K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Sagsformidler hjørnet > Alt det andet

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 21-06-2024, 19:46   #1
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.854
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ankestyrelsen har taget fejl

Ankestyrelsen har taget fejl:

12-årige Sander har også ret til at komme på ferie

Sander drømmer om ferie som andre børn i hans alder. Men Ankestyrelsen har netop truffet en afgørelse, som gør det umuligt for børn som ham at overnatte uden for sit hjem.


Men et ministersvar er nået frem til den stik modsatte afgørelse. Sander kan få hjælp fra kommunen

https://pærspektiv.dk/ankestyrelsen-...ST_EMAIL_ID%5D

Der er især ét sted, du kan gå hen, når kommunen laver fejl i din sag, nemlig til Ankestyrelsen. Men når Ankestyrelsen laver fejl, er du sat i en usandsynlig dårlig situation.

Den situation sidder Sander og hans familie i lige nu. Som mange andre børn ønsker Sander at komme på ferie. Men Sander er ikke, som børn er flest; han har nemlig muskelsvind, som betyder, at han skal have hjælp til alt i sin hverdag. Han skal også have hjælp til at trække vejret, og derfor bruger han respirator om natten. Sander har med andre ord brug for hjælp ved sin side døgnet rundt og hjælp fra både kommunen og regionen.

Men Frederiksberg Kommune har afvist at betale hele beløbet for, at Sander kan tage sine hjælpere med på ferie, og Region Hovedstaden har ikke lovhjemmel til at betale for udgiften.

Sanders mor klager til Ankestyrelsen, men den fastholder kommunens afgørelse af flere omgange. Det efterlader familien i en situation, hvor det bliver uretfærdigt dyrt for Sander at komme på ferie, da familien selv skal betale for hjælpernes udgifter.

“Det rammer mig rigtig hårdt. Vi føler os uretfærdigt behandlet, og det kan simpelthen ikke passe, at Ankestyrelsen stiller mit barn dårligere end alle andre børn. Også dårligere end andre børn med handicap, som måske ikke har brug for nær så meget hjælp som Sander. Det er som om, begge parter kaster bolden frem og tilbage, mens Sander bliver taget som gidsel. Hvor skal vi gå hen nu?” spørger Sanders mor, Stine Breinholt Sloth.

Ministersvar giver familien ret
Der er måske hjælp at hente for Sander. I hvert fald hvis ministerens ord har vægt hos Ankestyrelsen. Den 18. Juni 2024 svarede ministeren på et spørgsmål fra handicapordfører Charlotte Broman Mølbæk (SF) om sagen. Her svarer social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil:

“Familier med børn med respirationsinsufficiens (utilstrækkelig vejrtrækning, red.) kan ligesom alle andre familier modtage hjælp til dækning af nødvendige merudgifter efter § 86 i barnets lov, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.”

Altså det modsatte af Ankestyrelsens konklusion, som skriver, at §86 i Barnets Lov ikke kan bruges.

Ifølge Muskelsvindfonden er der tale om en klar fejl fra Ankestyrelsens side:

“Afgørelsen diskriminerer samtlige børn med handicap, som har behov for hjælp fra både kommunen og regionen, når de skal på ferie. Deres muligheder for at deltage i fællesskabet sparkes fuldstændig til hjørne, alene fordi de har et vidtgående handicap. Der må ganske enkelt være tale om en gigantisk fejl – andet tør jeg ikke tro. Vi har derfor bedt Ankestyrelsen se på afgørelsen flere gange, men med samme resultat. Det er farligt, når man ikke kan stole på afgørelser fra Ankestyrelsen,” understreger Muskelsvindfondens formand Simon Toftgaard Jespersen.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel Idag, 16:27   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.854
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
En mening om vores virkelighed

Martin Wæver

Det svarer jo til præcedens.

Ankestyrelsen anlægger så godt som aldrig tilsynssager overfor kommunerne.
I dette er det absurd, at Nyborg kommune blot ved at beklage/undskylde, kan undgå en tilsynssag.

Er der oprettet tilsynssag overfor Nordfyn kommune?

I Langeland kommune har hverken tilsyn, Taskforce eller møder med Socialministeren på Christiansborg ledt til nogensomhelst form for konsekvenser for kommunen.

Og så vidt jeg husker er den tidligere forvaltnings-ansvarlige leder på Socialområdet i Langeland kommune endt med en ansættelse i Nordfyn kommune, efter en vistnok såkaldt "administrativ omstrukturering", i den kommunale Langelandske ledelse.

Tænk, at man køre en kommunes Socialområde fuldstændigt i smadder, med ulovlige forvaltnings- og sagsbehandlingspraksisser, regulære lovbrud, manipulation, pression, faglig utilstrækkelighed og uforsvarlig pligtforsømmelse, og så flytter man blot ansættelse til en anden kommune, der tragikomisk og komplet absurd og allerede i forvejen er kørt i smadder.

Tilsyn/manglende tilsyn er i praksis kun et symptom på Regeringens, Folketingets, KL's, kommunernes politiske indflydelse i, magt over, og påvirkning af Ankestyrelsen.

Det stopper aldrig, og Ankestyrelsen kommer aldrig til at fungere som fagligt og retsligt forsvarlig og ansvarlig tilsynsmyndighed, før Retsstaten selv indvilliger i, at reetablere retssikkerheden, som er konstaterbart og hjerteskærende kompromitteret af den politiske indflydelse og dagsorden.

Fagbevægelsen kan starte med at sig, med samtlige faggrupper inklusiv Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal, så socialrådgiverne og sagsbehandlerne får mulighed for, at kunne stå fri af den kommunale/kommunalpolitiske påvirkning og indflydelse på de faglige organisationer og faggrupper.

Komponent - den kommunale rådgivnings- og kursusvirksomhed, er en brutal strategisk kile imellem faggrupperne, men hverken DS eller HK Kommunal vil anerkende at Komponents funktion og virke er med til at fastlåse deres medlemmer i forvaltningens status quo, og resten af Fagbevægelsen er for nosseløse til, at skabe faglig bro til de øvrige faglige organisationer.

Vi er vitterligt et sted, hvor du med din tavshed samtykker. Og du med dit samtykke, tillader status quo og din egen håbløse stilstand.

Og stadig, er der ingen som helst, heller ikke i det etablerede retssamfund, der har mod til at sige fra.

I Langeland kommune, hvor Ankestyrelsen, tilsyn, Taskforce og selv Socialministeren herself er involveret, skulle Langeland kommunes Borgmester, som sidder i KL's bestyrelse, blot kontakte KL, for at få KL til at biintervenere i to retssager, borgere mod kommunen, og så fik KL selveste Kammeradvokaten til, at føre forsvaret for Langeland kommune.

I Civilt retsligt søgsmål, kunne Kammeradvokaten føre forsvaret på Langeland kommunes dokumenteret løgne og blot sandsynliggøre, at kommunen handlede selvfølgeligt efter bedste intentioner, og nok fejlbehæftet men efter lov og lovgivning.

Og det gjorde Kammeradvokaten. På vegne af KL. For Langeland kommune, der dokumenteret har tvangsfjernet børn ulovligt, uden grundlag, og i talrige tilfælde!
Og Retten i Svendborg anerkender præmissen i civile søgsmål, at der blot skal sås begrundet tvivl om anklager for, at retten frikender og anklager frafalder.

Og det skete.

Kammeradvokaten skulle ikke bidrage til at tilvejebringe sandheden. Og det gjorde Kammeradvokaten absolut heller ikke.

Trods vidnesbyrd under ed, der modsagde allerede konstateret urigtig, fejlagtig, misvisende og decideret usand gengivelse af virkeligheden i sagernes materiale, så behøvede (og behøver) Kammeradvokaten blot, at gentage kommunens usandheder og påstå gode intentioner.

Uanstrengt, næsten dovent og arrogant.

For Retten i Svendborg skulle ikke bruge andet eller mere, til at pille de værste anklager fra.
Og Langeland kommune kan konsekvensfrit trække sig tilbage med uforrettet sag.

Ingen bod at betale, intet ansvar at bære, ingen undskyldning at løfte.

Kompromittering af retssikkerheden starter ved symptomet, at tilsynsmyndigheden ikke udøver sin tilsynspligt.

Tilsynssager er sjældent forekommende og alle instanser forsvarer praksissen.

Man ønsker sågar, at Danmarkskortet slet ikke skal læses som Lov om Retssikkerhed og Administration på Socialområdet ellers tilsiger, ved lov!
Retssikkerheden er vitterligt kaput.

I mine øjne er kampen som vi kæmper, meget, meget mere alvorlig end de fleste vil, eller tør stå ved.


Hilsen Peter og TAK til Martin Hæver for hans analyse.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 17:39.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension