen til at rejse tilsynssager og besvarelse af udvalgsspørgsmål 16.08.2024
https://www.ft.dk/samling/20231/almd.../602/index.htm

SOU, Alm.del - 2023-24 - Spørgsmål 603: Spm. om det er almindelig praksis at henvise til Ankestyrelsen for at “få sagen væk fra ministerens bord 16.08.2024
https://www.ft.dk/samling/20231/almd.../603/index.htm

[phhmw]

Tilsynet skal vel ikke være besvare for ministerens modtagne kritiske spørgsmål.?

Tilsynet skal vel føre tilsyn med at alt er lovligt?

Der fornemmest at noget er galt.

Brev modtaget via aktindsigt:

Ankestyrelsen

Notat
*INTERNT*

Om: Ministerens svar på spm 137

J.nr.: 24-1779


Talt over telefonen med XXXX XXXX XXXXX - XX XX 11 85, specialkonsulent i udsatte Kontoret, SBÆM. den 9. februar, som følge af svar på spm. fra Karina Adsbøl.

Det fremgår af svaret, at ministeren har bedt Nordfyns Kommune om en redegørelse.

Vi undrer os over dette, da vi netop kontaktede ministeriet herom, og at vi den 17. januar har bedt om en redegørelse mhp. stillingtagen til, om der skal rejses en tilsynssag efter kommunestyrelseslovens § 48 a. LOK kan ikke forklare, hvad der er sket. De var ikke opmærksomme på, at vi havde oprettet en tilsynssag og hørt kommunen.


Jeg gjorde opmærksom på, at det er problematisk, at kommunen nu også får en henvendelse om samme spørgsmål ift. om ministeren ønsker at rejse en tilsynssag efter kommunestyrelseslovens § 63 a. Det betyder, at hvis ministeren mener, at der er grundlag for, så skal der udarbejdes en udtalelse om kommunens eventuelle ulovlige handlinger eller dispensationer, kan Ankestyrelsens tilsyn ikke komme med en udtalelse om de samme retlige spørgsmål.


Jeg foreslog, at ministeriet fremover overvejer i sådanne sager at kontakte os, ift om vi tager sagen op, og så kan ministeren henvise hertil. Dermed kommer sagen også væk fra ministerens bord.

Konkret ift. Nordfyn blev det aftalt, at ministeriet — da de har skrevet det i svaret til spm 137 - nu hører forvaltningen i Nordfyn K - og det er med en kortere frist end vores frist 2 maneder, om vi har givet til kommunalbestyrelsen. De kan herefter vælge at oversende det til os.

Vi har aftalt, at vi har tæt kontakt ift koordinering af de næste skridt samt kommunikation til omverdenen.


cdb,
den 9. februar 2024


NB! Vi havde i januar kontakt med XXX XXX/Handicap og hun ville viderebringe vores besked til Udsatte Kontoret — det er uklart, hvad der er gået galt i kommunikationen. Vi har ikke været involveret i Udsattes svar til Karina Adsbøl.

SPØRGSMÅL 137
https://www.ft.dk/samling/20231/almd.../137/index.htm

SVAR

https://www.ft.dk/samling/20231/almd...39/2822552.pdf

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.rigsrevisionen.dk/Media/...muligheder.pdf

Anmodning om undersøgelse af Ankestyrelsens tilsyn og anvendelse af sanktionsmuligheder

Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lov- givning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Det kan for eksempel være forvaltnings- og offentlighedsloven, kommunestyrelsesloven og de uskrevne grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse (kommunal- fuldmagtsreglerne). Det kan også være forskellig sektorlovgivning, herunder bl.a. serviceloven.

I Kommunestyrelsesloven fremgår det, at Ankestyrelsen har mandat til at ud- tale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser, ligesom Ankestyrelsen har mandat til at pålægger kommunalbestyrelserne sanktioner.

Baggrund
Folketingets socialudvalg har henvendt sig til Statsrevisorerne med henblik på jf. § 2, stk. 7, i lov om statsrevisorerne og folketingsbeslutning om Stats- revisorernes valg og virksomhed at få bistand til fremskaffelse af revisions- mæssige oplysninger.

Socialudvalget peger på, at der er flere eksempler på ulovlig administration i de danske kommuner. Socialudvalget er på den baggrund interesseret i, at det undersøges nærmere, om Ankestyrelsen sanktionerer og fører tilsyn med de kommuner, der har begået lovbrud. Socialudvalg har anmodet Statsrevi- sorerne om revisionsmæssig bistand til en undersøgelse af Ankestyrelsens tilsyn og anvendelse af sanktionsmuligheder.

Anmodning
Statsrevisorerne anmoder Rigsrevisionen om at undersøge Ankestyrelsen til- rettelæggelse og udførelse af tilsynet med kommunerne og regionerne på so- cialområdet, og om Ankestyrelsen udnytter de reaktionsmuligheder, som er givet i lovgivningen.

12. august 2024 J.nr.:24-000557-8

Statsrevisorerne anmoder Rigsrevisionen om at undersøge:

• Om Ankestyrelsen tilrettelægger og udfører et tilfredsstillende tilsyn med kommunerne og regionerne på socialområdet.

• Om Ankestyrelsen udnytter de reaktionsmuligheder, som er givet i lovgivningen på socialområdet.

• Hvor mange tilsynssager på socialområdet der hvert år fra 2017 til 2022 har været behandlet i tilsynet, samt en opgørelse over sager- nes udfald. Der ønskes herunder en opgørelse på typer af sager samt en belysning af, hvilke typer af sager, der har givet anledning til hvilke sanktioner.

phhmw

Vi kan oplyse, at via aktindsigt har Ankestyrelsens Tilsyn oplyst at der ikke er truet eller brugt sanktioner imod ulovligheder siden 2013

Vi, borgerne bliver kørt rundt i manegen igen og igen.

Vi har spurgt direltøren for Ankestyrelsen og vicedirektøren for Tilsynet om de er bevidste om, at der ikke er brugt sanktioner imod ulovligheder siden 2013.

Vi har ikke modtaget svar fra de 2 direktører.

https://www.altinget.dk/embedsvaerk/...r-verdensfjern

Ingeborg Gade: Ankestyrelsen må ikke blive for verdensfjern

INTERVIEW: Ankestyrelsen skal turde møde omverdenen, tale med kritikere og tænke kvalitet som mere end rigtige afgørelser. Det er nogle af fokuspunkterne for styrelsens nye direktør, Ingeborg Gade.

https://www.denoffentlige.dk/interes...med-kommunerne

Vi er på en fælles mission med kommunerne

Respekt for hinandens arbejde og dialog mellem Ankestyrelsen og kommunerne er den eneste vej frem i en fælles mission: at sikre flere korrekte afgørelser i første instans, mener Ingeborg Gade, direktør i Ankestyrelsen.

”Der er stadig alt for mange fejl i kommunernes sagsbehandling på socialområdet, det viser de nye Danmarkskort”, lød overskriften på Børne- og Socialministeriets hjemmeside den 17. april i år.

Og samme dag på dr.dk: ”Kommuner laver mange fejl i sager med handicappede børn. Familier har ret til støtte til deres handicappede barn. Men på grund af fejl i kommunerne, får de ikke altid hjælpen”. Historierne bygger på den såkaldte ’tørresnor’ eller Danmarkskort, som børne- og socialminister Mai Mercado har indført for at synliggøre kommunernes praksis – eller mere direkte: fejl – i sagsbehandlingen. Danmarkskortet bygger på tal fra Ankestyrelsens opgørelser af, hvor mange sager de stadfæster, omgør og hjemviser, når borgerne klager over kommunernes afgørelser..

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.facebook.com/photo?fbid=...27557183327699

Ankestyrelsen erkender ikke at når borgerne søger førtidspension, på det foreliggende grundlag iht § 17 stk.2 er de 3 måneders lovpligtige 3 mdr. ikke gyldig.

Læs også bilag 3 stk i linket.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.facebook.com/martin.waev...eply&ref=notif

Elizabeth Trøstrup Christensen

INDENRIGSMINISTERIET kan give TVANGSBØDER til medlemmerne af ANKESTYRELSENS TILSYN, der IKKE bruger SANKTIONSMULIGHEDERNE = truer med eller giver TVANGSBØDER til KOMMUNALBESTYRELSENs medlemmer der ikke stopper LOVBRUD i kommunen.

Kommunerne overholder fx. ikke lovgivning om forsyningspligt.

I dag artiklen på TV2 om Københavns Kommunes ulovlige venteliste til botilbud gennem 7 år.

Ankestyrelsens Tilsyn har vidst det siden marts 2022, og vil OVERVEJE at rejse tilsynssag inden nytår 2024/25.

Indenrigsministeriet gør intet, før Ankestyrelsens Tilsyn har udtalt sig.

Peter og jeg afventer at modtage aktindsigt ansøgt 5. september 2024 ifm. vores klage på vegne #enmillionstemmer over Tilsynets afgørelser med sagsbehandlingsfrister på socialområdet.

"Hvor mange gange har Indenrigsministeriet gennemtvunget en ændret beslutning ved anvendelse af tvangsbøder over for de enkelte medlemmer af et tilsynsråd, det kommunale tilsyn, statsforvaltningen og/eller Ankestyrelsens Tilsyn?"

Fra Indenrigsministeriets resumédatabase 93.8.5. Vedrørende anvendelse af tvangsbøder 04-08-1993

https://www.resumedatabase.im.dk/res...UIk2-6PVEdOJow

8. Andre udtalelser og afgørelser

Tvangsbøder 300 kr. om dagen til hvert medlem af Tilsynet i Ankestyrelsen.
Det var en passende bøde i 1993, for 31 år siden

Derudover kan vi oplyse at Ankestyrelsens Tilsyn IKKE har gjort brug af deres sanktioneret, dagbøder til kommunalpolitikere der ikke overholder loven, siden 2013 trods begge direktører for Ankestyrelsen og Tilsynet i det offentlige oplyser at det er et godt værktøj at bruge.

Derfor har vi fremprovokeret følgende spørgsmål:

https://www.rigsrevisionen.dk/Media/...muligheder.pdf

Anmodning om undersøgelse af Ankestyrelsens tilsyn og anvendelse af sanktionsmuligheder

Ankestyrelsen fører tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lov- givning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Det kan for eksempel være forvaltnings- og offentlighedsloven, kommunestyrelsesloven og de uskrevne grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse (kommunal- fuldmagtsreglerne). Det kan også være forskellig sektorlovgivning, herunder bl.a. serviceloven.

I Kommunestyrelsesloven fremgår det, at Ankestyrelsen har mandat til at ud- tale sig om lovligheden af kommunale dispositioner eller undladelser, ligesom Ankestyrelsen har mandat til at pålægger kommunalbestyrelserne sanktioner.


Hilsen Peter

Bilag

https://www.denoffentlige.dk/interes...med-kommunerne

Ankestyrelsens direktør mener:

Vi er på en fælles mission med kommunerne

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-...de-faar-hjaelp

Socialrådgivere i København advarer om ulovlig venteliste til botilbud: - De risikerer at dø, inden de får hjælp
TV 2 kan nu afdække, hvordan Københavns Kommune i mindst syv år bevidst har brudt loven og svigtet nogle af kommunens svageste.

Denne tråd er tilsendt Sofie Synnøve Herschend journalist ved TV2

[phhmw]

Simon Toftgaard Jespersen
Formand, Muskelsvindfonden

https://www.altinget.dk/artikel/musk...-med-ny-aftale

Muskelsvindsfonden: Regeringen og KL gør Ankestyrelsen til en lukket kaffeklub med ny aftale

Med et lukket Dialogforum sætter regeringen uvildigheden i Ankestyrelsen til side og risikerer at bidrage til afgørelser, som er ugunstige for mennesker med handicap, skriver Simon Toftgaard Jespersen.

Forestil dig en dansk retssag, hvor advokaten for vedkommende, der har begået noget ulovligt, får lov til at mødes med dommeren og justitsministeriet i enerum kort før, at dommen i en principiel sag skal afsiges.

Det er svært. Måske fordi det er langt fra den forventning til og oplevelse af retfærdighed, vi forbinder med det danske retssystem

Ikke desto mindre er det den virkelighed, der lige nu bliver lagt op til i forbindelse med ankesystemet på socialområdet, hvor eksempelvis mennesker med handicap kan klage over kommunale afgørelser og få en uvildig og sagkyndig vurdering.

Det fremgår af initiativerne i den delaftale om økonomien for 2025, som Regeringen og KL er blevet enige om under en uge efter den meget kritiserede nye aftale på handicapområdet.

Med mandagens aftale vil Socialministeriet komme helt ind i maskinrummet og forme den den ellers så uafhængige klageinstans sammen med interesseorganisationen KL i det, de kalder Dialogforum.

Men dialogen er intern og lukket, og der er således ikke lagt op til inddragelse af modpartens interesseorganisation i form af Danske Handicaporganisationer.

Det uvildige system uden partshøring
Initiativet er blevet til på baggrund af kraftig inspiration fra ekspert-udvalget på socialområdet også bedre kendt som Tranæs-udvalget, der i sin rapport fastholder, at Ankestyrelsen som klageinstans fortsat skal være uafhængig og sagkyndig til trods for det nye tiltag.

Det har jeg mildest talt svært ved at se blive fastholdt. I hvilket uvildigt system vil man høre den ene, men ikke den anden part? Og samtidig invitere lovgivere med om bordet?

Når en borger og kommune bliver uenige om, hvad en borger skal bevilges efter serviceloven, og borgeren ikke længere har mulighed for at få en neutral opmand til at træffe en afgørelse, så virker systemet ganske enkelt ikke længere.

Med et lukket dialogforum sætter regeringen uvildighed til side og risikerer at bidrage til afgørelser, som er ugunstige for den udenforstående part. Mennesker med handicap.

En lukket klub med fokus på økonomi
Det nye initiativ lander i en tid, hvor der blandt borgerne i forvejen er en stigende grad er mistillid til Ankestyrelsen.

Det skyldes blandt andet mærkværdige afgørelser, men også oplevelsen af, at det helt generelt er lykkedes KL at få for meget magt ind i Ankestyrelsen.

En neutral opmand bør i Muskelsvindfondens øjne slet ikke have udvalg, hvor afgørende beslutninger diskuteres med kun den ene part. Men et generelt dialogforum uden handicaporganisationerne er ikke godt nok.

I fremtiden skal KL og Socialministeriet også have adgang til at diskutere Ankestyrelsens principmeddelelser inden, at de offentliggøres.

I praksis betyder det, at kommunerne har mulighed for at sidde og fortælle Ankestyrelsen og ministeriet deres ensidige og ofte urealistiske bud på, hvad en given afgørelse vil koste.

Ethvert fokus på, hvad afgørelser betyder for de mennesker, der har fået en ulovlig afgørelse fra deres kommune, er således udeladt. Fokus er på økonomi frem for mennesker.

Behov for meget mere inddragelse
I Muskelsvindfonden har vi det udgangspunkt, at der er brug for mere viden i Ankestyrelsen – ikke flere lukkede rum.

Vi oplever alt for mange afgørelser, der undlader at tage stilling til vigtige elementer, og som misforstår centrale vilkår i livet med en handicap.

Der er tale om udvikling i den forkerte retning, som over årene har udfordret oplevelsen af Ankestyrelsen som en uafhængig og sagkyndig instans.

Derfor har vi i Muskelsvindfonden tidligere foreslået, at der skulle ske en kraftig øgning i antallet af sager på handicapområdet, hvor der er repræsentanter for både kommunerne og handicaporganisationerne tilstede.

Det vil give perspektiv og mulighed for at tage den vigtige dialog på tværs.

Vi er nemlig ikke bange for at tage snakkene åbent. Det er man sjældent, hvis man har gode hensigter, og hvis man tør se ud over økonomien og se de reelle menneskelige konsekvenser bag ens handlinger.

phhmw k10 forslår på Facebook:

Borgernes retssikkerhed


BREAKING NEWS.


FAKTA

Indenrigsministeriet har sanktionsret og kan tildele Ankestyrelsens TILSYN dagbøder, hvis ikke relevante medarbejdere bruger der sanktionsret, dagbøder til kommunalpolitikere, der ikke overholder love , hvor tydelige ulovligheder foregår.

Ankestyrelsens TILSYN har sanktionsret og kan tildele kommunalpolitikere personlige bøder ,hvis de overser ulovligheder og ikke agerer på disse ulovligheder.

KL Kommunernes Landsforening, 100% privat magtfuld interesseforening, sidder i dag inde ved Ankestyrelsens “Dialog-forum” når nye “Principafgørelser” skal udsendes, man ønsker også at embedsmænd fra Indenrigsministeriet skal sidde i samme “Dialog-forum”

En “Principafgørelse” er gældende lov, efter Ankestyrelsens bedømmelse og skal følges af alle

FORSLAG til Regeringen og KL.

Fremover vil ringen være sluttet, hvis formanden for KL Kommunernes Landsforening, Martin Damm, borgmester i Kalundborg kommune bliver placeret i Ombudsmandens kontor, således at Ombudsmanden kan spørge ind til KL mening og ønsker, om KL er enige i Ombudsmandens udtalelser.

Hvis det sker, vil ringen være sluttet og den nuværende regering vil opnå store besparelser og så er spørgsmålet om borgernes modtagne “ordentlighed og retssikkerhed” endegyldig færdig behandlet ,i det vi kalder Danmark er en retsstat.


Ombudsmandens sidste alvorlige udtalelse til orientering:


“"På baggrund af en fortolkning af servicelovens § 102 fandt ombudsmanden endvidere, at bestemmelsen ikke gav en kommune adgang til at beslutte generelt ikke at anvende bestemmelsen.”

https://www.retsinformation.dk/eli/fob/2024/19

Med venlig hilsen

[phhmw]

https://ast.dk/tilsynet/artikler/det...ionsmuligheder

Det kommunale tilsyns reaktionsmuligheder

I denne artikel fortæller vi om, hvordan Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed kan reagere over for kommuner og regioner. Vi fortæller blandt andet om Ankestyrelsens muligheder for at pålægge sanktioner.
Af souschef Maiken Christensen

Om det kommunale tilsyn

Den 1. april 2017 blev det kommunale og regionale tilsyn en del af Ankestyrelsen.

Tilsynet fører tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.

Lovgivningen kan for eksempel være forvaltnings- og offentlighedsloven, kommunestyrelsesloven og de uskrevne grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse (kommunalfuldmagtsreglerne). Det kan også være forskellig sektorlovgivning, for eksempel social- og beskæftigelseslovgivningen, miljøbeskyttelsesloven eller folkeskoleloven.

Tilsynet tager sager op, når der er ”anledning” til det

Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. Det står i kommunestyrelseslovens § 48 a. Vi skal vurdere, om sagen er generelt egnet til at understøtte det kommunale tilsyns overordnede formål og funktion.

Vi lægger vægt på, om det vil have væsentlig betydning, at vi tager sagen op til behandling. Det kan eksempelvis være fordi, sagen berører mange borgere, eller fordi sagen har stor økonomisk eller administrativ betydning for borgere eller myndigheder.

Tilsynet afviser derfor at behandle en del henvendelser. Det kan være, fordi vi vurderer, at der ikke er sket noget ulovligt. Det kan også være, fordi vi vurderer, at der er tale om en enkeltstående fejl, eller at kommunen har rettet op på det ulovlige forhold.

Der er også sager, vi afviser at behandle, fordi vi ikke har kompetence til at behandle dem. Det kan for eksempel være, fordi der er en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, der kan tage stilling til sagen.

Vejledende udtalelser

Mange tilsynssager ender ud i en vejledende udtalelse. I en vejledende udtalelse udtaler tilsynet sig om kommunale dispositioner eller undladelser - altså om kommunen har handlet lovligt eller ej.

Vores tilsyn retter sig mod kommunalbestyrelsen. Det vil derfor i mange tilfælde være kommunalbestyrelsen, vi hører, hvis vi har brug for oplysninger i en sag. Det gælder også, selv om det er en sag, som kommunalbestyrelsen ikke allerede er involveret i eller kender til.

Når vi afgiver en vejledende udtalelse om, at en kommune har handlet ulovligt, vil vi typisk følge op på, om kommunen retter op på det ulovlige forhold. Vi beder derfor kommunen (evt. kommunalbestyrelsen/regionsrådet) om at oplyse, hvad den vil gøre i anledning af vores udtalelse.

En vejledende udtalelse kan også være forudgående - det vi kalder en forhåndsudtalelse. Tilsynet kan på den måde udtale sig om dispositioner og undladelser, som kommunalbestyrelsen eller andre på kommunalbestyrelsens vegne påtænker at gennemføre. Der skal være en vis konkretisering af indholdet af den disposition eller undladelse, der påtænkes gennemført. Beslutningen om dispositionen eller undladelsen skal også være aktuel og forestående.

Tilsynet har en målsætning om at komme med forhåndsudtalelser inden for tre måneder.

Hvis en kommune gerne vil have en forhåndsudtalelse, beder vi kommunen om at bruge et skema. Det sikrer, at vi får de nødvendige oplysninger og har mulighed for at behandle sagen hurtigt. Skemaet findes her på Ankestyrelsens hjemmeside.

Skema til forhåndsudtalelse

Sanktioner

Udover at kunne udtale sig vejledende om lovligheden af kommuners og regioners dispositioner eller undladelser kan Ankestyrelsens tilsyn også gøre brug af en række sanktioner. Sanktionerne fremgår af §§ 50 a-50 d i kommunestyrelsesloven.

Ankestyrelsen kan sætte en kommunalbestyrelses beslutning ud af kraft (annullere), hvis den strider mod lovgivningen. Ankestyrelsen kan også midlertidigt suspendere beslutningen inden dens gennemførelse. Det er en betingelse for at annullere eller suspendere, at ulovligheden er klar.

Desuden kan Ankestyrelsen pålægge medlemmer af kommunalbestyrelsen tvangsbøder, hvis de er ansvarlige for, at kommunalbestyrelsen har undladt at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre.

Tvangsbøder kan for eksempel være relevante, hvis en kommune ikke efterlever en bindende afgørelse fra en klage- eller tilsynsmyndighed. Så vil Ankestyrelsen ved hjælp af den særlige ”fogedfunktion” i sidste ende kunne gennemtvinge en afgørelse ved brug af tvangsbøder.

Læs mere om Ankestyrelsens fogedfunktion i vores artikel ”Når Ankestyrelsen agerer foged”

Ankestyrelsen kan også anlægge erstatningssag mod et kommunalbestyrelsesmedlem, der er ansvarligt for, at kommunen er påført et tab. Alternativt kan Ankestyrelsen fastsætte et beløb under hensyn til den udviste skyld, skadens størrelse og øvrige omstændigheder, som kommunalbestyrelsesmedlemmet kan betale, mod at Ankestyrelsen frafalder sagsanlæg.

Fælles for sanktionerne er, at Ankestyrelsen kun kan anvende dem, hvis der foreligger en ulovlighed fra kommunens side. Sanktionerne skal også være nødvendige i det konkrete tilfælde. Der skal altså være proportionalitet mellem mål og middel. Det vil altså som udgangspunkt ikke være relevant at anvende sanktioner, hvis en vejledende udtalelse til kommunen er tilstrækkelig for at få rettet op på det ulovlige forhold.

I praksis er det sjældent nødvendigt for tilsynet at gå så langt som at anvende sanktioner, fordi kommunerne retter op på eventuelle ulovligheder, når tilsynet retter henvendelse til dem.

Ugyldighed

I modsætning til almindelige klageinstanser og domstolene har Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed ikke mulighed for at statuere, at en kommunes afgørelse er ugyldig.

Det betyder, at hvis en kommunalbestyrelse for eksempel har truffet en ulovlig afgørelse i et habilitetsspørgsmål, kan tilsynet ikke tage stilling til, om den beslutning, som blev truffet af blandt andet det inhabile kommunalbestyrelsesmedlem, er ugyldig. Men Ankestyrelsen kan sætte beslutningen ud af kraft, hvis betingelserne for det er opfyldt.

Det betyder blandt andet, at annullationen skal være nødvendig i det konkrete tilfælde. Tilsynet vil også ved annullationsvurderingen kunne inddrage synspunkter, der svarer til de synspunkter, domstolene anvender ved afgørelsen af, om retlige mangler skal medføre ugyldighed.

Vil du vide mere om tilsynets praksis?

Ankestyrelsens tilsyn har fået en ny database, hvor du kan få viden om tilsynets praksis. Databasen er tilgængelig på Ankestyrelsens hjemmeside her:

Ankestyrelsens udtalelsesdatabase

Det kommunale tilsyns reaktionsmuligheder
I denne artikel fortæller vi om, hvordan Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed kan reagere over for kommuner og regioner. Vi fortæller blandt andet om Ankestyrelsens muligheder for at pålægge sanktioner.
Af souschef Maiken Christensen

Om det kommunale tilsyn

Den 1. april 2017 blev det kommunale og regionale tilsyn en del af Ankestyrelsen.

Tilsynet fører tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.

Lovgivningen kan for eksempel være forvaltnings- og offentlighedsloven, kommunestyrelsesloven og de uskrevne grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse (kommunalfuldmagtsreglerne). Det kan også være forskellig sektorlovgivning, for eksempel social- og beskæftigelseslovgivningen, miljøbeskyttelsesloven eller folkeskoleloven.

Tilsynet tager sager op, når der er ”anledning” til det

Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag. Det står i kommunestyrelseslovens § 48 a. Vi skal vurdere, om sagen er generelt egnet til at understøtte det kommunale tilsyns overordnede formål og funktion.

Vi lægger vægt på, om det vil have væsentlig betydning, at vi tager sagen op til behandling. Det kan eksempelvis være fordi, sagen berører mange borgere, eller fordi sagen har stor økonomisk eller administrativ betydning for borgere eller myndigheder.

Tilsynet afviser derfor at behandle en del henvendelser. Det kan være, fordi vi vurderer, at der ikke er sket noget ulovligt. Det kan også være, fordi vi vurderer, at der er tale om en enkeltstående fejl, eller at kommunen har rettet op på det ulovlige forhold.

Der er også sager, vi afviser at behandle, fordi vi ikke har kompetence til at behandle dem. Det kan for eksempel være, fordi der er en særlig klage- eller tilsynsmyndighed, der kan tage stilling til sagen.

Vejledende udtalelser

Mange tilsynssager ender ud i en vejledende udtalelse. I en vejledende udtalelse udtaler tilsynet sig om kommunale dispositioner eller undladelser - altså om kommunen har handlet lovligt eller ej.

Vores tilsyn retter sig mod kommunalbestyrelsen. Det vil derfor i mange tilfælde være kommunalbestyrelsen, vi hører, hvis vi har brug for oplysninger i en sag. Det gælder også, selv om det er en sag, som kommunalbestyrelsen ikke allerede er involveret i eller kender til.

Når vi afgiver en vejledende udtalelse om, at en kommune har handlet ulovligt, vil vi typisk følge op på, om kommunen retter op på det ulovlige forhold. Vi beder derfor kommunen (evt. kommunalbestyrelsen/regionsrådet) om at oplyse, hvad den vil gøre i anledning af vores udtalelse.

En vejledende udtalelse kan også være forudgående - det vi kalder en forhåndsudtalelse. Tilsynet kan på den måde udtale sig om dispositioner og undladelser, som kommunalbestyrelsen eller andre på kommunalbestyrelsens vegne påtænker at gennemføre. Der skal være en vis konkretisering af indholdet af den disposition eller undladelse, der påtænkes gennemført. Beslutningen om dispositionen eller undladelsen skal også være aktuel og forestående.

Tilsynet har en målsætning om at komme med forhåndsudtalelser inden for tre måneder.

Hvis en kommune gerne vil have en forhåndsudtalelse, beder vi kommunen om at bruge et skema. Det sikrer, at vi får de nødvendige oplysninger og har mulighed for at behandle sagen hurtigt. Skemaet findes her på Ankestyrelsens hjemmeside.

Skema til forhåndsudtalelse

Sanktioner

Udover at kunne udtale sig vejledende om lovligheden af kommuners og regioners dispositioner eller undladelser kan Ankestyrelsens tilsyn også gøre brug af en række sanktioner. Sanktionerne fremgår af §§ 50 a-50 d i kommunestyrelsesloven.

Ankestyrelsen kan sætte en kommunalbestyrelses beslutning ud af kraft (annullere), hvis den strider mod lovgivningen. Ankestyrelsen kan også midlertidigt suspendere beslutningen inden dens gennemførelse. Det er en betingelse for at annullere eller suspendere, at ulovligheden er klar.

Desuden kan Ankestyrelsen pålægge medlemmer af kommunalbestyrelsen tvangsbøder, hvis de er ansvarlige for, at kommunalbestyrelsen har undladt at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre.

Tvangsbøder kan for eksempel være relevante, hvis en kommune ikke efterlever en bindende afgørelse fra en klage- eller tilsynsmyndighed. Så vil Ankestyrelsen ved hjælp af den særlige ”fogedfunktion” i sidste ende kunne gennemtvinge en afgørelse ved brug af tvangsbøder.

Læs mere om Ankestyrelsens fogedfunktion i vores artikel ”Når Ankestyrelsen agerer foged”

Ankestyrelsen kan også anlægge erstatningssag mod et kommunalbestyrelsesmedlem, der er ansvarligt for, at kommunen er påført et tab. Alternativt kan Ankestyrelsen fastsætte et beløb under hensyn til den udviste skyld, skadens størrelse og øvrige omstændigheder, som kommunalbestyrelsesmedlemmet kan betale, mod at Ankestyrelsen frafalder sagsanlæg.

Fælles for sanktionerne er, at Ankestyrelsen kun kan anvende dem, hvis der foreligger en ulovlighed fra kommunens side. Sanktionerne skal også være nødvendige i det konkrete tilfælde. Der skal altså være proportionalitet mellem mål og middel. Det vil altså som udgangspunkt ikke være relevant at anvende sanktioner, hvis en vejledende udtalelse til kommunen er tilstrækkelig for at få rettet op på det ulovlige forhold.

I praksis er det sjældent nødvendigt for tilsynet at gå så langt som at anvende sanktioner, fordi kommunerne retter op på eventuelle ulovligheder, når tilsynet retter henvendelse til dem.

Ugyldighed

I modsætning til almindelige klageinstanser og domstolene har Ankestyrelsen som tilsynsmyndighed ikke mulighed for at statuere, at en kommunes afgørelse er ugyldig.

Det betyder, at hvis en kommunalbestyrelse for eksempel har truffet en ulovlig afgørelse i et habilitetsspørgsmål, kan tilsynet ikke tage stilling til, om den beslutning, som blev truffet af blandt andet det inhabile kommunalbestyrelsesmedlem, er ugyldig. Men Ankestyrelsen kan sætte beslutningen ud af kraft, hvis betingelserne for det er opfyldt.

Det betyder blandt andet, at annullationen skal være nødvendig i det konkrete tilfælde. Tilsynet vil også ved annullationsvurderingen kunne inddrage synspunkter, der svarer til de synspunkter, domstolene anvender ved afgørelsen af, om retlige mangler skal medføre ugyldighed.

Vil du vide mere om tilsynets praksis?

Ankestyrelsens tilsyn har fået en ny database, hvor du kan få viden om tilsynets praksis. Databasen er tilgængelig på Ankestyrelsens hjemmeside her:

Ankestyrelsens udtalelsesdatabase

https://ast.dk/tilsynet/udtalelser/udtalelsesdatabase

Du kan læse vejledende udtalelser fra tilsynet fordelt på forskellige emner. Det er også muligt at finde sager, hvor tilsynet har taget stilling til anvendelse af sanktioner.

Sanktionsmuligheder, personlig bøde til politikerne i kommunalbestyrelsen.

https://ast.dk/tilsynet/artikler/art...n-agerer-foged

Artikel: Når Ankestyrelsen agerer foged

Når kommuner og regioner ikke følger afgørelser fra en klage- eller tilsynsmyndighed, kan Ankestyrelsen tvinge afgørelserne igennem; også vores egne afgørelser. Det kan vi, fordi Ankestyrelsen har en særlig ”fogedfunktion”.
Af souschef Maiken Christensen

Denne artikel er en del af nyhedsbrevet Nyt fra Ankestyrelsen nummer 1, 2019. Bemærk, at vi ikke opdaterer indholdet efter februar 2019.

Ankestyrelsens funktion som foged

Når kommuner og regioner ikke følger bindende afgørelser, kan Ankestyrelsen som tilsyn tvinge afgørelserne igennem. Det kalder vi en ”fogedsag”. Om nødvendigt kan Ankestyrelsen give tvangsbøder til de ansvarlige medlemmer af for eksempel en kommunalbestyrelse.

Afgørelserne kan for eksempel komme fra Planklagenævnet, Miljø- og Fødevareklagenævnet eller Ankestyrelsen selv.

Ankestyrelsens fogedfunktion har ikke noget med fogedsager ved fogedretten at gøre. Det er altså ikke en domstolsprøvelse.

Hvad gør Ankestyrelsen i fogedsagerne?
Fogedsagerne kan starte med en henvendelse fra en borger, som ikke mener, at kommunen følger en afgørelse. Men det kan også være en anden myndighed eller Ankestyrelsen selv, der finder det nødvendigt at bruge styrelsens fogedfunktion.

(26 års, nu på det 27ende års, bevidste ulovligheder, fordi ingen af de 98 kommunalbestyrelser har overholdt Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 omhandlende at borgerene skal kende til deres sagsbehandlingstid: https://www.k10.dk/showthread.php?t=5664, ingen kommunalbestyrelse har indtil nu, hverken blevet truet eller mødt et bødeforlæg fra Tilsynet )

I fogedsagerne kan Ankestyrelsen beslutte enten at rejse eller ikke at rejse en tilsynssag. Hvis vi beslutter ikke at rejse en tilsynssag, kan vi beslutte en anden form for opfølgning. Det kan for eksempel være, at vi sender en henvendelse til kommunen og beder om, at kommunen besvarer borgerens anmodning om at behandle sagen.

Langt de fleste fogedsager giver ikke problemer. De kan for eksempel skyldes manglende kommunikation mellem en borger og en kommune. I andre tilfælde kan bare det, at Ankestyrelsen henvender sig, medføre, at kommunen reagerer. Det har aldrig været nødvendigt for Ankestyrelsen at gå så langt som at give tvangsbøder.

Handlepligten skal være klar
Nogle gange handler kommunen efter at have modtaget myndighedens afgørelse, men uden at det helt er i overensstemmelse med afgørelsens anvisninger. I de tilfælde må Ankestyrelsen konkret vurdere, om vi kan bruge fogedfunktionen. Hvis vi skal bruge fogedfunktionen, skal kommunens handlepligt være beskrevet præcist, og det skal være helt klart, at handlepligten er tilsidesat.

Hvis en kommune ikke sender akter
Fogedfunktionen kan også bruges, hvis en kommune eller region ikke vil sende de dokumenter, som klage- eller tilsynsmyndigheden har bedt om.

Ankestyrelsen har haft fogedfunktion siden den 1. april 2017, hvor tilsynet med kommuner og regioner blev overført fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen.

Fogedfunktionen følger af kommunestyrelseslovens § 50 b.


Hilsen Peter