K10 - Flexjob & Førtidspension
 

Gå tilbage   K10 - Flexjob & Førtidspension > Alt det andet > Et godt link!

Forum Kategorier Forum Regler Om K10 og Info om Cookies Hjælp til Forum Brug

Et godt link! Har du et godt link som du mener at andre kan have nytte af kan du lægge det her. Denne kategori er ikke beregnet til debat.

Svar
 
Emne Værktøjer Visningsmetode
Gammel 27-05-2024, 20:55   #1
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.906
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
KL skal nu til at undervise Borgerrådgiverne

Ja, du læste rigtigt

"Den gode Borgerrådgiver" af KL


https://www.k10.dk/showpost.php?p=375443&postcount=244

KL`s Kursusvirksomhed "Komponent" er i dag 2024 meget aktive med at ville undervise, nu også kommunernes "KONTROLMEDARBEJDERE:

https://www.komponent.dk/forvaltning...uRDmFlgWOhBaBA

Kontrolmedarbejderen og SYGEDAGPENGE

Hvad nu hvis du fik lejlighed til at sidde sammen med mange andre kontrolmedarbejdere, så dit netværk bliver større og du samtidig bliver klædt på indenfor et meget specifikt tema i arbejdet med socialt bedrageri? På dette kursus dykker vi ned i SYGEDAGPENGE som område!
Del link
Kan du kende dette i dit daglige arbejde?
I Kattegat Kommune sidder kontrolgruppen, og én af medarbejderne, Troels, modtager denne sag:

Han modtager en mail fra en kollega i afdelingen for opfølgning på borgere som er i et jobafklaringsforløb, og Troels læser dette i mailen:
”Jeg har en borger, Thea, som har været sygemeldt siden juni 2021. Thea arbejder som lastbilchauffør og er startet delvist op med 4 timer om ugen, og hun mener ikke hun kan arbejde mere end det, og at hun kun kan klare det administrative. Jeg har dog en anden kollega som fortæller at hun har set hende komme kørende i lastbil. Vil I undersøge sagen i Kontrolgruppen? – I behøver ikke lige nævne for Thea, hvor henvendelsen kommer fra.”

Kontrolgruppen trækker registersamkøring med kriteriet Usædvanligt sygefravær fra Den Fælles Dataenhed. På listen er der en selvstændig murer Svend, som har haft mange start/stop sygeperioder. Der er har været 56 sygeperioder på 2 år. Kontrolgruppen beslutter sig for at udtage sagen til kontrol.


Kom og vær med!

Få lejlighed til at sidde sammen med mange andre kontrolmedarbejdere på en veltilrettelagt kursusdag, så dit netværk bliver større og du samtidig bliver klædt på indenfor meget specifikke emner?
Brug denne dag sammen med kollegaer – også fra andre kommuner – til at styrke jeres viden på området samt få yderligere inspiration og konkrete værktøjer til dagligdagen. Kurset tager udgangspunkt i den fiktive Kattegat Kommune, det praktiske arbejde hos dig i Kontrolgruppen og dermed også jeres egne udfordringer med konkrete sager.



Dit udbytte efter dagen

Juridiske personer og fysiske personer – i forhold til udbetaling af sygedagpenge
Hvad betyder det for udbetaling af sygedagpenge?
Gennemgang af eksempler fra Kattegat Kommune
Lønmodtager/selvstændig – i forhold til udbetaling af sygedagpenge
Hvad betyder det i relation til udbetaling af sygedagpenge?
Sygedagpenge
Hvornår er man uarbejdsdygtig?
Kan man være syg uden at være uarbejdsdygtig?
Beskæftigelseskrav for lønmodtagere og selvstændige
Usædvanligt sygefravær – registersamkøring – hvordan griber man de sager an?


Godt for din leder at vide

Som leder får du en kontrolmedarbejder tilbage på arbejdspladsen, som ikke bare får endnu mere styr på de komplekse regler, men samtidig udvider sit netværk. Kontrolmedarbejdere kan have svært ved at finde relevante kurser og uddannelse, men her er muligheden for at styrke kvalifikationerne og kompetencerne yderligere.



Indsatsen mod socialt bedrageri virker

Gennem de seneste år har hovedparten af de danske kommuner oprettet særlige kontrolenheder til at kontrollere, at udbetalingen af sociale ydelser sker på det rette grundlag. Dette kontrolarbejde er præget af stor kompleksitet, og det stiller stadigt større krav til de kommunale kontrolmedarbejderes kompetencer og analytiske evner. Samtidig foregår kontrolarbejdet i et til tider bredt og komplekst samarbejde med både interne og eksterne parter interessentlandskab, og du skal som kontrolmedarbejder samarbejde tæt med mange interne og eksterne interessenter.

Det kan betale sig at gå målrettet efter de sociale bedragere. Hver eneste medarbejder, der arbejder med at afdække socialt bedrageri, sparer kommunerne og staten for 1,6 millioner kroner i gennemsnit om året. Det viser en undersøgelse, som Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har foretaget.

Alene i Vallensbæk Kommune har indsatsen mod socialt bedrageri i 2018 givet 4,6 mio. i besparelse til Vallensbæk Kommune. Det svarer til lønnen til ca. 12 social- og sundhedsassistenter.



Mod på mere uddannelse i kontrolindsatsen?

HK Kommunal har sammen med Komponent og arbejdsgiverne udviklet modulet "Viden og redskaber i kontrolarbejdet 10 ECTS. Modulet er for dig, som ønsker at få opdateret din viden og erhverve nye redskaber i dit arbejde med kontrolsager. Du kommer i dybden med viden om hvilke systemer, du kan hente oplysninger fra, herunder konkret søgning af oplysninger til at belyse sager.

Læs om modulet >>

Undervisere:

Tine Borring Frederiksen, Kontrolmedarbejder i Jammerbugt Kommune. Har arbejdet med den kommunale kontrolindsats siden 2014, og har undervist på kommunommodulet Viden og Redskaber i kontrolindsatsen.


phhmw spørgsmål: Hvor mange borgere er dømt ved de civilretslige domstole, for socialt bedrageri?



Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 14-06-2024 kl. 22:18.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Gammel 30-06-2024, 15:43   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.906
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Brev og opfordring til KBH Borgerrådgiver

Kære borgerrådgiver Johan Busse, Københavns kommune


Vedr. sagsbehandlingsfrister på socialområdet iht. retssikkerhedsloven § 3, stk. 2 og § 3 a

Vi kontakter dig med ønsket om, at nedenstående deles med alle borgerrådgivere i landet.

Hermed en beskrivelse af 26 års kamp mod kommunernes helt bevidste undladelser, at bruge retssikkerhedsloven § 3, stk. 2, sagsbehandlingsfrister på det social område.
Se k10.dk Statusrapport Ang Svarfrister - Side 89 - K10 - Flexjob & Førtidspension og følg med i facebookgruppen #enmillionstemmer.

Adskillige af jer har nævnt problemet om manglende fastsættelse af sagsbehandlingsfrister og overholdelse af de eksisterende, i jeres årlige beretning, endda flere år i træk.

Samme problem der går igen og igen.

Nu har vi opbrugt alle de klagemuligheder, vi har.
Men vi giver ikke op.

Så hvilket emne skulle borgerrådgiveren ellers skrive om i jeres beretninger?

Tilsynet fra Ankestyrelsen har besluttet - uden om Folketinget - at sagsbehandlingsfrister i ht. RSL § 3, stk. 2, kan uddelegeres til forvaltningerne, de ansatte til at fastsætte kommunernes serviceniveau.

Retssikkerhedsloven har været skærpet adskillige gange, her fra 1. april 2010, og formulering er stadig gældende:
Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service\n(Præcisering af kommunalbestyrelsens ansvar, diæter, inhabilitet m.v.) (retsinformation.dk) 3.
§ 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.«

Vi ønsker at I som borgerrådgivere, skal holde det under skarp observation.
Hvor skal borgeren klage?

Man kan kun klage over en manglende sagsbehandlingsfrist, hvis man har en konkret afgørelse, og husker at klage inden 4 uger fra kommunen pga. Ankestyrelsens principafgørelse 49-16.

Med venlig hilsen

På vegne folkebevægelsen #enmillionstemmer

Peter Hansen og Elizabeth Christensen


Bilag:
Rapport til Rigsrevisionen om Det kommunale Tilsyn 1998-2024 den 19062024
Indenrigs- og Sundhedsministeriet som tilsynsførende - Ankestyrelsen 29062024


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat
Svar


Regler for indlæg
Du må ikke lave nye tråde
Du må ikke besvare indlæg
Du må ikke vedhæfte filer
Du må ikke redigere dine indlæg

BB code er Til
Smilies er Til
[IMG]kode er Til
HTML-kode er Fra

Gå til forum




Alt tidssætning er GMT +2. Klokken er nu 00:24.


Lavet i vBulletin® Version 3.8.10
Copyright ©2000 - 2024, Jelsoft Enterprises Ltd.
Copyright © www.k10.dk
Indholdet på K10 - Flexjob & Førtidspension må ikke kopieres eller gengives andre
steder uden først at have indhentet tilladelse til det fra ejeren af K10 - Flexjob & Førtidspension