K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Et godt link!

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Et godt link! Har du et godt link som du mener at andre kan have nytte af kan du lægge det her. Denne kategori er ikke beregnet til debat.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 28-06-2024, 10:06   #1
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.906
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Komponent KL`s kursus og rådgivningsvirksomhed

..... er i gang med at undervise inden for alt hvad der er penge i, her AKTINDSIGT:

https://www.komponent.dk/hr/aktindsi...4XN3y4AEn3xVsA

Bliv skarp på hvordan du håndterer aktindsigtssager og undgår fejl.

Hvorfor er kurset relevant

Reglerne om aktindsigt og indsigt er mange, og hvis kommunen begår fejl i disse sager og ikke får udleveret de rigtige ting, bliver den ofte beskyldt for forsøg på at skjule sandheden. Det kan udvikle sig til nogle rigtige møgsager.

Kursets indhold

Mange oplever, at det er svært at jonglere mellem de mange hovedregler og undtagelser og undtagelser til undtagelser og – for at det ikke skal være løgn - undtagelser til undtagelser til undtagelser, der findes i reglerne om aktindsigt og indsigt.

På kurset får du svar på spørgsmål som fx

Er der aktindsigt i dokumenter, der ikke er journaliseret?

Kan man forhindre aktindsigt i uheldige formuleringer i et dokument?

Er det ikke rigtigt, at der ikke er aktindsigt i interne dokumenter?

Hvad er forskellen på aktindsigt, dataudtræk, indsigtsret efter GDPR og aktindsigt efter miljøoplysningsloven?

Er der ikke en grænse for, hvor meget og hvor tit borgere og journalister kan bede om aktindsigt?

Hvordan håndterer man i det hele taget en anmodning om aktindsigt fra den kommer ind ad døren til den færdige afgørelse er klar?

Udbytte

På kurset bliver du introduceret og trænet i en metode til at holde styr på hovedregler og undtagelser, så du bliver sikker i at bruge reglerne, når nogen beder om aktindsigt. Du bliver i stand til at håndtere anmodninger om aktindsigt m.v., og kan navigere i hvad der skal udleveres og hvad der kan undtages fra indsigt.

Undervisere/ Oplægsholdere

På kurset underviser chefkonsulent Natalia Lehnsdal og chefkonsulent Karin Hoffmann-Hansen. De håndterer til daglig aktindsigtssager i KL. Desuden svarer de løbende på telefoniske henvendelser fra kommunerne om aktindsigt. De er begge erfarne undervisere.

3.850 kr.
Sted og startdato
København: 8. oktober 2024
Varighed: 1 dag


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 22-07-2024, 18:27   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.906
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Journalisering & Notatpligt

https://www.ombudsmanden.dk/find-vid...journalisering

Forvaltningsmyndigheder har journaliseringspligt. Pligten gælder for dokumenter, der er modtaget eller afsendt af en myndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med myndighedens virksomhed. Journaliseringspligten gælder dog kun for dokumenter, der har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øvrigt. Også interne dokumenter i endelig form er omfattet.

Formålet med journalisering er bl.a. at understøtte adgangen til aktindsigt og at sikre nødvendig dokumentation i de enkelte sager. Korrekt journalisering giver desuden overblik over sagens dokumenter, letter sagsbehandlingen og understøtter kvalitet og effektivitet i myndighedens sagsbehandling.


https://www.ombudsmanden.dk/find-vid...t/2-notatpligt

En myndighed har notatpligt i afgørelsessager, når den mundtligt eller på anden måde modtager oplysninger om sagens faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, der er af betydning for sagens afgørelse. Pligten til at tage notat gælder også i forhold til væsentlige sagsekspeditionsskridt.

Notatpligten indebærer, at myndigheden snarest muligt skal gøre notat. Notatpligten gælder dog ikke, hvis oplysningerne, vurderingerne eller sagsekspeditionsskridtene allerede fremgår af sagens dokumenter.

Pligten til at tage notat er med til at sikre, at det efterfølgende kan klarlægges, hvad der er sket i sagen (dokumentationshensyn), og vil også kunne give mulighed for en effektiv kontrol med, om myndigheden har handlet korrekt (kontrolhensyn).


phhmw

Hvis ikke du modtager din aktindsigt kan kommunen ikke afgører sagen eller sagerne, FØR du har modtaget din aktindsigt.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 28-07-2024, 23:16   #3
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.906
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Forstår du nu.......

.... hvorfor du skal søge aktindsigt ved Ankestyrelsen når du anker/klager over en afgørelse fra kommunen?

https://fagbladet3f.dk/ankestyrelsen...H-ZItBpALEdl0Q

KOMMUNER
|
24. JULI 2024 KL. 11.00
Ankestyrelsen: Kommuner glemmer sagsakter i en ud af fem job-sager.

Nu kan kommuner ringe til Ankestyrelsen, hvis de ikke kan finde ud af, hvilke papirer de skal sende i en sag. Men styrelsen burde gå hårdere til værks, mener Lene Krabbe Dahl fra 3F.

Når Ankestyrelsen skal behandle sager fra kommunerne på beskæftigelsesområdet, mangler der i cirka hver femte sag de nødvendige sagsakter.

Det betød, at Ankestyrelsen i 2023 måtte bede kommunerne om at indsende flere sagsakter i cirka 1.700 sager på beskæftigelsesområdet.

Nu prøver Ankestyrelsen at gøre noget ved det.

Kommuner kan ringe
Som led i et forsøg har 10 kommuner fået et direkte telefonnummer, så de kan ringe og spørge, hvis de er i tvivl om, hvilke papirer de skal sende med en sag.

– Formålet er at øge kommunens fokus på, hvilke sagsakter der er nødvendige for at Ankestyrelsen kan behandle klagesagen, lyder det i et nyhedsbrev fra styrelsen.

I 3F anerkender forbundssekretær Lene Krabbe Dahl hensigten med projektet.

– Jeg kunne dog godt tænke mig, at Ankestyrelsen forholdt sig lidt mere håndgribeligt til kommunernes til tider noget lemfældige omgang med borgernes retssikkerhed, siger hun.

Ulovlige sygedagpenge-stop
Fagbladet 3F har gennem længere tid afsløret, at en række borgere ulovlig har fået frataget deres sygedagpenge fra flere forskellige kommuner – men af en person ansat i et privat firma, Marselisborg Work & Life. I mindst 34 tilfælde siden midten af juni sidste år, har Ankestyrelsen erklæret sygedagpengeafgørelserne fra flere kommuner for ”ugyldige”, har styrelsen selv oplyst til 3F.

Det er nemlig kun kommunerne selv, der må beslutte at stoppe en borgers sygedagpenge.

Og netop afgørelser efter sygedagpengeloven, er et af de områder, hvor Ankestyrelsen selv peger på, at kommunerne kan stramme ballerne.

Ankestyrelsen forklarer overfor kommunerne, at de skal sørge for at få sendt alle sagsakter videre, som kommunen selv har brugt, da den traf afgørelsen.

“Send sagerne retur”
Lene Krabbe Dahl fra 3F mener, at Ankestyrelsen burde gå hårdere til værks:

– Hvis man fra Ankestyrelsens side i stedet for at rykke kommunen for oplysninger og sagsakter i stedet sendte sagen tilbage til kommunen til fornyet behandling, så skal kommune udbetale sygedagpenge til borgeren, indtil den har gjort det rigtige. Og så ville kommunerne mærke det, når de ikke overholder de regler, som gælder, mener hun.

– Reglerne skal jo sikre borgernes retssikkerhed, tilføjer hun.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 22:54.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension