Vil Ankestyrelsen genindføre TVANG vs Sygedagpengeloven?

[phhmw]

Tidligere havde vi en tråd "Danmark, mit fædreland" som omhandler TVANG i den sociale sagsbehandling i forhold til Sygedagpengeloven.

https://www.k10.dk/showthread.php?t=27836

Med samarbejde med Gigtforeningen endte sagen med at Folketinget nedlagde forbud imod tvang, efter ca 6 år.

Vi har oplyst følgende på Facebook:

Gennem en årrække har vi i Danmark haft TVANG i den kommunale sagsbehandling, efter at Ankestyrelsen udsendte en “Principafgørelse” 108-13 som desværre stadig er “Gældende” trods klager til Ombudsmanden.

https://ast.dk/afgorelser/principafg...8-923a6fe9b729

Alt er beskrevet i denne tråd, hvor Folketinget ved lov nedlagde forbud imod tvang eksempelvis:

“Danmark, mit fædreland” på k10

https://www.k10.dk/showthread.php?t=27836

Lumbale operationer for diskusprolaps.

Elektrochok.

Indtagelse af vægtforøgende psykofarmaka

Tabe sig under tvang

Folketingets lov om forbud imod tvang, i forhold til Sygedagpengeloven, er også beskrevet i denne tråd.


Gigtforeningen henvendte sig for et samarbejde for at få dette vanvid stoppet i 2013

“"Kære Peter

Tak for din mail. Jeg svarer på vegne af Lene Witte. Vi synes, du rejser en meget relevant problemstilling. Vi vil gerne gå videre med den pressemæssigt og politisk. Inden da skal jeg lige høre dig om, det er okay, at vi rejser sagen, og om du har nogen personlig relation til borgeren, hvis sag danner udgangspunkt for principafgørelsen?

Med venlig hilsen
Gigtforeningen.””

Samarbejdet endte med Folketingets lov:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/495

“"Lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love

(Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:”"



Ankestyrelsen har udsendt følgende 2024:

Praksisnotat om bortfald af retten til sygedagpenge

Til brug for skriftligt voteringsmøde 13. juni 2024


Praksisnotat om bortfald af retten til sygedagpenge, juni 2024


https://ast.dk/til-myndigheder/vejle...gelig.pdf/view hvor du kan hente den fulde tekst, som nu gennemgås nøje for at få bekræftet mistanken om at Ankestyrelsen ikke accepterer Folketingets forbud imod tvang i sagsbehandlingen vs Sygedagpengeloven.

ELLER at vores mistanke om genindførelse af TVANG vs Sygedagpengeloven bliver be- eller afkræftet.

Vi opretter en ny tråd på k10, hvor sagens udfald kan følges.

Vi, k10 og #enmillionstemmer, vil nu gennemgå, hvad Ankestyrelsen mener og ønsker for fremtiden.

På vegne af k10 og #enmillionstemmer

Med venlig hilsen Peter

Bilag fra en §21a i Sygedagpengeloven hvor Ankestyrelsen undgår at nævne teksten i § 21a:

""»§ 21 a. Retten til sygedagpenge bortfalder ikke, hvis den sygemeldte afviser at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter.«""

[phhmw]

Ankestyrelsen oplyser 2024:

Til brug for skriftligt voteringsmøde 13. juni 2024

Indhold

I. Lovgrundlag
II. Generelt
III. Oplysningsskema
IV. Opfølgningssamtale
V. Praksis – Ankestyrelsens principmeddelelser
VI. De konkrete sager

I. Lovgrundlag

Praksisnotatet er baseret på lov om sygedagpenge (sygedagpengeloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1179 af 21. september 2023

Sygedagpengeloven:
§ 11. Kommunen skal have et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at foretage visitation og opfølgning, herunder forberede den første samtale samt vurdere retten til fulde eller nedsatte sygedagpenge.
Stk. 2. Den sygemeldte skal udfylde et oplysningsskema med relevante oplysninger, herunder om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde og sygdommens karakter, til brug for kommunen. Udfyldelse af oplysningsskemaet skal ske ved digital selvbetjening, jf. § 69 a.
Stk. 3. Kommunen skal sende oplysningsskemaet til den sygemeldte ved anmeldelse af sygefravær i løbende sager medmindre oplysningsskemaet i medfør af regler fastsat efter § 10, stk. 2, er sendt til den sygemeldte i forbindelse med anmodning om tidlig opfølgning efter §§ 7 c og 7 d. Den sygemeldte skal svare senest 8 dage efter afsendelsen af oplysningsskemaet, medmindre andet aftales med kommunen.

§ 13 b. I sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal der følges op mindst fire gange inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag. Der følges op første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk. 2. Efter de første 6 måneder aftales opfølgningen mellem kommunen og den sygemeldte. Herudover følger kommunen op, når der vurderes at være behov herfor. Den sygemeldte har ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det. Den første opfølgning sker ved en individuel samtale med personligt fremmøde, jf. dog stk. 4 og 5. Efter den første opfølgning kan den sygemeldte vælge, om

opfølgningen skal ske ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde. Kommunen kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal afholdes ved personligt fremmøde, såfremt kommunen vurderer, at der er behov for det, jf. dog stk. 5.
Stk. 2. Har arbejdsgiveren eller den sygemeldte anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. §§ 7 c eller 7 e, skal kommunen afholde den første opfølgningssamtale med den sygemeldte, senest 2 uger efter at den sygemeldte eller arbejdsgiveren har anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. dog stk. 3. Det samme gælder, hvis det inden samtalen ikke er muligt at afklare, hvorvidt den sygemeldte er berettiget til sygedagpenge.
Stk. 3. Ønsker den sygemeldte ikke, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning herom, jf. § 7 c, afholder kommunen den første opfølgningssamtale senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. stk. 1.
Stk. 4. Opfølgningen kan dog ske telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, når
1) den sygemeldte er i et ansættelsesforhold,
2) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis,
3) den sygemeldte forventes at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde inden for 4 uger,
4) den sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4 uger,
5) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
6) sygdommen er til hinder for en individuel samtale med personligt fremmøde.
Stk. 5. Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.
Stk. 6. Sygemeldte, som ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, er omfattet af reglerne i kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om registrering af cv-oplysninger på Jobnet.
Stk. 7. Sygemeldte, der er visteret til kategori 2 og 3, skal efter den første opfølgningssamtale selv booke samtaler digitalt, jf. stk. 1.
Stk. 8. Kommunen kan fravige kravet om, at selvbooking skal ske digitalt, hvis kommunen vurderer, at der konkret foreligger særlige forhold, herunder helbredsforhold, som bevirker, at den sygemeldte ikke forventes at kunne booke samtalen.

§ 21. Retten til sygedagpenge bortfalder,
1) så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. kapitel 6 med undtagelse af § 11 b, herunder indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 43 og 44, eller undlader at deltage i møde i rehabiliteringsteamet, § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,
2) så længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling, jf. dog § 21 a, eller mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen, eller
3) hvis den sygemeldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen.
Stk. 2. Bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, nr. 1 eller 2, er betinget af, at kommunen har givet den sygemeldte en skriftlig orientering om konsekvenserne af, at den sygemeldte undlader at medvirke ved opfølgning eller afviser at modtage nødvendig lægebehandling eller deltage i hensigtsmæssig optræning eller i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3. Retten til sygedagpenge ophører, dagen efter at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldt. Afgørelse om ophør af retten til sygedagpenge kan tidligst træffes, når den sygemeldte har haft lejlighed til at udtale sig om de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der efter kommunens opfattelse fører til, at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldt. Kommunen fastsætter en frist for afgivelsen af udtalelsen.
Stk. 4. Udbetaling af sygedagpenge, der er bortfaldet efter stk. 1, nr. 1 eller 2, genoptages dagen efter det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling af sygedagpenge på ny er opfyldt, hvis dette sker, senest 4 uger efter at den sygemeldte er blevet underrettet om bortfaldet. Udbetaling af sygedagpenge kan kun genoptages én gang under det aktuelle sygedagpengeforløb.
Stk. 5. Når kommunen partshører lønmodtageren i forbindelse med muligt bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, skal en arbejdsgiver, der er berettiget til refusion efter § 54, orienteres om det mulige bortfald af sygedagpenge.

§ 54. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum.
Stk. 2. Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles sygedagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til.

§ 69 a. Udfyldt oplysningsskema efter § 11, stk. 2, anmodning om sygedagpenge fra kommunen efter § 38, stk. 2, og meddelelser efter § 40, stk. 5, § 40 a, stk. 4, og § 59, stk. 8, skal indgives til kommunen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Oplysningsskemaer, anmodninger og meddelelser, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis kommunen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunen tilbyde, at oplysningsskemaet, anmodningen om sygedagpenge eller meddelelsen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunen bestemmer, hvordan et oplysningsskema, en anmodning eller en meddelelse omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Kommunen kan ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise et oplysningsskema, en anmodning eller en meddelelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage disse på anden måde end digitalt. Kommunen kan endvidere undlade at afvise en meddelelse efter § 40, stk. 5, § 40 a, stk. 4, eller§ 59 stk. 8, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. Et digitalt udfyldt oplysningsskema, en digital anmodning om sygedagpenge og en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunen.

II. Generelt

Hvis den sygemeldte undlader at deltage i kommunens opfølgning, nægter at modtage nødvendig lægebehandling, eller forhaler sin helbredelse, bortfalder retten til sygedagpenge.

Også eventuel refusion til arbejdsgiveren standses, idet retten til refusion ikke er en selvstændig ret, men alene udtryk for, at arbejdsgiveren indtræder i den sygemeldtes ret til sygedagpenge.

Formålet med reglerne om medvirken til kommunens opfølgning skal ses i sammenhæng med opfølgningens formål: at den sygemeldte hurtigst muligt genvinder arbejdsevnen og kommer tilbage i beskæftigelse. Borgerens medvirken ved opfølgningen er en central forudsætning for et godt forløb, og borgerens ansvar understreges i reglerne om bortfald af sygedagpenge.

Bortset fra de tilfælde, hvor bortfald af sygedagpenge er begrundet i forhalelse af helbredelsen, er det en betingelse for, at kommunen kan bringe sygedagpengeudbetalingen til ophør, at sygemeldte forinden er advaret om konsekvenserne af sin handling. Pågældende skal orienteres skriftligt om, at sygedagpengeudbetalingen vil blive bragt til ophør, hvis han/hun ikke medvirker aktivt. Orienteringen om konsekvenserne skal som udgangspunkt gives hver gang inden en samtale eller en henvisning til et tilbud. En orientering givet på et tidligere tidspunkt kan være tilstrækkelig. Det kan eksempelvis være i en situation, hvor tidspunktet for en opfølgningssamtale ændres. Det er en konkret vurdering, om det er tilstrækkeligt, at orienteringen er givet på et tidligere tidspunkt.

Retten til sygedagpenge ophører fra dagen efter, at betingelserne ikke længere er opfyldt, dvs. dagen efter udeblivelsen eller dagen efter fristen for aflevering af oplysningsskema. Inden der kan træffes en afgørelse om ophør af sygedagpenge, skal borgeren som udgangspunkt partshøres. Samtidig har kommunen pligt til at sikre, at sagen er tilstrækkelig oplyst, inden afgørelsen træffes. Det betyder, at kommunen forinden skal undersøge, om personen har haft en rimelig grund til at udeblive eller undlade at aflevere skemaet.

Sygedagpengene kan ikke standses, før borgeren er blevet partshørt og endelig afgørelse træffes. Det betyder, at det ikke er muligt at standse sygedagpengene, partshøre personen, og derefter afgøre, om standsningen skal stå ved magt, eller sygedagpengene skal genoptages med tilbagevirkende kraft. I stedet skal kommunen lade sygedagpengeudbetalingen fortsætte under partshøringen, og, hvis det efter undersøgelse af sagen/partshøring af borgeren viser sig, at den manglende medvirken er sket uden rimelig grund, træffe afgørelse om tilbagebetaling af beløbet for perioden fra dagen efter udeblivelsen til den dag, hvor sygedagpengene blev standset.

Ved ophør af sygedagpenge på grund af manglende medvirken skal sygemeldte endvidere orienteres om, at der er mulighed for, én gang i et løbende sygeforløb, at kunne fortryde sin nægtelse og dermed genvinde sin ret til sygedagpenge inden for en frist på fire uger efter underrettelsen om bortfaldet. Hvornår den sygemeldte igen må anses for at medvirke ved opfølgningen, skal vurderes ud fra sagens konkrete omstændigheder. Udbetalingen genoptages i givet fald fra dagen efter, at den sygemeldte har tilkendegivet igen at ville medvirke. For oplysningsskema dog først fra dagen efter, at skemaet er modtaget.

III. Oplysningsskema

Den sygemeldte skal som udgangspunkt indsende oplysningsskemaet til kommunen via den digitale selvbetjeningsløsning "Mit Sygefravær", medmindre kommunen vurderer, at der foreligger særlige forhold, som medfører, at den sygemeldte ikke forventes at kunne anvende en digital løsning. Den sygemeldte skal svare senest otte dage efter afsendelsen af oplysningsskemaet.

Kravet om udfyldelse af oplysningsskemaet ved digital selvbetjening via "Mit Sygefravær" ændrer ikke ved, at der vil ske bortfald af retten til sygedagpenge, hvis fristen på de otte dage overskrides, og hvis borgeren ikke har haft en rimelig grund til at overskride fristen.

IV. Opfølgningssamtale

Kommunen skal løbende og ved hver opfølgning tage stilling til, om betingelserne for sygedagpenge er til stede, herunder om den sygemeldte er hel eller delvis uarbejdsdygtig.

I sager, hvor kommunen forventer en raskmelding senere end otte uger, skal kommunen følge op mindst fire gange inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag. Der følges op første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, medmindre der er tale om en sag, hvor arbejdsgiver eller den sygemeldte har anmodet om tidlig opfølgning.

Fristen for første opfølgning regnes fra den sygemeldtes første fraværsdag. For sygemeldte, der kommer fra ledighed, betyder det, at uanset, om der er udbetalt sygedagpenge fra kommunen eller arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom fra arbejdsløshedskassen, så regnes fristen fra første fraværsdag.

Efter de første seks måneder aftales opfølgningen individuelt mellem kommunen og den sygemeldte. Kommunen skal dog holde samtale med den sygemeldte, hvis kommunen vurderer, at der er behov for en samtale med den sygemeldte.

Opfølgningen sker i samarbejde med den sygemeldte og under hensyntagen til den sygemeldtes helbredstilstand. Den sygemeldte har ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det.

Den første opfølgning skal som udgangspunkt foregå som en individuel samtale med personligt fremmøde.

Opfølgningen kan dog ske telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, når

1) den sygemeldte er i et ansættelsesforhold,

2) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis,

3) den sygemeldte forventes at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde inden for 4 uger,

4) den sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4 uger,

5) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

6) sygdommen er til hinder for en individuel samtale med personligt fremmøde.

Herudover kan opfølgningen efter lovens § 13 b, stk. 5, ske uden kontakt til den sygemeldte, hvis den sygemeldte har en alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby-ordningen).

Efter den første opfølgning kan den sygemeldte vælge, om opfølgningen skal ske ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde (video).
Ved en telefonisk samtale forstås, at en ansat fra kommunen taler direkte med personen. En telefonisk samtale kan således ikke foregå ved sms eller e-mail over telefonen. Personligt digitalt fremmøde betyder, at der er krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse under opfølgningssamtalen (video).

Kommunen kan dog ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal afholdes ved personligt fremmøde, såfremt kommunen vurderer, at der er behov for det. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der er behov for personligt fremmøde, hvis det vurderes hensigtsmæssigt for, at man i dialog kan drøfte og planlægge den videre opfølgning. Det kan også være i tilfælde, hvor der er tale om en sygemeldt med komplekse problemstillinger, eller hvis der er tvivl om personens uarbejdsdygtighed.

V. Praksis – Ankestyrelsens principmeddelelser

Generelt:

D-8-07 Kommunen kunne ikke på forhånd standse sygedagpengene efter udeblivelse fra et opfølgningsmøde, når der ikke var truffet en afgørelse om eventuel berettigelse til sygedagpenge. Det kunne lægges til grund, at kommunen ud fra planlægningshensyn kunne planlægge og indkalde den sygemeldte til et opfølgningsmøde, inden der var truffet afgørelse om berettigelsen til dagpenge, således at 8 ugers fristen kunne overholdes. Udeblivelse fra opfølgningsmødet kunne imidlertid først få retsvirkning, når kommunen havde truffet afgørelse om, at ansøger var berettiget til dagpenge.
D-11-07: En kommune kunne ikke standse sygedagpengeudbetalingen til en psykisk syg lønmodtager eller refusionen til dennes arbejdsgiver med den begrundelse, at lønmodtageren ikke havde medvirket ved kommunens opfølgning. Begrundelsen var at kommunen ikke fra lønmodtagerens læge og psykolog havde indhentet oplysninger til brug for en vurdering af, hvorvidt lønmodtagerens manglende medvirken havde en utvivlsom sammenhæng med dennes psykiske lidelse. Hvis dette havde været tilfældet, ville det have været en rimelig grund til den manglende medvirken.

D-5-08 Manglende opmærksomhed på fristen for at indsende oplysningsskemaet til kommunen var ikke en rimelig grund til at indsende oplysningsskemaet for sent. Retten til dagpenge bortfaldt derfor.
Det er uden betydning for afgørelsen, om overskridelsen af fristen konkret havde haft betydning for kommunens opfølgning i sagen.

111-09 Der var ikke en rimelig grund til, at sygemeldte ikke havde medvirket ved kommunens opfølgning, hvorfor retten til sygedagpenge bortfaldt.
…
Der var udførligt i lovbemærkningerne til bestemmelsen i sygedagpengelovens regel om standsning af sygedagpenge ved manglende medvirken til kommunens opfølgning uden rimelig grund udtrykkeligt taget stilling til, at retsfølgen skulle være, at sygedagpengene bortfaldt.
Der skulle således foreligge ganske særlige grunde for at tilsidesætte retsfølgen, selv om retsfølgen var byrdefuld.

127-11 Kommunen var ikke forpligtet til at orientere den sygemeldte om fortrydelsesretten, når kommunen sendte oplysningsskema. Kommunen skulle først i forbindelse med partshøring skriftligt og tydeligt orientere den sygemeldte om, at udbetalingen kunne genoptages, hvis den sygemeldte inden for tidsfristen efterfølgende medvirkede ved kommunens opfølgning. Det var ikke tilstrækkeligt, at sygedagpengelovens regler om genoptagelse, var gengivet nederst i partshøringsbrevet. Beskæftigelsesudvalget fandt samtidig, at utilstrækkelig vejledning om reglerne ikke i sig selv gav ret til sygedagpenge, når betingelserne for udbetalingen af sygedagpenge ikke var opfyldt.

83-19 Den sygemeldtes ret til sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning m.v. Retten til sygedagpenge bortfalder desuden, så længe den sygemeldte afviser at lade sig indlægge på sygehus, afviser at modtage nødvendig lægebehandling, eller afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning eller i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelses‐ indsats.
Bortfald af sygedagpenge er betinget af, at kommunen har givet den sygemeldte en skriftlig orientering om konsekvenserne af, at den sygemeldte undlader at medvirke ved opfølgning eller afviser at mod‐ tage nødvendig lægebehandling eller deltage i hensigtsmæssig optræning eller i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Orienteringen om konsekvenserne ved manglende medvirken skal være utvetydig. Det beror på en konkret vurdering af ordlyden, om orienteringen er utvetydig. Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt, at kommunen har gengivet lovteksten, eksempelvis i indkaldelsen til en opfølgningssamtale. Det er heller ikke til‐ strækkeligt, at kommunen har orienteret om, at retten til sygedagpenge kan bortfalde, eller at manglende medvirken kan få betydning for den sygemeldtes ret til sygedagpenge.
Kommunen skal derfor skriftligt orientere den sygemeldte om, at retten til sygedagpenge bortfalder ved manglende medvirken, medmindre den sygemeldte har en rimelig grund til ikke at medvirke.
Orienteringen om konsekvenserne skal som udgangspunkt gives hver gang inden en samtale eller en henvisning til et tilbud.
En orientering givet på et tidligere tidspunkt kan være tilstrækkelig. Det kan eksempelvis være i en situation, hvor tidspunktet for en opfølgningssamtale ændres. Det er en konkret vurdering, om det er tilstrækkeligt, at orienteringen er givet på et tidligere tidspunkt. Følgende momenter kan eksempelvis indgå i vurderingen og tale for, at en orientering givet på et tidligere tidspunkt er tilstrækkelig:

- at det kun er tidspunktet for samtalen, der ændres
- at det ændrede tidspunkt er aftalt inden den oprindelige samtale
- at det nye tidspunkt ligger kort tid efter aftalen om at ændre tidspunktet
- at det ændrede tidspunkt sker efter ønske fra den sygemeldte.

Oplysningsskema:

13-11 En sygedagpengemodtager havde ikke indsendt oplysningsskema og havde derfor ikke medvirket ved kommunens opfølgning. Der var først ret til genoptagelse af udbetalingen af sygedagpenge ved kommunens modtagelse af oplysningsskemaet.
…
100-16 En sygemeldt borger skal anvende den digitale selvbetjeningsløsning, Mit Sygefravær, til at aflevere oplysningsskemaet til brug for kommunens opfølgning i sygedagpengesagen. Anvendelsen af Mit Sygefravær er obligatorisk, når sygefraværet er anmeldt via NemRefusion.
…
At borgeren ikke kan anvende Mit Sygefravær eller har misforstået vejledningen til Mit Sygefravær er ikke en rimelig grund til at undlade at indsende oplysningsskemaet, hvis borgeren ikke kontakter kommunen inden for den fastsatte frist. I den konkrete sag havde en sygedagpengemodtager ikke indsendt oplysningsskemaet til kommunen inden for fristen og havde derfor ikke medvirket ved kommunens opfølgning.
Det var ikke en rimelig grund til at aflevere oplysningsskemaet efter fristen, at den sygemeldte ikke kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning Mit Sygefravær, da den sygemeldte ikke havde kontaktet kommunen inden for den fastsatte frist og var vejledt om at kontakte kommunen, hvis den sygemeldte mente, ikke at kunne anvende Mit Sygefravær eller havde brug for råd og vejledning.
Der var først ret til genoptagelse af udbetalingen af sygedagpenge efter kommunens modtagelse af oplysningsskemaet.

187-09 Sygedagpengene bortfaldt, da borgeren ikke havde afleveret oplysningsskemaet rettidigt til kommunen. Det forhold, at borgeren troede, at det ikke var nødvendigt at aflevere oplysningsskemaet rettidigt til kommunen, når arbejdet delvist var genoptaget, var ikke en rimelig grund til ikke at medvirke ved kommunens opfølgning.
Borgeren var udførligt af kommunen blevet orienteret om de dagpengemæssige konsekvenser af ikke at aflevere oplysningsskemaet rettidigt til kommunen. Der var ved de daværende lovbemærkninger til bestemmelsen om manglende medvirken udtrykkeligt taget stilling til, at retsfølgen skulle være, at sygedagpenge bortfaldt.

Opfølgningssamtale:

3-20 Den sygemeldtes ret til sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning. Retten til sygedagpenge bortfalder desuden, så længe den sygemeldte afviser at lade sig indlægge på sygehus, afviser at modtage nødvendig lægebehandling, eller afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning eller i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Retten til sygedagpenge ophører dagen efter, at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldt.
Der sker derfor ikke et bortfald af retten til sygedagpenge, hvis den sygemeldte medvirker samme dag. Hvis den sygemeldte eksempelvis udebliver fra en opfølgningssamtale og senere samme dag tilkendegiver at ville medvirke ved kommunens opfølgning, vil der som udgangspunkt ikke ske et bortfald af retten til sygedagpenge.
Den sygemeldte vil i det tilfælde have medvirket i tilstrækkeligt omfang den samme dag, selvom den pågældende er udeblevet fra en opfølgningssamtale. Den sygemeldte vil dermed samme dag opfylde betingelserne for at modtage sygedagpenge, før der når at ske et bortfald.
Det afgørende er, om den sygemeldte ved sin adfærd kan anses for at medvirke samme dag og derfor opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge.
Den sygemeldtes handlemåde eller tilkendegivelse af at ville medvirke skal være udtryk for en reel medvirken. Det beror på en konkret vurdering, om der er tale om reel medvirken.

I vurderingen kan det eksempelvis indgå og tale for en reel medvirken:

- At den sygemeldte tidligere har medvirket under sygeforløbet.
- At den sygemeldte er mødt op i kommunen for at deltage i opfølgningen, men på et for sent tidspunkt. Dette kan sige noget om den sygemeldtes hensigt om at ville medvirke.

I vurderingen kan det eksempelvis også indgå og tale imod en reel medvirken:
- At den sygemeldte flere gange har meldt afbud til opfølgningssamtaler
- At den sygemeldte flere gange har fået ændret tidspunktet for samtalerne uden at møde op til det nye tidspunkt, som den pågældende selv har ønsket.
- At den sygemeldte flere gange har givet udtryk for modvillighed over for f.eks. kommunens opfølgning, et aktivt tilbud eller den anviste lægebehandling.

Det kan dermed føre til et bortfald af retten til sygedagpenge, selvom den sygemeldte tilkendegiver at ville medvirke samme dag, hvis tilkendegivelsen ikke kan anses som reel medvirken.
Det er ikke tilstrækkeligt i sig selv, at den sygemeldte eksempelvis reagerer på partshøringen fra kommunen eller klager over afgørelsen. Den sygemeldte skal tilkendegive at ville medvirke, og tilkendegivelsen skal være udtryk for en reel medvirken.

Den sygemeldtes tilkendegivelse af at ville medvirke kan ske både ved fysisk fremmøde, ved telefonisk kontakt eller ved digitale henvendelser, også uden for kommunens telefontid og kontortid den pågældende dag.

VI. De konkrete sager

Oplysningsskema:

Sag 1: Stadfæstelse. Den sygemeldte har indsendt oplysningsskemaet for sent. Kommunen træffer derfor afgørelse om bortfald af retten til sygedagpenge. Den sygemeldte oplyser, at pågældende havde indsendt oplysningsskemaet til kommunen inden for fristen, og at der kunne fremvises en kvittering på indsendelsen. Den sygemeldte fremsender kvittering på, at der inden for fristen er foretaget kontrol af arbejdsgivers oplysninger i underretningsbrevet. Den sygemeldte er i kommunens underretningsbrev orienteret om, at pågældende skal kontrollere arbejdsgivers oplysninger og udfylde et oplysningsskema. Den sygemeldte er ligeledes skriftligt og utvetydigt orienteret om konsekvenserne ved sen indgivelse af skemaet. Det er derfor ikke en rimelig grund, at den sygemeldte troede, at alle opgaver i ”Mit Sygefravær” var løst, når pågældende havde modtaget en kvittering for løsning af den første opgave.

Sag 2: Stadfæstelse. Den sygemeldte har ikke indgivet oplysningsskemaet rettidigt, og kommunen har derfor truffet afgørelse om bortfald af retten til sygedagpenge, herunder refusion til arbejdsgiverne. Den sygemeldte oplyser, at pågældende havde set kommunens underretningsbrev med oplysningsskemaet, men ikke foretog sig yderligere, da arbejdet var genoptaget delvist. Dertil oplyste den sygemeldte, at hun aldrig havde været sygemeldt før. Den sygemeldte var blevet skriftligt og utvetyigt orienteret om, at hun skulle udfylde og indsende oplysningsskemaet inden for fristen. Den sygemeldte var også orienteret om konsekvenserne ved sen indgivelse af skemaet. Det er ikke en rimelig grund, at den sygemeldte troede, at det ikke var nødvendigt at indgive oplysningsskemaet rettidigt, fordi arbejdet var delvist genoptaget.

Sag 3: Stadfæstelse. Den sygemeldte indsendte oplysningsskemaet til kommunen for sent. Kommunen træffer derfor afgørelse om bortfald af retten til sygedagpenge, herunder sygedagpengerefusion. Den sygemeldte oplyser, at hun mente, at oplysningsskemaet var blevet indsendt samtidig med, at hun kontrollerede arbejdsgiverens oplysninger i underretningsbrevet, og dermed inden for fristen. Den sygemeldte oplyser dertil, at hun i starten af sygdomsforløbet havde været meget dårlig med angstanfald, migræne, søvnproblemer, udmattelse mv. Oplysningsskemaet er først sendt og modtaget i kommunen, når skemaet er signeret i ”Mit Sygefravær”. Den sygemeldte modtager altid en kvittering efter afsendelse af skemaet. Der var ikke registreret driftsforstyrrelser ved ”Mit Sygefravær” af et omfang og varighed, som forhindrede den sygemeldte i at indgive skemaet rettidigt. Sygdom i sig selv er ikke en rimelig grund til ikke at medvirke ved kommunens opfølgning. Sygdommen kan dog påvirke den sygemeldte i en sådan grad, at pågældende på grund af helbredstilstanden har været forhindret i at medvirke. Den sygemeldte havde været i stand til at kontrollere arbejdsgiverens oplysninger i underretningsbrevet inden for fristen. Den sygemeldte var dertil i stand til at indgive skemaet tre dage efter udløbet af fristen. Den sygemeldtes helbredstilstand var derfor ikke en rimelig grund til ikke at indgive oplysningsskemaet rettidigt.

Opfølgningssamtale:

Sag 4: Stadfæstelse. Den sygemeldte var indkaldt til telefonisk opfølgning med kommunen den 22. marts 2024. Samtalen skulle finde sted i tidsrummet fra kl. 12:00 til kl. 12:30. Den sygemeldte besvarede ikke kommunens opkald i forbindelse med opfølgningssamtalen. Den sygemeldte angiver, at der ikke er modtaget indgående opkald fra kommunen i forbindelse med samtalen. Dertil oplyser den sygemeldte, at pågældende havde forstået kommunens partshøringsbrev således, at der havde været tale om en opfølgningssamtale med fysisk fremmøde, som han var udeblevet fra. Kommunen har fremlagt en opkaldslog, der viser, at der er foretaget fire udgående opkald til sygemeldtes telefonnummer i det tidsrum, hvor opfølgningssamtalen skulle gennemføres den 22. marts 2024. Kommunen har dermed dokumenteret, at der var forsøgt kontakt til den sygemeldte i forbindelse med den telefoniske opfølgningssamtale.

Sag 5: Hjemvisning. Den sygemeldte var indkaldt til telefonisk opfølgning med kommunen den 6. marts 2024. Samtalen skulle finde sted i tidsrummet fra kl. 15:00 til kl. 15:30. Den sygemeldte besvarede ikke kommunens opkald i forbindelse med opfølgningssamtalen. Den sygemeldte oplyser, at hun var ved lægen på det tidspunkt, hvor kommunen ringede, hvorfor hun ikke besvarede kommunens opkald. Den sygemeldte havde forstået kommunens indkaldelsesbrev således, at det omhandlede et møde hos hendes læge. Kommunen havde ikke forud for afgørelsen om bortfald af retten til sygedagpenge undersøgt, hvorvidt den sygemeldte havde været hos lægen på tidspunktet for opfølgningssamtalen, og om lægetiden havde forhindret hende i at medvirke ved den telefoniske opfølgningssamtale. I forbindelse med genvurderingen af sagen anmodede kommunen den sygemeldtes partsrepræsentant om, at fremlægge dokumentation på lægetiden den 6. marts 2024. Kommunen modtog ikke dokumentation herfor inden for fristen. Det er kommunens ansvar, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes afgørelse om bortfald af retten til sygedagpenge. Efter praksis vil det almindeligvis være en rimelig grund til at udeblive fra en opfølgningssamtale, at den sygemeldte er ved lægen eller er til behandling.

Sag 6: Hjemvisning. Den sygemeldte var indkaldt til en telefonisk opfølgningssamtale med kommunen den 15. december 2023. Den sygemeldte besvarede ikke kommunens opkald i forbindelse med opfølgningssamtalen. Den sygemeldte oplyser, at han ikke besvarede kommunens opkald, da det er ekstremt stressende og angstfremkaldende for ham, at tage imod opkald fra numre, som han ikke kender. Den sygemeldte beskriver efterfølgende, at han i december måned 2023 var selvmordstruet, samt stress- og depressionsramt. Kommunen har ikke konkret forholdt sig til eller undersøgt, hvorvidt den sygemeldtes helbredstilstand på tidspunktet for opfølgningssamtalen den 15. december 2023 var af en sådan karakter, at han var forhindret i at medvirke ved opfølgningssamtalen. Det forhold, at kommunen den 24. januar 2024 indhentede en attest fra den sygemeldtes læge, hvoraf det fremgik, at den sygemeldte ikke længere oplevede presserende selvmordstanker, kan ikke føre til et ændret resultat. Kommunen skal undersøge helbredstilstanden på tidspunktet, hvor borger udeblev fra den telefoniske opfølgning.

OBS! phhmw
Bemærk, at Ankestyrelsen nævner § 21a fra Sygedagpengeloven, men undlader følgende tekst:

""»§ 21 a. Retten til sygedagpenge bortfalder ikke, hvis den sygemeldte afviser at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter.«""

Og undlader også at nævne "Principafgørelse " 108-13 "Gældende" trods Folketinget ved lov har vedtaget:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/495

""»§ 21 a. Retten til sygedagpenge bortfalder ikke, hvis den sygemeldte afviser at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter.«""

https://ast.dk/afgorelser/principafg...8-923a6fe9b729

Hilsen Peter