Ankestyrelsen & Tilsynet

[phhmw]

HK-advokat kritiserer Ankestyrelsen for ufine “tricks” mod borgere
14. september 2023
HK Stat

Rasmus Lindharth
Ankestyrelsen er for aggressiv og bør ændre sin adfærd i retssager om arbejdsskader mod borgere, mener advokater i FOA og HK. De kommer derfor med en ”kærlig opsang,” skriver Altinget.

https://www.hk.dk/aktuelt/nyheder/20...ks-mod-borgere

Ankestyrelsen går længere, end hvad der er ordentligt for en offentlig myndighed, når de er i retssager mod borgere i arbejdsskadesager.

Sådan lyder kritikken i dag i netmediet Altinget, hvor advokater fra HK og FOA kritiserer styrelsen for at have en ”grænsesøgende adfærd, som er over stregen for en offentlig myndighed”.

- Jeg oplever, at de er begyndt at opføre sig på en måde, som jeg faktisk ikke synes, at man bør og må som offentlig myndighed. Sådan siger Anders Bang Mønster Hansen, der er advokat for FOA og ekstern lektor i civilprocesret ved Københavns Universitet til Altinget Embedsværk.

Kærlig opsang

Han peger også på tilfælde, hvor Ankestyrelsens jurister forsøger at så tvivl om borgerens lægeerklæringer eller agiterer for ikke at lade borgerne føre læger som vidner i retten. Han håber, at kritikken vil blive set som “en kærlig opsang”. Advokat i HK Danmark, Leif Hove-Donbæk genkender billedet af, at Ankestyrelsen til tider går langt i deres metoder.

- Jeg ser også det, man kan kalde “tricks”, som man kan forvente af private advokater. Som eksempel har jeg på det sidste forholdsvis ofte oplevet, at Ankestyrelsen på dagen kommer med nye domme og andet, hvilket jo sådan set ikke er ulovligt. Det er bare dårlig stil i en privat sag, men det bliver decideret besynderligt, når en offentlig myndighed begynder på det, siger Leif Hove-Donbæk.

- Selvfølgelig fører de en civil sag, men de er stadigvæk underlagt god forvaltningsskik, Kodeks 7 og de andre normer for et embedsværk, siger Leif Hove-Donbæk til Altinget.

Svar fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsen gør i en mail til Altinget opmærksom på, at styrelsen ikke har interesse i arbejdsskadesager mellem to parter. “Ankestyrelsen har ingen selvstændig interesse i, om retssagen falder ud til den ene eller den anden parts fordel. Ankestyrelsen er således i modsætning til parterne alene optaget af, at der træffes korrekte afgørelser i Ankestyrelsen – og ved domstolene.

Og Ankestyrelsen har ingen interesse i at bruge de processuelle regler til andet end at sikre det offentliges interesse i at undgå unødig proces, lyder svaret til Altinget Embedsværk.”

Læs også på Altinget (betaling): Advokater kritiserer Ankestyrelsen for “grænsesøgende adfærd” og ufine “tricks” i retssager mod borgere

samt

”Grænsesøgende adfærd" fra Ankestyrelsen kritiseres


https://www.k-news.dk/artikler/græns...sen-kritiseres

En ’smoking gun’, kalder advokat Anders Bang Mønster Hansen en nylig kendelse fra Vestre Landsret, der viser et skred i Ankestyrelsens tilgang til retssager.

I stedet for at opføre sig som en offentlig myndighed bør, forsøger de i stigende grad at stoppe almindelig bevisførelse og argumenter med ”tvivlsomme processuelle spidsfindigheder”, konstaterer og uddyber han i nyeste episode af vores podcast Magtens Tredeling.

Det er en advokat, der var blevet godt og grundigt irriteret på en offentlig myndighed, der skrev på LinkedIn for et par uger siden.

Med afsæt i en kendelse, som var et procesafklarende skridt i en sag om for meget udbetalt erstatning i en erhvervsskadesag, kritiserer han i et LinkedIn-opslag Ankestyrelsen for flere ting:

* De opfører sig ”grænsesøgende” på en ikke-passende måde for en offentlig myndighed.

* Styrelsen kan ikke finde ud af læse retsplejelovens §383.

* De fokuserer ikke i deres sagsførelse på at have ret men på at ”fange modparten på tvivlsomme processuelle spidsfindigheder”.

* De spilder landsrettens og andres tid.

Den konkrete sag handler om en borger, der har fået for meget udbetalt erstatning i forbindelse med en arbejdsskade. Ingen af parterne – FOA på den ene side og Ankestyrelsen på den anden - stiller spørgsmål ved, om borgeren har fået for meget udbetalt. Tvisten går på om, hun skal betale pengene tilbage.



Sagen og kernen i kritikken

Det drejer sig samlet om et beløb på cirka 60.000 kroner, fortæller FOA’s advokat Anders Bang Mønster Hansen, der dækker et akkumuleret beløb over flere måneder. Til at starte med var hun så dårlig, at hun modtog en høj erstatningsydelse. Den månedlige ydelse fortsatte i en periode, selvom hun var kommet i bedring. En bedring, der skulle have afstedkommet en lavere ydelse. Hun og FOA mener ikke, at hun bevidst har modtaget for meget. I byretten tabte FOA. Nu er sagen altså i Vestre Landsrets hænder.

Og det er sagsforløbet i netop Vestre Landsret, der har fået Anders Bang Mønster Hansen til at affyre kritikken rettet mod Ankestyrelsen. I nyeste episode af Magtens Tredeling, vores episode nummer 151, argumenterer han for sine påstande. Og vi beder ham forklare med hvilket belæg, han siger, at han ser et problem i stigning.

Stigningen, siger han, er kommet til over de seneste år og, som han skriver i opslaget:

"Seneste eksempel er onsdagens kendelse fra Vestre Landsret, hvor Ankestyrelsen forsøgte at få afskåret helt basale forvaltningsretlige
indsigelser ud fra en noget mangelfuld læsning af retsplejelovens § 383".

Kernen i hans kritik er, at Ankestyrelsen i stigende grad i stedet for at møde argumenterne i retten, har fokus på at afskære argumenterne fra at komme i retten. I Magtens Tredeling kommer han med et enkelt eksempel mere - ud over ovennævnte sag – men han kan ikke i interviewet præsentere decideret statistik, der underbygger påstanden. Den statistik har FOA ikke – endnu. Den skal de måske begynde at lave, siger han.

K-NEWS har selvfølgelig inviteret Ankestyrelsen til at deltage i vores juradebatterende podcast, så de kan svare for sig mod kritikken. Men det har de ikke ønsket at stille op til. Derfor er styrelsens holdning kun til stede i podcasten via det skriftlige svar, K-NEWS har modtaget, inden interviewet blev optaget. Et skriftligt svar der var formuleret ud fra kritikken, som den kan læses i Anders Bang Mønster Hansens LinkedIn-opslag.

En del af svaret fra dem lyder:

"I det konkrete eksempel, som der henvises til af advokaten fra FOA, har Ankestyrelsen i ankesvarskriftet alene redegjort for, hvad der efter Ankestyrelsens opfattelse var sagens genstand og relevant for landsrettens prøvelse. Ankestyrelsen anmodede ikke retten om at tage stilling til spørgsmålet i en kendelse."

Ankestyrelsen skriver også, at de tager kritikken alvorligt, og at de fremover i uddannelsen af rettergangsfuldmægtige "vil være yderst opmærksomme på at efterleve de særlige forpligtelser, der knytter sig til det offentliges civile retssagsførelse".


Den rygende pistol

Til sidst i denne artikel har vi indsat link til FOA-advokatens LinkedIn-opslag hvori han også vedhæfter kendelsen fra Vestre Landsret. Det er den kendelse, der indeholder det, som Anders Bang Mønster Hansen kalder for en ’smoking gun’.

Ligeledes til sidst i denne artikel har vi indsat den fulde ordlyd af Ankestyrelsens svar, som vi modtog inden optagelsen, og som vi drypvis inddrager i interviewet med Anders Bang Mønster Hansen.

En enkelt passage i svaret undrer ham, da han cirka midtvejs i interviewet præsenteres for den.

Ifølge ham dokumenterer netop den del af svaret, sammenholdt med et tidligere sagsindlæg, at styrelsen reelt vælger at protestere mod, at et element inddrages i sagen i stedet for blot at forholde sig til elementet.

Altså netop det, der er kernen i hans kritik: En offentlig myndighed laver "en protest", som han kalder det imod, at et argument må inddrages i rettens behandling af en konkret sag, fremfor blot at møde argumentet i retten.

Og, siger han, for advokater, der arbejder for en offentlig myndighed, bør det handle om argumenterne og ikke det processuelle. Det gentager han i flere varianter i løbet af den halve times podcast.

”En offentlig myndighed er jo sådan set den udøvende magt, der skal følge gældende ret og ikke ændre gældende ret”.

Der er i hans øjne sket et tydeligt skred i Ankestyrelsens sagsførelse. Og han mener, at skredet startede, da styrelsen blev frisat fra at skulle benytte kammeradvokatordningen, og de skulle opbygge kompetencerne med egne rettergangsfuldmægtige i en retssagsafdeling. I den fase er der sandsynligvis gået en kultur tabt, siger han.

”Jeg tror, der sker noget i det skifte der. Når man diskuterer (sager og proces, red.) er det et erfaringsspørgsmål. Der skal opbygges en kultur igen, når man lige pludselig skifter fra at have nogen, der har siddet og ført de her retssager i meget, meget lang tid, og så til selv at skulle til at starte det op. Så er der jo grundlæggende ting, man skal have på plads. Og det tror jeg, at man måske har behov for lige at genbesøge, hvordan det er, vi gerne vil agere som offentlig myndighed”.

Han fortæller i podcasten, at han overfor andre selv har omtalt sit kritiske opslag på LinkedIn som ’et rant’. Altså et af de der internetvelkendte udbrud, der ofte bærer præg af irritation eller vrede og kan have en ret skarp sproglig personlig kant rettet mod nogen eller noget.

Men han uddyber i Magtens Tredeling, at det helst ikke skal opfattes som kun vrede eller irritation. For, som han uddyber, ser han det grundlæggende som en løbende og nødvendigt faglig diskussion af, hvordan han og både medspillere og modparter opfører sig i retten.

”I virkeligheden er det jo sådan et bekymret opråb. Der er jo det ved retssager i virkeligheden, at det sker bag en lukket dør, og det kan godt være, der kommer et domsresultat ud i sidste ende, men hvordan vi gør, når vi står dernede, hvordan vi opfører os overfor hinanden, og hvordan vi opfører os i løbet af de her processer, det er der jo meget, meget, meget lidt bevågenhed omkring og lys på”.

Og, som han siger i Magtens Tredeling.

”Og her synes jeg, den her kendelse var så godt et eksempel på at kunne sige: Prøv at se, når vi er herude, er der altså noget galt. Og det er ikke så tit, man har den der slags smoking gun, som jeg synes, det her er,” siger han med henvisning til kendelsen i den konkrete sag fra Vestre Landsret.

Du kan lytte podcasten i playeren øverst i denne artikel. Eller du kan finde den sammen med alle de øvrige Magtens Tredeling-episoder i din foretrukne podcastmobilapp. Samtlige episoder i K-NEWS’ ganske omfattende podcastunivers – også vores forskellige mindre serier og dem, der retter sig mod jurastuderende – finder du under Alle podcasts-knappen øverst til højre her på sitet.

Under billedet her, der viser det kritiske LinkedIn-opslag, finder du link til LinkedIn-opslaget samt det skriftlig svar-indlæg, K-NEWS modtog fra Ankestyrelsen forud for optagelsen af podcasten.

Anders Bang Mønster Hansen opslag inklusive de tre siders kendelse fra Vestre Landsret finder du HER. https://www.linkedin.com/feed/update...72541048833%29

Ankestyrelsens svar - uredigeret - kan du læse herunder:

"Ankestyrelsen har de seneste år hjemtaget retssagerne på arbejdsskadeområdet og fører nu selv de sager, hvori Ankestyrelsens afgørelse ønskes prøvet ved domstolene. Retssagerne føres af Ankestyrelsens medarbejdere på arbejdsskadeområdet, hvor flere i forvejen har advokatbaggrund og proceserfaring. Hjemtagelsen af sagerne i stedet for repræsentation ved kammeradvokaten er sket uden ændring i omfanget af sager, hvor Ankestyrelsen frifindes.

En advokat, der repræsenterer FOA, har rejst kritik af Ankestyrelsens håndtering af retssagerne. Han anfører bl.a., at Ankestyrelsen udviser en grænsesøgende adfærd eksempelvis ved at komme med flere processuelle indsigelser. Han henviser til støtte for sin påstand til en kendelse, som retten har afsagt i en af FOA’s sager.

Hertil bemærker Ankestyrelsen overordnet, at der i arbejdsskadesager er to parter - typisk en arbejdstager på den ene side og et forsikringsselskab på den anden. Ankestyrelsens opgave i arbejdsskadesager er i første omgang at træffe en korrekt afgørelse. Nogle gange falder Ankestyrelsens afgørelse ud til arbejdstagers fordel andre gange til forsikringsselskabets fordel. Den part, som Ankestyrelsens afgørelse går imod, kan indbringe sagen for domstolene. Ankestyrelsen har ingen selvstændig interesse i, om retssagen falder ud til den ene eller den anden parts fordel. Ankestyrelsen er således i modsætning til parterne alene optaget af, at der træffes korrekte afgørelser i Ankestyrelsen – og ved domstolene. Og Ankestyrelsen har ingen interesse i at bruge de processuelle regler til andet end at sikre det offentliges interesse i at undgå unødig proces.

I det konkrete eksempel, som der henvises til af advokaten fra FOA, har Ankestyrelsen i ankesvarskriftet alene redegjort for, hvad der efter Ankestyrelsens opfattelse var sagens genstand og relevant for landsrettens prøvelse. Ankestyrelsen anmodede ikke retten om at tage stilling til spørgsmålet i en kendelse.

Når det er sagt, er det klart, at Ankestyrelsen tager advokatens kritik alvorligt, og at vi også fremover i uddannelsen af rettergangsfuldmægtige og i den daglige udførelse af arbejdet vil være yderst opmærksomme på at efterleve de særlige forpligtelser, der knytter sig til det offentliges civile retssagsførelse."


Hilsen Peter

[phhmw]

Men,.......

https://ikast-brande.dk/aktuelt-og-p...orgernes-penge

Ikast-Brande Kommune sender opråb til ministeren: Ankestyrelsen overtræder sine beføjelser og spilder borgernes penge
Borgmester Ib Lauritsen sender på vegne af et enigt byråd i Ikast-Brande Kommune et opråb til Social- og Boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil.
Ikast-Brande Kommune mener, at Ankestyrelsen overtræder sine beføjelser.
02. maj 2024

Sagen handler om, at Ankestyrelsen har pålagt kommunen at få foretaget nogle specifikke undersøgelser, som Ankestyrelsen ikke har lovgrundlag for at kræve. Undersøgelser som i den konkrete sag var meningsløse, og som i øvrigt let kunne løbe op i 150.000 kroner pr. styk.

Da Ikast-Brande Kommune - efter Ankestyrelsens opfattelse - ikke fulgte befalingen, blev kommunen indberettet for Tilsynet med kommunerne. Byrådets medlemmer blev herefter stillet i udsigt, at de ville få tildelt personlige bøder, hvis ikke kommunen rettede ind. Kommunen forsøgte at imødekomme Ankestyrelsens krav, og det satte sagen i bero.

Da kommunens nye svar til Ankestyrelsen heller ikke blev godtaget, opstod der en ny tilsynssag med udsigt til tvangsbøder til byrådsmedlemmerne. Denne gang bad kommunen Ankestyrelsen om præcist at redegøre for, hvilke informationer der manglede i sagen.

Efter godt 3 måneder svarede Ankestyrelsen, at de havde fundet ud af, at de ikke havde grundlag for at give kommunen et pålæg.

I april 2024 - næsten to år efter sagens begyndelse - blev sagen derfor lukket.

Tilbage står kommunen med frustration og undren over hele sagsforløbet.
Samt en stor regning for de mange arbejdstimer, der er brugt til udarbejdelse af svar, dagsordensforberedelser, otte behandlinger i Børne & Ungeudvalget, tre byrådsbehandlinger og udgifter til juridisk bistand.


For yderligere information, kontakt:

Ib Lauritsen, borgmester i Ikast-Brande Kommune.
Telefon: 40302234. E-mail: [email protected]

Rasmus Byskov-Nielsen, vicekommunaldirektør.
Telefon: 5148 9845. Mail: [email protected]

Ikast Brande kommunalbestyrelsesmøde PKT 29
https://dagsordener.ikast-brande.dk/...kestyrelsen%20

29
Lukket: Ankestyrelsens frafald af pålæg om udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelse
27.00.00-A00-10-23
Godkendt. Byrådet sender et brev til ministeren, hvor der redegøres for Ankestyrelsens uheldige ageren.

Annette Mosegaard, Henrik Engedahl og Andreas Würtz havde afbud og deltog ikke i sagens behandling.

Punktet behandles på lukket møde af hensyn til enkeltpersoners private oplysninger, jf. forvaltningslovens § 27, stk. 1., nr. 1.

phhmw SPØRGSMÅL:

Hvem mon har trukket i trådene?

Det ved vi ikke, men at Tilsynet begynder at true med dagbøder er helt usædvanligt, når vi ved at de via aktindsigt har oplyst, at Tilsynet ikke, hverken har truet eller udført deres sanktionsret fra 2013 og frem til, før hændelsen i Ikast Brande kommune.

Usædvanligt at Ankestyrelsens Tilsyn tilbagekalder deres sanktionsret, at de ikke havde grundlag for at give politikerne et pålæg.

Ikast Brande kommune sidder nu tilbage med store ressourceforløb og unødvendige økonomiske regninger.

Hilsen Peter

Bilag

https://dagsordener.ikast-brande.dk/...kestyrelsen%20

PKT 21 Svar fra ministeren i Tilsynssag

https://dagsordener.ikast-brande.dk/...f-1a060b7ebc19


Svar fra Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil

https://firstagenda-4.s3.eu-west-1.a...67504ea7c198d4

Brev til Indenrigs- og Sundhedsministeren Sophie Løhde

https://firstagenda-4.s3.eu-west-1.a...1dca1357135619

Andet brev til Socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil

https://firstagenda-4.s3.eu-west-1.a...2c3614237a403f


https://www.dksocial.dk/artikel/ikas...ne-befoejelser

Ikast-Brande: Ankestyrelsen overtræder sine beføjelser
Et samlet byråd i Ikast-Brande har sendt et opråb til socialministeren om en lang og træg sag ved Ankestyrelsen.
8. MAJ 2024 6.43ADMINISTRATIONBØRN & UNGESOCIAL

Det konkrete sagsforløb
Ultimo 2020: Sagen indledes på baggrund af mistanke om fysisk vold overfor et spædbarn. Det konstateres, at barnet er påført fysisk vold af omfattende og voldsom karakter, og at barnet er voldsomt traumatiseret.

I 2022 indstilles til adoption uden forældrenes samtykke. Adoptionsnævnet vurderer dog, at barnets skader er så omfattende, at det ikke kan frigives til adoption. Det antages ikke, at barnets behov kan imødekommes i en almindelig familie. Barnet anbringes derfor i plejefamilie.

Juni 2022: Ankestyrelsen finder, at forældrekompetenceundersøgelsen ikke længere er valid, hvorfor de pålægger kommunen at lave en ny. Børne- og Familieafdelingen oplyser, at der ikke er lovhjemmel til at kræve en fornyet undersøgelse.

Primo 2023: Ankestyrelsen fastholder, at Ikast-Brande laver en ny undersøgelse af faderen. Hvis ikke overvejer Ankestyrelsen at rejse tilsynssag.

April 2023: Ankestyrelsen beder Ikast-Brande Byråd om at oplyse, hvorvidt kommunen vil efterleve påbuddet. Hvis ikke vil de have oplyst, hvordan hvert enkelt byrådsmedlem stemmer, for at kunne sanktionere med tvangsbøder.

Samtidigt modtager Ikast-Brande svar fra Socialministeriet, om at "der efter serviceloven ikke er hjemmel til, at Ankestyrelsen kan pålægge en kommune at udarbejde specifikke elementer i en børnefaglig undersøgelse, herunder fx en forældrekompetenceundersøgelse. Hvilke elementer der bør indgå i den børnefaglige undersøgelse beror på kommunens faglige vurdering efter de fastsatte rammer i servicelovens § 50.”

Juni 2023: Børne- og Familieafdelingen skriver til Ankestyrelsen, at de med henvisning til ministeriets udtalelse efterlever påbuddet. Ankestyrelsen svarer herefter, at den ikke vil gøre mere i sagen. Ikast-Brande sender efterfølgende et tillæg til den børnefaglige undersøgelse.

Oktober 2023: Ankestyrelsen genfremsætter kravet om opdatering af den børnefaglige undersøgelse, da tillægget ikke indeholder en "udredning af faderens sociale, kognitive og emotionelle vanskeligheder og ressourcer i forhold til at varetage omsorgen for barnet og indgå i samvær med barnet."

November 2023: Ankestyrelsen beder på ny byrådet oplyse, hvorvidt kommunen vil efterleve afgørelsen af juni 2022 om udredning af faderen.

December 2023: Ikast-Brande får en advokat til at føre korrespondancen, der beder Ankestyrelsen om at redegøre for, hvilke forhold der skal indgå i den børnefaglige undersøgelse samt hjemmelsgrundlaget for udredningen af faderen.

April 2024: Ankestyrelsen svarer - efter flere rykkere - at pålægget ikke længere er relevant, da faderen er idømt fængsel for vold mod barnet. Den meddeler herefter tilsynet det samme, hvorefter sagen droppes.
Kilde: Borgmesterbrev til Pernille Rosenkranz-Theil, 30. april 2024

IKAST-BRANDE: I et opråb til social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skriver et enigt byråd i Ikast-Brande, at Ankestyrelsen overtræder sine beføjelser og spilder borgernes penge. Generelt er kommunen frustreret over et langt sagsforløb med styrelsen, der nu endelig er overstået.

Sagen drejer sig om, at Ankestyrelsen har bedt kommunen om at foretage en forældrekompetenceundersøgelse, og dernæst nogle specifikke psykologiske undersøgelser, i forbindelse med opdatering af en børnefaglig undersøgelse.

Ankestyrelsen krævede i 2022, at Ikast-Brande skulle foretage fornyede forældrekompetenceundersøgelser, men det kan styrelsen ifølge vicekommunaldirektør Rasmus Byskov-Nielsen ikke.

- Ankestyrelsen skal føre tilsyn. De kan bede os opdatere den børnefaglige undersøgelse, men de har ikke kompetence eller lovhjemmel til at kræve, at vi skal foretage specifikke forældreundersøgelser. Det er at indskrænke vores kommunale selvbestemmelsesret, siger han til DK Nyt.

Derudover vil det ifølge vicekommunaldirektøren i de konkrete sager være for indgribende over for familien at foretage undersøgelserne.

Ifølge serviceloven skal undersøgelserne foretages så skånsomt som muligt. Derudover skriver Ankestyrelsen selv i en principmeddelelse, at "det ikke er et krav, at kommunen får udarbejdet en forældrekompetenceundersøgelse".

En tosset proces

Efter skrivelser frem og tilbage, hvor kommunen både blev indberettet for tilsynet med kommunerne, og byrådsmedlemmerne fik tvangsbøder i udsigt, bad Ikast-Brande Ankestyrelsen om at redegøre for, hvilke informationer det var, der manglede i sagen.

Tre måneder senere svarede styrelsen, at den havde fundet, at den ikke havde grundlag for at give kommunen pålæg. I april blev sagen derfor lukket.

- Det har været en tosset proces de seneste par år. Vi har ikke kunnet få svar på, hvilke informationer vi manglede, siger Rasmus Byskov Nielsen.

Tilbage står kommunen med frustration og undren over hele sagsforløbet, foruden en regning for de mange arbejdstimer, der er brugt til udarbejdelse af svar, dagsordensforberedelser, otte behandlinger i Børne & Ungeudvalget, tre byrådsbehandlinger og udgifter til juridisk bistand, skriver kommunen i en pressemeddelse.

Efter den mangelfulde dialog er byrådets mål med opråbet til ministeren klart:

- Vi vil gerne skabe opmærksomhed på, at Ankestyrelsen er gået ud over sine beføjelser og har pålagt os ting, der ikke er lovbestemt, siger vicekommunaldirektør Rasmus Byskov-Nielsen.

Hvad Ankestyrelsen pålægger

I borgmesterbrevet sendt til socialministeren, som DK Nyt har fået indsigt i, fremgår det, at:

"Det er ikke kun Ikast-Brande Kommune, der af Ankestyrelsen er pålagt at udfærdige undersøgelser med ordlyden en afdækning af sociale, kognitive og emotionelle vanskeligheder og ressourcer eller forældrekompetenceundersøgelser, som kommunerne ikke finder, at der er socialfagligt eller juridisk grundlag for. Det er en tendens, vi hører gør sig gældende i andre kommuner, og tendensen drøftes ofte i tværfaglig sammenhæng."

I et skriftligt svar til DK Nyt skriver Ankestyrelsen, at den ikke kan kommentere den specifikke sag, men at styrelsen har mulighed for at pålægge kommuner at foretage visse skridt og afgørelser efter barnets lov, når det anses at være nødvendigt for barnets eller den unges bedste.

Desuden har styrelsen mulighed for at pålægge kommuner at opdatere en børnefaglig undersøgelse, hvis kommunen har undladt dette. Det er kommunen, der skal vurdere, hvilke oplysninger og undersøgelser der skal indgå. Her er det dog af afgørende betydning, at der foretages en fagligt tilstrækkelig udredning af forholdene.