Autisme, ADHD viden om, i disse accelererende tider

[phhmw]

Det er bemærkelsesværdig positivt, når en kommune, som Ikast Brande kommune, udmelder en professionel fremsynet meddelelse om:

"Kommune åbner nyt center: 'Vi er et fagligt fyrtårn'

Med åbningen af Autismepaletten tager Ikast-Brande Kommune endnu et skridt mod at være et fyrtårn inden for autismeområdet."

https://hsfo.dk/erhverv/kommune-aabn...qE690C-pixrnOw

Ikast-Brande: Mandag den 12. august åbner en ny afdeling ved Autismecenter Midtjylland, kaldet Autismepaletten.
Det skriver Ikast-Brande Kommune i en pressemeddelelse.
Afdelingen skal medvirke til at sikre en høj faglig kvalitet i opgaveløsningen på Autismecenter Midtjylland samt fremme videndeling, undervisning og sparring.

Autismecenter Midtjylland, beliggende på Hagelskærvej i Ikast, er et kommunalt bo- og aktivitetstilbud til voksne med gennemgribende udviklingsforstyrrelser.
Det nye videncenter vil bidrage med viden om autisme til borgere, pårørende, fagpersoner og personalegrupper både i og uden for Socialafdelingen i Ikast-Brande Kommune.
- Vi er utroligt stolte over at kunne åbne Autismepaletten, der bliver vores nye videncenter for autisme. Vores mål er at skabe et sted, hvor viden og praksis mødes, og hvor vi kan støtte både familier og fagfolk med nyeste viden og erfaringer. Centeret markerer en vigtig milepæl i vores bestræbelser på at forbedre livskvaliteten for personer med autisme og deres pårørende, siger centerleder Peter Grønn Prior ifølge pressemeddelelsen.

Store forventninger

Autismecenter Midtjylland blev etableret i 2022 efter en fusion af to autismetilbud som led i en styrkelse af området og for at skabe en bæredygtig organisering med en større bredde i indsatserne omkring mennesker med autisme.
Forventningen er, at autismecenteret og det nye videncenter vil kunne fastholde og udvikle den høje kvalitet i indsatserne, både for borgere i Ikast-Brande Kommune og for borgere fra andre kommuner.

Birthe Sørensen (S), formand for Arbejdsmarkeds-, Psykiatri- og Handicapudvalget i Ikast-Brande Kommune, udtaler:
- Med det nye videncenter Autismepaletten fastslår vi endnu engang, at Ikast-Brande Kommune er et fagligt fyrtårn indenfor autismeområdet. Vi bliver ved med at styrke vores tilbud og skaber bedre muligheder for alle involverede, siger Birthe Sørensen i pressemeddelelsen

Autisme Paletten. Bør studeres nærmere.
https://autismecentermidtjylland.ikast-brande.dk

Hilsen Peter

[phhmw]

Intet er så trist som udviklingen for vores børn med funktionsnedsættelser.

I hele landet er politikerne, som det er koordineret, i gang med at forringe forholdene for vores vigtigste ressourser børn.

Forældre i protest: Besparelse på specialskole får konsekvenser for vores børn

Lokalpolitikerne i Kolding vil samle ledelsen af to specialskoler under de nærliggende almene folkeskoler.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/fo...er-vores-boern

Det kan ende med at gå ud over børnenes trivsel, og man vil ikke længere kunne sikre det høje faglige og pædagogiske niveau, som er på skolen i dag.
Sådan lyder budskabet fra en gruppe forældre på Ådalskolen, som er en specialskole for autister i Vamdrup ved Kolding.

Lokalpolitikerne i Kolding Kommune har netop sendt et besparelsesforslag i høring, hvor de lægger op til at samle ledelsen af de to selvstændige specialskoler Ådalskolen og Karen Blixen Skolen under to nærliggende folkeskoler.
På den måde bliver børnene i de samme lokaler, men får fælles ledelse og skolebestyrelse med de to almene skoler. Ifølge kommunen kan man ved sammenlægningen spare lidt over en halv million kroner.

Men sådan en besparelse kan få store konsekvenser for børnene på specialskolen, mener Helene Baarup-Christensen, der foruden at være mor til en dreng på Ådalskolen også er formand for skolens bestyrelse.
- Ved at sammenlægge skoleledelserne frygter vi, at den specialisering, som vil oplever fra skoleledelsen i dag, går tabt, siger hun.
Helene Baarup-Christensen har på vegne af forældregruppen på skolen sendt et bekymringsbrev til lokalpolitikerne. De frygter, at færre penge vil gå til deres børn, hvis specialskolen bliver en afdeling under den almene folkeskole.
- Økonomien er også vores bekymring. For vi ved godt, at det koster penge at have børn i specialtilbud, siger Helene Baarup-Christensen.
- Så vi kan frygte, at man træffer nogle ledelsesmæssige beslutninger, som ikke kommer vores børn til gode hverken fagligt eller pædagogisk.
Autismeforeningen: ’Det er en udvanding af hele specialområdet’
I forslaget lægger kommunen vægt på, at der er flere fordele ved at samle skolernes ledelser. Blandt andet vil det give bedre muligheder for at styrke samarbejdet og dele viden på tværs af almen- og specialområdet.
Men ifølge Karina Bundgaard, som er formand for autismeforeningen, så har forældrene i Kolding grund til at være bekymrede.

For selv om børnene bliver i de nuværende lokaler, så vil en fælles ledelse ikke være til gavn for fagligheden, siger hun:
- Det er en udvanding af specialpædagogikken og hele specialområdet, og det er ikke til fordel for børn med specielle behov, siger Karina Bundgaard.
Karina Bundgaard har set lignende sammenlægninger i andre kommuner, og ifølge hende kan det medføre nogle tunge dilemmaer for den fælles skoleledelse.

- Den enkelte skoleleder skal vurdere, har jeg råd til at købe nyt klassesæt i biologi til mine elever, eller er jeg nødt til at prioritere, at en enkelt elev kommer i specialpædagogiske rammer, siger hun.

- Når bundlinjen skal gøres op, så vælger de fleste skoleledere at tilgodese flertallet, desværre.

Hilsen Peter

[phhmw]

https://dk.specialisterne.com/hvorda...ns4jF4rjgw9eug

Måske kunne du som voksen blive klogere?

Hilsen Peter

[phhmw]

Jeg er selv far til en dreng, der med tiden vil repræsentere det, man i kommuner kalder »særligt dyre enkeltsager,« skriver Simon Felskov, der er formand for foreningen Svær Autisme og efterlyser mere viden og bedre data.

Kronik af Simon Felskov, formand, foreningen Svær Autisme

https://www.berlingske.dk/kronikker/...ah9-Y3YRYnIOAA

Som far til et barn med autisme oplever jeg, at samfundsdebatten om autisme er rodet og af lav faglig kvalitet. Det skader min søn og mange andre med autisme.

På den ene side proklamerer debattører, at autisme er en gave: Autisme er en anderledeshed, og med lidt rummelighed kan autister det samme som alle andre, måske endda mere.

Nogle forklarer måske, at autisme er et sansehandicap, at autister tænker logisk, eller at autistisk tænkning vil redde verden.

På den anden side kan man læse, at autister har brug for massiv støtte og er en kæmpe udgift: De skal have specialskoler og dyre botilbud. Udgifterne bare stiger år for år.

Har du svært ved at få de mange modstridende fortællinger om autisme til at passe sammen, så fortvivl ikke, klarheden er på vej.

Autisme er ifølge WHOs internationale diagnosekategorier en paraplydiagnose med fem underdiagnoser – såkaldte fænotyper af autisme. Fælles for alle med autisme er ultrakort beskrevet, at man har udfordringer med social kommunikation samt særlige interesser. Derudover har fænotyperne meget lidt med hinanden at gøre.

Debatten præger politikken

Typen af autisme afgøres på baggrund af intelligens og sproglig formåen. Simpelt kan man sige, at i den ene ende af autismespektret findes autister med normalt/højt begavede og fuldt sprog. Det kan være mennesker med børn, i ordinær beskæftigelse, som kan deltage i et tv-program og fortælle om deres liv, behov og levede erfaringer. De har ret til selv at tale egen sag.

I den anden ende findes mennesker med autisme, som er stort set uden autonomi. Mennesker uden sprog, som har behov for støtte døgnets 24 timer hele livet. De bliver måske aldrig renlige, og kan måske ikke pege på, hvor det gør ondt, hvis de har smerter.

De kommer aldrig til at fortælle om deres liv og levede erfaringer. Deres liv og behov kan kun formidles gennem mennesker, som passer på dem og kender dem.

Støttebehov varierer afhængig af fænotypen af autisme. Det har betydning for udgifter for en kommune, om man med støtte kan inkluderes i en folkeskole, gymnasium og en videregående uddannelse. Eller om man har brug for specialskole, specialtandpleje, blebevilling og handicapkørsel.

Desværre er det ikke kun i debatten, at vi blander autismetyper sammen. Det gør vi også, når vi uddeler diagnoser.

Regionerne mener for eksempel ikke, at det er deres opgave at måle vurdere IQ og sproglige niveau. Kommuner og private læger måler nu og da, men det registreres ikke i landspatientregistret. Det betyder, at vi ikke aner, hvilke typer af autisme, som mennesker med en autismediagnose har.

Det svarer til, at vi kun opgør, at folk har været på skadestuen med et sår – ikke om de har åbent kraniebrud med hjerneskade, eller om de har en rift på fingeren, som kræver et par sting. Bagefter klør vi os så i hovedet over, at vi har svært ved at forudsige kapacitetsbehovet på akutmodtagelsen næste år.

Det betyder, at vi ikke har mulighed for at lave økonomiske prognoser for fremtidige behov. Hvor mange bosteder er der behov for? Hvor mange specialskoler? Kan vi inkludere flere i folkeskolen?

Når jeg rækker ud til embedsværk og politikere, så lyder svaret, at »vi behøver ikke tal, for det er den samme procent af en årgang, som har autisme, år for år«. Når vi ser en stigning, så er det fordi, »at vi er blevet bedre som samfund til at opdage autister«. Eller forældre er »hysteriske«, eller at »samfundet er mere stressende for unge«.

Alle render rundt med deres egen lommepsykologiske forklaring, der har til formål at afvise mig. De kan have ret.

Men min børnelærdom – såvel som mine mange års erfaring med tung økonomistyring i det private erhvervsliv – tilsiger mig, at man skal vide, ikke tro. Vi ved som samfund, at endemiske tilstande varierer over tid. I dag har færre tuberkulose, flere har sklerose og diabetes. Flere har astma og allergi, færre dør af lungebetændelse og vuggedød.

Vi ved ikke nok

Jeg er selv far til en dreng, der med tiden vil repræsentere det, man i kommuner kalder »særligt dyre enkeltsager«. Han går på specialskole med én-til-én støtte. Selvom han fysisk er sund og rask, har han mentalt ikke opnået de milepæle, som et barn på fem måneder har. Han forstår ikke sit eget navn, forstår ikke fare, har ingen selvhjælpsfærdigheder og er dybt afhængig af andre hele døgnet. Vuggestuebørn kan mere end ham. Hvorfor i al verden har han samme diagnose som sen-diagnosticerede voksne mennesker med børn og fuldtidsjob?

Jeg har med lys og lygte forsøgt at få et overblik over antallet af mennesker som min søn: Hvor mange som ham bliver født i dagens Danmark?

Men på grund af Danmarks registreringspraksis i landspatientregisteret er der, som Social- og Boligstyrelsen skriver i deres Vidensafdækning om børn og unge med autisme og samtidig udviklingshæmning fra 2023, »et betydeligt mørketal«.

Jeg kan med sikkerhed sige, at ingen myndighed i Danmark kan give et klart svar på, hvor mange mennesker der findes i Danmark med autisme og en IQ under 50 (svarende nogenlunde til de to »nederste« fænotyper af autisme). Som praksis er nu, kan man heller ikke gøre det om ti år, for vi identificerer det ikke systematisk på nationalt niveau.

Det har ikke kun betydning for økonomistyringen. Det betyder også, at al forskning og viden om autisme er en blandet landhandel, hvor der er en dokumenteret overrepræsentation af de fænotyper, som kan tale med forskere og give samtykke til forskning. Til skade for mennesker uden sprog.

Et amerikansk studie af prævalensen offentliggjort i 2023 konkluderer, at en ud af 218 mennesker har svær autisme, og at cirka hver fjerde af alle med autisme ligger på denne del af spektret. Et andet videnskabeligt studie fra starten af 1990erne fandt, at forekomsten af svær autisme dengang i Frankrig var cirka 1 ud af 3.000.

De store forskelle i estimater over tid ser vi mange af. Skyldes det så en stigning? Det aner vi ikke.

Kommuner famler i blinde

Kommuner laver løbende prognoser for kapacitetsbehov i almene og specialtilbud. Men de famler i blinde, for der er ingen gode regionale tal for fordelingen af fænotyper af autisme.

Et lille fald eller en lille stigning i børn med svær autisme kan have kæmpe indflydelse på en kommunes budget. Men uden data kan støttebehov ikke fremskrives.

Det samme gør sig gældende for botilbud for voksne, hvor vi heller ikke kan trække nationale data. Overblikket er så ringe, at vi ikke kan fremskrive økonomiske data på andet end et usikkert grundlag.

I en tid med løbende budgetoverskridelser på området, virker det himmelråbende dumt, at ingen træder i karakter og beder om bedre data. I stedet må vi nøjes med tvivlsomme konklusioner om udgifter til autismeområdet fra ekspertudvalg, der uanset faglige kompetencer aldrig kan komme i mål med forklaringer eller prognoser. For ingen konklusioner er bedre end de data, de er baseret på.

Som borger i Danmark har jeg en forventning om, at samfundet løfter visse opgaver. Har man besluttet, at det offentlige skal betale for skolegang, så er der behov for at vide, hvor mange og hvilke typer af børn, der møder i skole i deres syvende leveår.

Forvirringen over hvad autisme er, og hvorfor vi ikke har styr på behov, antal og økonomi, er altså helt berettiget og forståelig. Og vi får ikke styr på området, før vi systematisk giver retvisende diagnoser i Danmark, det vil sige autismediagnoser baseret på fænotyper.

Vi skal dertil have gode beskrivelser af alle fænotyper af autisme på offentlige hjemmesider. Lige nu skaber sammenblandingen af dem mistro og diskrimination.

Forhåbentlig vil mere viden om autismetyper højne debatten, så flere blive mødt med en nuanceret forståelse af deres funktionsnedsættelse.

Simon Felskov er formand for pårørendeforeningen Svær Autisme

https://www.sværautisme.dk/eksempel-side/

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.silkeena.dk

Hej - mit navn er Silke Ena Svare Arbo, jeg er autist med ADHD, og du har fundet vej til min hjemmeside. Velkommen til!

Her på hjemmesiden vil du kunne finde:

Information om hvem jeg er, hvad jeg arbejder med og diverse ting jeg har medvirket i.

Information om hvordan du booker mig ud til foredrag.

Min blog med fagligt relevant indhold om autisme og ADHD, fra mit eget indefra-perspektiv.

https://www.silkeena.dk/viden-rådgivning

En samling med gode ressourcer til at finde viden og rådgivning, hvis du eller en du kender lige er blevet diagnosticeret med autisme og/eller ADHD.

Viden om autisme og ADHD:

Hjemmesider lavet af fagpersoner:

Molis' hjemmeside: Den finder du her
Autismeforeningens hjemmeside: Den finder du her
Overlevelsesguidens vidensbanks: Den finder du her
Autismeplatform (lavet af Specialområde Autisme): Den finder du her
Center for autismes hjemmeside: Den finder du her
ADHD-foreningens hjemmeside: Den finder du her
​
Hjemmesider lavet af mennesker med autistiske og/eller ADHD hjerner:
Pernille Hebsgaards hjemmeside, hvor hun deler viden om autisme: Den finder du her
Bloggen hos getnuance.io, hvor Daniel Vibholm deler viden om ADHD: Den finder du her
Bella Neergards hjemmeside, hvor hun deler viden om autisme og ADHD (OBS Bella skriver på engelsk): Den finder du her

Fysisk materiale der skal købes:

Foldere udarbejdet af Pernille Hebsgaard: Køb Pernilles foldere her
Bøger solgt hos Spektrumshop: Køb bøger hos Spektrumshop her
Sygt barn sygt system - en håndbog til dig, der forsøger at få hjælp fra systemet til dit barn. Køb ebogen og læs mere her
​
Bøger jeg har læst om autisme/ADHD og som jeg kan anbefale:

Autisme og Den Forudsigende Hjerne af Peter Vermeulen - en bog til dig der gerne vil forstå den autistiske hjerne bedre. Bogen kan lånes gratis på E-reolen eller købes i Spektrumshops webshop her
Sådan møder du dit barn med autisme (en håndbog til forældre) af Juana Jeppesen - Denne bog formår på smukkeste vis at skabe nogle forklaringer og metaforer, der gør teorierne fra Autisme og Den Forudsigende Hjerne lette at forstå, samt at omsætte denne forståelse til konkrete handlinger, man kan bruge i sin hverdag. Læs mere om bogen og/eller køb den på forlagets hjemmeside her.
Eventyret om Lysfolket af Sif Sirdof - denne bog er særligt god til at forklare autisme og de komplekse ting omkring diagnosen til børn over 7 år. Bogen kan købes hos spektrumshop her

Min Storebror Har 12 Skeer af Birgitte Kassa Bjerge og Maiken Gesche Nickel - denne bog er god til at forklare autisme til de helt små, og har meget fine illustrationer til at understøtte. Bogen kan købes hos Bog og Idé her
​
Gode YouTubekanaler med videoer om autisme og/eller ADHD

YouTubekanalen Autistiske rollemodeller. Find YouTubekanalen her

Solsikkeprogrammets YouTubekanal. Find YouTubekanalen her

Samtaler og rådgivning:

Juridisk rådgivning:

Den uvildige konsulentordning på handicapområdet - find deres hjemmeside her

Borgerrådgivere i de enkelte kommuner

Gratis rådgivning med en socialrådgiver hos erhvervssocialrådgiver - klik her

Autismeforeningens socialrådgiver, et tilbud for medlemmer af autismeforeningen - læs mere her

ADHDforeningens socialrådgiver, et tilbud for medlemmer af ADHD foreningen - læs mere her

Diskriminationslinjen; for dig der bliver udsat for diskrimination på baggrund af f.eks. køn, seksualitet, etnicitet og/eller handicap - find mere information her

Til børn og unge under 18: Børns Vilkår tilbyder bisiddere - læs mere her

Rådgivning til forældre til autistiske og/eller ADHD børn:​

Gratis rådgivning hos en psykolog fra Molis - bookes på Molis’ hjemmeside her
Ligeværds rådgivning Ligelinie er for forældre til børn med særlige behov - læs mere her

Op til 30 minutters gratis rådgivning ved Kathe Johansen , tidligere formand i autismeforeningen - klik her

Gratis rådgivning til forældre ved forældretelefonen - find den her
Forældrerådgivningen til forældre med børn i skolevægring - læs mere her

Samtaler og rådgivning til unge i mistrivsel, eller som mangler nogen at tale med:

Til selvmordstruede unge: Kontakt livslinjen her

Børnetelefonen - find deres rådgivning her

Headspace, mulighed for rådgivningssamtaler både fysisk flere steder i landet og online - læs mere her

Hørt - chatrådgivning for unge i mistrivsel i alderen 15-24 år - find hørt her
Rådgivning til mennesker med psykiatriske diagnoser hos psykiatrifonden - klik her

Mindhelper tilbyder videoer, der afhjælper mistrivsel, informationer og en chatrådgivning for unge med mentale udfordringer - find mindhelper her
Online ung-til-ung chatrådgivning - find ung-til-ung her

Anden relevant rådgivning:
ADHD, det vi taler om - tal med mennesker med ADHD - find 'det vi taler om' her
​
Online fællesskaber:

Pårørendeklubben: et online fællesskab for pårørende på tværs af sygdomsgrupper og relationer - find pårørendeklubben her
Autisme Ungdoms Discord: Et online fælleskab for unge i alderen 13-35 år, som enten selv er på autismespektret eller har en nær relation til en autistisk person - læs mere om Autisme Ungdoms discordserver her
Information om hvordan du kommer i kontakt med mig.

Hilsen Peter

Bilag

https://fb.watch/ucwntPUp6l/

[phhmw]

I de sekunder, hvor du på et kommunekontor og din hjerne opfanger og forstå alvoren i slet skjulte trusler, om at man overvejer fjernelse af dine børn.

Så bryder din Verden sammen og vil rodfæste i din sjæl, resten af dit liv.

Mange forældre med børn med funktionsnedsættelser, autisme, ADHD er ofte kloge forældre og har sat sig ind i forretningsgangen og stiller krav,

En af måderne på at dysse slige forældre lidt ned, er de satans slet skjulte trusler om fjernelse af dine børn.

Derfor skal du fra begyndelsen forstå at al kommunikation mellem dig, skolen og kommunen foregår skriftligt OG ved tvungne møder altid tage en Bisidder med.

Aldrig være alene med kommunefolk, som har modsatrettet interesser, indtil andet er bevist. Kommunen er, som udgangspunkt din juridiske modstander, indtil andet er bevist.

Først, når man har oplevet det beskrevne, som jeg, for mange år siden, kommer du til at forstå, at oplevelsens bizarre situation aldrig vil forlade din sjæl.

phhmw

Chefer fra Dragør kommunes børne rådgivningen er velkommen til en kop kaffe, hvor de måske har en god forklaring. Jeg bad bare om rådgivning, bla om børn bør være sammen med berusede voksne?

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ps...ADf84UuQlW9HCA

Psykologer i opråb til kommuner: 'I er ikke rustet godt nok til at tvangsfjerne børn med autisme'

Børn med autisme har tre gange større sandsynlighed for at blive tvangsfjernet sammenlignet med andre børn.

AF
Marie Bramsen
30. JAN 2020
OPDATERET 31. JAN 2020

- Jeg huskede alt det forfærdelige, jeg havde oplevet og tænkte 'det er overstået nu, det er slut, jeg er fri'.

Sådan fortæller den nu 16-årige Leo Lykke Fredholm om den dag i februar 2019, hvor han igen kunne vende hjem til sine forældre.

Leo har diagnosen infantil autisme og blev på grund af angst og mistrivsel tvangsfjernet fra sine forældre i efteråret 2017.

Og det er han ikke alene om.

Tal fra Social- og Indenrigsministeriet viser, at cirka 1,5 pct. af danske børn har en autismediagnose. Men de udgør omkring 4,8 pct. af de tvangsanbragte børn.
Dermed er sandsynligheden for at blive tvangsanbragt cirka tre gange større end for børn uden autisme.

Psykologer bekymret for fejlvurderinger

Tallene vækker bekymring hos flere psykologer med særlig viden om autisme.
- Jeg er bekymret for de børn, der bliver tvangsfjernet på et forkert grundlag. For vi skal gøre alt, for at børnene kan blive hos deres forældre, og for at sikre deres trivsel og udvikling, siger psykolog Ea Carøe.

I alt har DR Nyheder talt med fem private psykologer, der alle har været inde over anbringelsessager med autistiske børn.

De fortæller samstemmende, at mange kommuner ikke er rustet godt nok til at vurdere sager med autistiske børn.

Og at det ikke hører til sjældenhederne, at der bliver lavet fejlvurderinger af både det autistiske barn og dets forældre.

- Jeg har set sager, hvor barnets autisme er blevet mistolket af kommunen, som om forældrene ikke har formået at løfte deres forældreopgave, siger Ea Carøe.

- Men i stedet for har det handlet om, at barnet ikke er i et miljø, hvor det trives.
I Odense deler psykolog Christian Stewart-Ferrer samme bekymring.

Han oplever særligt, at der er problemer i sager, hvor børn med autisme har brug for dyre indsatser for at kunne fungere.

- De bliver truet med tvangsfjernelse og i visse tilfælde gennemføres en tvangsfjernelse, selvom vi kan se på rapporten, at det ikke er begrundet på nogen velkendt videnskabelig måde, siger Christian Stewart-Ferrer.

- Så er det svært, at konkludere andet, end at her anbringer vi børn, fordi det er billigere.

Forældre: 'Kommunen har ikke forstand på autisme'
For Leo var det netop to uafhængige psykologer med speciale i autisme, der fik omstødt anbringelsen.

De skriver i en underretning til Ankestyrelsen, at forældrene Mette Lykke Kofoed og Kasper Fredholm vurderes til at have kompetencerne til at være forældre for Leo.

I underretningen skriver psykologerne også, at Leo bør hjemsendes på grund sin mistrivsel, og at børn med autisme ”… har brug for omsorgspersoner og nære relationer, som kan udgøre en tryg base, hvor ud fra de kan udvikle sig".

- Det er som om, kommunen ikke rigtig har forstand på, hvordan autisme og angst kommer til udtryk i en familie, og hvordan det påvirker en hel familie, hvis ikke der er en bestemt form for hjælp, siger Mette Lykke Kofoed.

Forinden anbringelsen var det særligt Leos skole, som ifølge Mette og Kasper, pressede sønnen ud i mistrivsel og angst.

- Hver dag kom han hjem ked af det, bange og var blevet drillet.

Så han søgte rigtig meget tryghed hos mig, hvilket sled meget på familien, og det var meget at stå alene med, siger Mette Lykke Kofoed.

Derfor opsøgte Mette og Kasper kommunen for at bede om hjælp til at løse sønnens problemer.

Men stik modsat forventningerne vurderede kommunen, at det var forholdet mellem Leo og sin mor, den var gal med, siger Mette Lykke Kofoed.

- Borgercenter Handicap tolkede det som en symbiose mellem mig og Leo, og at han bare skulle se at komme væk fra mig og blive en selvstændig ung dreng på en institution.

Dagen efter blev Leo tvangsanbragt på en døgninstitution.

Autismeforening frygter fejlanbringelser

Lignende historier modtager Landsforeningen Autisme ofte fra andre forældre.

- Vi ser allerede nu, at kommuner ikke ved nok om autisme og derfor ofte snakker om forældreevneundersøgelser og anbringelse af barnet, når forældrene beder om hjælp, siger Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme.

Derfor vækker det også bekymring hos Landsforeningen Autisme, at statsminister Mette Frederiksen (S) ønsker, at det skal være lettere for kommunerne at anbringe børn både økonomisk og juridisk.

- Det er måske et godt og nødvendigt forslag, men vi skal bare være sikre på, at de mennesker, der tvangsfjerner børn, ved noget om autisme, siger Heidi Thamestrup.

- For ellers kommer de til at lave nogle fatale overgreb på de her børn og familier.

V og SF opfordrer til gennemsyn

Samme bekymring har Anni Matthiesen, der er handicapordfører for Venstre. Hun opfordrer nu regeringen til at undersøge, hvorfor autister er overrepræsenterede i anbringelsessager.

- Statsministeren skal først og fremmest blive opdateret på, hvad man allerede nu gør rundt i kommunerne i forhold til forebyggende tiltag, siger Anni Matthiesen.

- Og så skal hun også kigge ind i, hvordan man kan sikre, at antallet af autister ikke bare stiger, når det gælder anbringelse.

Hos SF understreger man, at ingen børn skal bo hjemme, hvis de har bedst af at bo et andet sted. Men ifølge handicapordfører Charlotte Broman Mølbæk (SF) er der allerede nu grund til bekymring.

- Min erfaring er, at vi kan gøre det langt bedre, siger Charlotte Broman Mølbæk.
- Der er langt flere med autisme, der kan komme til at fungere meget bedre, hvis vi formår at sætte tidligt ind med handlingsplaner og indsatser inden de bliver overstimuleret og dårlige.

Minister vil se på området

Social- og Indenrigsminister, Astrid Krag (S), anerkender, at der skal være den nødvendige kvalitet i kommunernes vurderinger og anbringelser.

Hun er derfor enig i, at der brug for et gennemsyn af kommunernes håndtering og viden på området.

- Jeg tror, vi i det hele taget skal kigge på handicapområdet efter, hvad der er af viden, og om der er nogle steder, hvor der er behov for bedre viden, siger ministeren.

Københavns Kommune må ikke kommentere på den specifikke sag om Leo Lykke Fredsholm anbringelse.

Men socialborgmester i Københavns Kommune, Mia Nyegaard (R), påpeger, at der er behov for justeringer, hvis der fremover skal anbringes flere.

- Det handler ikke om flere, det handler om at få gjort det rigtigt. Og hvis ikke vi gør det nu, så skal vi kigge på den del af systemet, siger Mia Nyegaard.

Hvad er autisme?

Autisme er en anderledeshed i hjernens udvikling, der påvirker opfattelsen af omgivelserne, og måden man interagerer med andre på.

Folk med autisme har en anderledes måde at sanse, forstå og navigere i verden på.

Autister opfatter det sagte helt konkret, men ikke eventuelle antydninger, ironi, morsomheder eller ord med dobbeltbetydning.

I Danmark er omkring 160.000 mennesker - svarende til 2,8 procent af befolkningen - diagnosticerede med autisme.

Autisme er medfødt.
Kilde: Landforeningen Autisme

Modtaget følgende Nyhedsbrev dd.

https://www.sbst.dk/nyheder/2024/vi-...t-paa-socialdk

Vi udbygger datauniverset på social.dk
29-08-2024

Ved du, hvor mange i din kommune, der har udviklingshæmning, og som samtidig er i beskyttet beskæftigelse?

Eller om børn med autisme har mere eller mindre kontakt med sundhedsvæsenet end andre?

Social.dk er blevet udvidet med nye centrale tal for en lang række målgrupper. Træk tal på kryds og tværs af landet og bliv klogere!

Unge voksne med ADHD er ofte i kontakt med psykiatrien: I 2022 var det således hver tredje i alderen 18-30 år med en ADHD-diagnose, der i løbet af året var indlagt, ambulant patient eller på anden led havde kontakt til psykiatrien.

Det er blot et enkelt eksempel på de mange nye tal, der nu kan hentes på vidensplatformen social.dk.

https://www.social.dk

social.dk
Velkommen til Social- og Boligstyrelsens vidensplatform

Her kan du få indblik i udvikling og tendenser på socialområdet gennem data og aktuel socialfaglig viden

Hilsen Peter

Bilag

Trusler om fjernelse af børn vs Arbejdsmarkedområdet
https://www.k10.dk/showthread.php?t=35307

[phhmw]

Længe efterspurgt uddannelse er endelig landet: Nu kan lærere blive kandidater i PPR

Ny kandidatuddannelse i PPR skal være med til at hjælpe skolebørn til bedre trivsel.

https://www.dr.dk/nyheder/indland/la...ecialister-i-0

I flere år har både skoler og forældre råbt på flere hænder med specialkompetencer til at hjælpe børn og unge, der har behov for ekstra støtte.
Det såkaldte PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) har med andre ord længe været under pres.

En helt ny uddannelse skal være med til at fjerne noget af presset. For i denne uge begynder over 40 nye studerende – alle uddannede skolelærere – på en ny PPR-linje under kandidatuddannelsen i psykologisk pædagogik.

I Aarhus er det 25 uddannede folkeskolelærere, som fra tirsdag skifter tavlen ud med skolebænken. Men denne gang er det ikke regning og retskrivning, der er på skoleskemaet – i stedet skal de lære, hvordan man bedst forebygger, at flere børn kommer i specialtilbud i folkeskolen.

Dorte Kousholt er en af dem, der skal undervise de nye studerende, hendes håb er, at de vil kunne bidrage til, at færre elever skal henvises til specialtilbud i folkeskolen på grund af udfordringer med eksempelvis autisme eller ADHD.
- Vi vil gerne lære dem at støtte lærerne i skolerne med at udvikle undervisningen og arbejde med klassens kultur, så alle børn kan få et godt skoleliv og færre børn bliver udskilt til specialhjælp.

Lærere med vigtige kompetencer

Den nye uddannelse bliver også taget godt imod hos Danmarks Lærerforening. Her siger næstformand Niels Jørgen Jensen, at netop koblingen mellem erfaring fra klasseværelset og specialviden inden for psykologi og pædagogik er vigtig.
- Det er vigtigt at få knyttet lærernes erfaring og det, man oplever i det enkelte klasselokale hver dag, sammen med den specialviden og den specialpædagogiske viden, der er i PPR.

I alt skal de 40 nye studerende starte på uddannelsen i Aarhus og København, og det er på rette tid, mener skoleforsker, Andreas Rasch-Christensen.
- Specialpædagogiske uddannelser er nødvendige lige nu, fordi vi mangler de kompetencer. Vi har store udfordringer i dagstilbuds og skoleområdet i forhold til at inkludere de grupper, der er lidt udsatte, og her ved vi, at noget af det, der er meget effektfuldt, det er at have de rette socialpædagogiske hænder.

Samtidig viser en rapport fra Børne- og Undervisningsministeriet fra sommeren sidste år, at der på skolerne er øget efterspørgsel på medarbejdere med PPR-kompetencer på grund af et stigende antal børn i mistrivsel, og som har brug for individuel støtte. https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/u...rdringer-i-ppr

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, vil netop den her uddannelse være et godt skridt på vejen mod at løse de udfordringer, skoleområdet står over for i dag.
- I øjeblikket er det sådan, at inklusion opleves som den største udfordring, man står med i skolen. Det kræver nogle specialpædagogiske kompetencer. Får man en kandidat i PPR vil man have flere, som kan komme ud og spare med lærerne og hjælpe lærerne i deres daglige praksis, og dermed bidrage til inklusionsindsatser.

Til gavn for børnene

Tilbage hos Dorte Kousholt, har sommerfuglene for længst meldt sig i maven. Hun har høje forventninger til den nye uddannelse og de kommende studerende, hun i dag skal møde. Forventningerne er især på børnenes vegne.
- Vi håber jo, det vil skabe en mulighed for at lave noget skoleudvikling, så flere børn kan opleve, at de får plads og hører til og kan være i skolen. Vi håber at minimere og mindske den stigning, der har været i at børn bliver udskilt til specialhjælp og oplever ikke at trives i folkeskolen.

Facebook

phhmw

På den ene side er det godt med flere specialpædagogiske kompetencer i den almene folkeskole.

På den anden side står alle familierne som i årevis har oplevet svigt fra kommunens side, fra skolelederne, der visiterer eleverne til specialtilbud for sent.

Man glemmer fuldstændig, at det er den almene folkeskoles rammer, der er blevet alt for snævre, ressourcer mangler, og der er ingen fokus/forståelse for børnenes sansemæssige udtrætning, som ikke kan kompenseres ved at uddanne 'skolepsykologer'.

Der er for mange elever i klasserne, og lærerne har ikke tid nok til at komme hele vejen rundt og dække alle børns (særlige) behov.

SPØRGSMÅL:
Disse lærer, er de fri af ansvaret for økonomien? og dermed være med til at udskyde en udredning?

Hilsen Peter