Sygedagpenge, sygedagpengeSTOP

[phhmw]

Sygedagpengestop, med de 7 forlængelsesmuligheder, som alle skal kende til og forstå:

https://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Udviklingen af sygedagpenge 2024 beskrevet af: Lisbeth Riisager Henriksen den 25. marts 2024. TAK, til Lisbeth Riisager Henriksen

Sygedagpengeaftalen reducerer betydningen af lægers vurderinger i kommunale sygesager

https://sundhedspolitisktidsskrift.d...sygesager.html

Ny sygedagpengeaftale vil smidiggøre samarbejdet mellem kommuner og læger, men lægernes faglige vurderinger får principielt mindre vægt fremover i alle sager, der skal for rehabiliteringsteamet, mener Lisbeth Riisager Henriksen.

Regeringen (Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne) og forligspartierne bag reformen af sygedagpengesystemet (Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti) indgik 14. marts en aftale om ændringer af sygedagpengeloven. Aftalen får også afgørende indflydelse på kommunernes behandling af sager om ressourceforløb, førtidspension og fleksjob.

Et af aftalens fokusområder er at skabe mere ”smidighed” i samarbejdet mellem kommuner og praktiserende læger. Det sker ifølge aftalen, fordi praktiserende læger og kommuner har efterlyst bedre og mere gennemsigtige rammer for deres samarbejde. Her har læger og kommuner blandt andet henvist til forskelligt fagsprog, som kan vanskeliggøre kommunikationen og skabe uensartede forståelser af borgerens sygedagpengesag.

På den baggrund har man aftalt to initiativer i den nye aftale:

1. Afskaffelse af generelt krav om lægeattester

Aftalekredsen har besluttet at afskaffe "... kravet om, at der skal indhentes en lægeattest i alle sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet dvs. også sager om ressourceforløb, førtidspension og fleksjob. Hvis kommunen vurderer, at de helbredsmæssige oplysninger, der allerede ligger på sagen, danner tilstrækkeligt grundlag, kan kommunen undlade at indhente lægeattesten (LÆ 265). Det vil lette administrationen, bidrage til hurtigere sagsbehandling, og understøtte, at lægernes ressourcer bruges bedre. Kommunerne undgår også at skulle betale for lægeattester, der ikke vurderes nødvendige."

Bemærk, at det generelle krav om lægeattest fremover afskaffes i forhold til alle sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet – det vil sige både sager om sygedagpenge, ressourceforløb, førtidspension og fleksjob. Jeg er ikke tryg ved dén løsning og er bekymret for, at den vil forringe retssikkerheden for de borgere, der bliver berørt.

Der står i aftalen, at det er kommunen, som skal vurdere, hvad der er behov for. Vi er allerede i årevis blevet bekendt med kommunale vurderinger af sygemeldte i disse sager, og allerede i dag bliver mange lægeerklæringer ikke respekteret. Hvordan skal det da så gå, når kommunens medarbejdere gives førsteretten til at vurdere, hvad der er behov for?

Naturligvis vil der være sager, hvor en ny lægeattest ikke synes relevant, og hvor kommunen kan spare besvær og udgifter ved ikke at bede om en ny attest. Men prisen er, at det nu bliver helt op til kommunens ofte dårligt uddannede personale at vurdere forhold, som faktisk er lægefaglige. Det er ikke nogen god aftale!

2. Undersøgelse af, om man kan ændre i kommunens anmodning om lægeattester

Derimod er det et udmærket og væsentligt initiativ, at der med aftalen også iværksættes en "undersøgelse af mulighederne for at justere udformningen af de attestblanketter, som jobcentrene bruger til at anmode om oplysninger fra lægen. Formålet er at forbedre samarbejdet og kommunikationen mellem jobcentre og sundhedsvæsen, så læger får nemmere ved at gennemskue, hvad oplysningerne i en lægeattest skal bruges til."

Det vil jeg gerne kvittere for.

Det afgørende er dog selvfølgelig, om undersøgelsen også resulterer i brugbare løsninger. Det har vi til gode at få at se.

Den lægefaglige vurdering får mindre vægt

I forbindelse med forhandlingerne om ændringer af sygedagpengeloven stillede beskæftigelsesordfører Torsten Gejl (ALT) på min opfordring 8. februar en række spørgsmål via Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Blandt andet spurgte han: "Er ministeren i forbindelse med forhandlingerne om et nyt sygedagpengesystem villig til (...) at inddrage lægefaglige eksperter til at sikre, at lovgivningen ikke fortsat baserer sig på kategorier og definitioner af sygdomsvirkelighed, som ikke er i overensstemmelse med den sansede virkelighed og den konsensus, som der findes hos læger om, hvad man kan vide og udtale sig om, og hvad man ikke kan?" Og "Vil ministeren sikre, at lægefaglige vurderinger fremover i både selve lovgivningens definitioner og i forvaltningen af den tillægges større vægt i vurderingen af, om en sygemeldt kan få forlænget sygedagpenge?"

I sine svar fra 7. marts glider beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (Soc.) af på det adspurgte og kommer med en smøre om, at forskellige elementer spiller ind på den samlede vurdering af en borgers sygedagpengesag. Hendes konklusion: "Jeg mener ikke, at der kan eller skal fastsættes regler om vægtningen af enkelte elementer ved de skønsmæssige vurderinger."

Tilbage står, at vurderingen af en borgers sygedagpengesag – og altså nu også sager om ressourceforløb, førtidspension og fleksjob – i sidste ende bliver endnu mere overladt til de forhåndenværende kommunale sagsbehandlere, end de allerede er i dag. Og tilbage står, at opdaterede lægefaglige vurderinger kun fremover vil blive indhentet, hvis kommunens folk forstår, at det er nødvendigt, og hvis de samtidig har mandat fra deres ledelse til at bestille de kostbare dokumenter. Det finder jeg dybt bekymrende.

Jeg mener, afskaffelsen af det generelle krav om lægeattester er et tilbageskridt for retssikkerheden, selvom aftalen er indsmurt i pæne hensigtserklæringer om mere værdighed for borgerne og om bedre og mere smidigt samarbejde mellem læger og kommune. Magten til at beslutte, hvad der skal vægte højest i borgeres sager om sygedagpenge, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension vil i endnu højere grad end i dag komme til at ligge hos tilfældige kommunale ansatte, hvoraf mange af dem end ikke har en socialrådgiveruddannelse.

Derudover må vi stadig vente på løsninger på de mange helt store og dybt alvorlige retssikkerhedsproblemer i reformerne af sygedagpenge, kontanthjælp, fleksjob og førtidspension, som jeg har beskrevet igennem de seneste 12 år.

Bilag

https://bm.dk/nyheder/pressemeddelel...-i-jobcentret/

https://www.ft.dk/samling/20231/almd...9652/index.htm

https://www.nb-beskaeftigelse.dk/202...rs-virkelighed

https://www.nb-beskaeftigelse.dk/202...itik-er-brutal

phhmw

Jeg fornemmer, at Mette Frederiksen mangeårige planer for området, er med hård hånd blevet en succes for Mette Frederiksen, men til skade for syge, børn som voksne.

Lyt nøje til Mette Frederiksen, som Beskæftigelsesminister her:

https://www.youtube.com/watch?v=4shGnmemrx4

Det er også vigtigt for mig at nævne, at det aldrig må være læger eller speciallæger der bestemmer...........

Hilsen Peter

[phhmw]

https://www.nb-beskaeftigelse.dk/202...GFT872mszKjlQv

Det er billige point at lempe reglerne for de ukomplicerede sygedagpengesager
Debat: At syge får forværret deres helbred i et system, der skulle gøre det modsatte, finder jeg aldeles uacceptabelt.

Der er skreget på handling i over 10 år, og alligevel må vi endnu engang kun nøjes med ”småjusteringer,” skriver Marianne Stein.
Udgivet: 21/03/2024

Af Marianne Stein, forfatter, debattør, journalist og privatpraktiserende socialrådgiver

Beskæftigelsesministeriet indkaldte til doorstep den 14. marts, hvor flere lempelser på sygedagpengeområdet blev præsenteret – for at give en mere værdig indsats. Sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, skal fritages for standardiserede og meningsløse møder – hvis sygdomsforløbet er ukompliceret.

Hvad der konkret ligger i et ukompliceret forløb, bliver op til jobcentrene selv at vurdere. Men beskæftigelsesministeren nævnte det brækkede ben som et eksempel.

I snart 10 år har jeg, sammen med andre debattører, påpeget de mange store problemer på sygedagpengeområdet. Senest havde jeg møde med beskæftigelsesministeren i januar, hvor jeg fremlagde flere alvorlige problemstillinger.

Derfor er det også nedslående, at den nye aftale ikke vil afhjælpe der, hvor behovet virkelig er.

For aftalen byder reelt set kun på småjusteringer. Det må åbenbart handle mere om at score billige point – og stikke sygemeldte blår i øjnene – end at skabe de nødvendige forandringer, der er brug for.

Vi står i en meget alvorlig situation, hvor det allerede for fem år siden kunne dokumenteres, at sygemeldte får forværret deres helbred i kontakten med jobcentret – efter kun seks måneders forløb.

Aftalen er også afstedkommet på baggrund af mange triste mediesager, hvor alvorlige syge har fået en uværdig behandling i deres jobcenterforløb. Derfor kan det undre, at man fra politisk side tøver med at gøre op med det.

For det er ikke mennesker med de ukomplicerede sager, der fylder i medierne om dårlige og uværdige sagsforløb.

Det gør til gengæld netop de komplicerede sager.

Og dem skaber jobcentersystemet selv i en symfoni af en kompleks sygedagpengelov, kommunernes kassetænkning, manglende faglighed og tillid og ikke mindst en gennemsyret forråelse.

Jeg skal være den første til at hylde afbureaukratiseringen, men når det er sagt, så skal det gøres ordentligt og bør begynde der, hvor systemet selv skaber kompleksiteten:

Revurderingstidspunktet på 22 uger.

Lidelser som stress, depression, hjernerystelse, piskesmæld, for blot at nævne nogle få ud af mange lidelser, der dels kan være svære at ”måle”, og dels kan være svære at sætte tid på – ender oftest som komplicerede sager.

Typisk kan denne gruppe sygemeldte ikke få forlænget sygedagpenge ved revurderingstidspunktet på 22 uger, fordi det kan være vanskeligt at sætte dato på en raskmelding. Det betyder, at de må overgå til et jobafklaringsforløb svarende til kontanthjælpssats – hvilket igen betyder at deres arbejdsgiver opsiger dem, da de nu får lavere refusion. Det bliver simpelthen for dyrt for en arbejdsgiver at beholde sin medarbejder.

Nu er de syge ikke længere ”kun” syge. Nej, nu befinder de sig også på en lavere ydelse – og uden arbejde/ansættelsesforhold. Det vil sige, at de rent fysisk er kommet længere væk fra arbejdsmarkedet, end det reelt set var formålet.

Lavinen der skaber en kompliceret sag er hermed begyndt.

Og det er de mennesker med en ”komplicerede sag,” jeg møder i min dagligdag som privatpraktiserende socialrådgiver.

Det er ikke deres lidelse i sig selv, der er kompliceret. Oftest er de netop ordineret ro og behandling, som de skal følge. Men tid og ro er det sidste, de får i jobcentret – fordi de skal følge de obligatoriske opfølgningsmøder. Og for dem bliver der ikke lempet på møderne, fordi de er en kompliceret sag.

Når sygemeldte overgår til et jobafklaringsforløb, får de typisk en ny rådgiver, det i sig selv er med til at forsinke sagen. Derudover skal nye skemaer udfyldes, og sagen forelægges rehabiliteringsteamet indenfor fire uger. Sidstnævnte krav afskaffes med den nye aftale i 2025.

At overgå til et jobafklaringsforløb kan skabe forvirring og frygt hos de sygdomsramte, fordi navnet lægger op til, at de skal jobafklares. Hvilket de ofte hverken er parat eller i stand til.

Mine erfaringer som privatpraktiserende socialrådgiver på 8. år viser, at jobafklaringsforløbene ikke bringer sygemeldte tættere på arbejdsmarkedet. Tværtimod. At syge får forværret deres helbred i et system, der skulle gøre det modsatte, finder jeg aldeles uacceptabelt. Der er skreget på handling i over 10 år, og alligevel må vi endnu engang kun nøjes med ”småjusteringer”.

Ifølge beskæftigelsesministeren og forligspartierne hører en evt. afskaffelse af revurderingstidspunktet og jobafklaringsforløbet ind under de større strukturelle ændringer af systemet i den kommende reform for hele beskæftigelsesindsatsen.

Derfor må sygemeldte altså fortsat affinde sig med at blive gjort til en ”kompliceret” sag i jobcentersystemet med risiko for yderligere helbredsforværringer til følge. At politikerne tillader dette, er ikke værdigt.

TAK, til Marianne Stein, forfatter, debattør, journalist og privatpraktiserende socialrådgiver

Hilsen Peter

[phhmw]

Det forløb startede for alvor, da kommunen sidste år besluttede, at hun ikke længere var berettiget til sygedagpenge.

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler...PesxQ&sfnsn=mo

Af MORTEN BRUUN
JOURNALIST

Siden har Ankestyrelsen to gange – på foranledning af vagtplanlæggerens socialrådgiver i FOA – underkendt kommunen.

Men samtidig har Ankestyrelsen også – uden at begrunde årsagen – afvist FOAs ønske om at undersøge, om kommunen overtræder loven i andre tilsvarende sager.

”Jeg ved godt, Ankestyrelsens tilsyn ikke er forpligtet til at begrunde et afslag på at rejse en sag. Men det er uheldigt, det ikke sker i en sag som den her. De vender det blinde øje til,” siger Diana Dittmer, der er socialrådgiver i FOA Randers og har bistået social- og sundhedshjælperen gennem hele forløbet.

Ankestyrelsen afviser at undersøge, om en østjysk kommune har brudt reglerne i flere sager om sygedagpenge. Samtidig fortæller styrelsen, at antallet af tilsynssager er øget markant: "Man kan spekulere på, om det skyldes mandskabsmangel eller dårligere sagsbehandling i kommunerne,” siger Maria Klingsholm fra FOA.

Syg sosu-hjælper blev kastebold i systemet, da kommune begik flere fejl: ”Man har brug for ro for at blive rask”

Ankestyrelsen underkendte kommune, som stoppede sygedagpenge til stressramt social- og sundhedshjælper. Til gengæld vil styrelsen ikke undersøge, om kommunen bryder loven i tilsvarende sager. ”Ærgerligt og uheldigt,” mener FOA.


22. november 2022 meldte en vagtplanlægger ved hjemmeplejen i en østjysk kommune sig syg. Hun mærkede angst, stress og tegn på depression – alt sammen på grund af arbejdsmiljøet.

I dag – godt halvandet år senere – er den nu 38-årige social- og sundhedshjælper endnu ikke rask. Men hun er langsomt og med meget små skridt ved at indstille sig på en fremtid i et helt andet fag.

”Jeg skal i hvert ikke tilbage til hjemmeplejen. Det er helt sikkert,” siger hun.

Umiddelbart minder hendes forløb om mange tilsvarende – og tilsvarende triste – sager.

Men hun har også oplevet, at der i højere grad end normalt er gået principper og paragraffer i hendes sag.

Vender det blinde øje til

Det forløb startede for alvor, da kommunen sidste år besluttede, at hun ikke længere var berettiget til sygedagpenge.

Siden har Ankestyrelsen to gange – på foranledning af vagtplanlæggerens socialrådgiver i FOA – underkendt kommunen.

Men samtidig har Ankestyrelsen også – uden at begrunde årsagen – afvist FOAs ønske om at undersøge, om kommunen overtræder loven i andre tilsvarende sager.

”Jeg ved godt, Ankestyrelsens tilsyn ikke er forpligtet til at begrunde et afslag på at rejse en sag. Men det er uheldigt, det ikke sker i en sag som den her. De vender det blinde øje til,” siger Diana Dittmer, der er socialrådgiver i FOA Randers og har bistået social- og sundhedshjælperen gennem hele forløbet.

Tilsynets afvisning faldt 13. maj. Blot to dage senere offentliggjorde Ankestyrelsen, at antallet af tilsynssager på ganske få år er vokset med næsten 50 procent – fra 1.628 sager i 2018 til 2.415 i 2023.

Bad om intern vurdering

Det vender vi tilbage til og ser i første omgang på den konkrete sag fra Østjylland. Her startede tvisten, da kommunen gik i gang med at undersøge social- og sundhedshjælperens muligheder for at komme til at arbejde igen.

I den forbindelse bad man om en udtalelse fra en erhvervspsykolog fra Falck Healthcare. Og det var blandt andet på baggrund af den erklæring, kommunen besluttede, at social- og sundhedshjælperen ikke længere skulle have sygedagpenge, men i stedet skulle overgå til den noget lavere ydelse for personer i ressourceforløb.

Læs også: Nu blander Ombudsmanden sig: Erstatningsnævn skal forklare årelange sagsbehandlinger

Det sammenfald brød socialrådgiver Diana Dittmer sig ikke om. Hun mente, kommunen skulle have støttet sig til en ekstern lægelig vurdering.

I sin klage til Ankestyrelsen henviste hun blandt andet til en tilsvarende sag fra Middelfart. Her vurderede Ankestyrelsens tilsyn, at kommunen havde handlet i strid med lovgivningen ved at have en praksis, hvor ’en internt ansat psykolog foretager undersøgelser af borgerne i forbindelse med kommunens behandling af beskæftigelsessager’.

Delvist medhold

I Ankestyrelsen fik FOA medhold i klagen. Eller delvist medhold.

For selvom Ankestyrelsen hjemviste sagen til en ny afgørelse – et pålæg kommunen først sad overhørig, men så blev tvunget til at følge efter en ny klage – undlod styrelsen at nævne den erhvervspsykolog, kommunen havde benyttet.

Og efterfølgende undlod Ankestyrelsen tilsyn altså også følge op på sagen og undersøge, om kommunen handler i strid med reglerne.

”Vi ved, at kommunen har henvist andre borgere til Falck Healthcare, og dermed kan der ligge andre sager gemt, der minder om den her. Men det finder vi ikke ud af, fordi Ankestyrelsens tilsyn ikke vil undersøge det,” siger Diana Dittmer.

Et mere proaktivt tilsyn

Og så vender vi tilbage til den stigning på knap 50 procent – helt præcist 48 procent – i antallet af tilsynssager, Ankestyrelsen offentliggjorde for to måneder siden.
Her blev udviklingen begrundet med, at tilsynsfunktionen siden 2018 er ’blevet styrket og gjort mere proaktiv’.

Den formulering henviser ifølge et svar til Fagbladet FOA til den lovændring fra 2017, der gav tilsynet mulighed for selv at beslutte, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.

Et mere proaktivt tilsyn

Og så vender vi tilbage til den stigning på knap 50 procent – helt præcist 48 procent – i antallet af tilsynssager, Ankestyrelsen offentliggjorde for to måneder siden.
Her blev udviklingen begrundet med, at tilsynsfunktionen siden 2018 er ’blevet styrket og gjort mere proaktiv’.

Den formulering henviser ifølge et svar til Fagbladet FOA til den lovændring fra 2017, der gav tilsynet mulighed for selv at beslutte, om der er tilstrækkelig anledning til at rejse en tilsynssag.

Formålet er, at tilsynet på den måde kan koncentrere sig om de sager, der – som det formuleres – ’har størst betydning for kommuner og regioners retsanvendelse i et større perspektiv’.
”Hvis vi beslutter, at en henvendelse ikke giver anledning til at rejse en tilsynssag, er der ikke tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand,” understreger Ankestyrelsen over for Fagbladet FOA.

Det noteres også, at der i 2024 foreløbig er faldet afgørelse i 275 tilsynssager indenfor social- og beskæftigelsesområdet. I samme periode er 149 sager blevet afvist – uden begrundelse.

Ærgerligt og uheldigt

I FOA har fagpolitisk ordfører Maria Klingsholm forståelse for, at Ankestyrelsen skal koncentrere sig om vigtige sager. Men hun oplever samtidig stigningen i antallet af tilsynssager som ’foruroligende’:

”Man kan spekulere på, om det kun er toppen af isbjerget, vi ser. Og man kan spekulere på, om stigningen skyldes mandskabsmangel eller dårligere sagsbehandling i kommunerne,” siger Maria Klingsholm og fortsætter:

”Det er i hvert fald uheldigt, når det – som i denne sag – går ud over en sygemeldt vagtplanlægger. Og det er ærgerligt, at vi ikke finder ud af, om der gemmer sig mere eller andre lignende sager bag denne, fordi Ankestyrelsen ikke mener, der er tilstrækkelig anledning til at rejse sagen.”

Vil arbejde i vuggestue

I Østjylland kan den 38-årige social- og sundhedshjælper se tilbage på et forløb, hvor bataljen om sygedagpengene ikke var det eneste bump, hun skulle passere.

Undervejs misforstod kommunen også reglerne omkring modregning, og også her var det nødvendigt med en anke, før loven blev fulgt.

Læs også: Stor sejr i landsretten: Malene får ret i kampen mod urimelige regler

Derudover er hun ikke længere på sygedagpenge. De stoppede, da kommunen – denne gang helt efter bogen – indhentede en ny lægevurdering.

”Jeg vil ikke lægge skjul på, at det hele forløbet har været belastende. Jeg har skiftet sagsbehandler fem eller seks gange og er lige nu kommet tilbage til en, jeg allerede har haft en gang. Når man har været så syg, som jeg har været, har man brug for ro for at blive rask. Den ro har jobcentret i hvert fald ikke givet mig,” siger kvinden.

Hun glæder sig nu til at lægge hele forløbet bag sig og blive rask nok til at komme i job igen inden for et nyt område.

”Jeg har været i praktik på blandt andet et lager og i en vuggestue, og jeg kan mærke, jeg har lyst til at arbejde med de små børn.”

Social- og sundhedshjælperen ønsker at være anonym, fordi hun stadig er i uafklaret jobsituation. Fagbladet FOA er bekendt med hendes navn.

Om Ankestyrelsen

Ankestyrelsen sikrer, at kommunernes og regionernes afgørelser overholder lovgivningen, og bidrager til at skabe ensartethed i sagsbehandlingen på landsplan.

Ankestyrelsen behandler årligt cirka 50.000 sager inden for en række områder.

Styrelsens vigtigste opgaver omfatter:

Sociale forhold og beskæftigelsessager: Herunder sager om kontanthjælp og sygedagpenge.

Arbejdsskader: Sager vedrørende erstatning og godtgørelse for arbejdsskader.

Ankestyrelsen kan derudover rejse tilsynssager. Det sker som udgangspunkt i sager, der i et bredere perspektiv anses for at have væsentlig betydning for kommuners og regioners retsanvendelse. Det kan eksempelvis være sager, hvor en kommunes praksis er i strid med lovgivningen, eller der er tale om bevidst ulovlig beslutning eller undladelse.

Kilde: ast.dk

phhmw

Læs også tråden: "Ankestyrelsen og Tilsynet" hvor vi stiller spørgsmål om Tilsynet varetager borgernes interesse.
https://www.k10.dk/showthread.php?t=38000

Hilsen Peter