Invalidebil/trivselsbil

[phhmw]

Hvordan får man strøm på el-bilen?

I Ankestyrelsen oplever vi, at nogle kommuner er i tvivl om, hvilken bestemmelse en ladestander/ladeboks skal bevilges efter, når kommunen bevilger støtte til køb af en el-bil. I nogle tilfælde ser vi også, at kommunen slet ikke tager stilling til, hvordan borgeren skal få opladet sin el-bil. I artiklen beskriver vi, hvordan kommunerne skal behandle sager om bevilling af ladestander/ladeboks.
Af specialkonsulent Mette Thostrup

https://ast.dk/social/artikler/hjael...om-pa-el-bilen

Når en borger har ret til støtte til køb af bil, skal kommunen vurdere, hvilken bil der er den billigst egnede for den konkrete borger.

Hvis kommunen bevilger hjælp til en el-bil, skal kommunen forholde sig til, om borger har mulighed for at få ladet bilen op. Hvis borger ikke kan lade bilen op, vil bilen ikke kunne fungere som et transportmiddel for borger. Kommunen kan i dén vurdering inddrage, om borgeren kan benytte lademuligheder i nærområdet. Her skal kommunen være opmærksom på, om helbredsmæssige eller andre forhold gør, at borgeren ikke kan anvende disse lademuligheder.

Hvis der ikke er realistiske lademuligheder i nærområdet, skal kommunen vurdere, om der er behov for støtte til etablering af en ladestander/ladeboks ved hjemmet.

En ladestander/ladeboks kan ikke betragtes som en integreret del af bilen. Bevillingen af støtte til køb af en el-bil medfører derfor ikke, at der samtidigt automatisk sker bevilling af en ladestander/ladeboks.

En ladestander/ladeboks kan ikke bevilges efter reglerne om nødvendig indretning af en bil, da den efter sin karakter ikke kan betragtes som en indretning af bilen. Den placeres ikke i bilen, men placeres i stedet stationært ved boligen.
Principiel afgørelse

Ankestyrelsen har i principmeddelelse 136-10 truffet afgørelse om, at udgiften til etablering af udendørsstik til opladning af et el-køretøj kan dækkes efter servicelovens bestemmelser om boligindretning.

Ankestyrelsen fandt, at udendørsstikket var en nødvendig forudsætning for, at det bevilgede køretøj kunne benyttes efter hensigten. Ankestyrelsen lagde vægt på, at etablering af el-stik var en mur-og nagelfast installation. Etablering af el-stikket var ansøgerens eneste mulighed for at få opladet el-køretøjet.

Principperne i principmeddelelse 136-10 er også relevante i forhold til afgørelser om en ladestander/ladeboks til el-bil.

Du kan læse principmeddelelsen 136-10 her.

https://ast.dk/afgorelser/principafg...0-cb05bdd88db9 "Gældende"

Eksempel:

Kommunen bevilger hjælp til en el-bil. Borger søger herefter om hjælp til etablering af en ladestander ved boligen. Kommunen giver afslag med begrundelsen, at en ladestander ikke er en nødvendig særlig indretning, der kan bevilges efter bilbekendtgørelsens § 12.

Ankestyrelsen stadfæster afgørelsen, da vi er enige i, at en ladestander ikke er særlig indretning af bilen.

Vi vejleder dog samtidigt om, at det fremgår af bestemmelsen i Retssikkerhedslovens § 5, at kommunen har pligt til behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning. Kommunen skal derfor forholde sig til, om udgiften til en ladestander kan dækkes efter andre regler, herunder fx reglerne om boligindretning. Kommunen skal sikre, at borgeren faktisk kan anvende den bevilgede bil.

Sidst opdateret 21.06.2023

Hilsen Peter

[phhmw]

Indgangsspørgsmål fra Facebook:

Jeg har sendt ansøgning til Handicaprådgivningen. Jeg måtte rykke for en kvittering og en tidsfrist for afgørelsen. Jeg har fået kvittering og besked på, at jeg får besked, når de starter sagsbehandlingen.
Det er jo ikke helt nok?

Mit svar:

Priser på fornyelse af kørekort (2024)

https://www.fstyr.dk/privat/koerekor...-og-erstatning

Fornyelse af kørekort, der er tidsbegrænset som følge af helbredsmæssige forhold……......................................... .......... 0 kr.

Men,……
Lægeerklæring ….. her er der varierende priser............................................ ................................................. 500 -700 kr

Foto taget på kommunen …………………........................................... .................................................. ..........……..ca 130 kr

Jeg havde tidsbegrænsning på 12 mdr grunder trafikfarlig medicin, som jeg selv betalte.

Jeg ville skriftligt anmode kommunen om skærpet vejledning: Hvilke muligheder findes der for hjælp til at betale lægeerklæring, foto.

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...sforpligtelsen

Når tiden fremover er til, at få fornyet kørekort SKAL du overholde fristen, fordi det er din pligt. Ved henvendelse til kommunen afleverer du det gamle kørekort og du får udleveret et nyt midlertidig kørekort med gyldighed 3 måneder, som igen skal fornyes igen og igen, indtil du med posten modtager dit nye kørekort med påtegning om fornyelse hvert 2det år.

Du må aldrig køre bil uden gyldigt midlertidigt eller kørekort, så er Fanden gal i Laksegade.

Når du er ved lægen, poster lægen alle oplysninger i en lukket kuvert, som du aflevere i Borgerservice, uden at lukke konvolutten op. Her får du så det midlertidige kørekort, varighed 3 måneder.

Når de 3 måneder er gået, går du igen på Borgerservice og får et midlertidigt kørekort igen med 3 måneders gyldighed. Det fortsætter du med, indtil dit kørekort ankommer i din postkasse

Med venlig hilsen

[phhmw]

https://www.scleroseforeningen.dk/li...7sL-rpq_ITb8kA

Der findes kørselsordninger til dig, som ikke kan bruge de offentlige befordringsmuligheder.

Har du problemer med at bruge almindelig bus og tog kan du måske gøre brug af befordringsmuligheder for bevægelseshæmmede.

Kørselsordningerne er specielt tilrettelagt befordring for bevægelseshæmmede og består af flere forskellige ordninger og muligheder.

Det drejer sig om handicapkørsel, flexture, befordring til læge, speciallæge og lignende.

Din økonomi er uden betydning for berettigelse.

Handicapkørsel
Trafikselskaberne har ansvaret for tilbud om kørselsordning for svært bevægelseshæmmede. Du har mulighed for 104 enkeltture om året. Befordring sker med taxa eller minibusser, hvor der kan være flere kunder med ad gangen. Det betyder, at du skal regne med en vis omvejskørsel.

Hvem kan benytte ordningen?

Du kan blive medlem af denne ordning, hvis du er afhængig af kørestol eller andre ganghjælpemidler og hvis offentlige transportmidler ikke kan benyttes på grund af fysisk handicap.

Hvad skal du være opmærksom på?

Minibussen er indrettet til kørestolsbrugere, og du kan medbringe nødvendige hjælpemidler samt håndbagage. Chaufføren kan følge dig til og fra din gadedør. Du kan som udgangspunkt have en hjælper med mod en mindre betaling. Kørsel skal bestilles senest 2 timer før afhentningstidspunkt. Skal du op/ned ad trapper kan chaufføren medbringe trappemaskine eller lignende – husk derfor at give besked om dette i givet fald.

Hvor henvender du dig?

Det er din kommune, der tager stilling til om du er berettiget til handicapkørsel. En del trafikselskaber har ansøgningsskema på deres hjemmeside, ellers kan du bede om skemaet i din kommune. Skemaet afleveres i din kommune, der træffer afgørelse og ved godkendelse giver besked til Trafikselskabet.

Kan du klage over afslag?

Afslag om handicapkørsel skal begrundes skriftligt, og du kan klage til Trafikselskabets Ankenævn. Klagefrist skal fremgå af afgørelsen.

Flextur

Flextur er et supplement til den kollektive trafik og omfatter kørsel fra adresse til adresse. De fleste kommuner har tilsluttet sig denne ordning. Se din kommunes hjemmeside.

Flextur henvender sig til alle, der ikke har behov for hjælp til og fra “kantsten”. Er du kørestolsbruger, kan du også benytte flextur, hvis du ikke har behov for personhjælp.

Kørsel til læge og speciallæge

Kommunens Borgerservice skal oplyse dig om mulighederne for befordring/befordringsgodtgørelse til og fra læge/speciallæge. Der er forskellige regler afhængig af om du modtager pension og/eller afstand til læge.

Kørsel til hospital

Hospitalet skal oplyse dig om mulighederne for befordring/befordringsgodtgørelse til og fra behandlinger. Reglerne fremgår som hovedregel af Regionernes hjemmesider.

Ledsagekort

Du har måske også mulighed for at søge om ledsagekort hos Danske Handicaporganisationers Brugerservice. Ansøgningsskema og betingelser fremgår af DHs hjemmeside.

Støtte til individuel befordring

Kan du ikke benytte offentlige transportmidler, handicapkørsel eller flextrafik, har du mulighed for at søge kommunen om at yde tilskud til individuel befordring.

Reglerne fremgår af servicelovens § 117. Du skal være opmærksom på, at det helt er op til den enkelte kommune at beslutte reglerne og der er ingen klagemulighed.


Hilsen Peter

[phhmw]

Muskelsvindfonden dokumentere og vi forundres over hvor mange forhindringer der bliver lagt ud i forløbet, af ansatte, som har private holdninger med på job.

phhmw
Spørgsmål, som hvordan du tørre dig i numsen eller hvor mange gange pisser du og skider på en uge er også aktuelle for medborgere der søger om anden hjælp.
https://www.k10.dk/showthread.php?t=40457

https://muskelsvindfonden.dk/artikle...maa-mennesker/

Klumme: Ansæt kun små mennesker!

Eva Christensen
26. sep 2018
Nej, overskriften er ikke udtryk for et nyt, handicappolitisk princip i Muskelsvindfonden. Det er derimod meldingen fra en kommune i en konkret sag om indretning af bil efter bilbekendtgørelsens §13

Manden med muskelsvind, som sagen drejer sig om, havde i samarbejde med Muskelsvindfonden klaget over kommunens afgørelse bl.a. vedrørende bilens højde. Hans nuværende kassebil har en indvendig ståhøjde på 189 cm. I forbindelse med udskiftning af bil afviste kommunen at bevilge en bil med samme højde og anviste en bil med indvendig ståhøjde på 169 cm.

Brugeren: jeg har ansvar for hjælpernes arbejdsforhold

Imidlertid er manden bevilget en BPA (hjælperordning) efter servicelovens §96 og har dermed et ansvar for hjælpernes arbejdsforhold. Han påpegede i klagen, at han således også har ansvaret for, at arbejdsmiljøloven overholdes for hans hjælpere. Han anførte bl.a.:

”I forhold til den manglende højde i bilen er det vigtigt at understrege, at jeg har et arbejdslederansvar for mine hjælpere. Jeg har pligt til at overholde arbejdsmiljøloven og skal sørge for, at de ergonomiske forhold for mine hjælpere er i orden. Når jeg skal have overtøj af og på, have hjælp til at tisse, samt når jeg skal suges, er det opgaver, der tager tid, hvor hjælperen skal løfte, trække i tøj og – især i forbindelse med sugning – håndtere udstyr, som kræver nøjagtighed og koordination. Det er ikke muligt for hjælperen at udføre disse opgaver på forsvarlig vis hverken for mig eller hjælperen selv, hvis vedkommende ikke kan stå oprejst i bilen.”

Han henviste desuden til arbejdspladsvurderingen (APV) for sin BPA, hvoraf det fremgik at:

”Loftshøjden i X’s bil er 190 cm, hvilket betyder, at de fleste af X’s hjælpere kan stå oprejst, mens de arbejder med at suge ham. Både for den ergonomiske belastning og sikkerheden ved suge-arbejdet har det betydning, at hjælperne kan arbejde uden at skulle vride og bøje i nakke og ryg”.

Kommunen: Det er dit ansvar ikke at ansætte høje hjælpere

Kommunen indvendte herefter i en skriftlig kommentar til Ankestyrelsen følgende:

”Vi mener fortsat, at da det er X, der er arbejdsgiver, er det hans ansvar, at arbejdsmiljøet er i orden for de ansatte både i hjemmet og i bilen. Vi mener i øvrigt, at der er en rimelig ståhøjde i den bil, der er bevilget og kan understrege, at det er begrænset, hvilket arbejde omkring X i bilen, der foretages i fuld ståhøjde. Hvis X mener, at det er vigtigt, at alle hjælpere kan stå op i fuld højde, bør han ansætte hjælpere, der ikke er højere, end at de kan stå op i den bil, han vælger at købe.”

Den lader vi lige stå et øjeblik…

Ankestyrelsen: Det er en ommer

Ankestyrelsen mente dog trods alt ikke, at kommunen har hjemmel til at bestemme højden på mandens hjælpere og skrev bl.a. i afgørelsen til brugeren:

”Hvis du selv er arbejdsgiver for dine hjælpere, har du ansvaret for, at arbejdsmiljølovgivningen overholdes. Kommunen har imidlertid ansvaret for, at din bevilling kan dække de nødvendige udgifter til, at arbejdsmiljølovgivningen overholdes både i hjemmet og i bilen.

Vi understreger, at vi ikke har forholdt os til, om den bil, der skal bevilges, skal have en bestemt højde, for at arbejdsmiljølovgivningen overholdes. Kommunen skal sørge for, at den bil, der bevilges, er egnet til dig, herunder at dine hjælpere på forsvarlig vis kan udføre deres opgaver i bilen.”

Sagen blev hjemvist https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksi...---Hjemvisning til kommunen til fornyet behandling.

Artiklen er anonymiseret, da brugeren ikke ønsker sin identitet offentliggjort, så længe sagen med kommunen ikke er afsluttet.

TAK, til Muskelsvindfonden

Hilsen Peter

[phhmw]

https://muskelsvindfonden.dk/artikle...-til-stor-bil/

Der skal som udgangspunkt tages stilling til, om man kun har bil på grund af sin funktionsnedsættelse, eller om man også ville have haft bil, hvis man ikke havde haft en funktionsnedsættelse

En række ankeafgørelser, hvoraf kun et fåtal er principafgørelser fra Ankestyrelsen, yder tilsammen en vis vejledning til brug for denne vurdering.

Det er ikke i praksis muligt at sige noget som helst fornuftigt om, hvordan en bestemt person ville have levet sit liv uden funktionsnedsættelsen, og derfor skal der i stedet sammenlignes med ”andre mennesker på samme alder og i samme livssituation”, altså sammenlignes med en slags gennemsnitsperson.

Der findes dog enkelte ankeafgørelser, hvor man alligevel har sammenlignet med personen selv, hvis det har været utvivlsomt, hvordan personens liv ville have været uden funktionsnedsættelsen, f.eks. en afgørelse, hvor det blev vurderet, at en familie kun havde bil på grund af barnets funktionsnedsættelse, fordi familien – bevisligt – havde solgt deres bil, umiddelbart før barnet fik konstateret funktionsnedsættelsen.

Bortset fra en enkelt meget speciel sag er tommelfingerreglen, at personer under 25 år aldrig anses for at have haft bil uden funktionsnedsættelsen. Tilsvarende, også med en enkelt undtagelse, vil personer over 30 år blive anset for altid at have haft bil uden funktionsnedsættelsen.

Heraf kan udledes, at der i vurderingen er en gråzone i aldersgruppen 25-30 år, hvor andre forhold end alderen er helt afgørende for vurderingen, og gråzonens aldersinterval kan i særlige tilfælde udstrækkes yderligere, både op og ned.

Disse andre forhold vil typisk være, om personen er under uddannelse, om personen er enlig og om personen bor i et område med god offentlig trafik. Derimod foreligger der en ankeafgørelse om, at modtagelse af førtidspension ikke udgør et økonomisk grundlag, der er højt nok til at antage, at personen så ville have haft bil uden funktionsnedsættelsen.

Der er en tendens til at antage, at man i tæt befolkede områder vil være ældre, før man anskaffer sig bil, mens man køber bil i en yngre alder, hvis man bor i et tyndt befolket område. Studerende har som udgangspunkt ikke bil, og hvis man bor alene har man sjældnere råd til bil, end hvis man bor alene.

Det fremgår af Socialministeriets Vejledning, at statens takst kan anvendes ved disse beregninger, men det antages i den almindeligste ankepraksis, at denne fremgangsmåde kun er vejledende, og den skal i hvert fald ikke anvendes, hvis den fører til et indlysende forkert resultat, hvilket som regel vil være tilfældet, hvis man har en stor bil.

Den særlige problemstilling ved en stor bil er ikke blot, at den kører færre kilometer pr. liter, men også at den bruger ekstra brændstof, fordi døre er åbne i længere tid ved ind- og udstigning, som tager længere tid, og fordi man med en funktionsnedsættelse ofte bruger sin bil til små ture og bykørsel, hvor den bruger uforholdsmæssigt meget brændstof pr. km, og hvor andre mennesker i øvrigt ville gå eller gå eller cykle. Bilens kørselsmønster bliver derved atypisk, og dette indebærer, at det f.eks. fører til et ukorrekt resultat, hvis kommunen anvender www.hvorlangtpaaliteren.dk hvilket adskillige kommuner gør.

Derfor skal der ske en konkret opgørelse af, hvor langt bilen kører pr. liter brændstof ud fra den konkrete bil og den konkrete persons faktiske kørselsmønster. Dette er fastslået i en række konkrete ankesager.

Med udgangspunkt i en række afgørelser fra navnlig Statsforvaltningen Midtjylland har der udviklet sig en praksis for beregning af befordringsudgifter, der både forekommer korrekt og enkel, og som har bredt sig til mange kommuner.

Statsforvaltningen Midtjylland fik for nogle år siden den ide at tage udgangspunkt i beregningsgrundlaget for de satser, som Skatterådet hvert år fastlægger for det almindelige befordringsfradrag: https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=144129 hvoraf det blandt andet fremgår,

at gennemsnitsbilen i Danmark i 2013 kører 13,7 km pr. liter,

at en liter brændstof i 2013 indgår med en udgift på 13,24 kr.,

at statens lave takst for befordring i 2013 udgør 2,13 kr. pr. km, fordelt med 0,97 kr. til brændstof, 0,17 kr. til dæk, 0,74 kr. til reparationer/vedligeholdelse og 0,25 kr. til kilometerafhængigt værditab (afrundede tal).

Socialministeriets Vejledning omtaler befordringsudgifterne i 5 forskellige afsnit: Generelt, i fritiden, til og fra arbejde, til og fra uddannelse og til og fra behandling.

Af samme grund opdeler mange kommuner befordringsudgifterne i disse 5 kategorier i deres sagsbehandling. Dette forekommer unødig indviklet, fordi udgifterne faktisk skal opgøres og beregnes på samme måde uanset kategori. Så herved opdeler man først udgifterne – og lægger dem bagefter sammen igen.

Ud fra ankepraksis opgøres udgifterne til befordring i stor bil derfor således:

A. Hvis det vurderes, at man kun har bil på grund af funktionsnedsættelsen.

I dette tilfælde er al nødvendig kørsel en konsekvens af funktionsnedsættelsen, og den skal derfor beregnes med statens takst på 2,13 kr. pr. km + en korrektion for, at den store bil kører kortere pr. km.

Hvis den store bil f.eks. kører 9 km pr. liter brændstof, mens gennemsnitsbilen kører 13,7 km pr. liter brændstof, så skal udgiften til brændstof på 0,97 kr. pr. km forhøjes til 13,7/9*0,97 = 1,48 kr. pr. km, og hermed bliver statens korrigerede takst 2,64 kr. pr. km.

Faste udgifter, f.eks. til forsikring, skal dækkes særskilt, f.eks. som enkeltudgift, men hvis beløbet er forudsigeligt kan den også indregnes i den løbende merudgiftsydelse.

Udgifter til reparation og vedligeholdelse kan også dækkes særskilt som enkeltudgift, men så skal den faste takst nedsættes med de 0,74 kr. pr. km, der indgik i statens takst til dette formål, fordi den samme udgift ikke kan dækkes to gange. Det vil sige, at kilometertaksten til en stor bil, der kører 9 km pr. liter, og hvor alle udgifter til reparation/vedligeholdelse dækkes særskilt, skal være 1,90 kr. pr. km.

Der kan dog efter omstændighederne og en konkret vurdering modregnes en udgift til kollektiv trafik, som andre mennesker på samme alder og i samme livssituation måtte formodes at have.

B. Hvis det vurderes, at man også ville have haft bil uden funktionsnedsættelsen (men en almindelig bil).

I dette tilfælde skal al nødvendig kørsel til formål, der alene skyldes funktionsnedsættelsen dækkes med statens takst, korrigeret for ekstraudgiften til en stor bil, altså i det konkrete eksempel 2,64 kr. pr. km.

Det samme gælder kørsel, hvor andre mennesker, f.eks. på grund af kort afstand, ville gå eller cykle, men hvor man er nødt til at køre i bil på grund af funktionsnedsættelsen.

Kørsel til formål, hvor man også uden funktionsnedsættelsen ville have kørt i bil, men altså i en almindelig bil, dækkes i det nævnte eksempel med 0,51 kr. pr. km, svarende til at det er dyrere at køre i den store bil.

Hvis forsikringen eller reparation/vedligeholdelse er dyrere med den store bil end med en almindelig bil, er disse udgifter også en merudgift som følge af funktionsnedsættelsen, og forskellen skal indgå i beregningen.

Generelt beror reglerne om, hvornår man ville have haft bil i forvejen på konkrete vurderinger og er ikke nedskrevet, men af en række ankesager kan reglerne opfattes som ovenfor beskrevet.

Desuden er der i praksis forskelle fra kommune til kommune, fordi det ikke er enhver merudgift, der kompenseres, men kun nødvendige merudgifter, og ordet “nødvendig” er på ingen måde en objektiv størrelse.

https://muskelsvindfonden.dk/wp-cont...ter-af-bil.pdf

Bekendtgørelse om Skatterådets satser for 2013 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring

Hilsen Peter