|
Spørgsmål ang fleksjob Her kan du stille spørgsmål hvis du har spørgsmål til enten fleksjob eller det at søge fleksjob dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
29-05-2016, 21:15 | #1 |
På vej til at lære K10
|
Må man uddanne sig, når man er i flexjob?
Vores datter har et flexjob med få ugl. timer. Hun har en alvorlig psykisk diagnose, er desuden stress sensitiv - og kan ikke klare flere ugl. timer end dem, hun har.
Før hun blev syg var hun i gang med en universitetsuddannelse, hvor hun kun mangler nogle få fag. Efter flere års orlov fra studierne har hun nu mod på at gøre dem færdige, og hun kan få et særligt forløb med kun en eksamen pr. semester samt en mentor. Hun kan ikke klare flere timer i flexjobbet, men hun kan godt læse hjemme og skrive de opgaver, som hun skal klare for at bestå de sidste eksaminer. Hun kan ikke få SU og er afhængig af fortsat indtægt fra flexjobbet. Da hun fik tildelt flexjob sagde lederen af rehabiliteringsteamet, at hun godt måtte gøre sine studier færdige sideløbende, men at kommunen ikke havde noget med det at gøre. Nu er hun så vidt, at det er aktuelt, men holder meldingen? - Må man uddanne sig sideløbende med et flexjob uden at miste den deraf følgende ydelse? |
29-05-2016, 21:18 | #2 |
Har ikke tid til andet end K10
Tilmeldingsdato: 04-08 2011
Lokation: København
Indlæg: 2.104
Styrke: 16 |
Står der noget om det i den indstilling til fleksjob rehabiliteringsteamet skrev?
|
29-05-2016, 22:12 | #4 |
Webmaster
|
Reelt set er det op til en vurdering fra kommunen....om det der bliver lavet ved siden af fleksjobbet kan sidestilles med flere timer i fleksjobbet..
Så hvis det var mig...så ville jeg forsøge at få på skrift at hun godt må færdiggøre sin uddannelse ved siden af sit fleksjob.. Det er den eneste måde hvorpå hun kan være sikker på at de ikke pludselig vil se på om det hun laver ang uddannelsen evt kan omsættes til timer på jobbet.. Det er desuden også bedst at spille "med åbne kort" over for kommunen...plus hun selv vil kunne have mere ro på hvis hun har fået det skriftligt at hun godt må gå videre med sin uddannelse.. Ud fra det du skriver...ja så skulle det da ikke være umuligt at hun kan få lov til at dygtiggøre sig ved siden af fleksjobbet..
__________________
|
30-05-2016, 08:44 | #5 |
Lever på K10
Tilmeldingsdato: 20-12 2015
Indlæg: 1.322
Styrke: 10 |
Efter endt uddannelse vil kommunen nok se på om der er tilkommet nye ressourcer som kan gøre hende selv-forsørgede.
Hendes tildeling af fleksjob er jo også sket på baggrund af daværende uddannelsesniveau. Men under alle omstændigheder skal kommunen være orienteret om at hun genoptager uddannelsen, ellers risikerer man problemer. |
30-05-2016, 12:24 | #6 |
På vej til at lære K10
|
Det håber vi er muligt.
Ellers er der noget, der hedder revalidering. Hun skal bruge 2 år på at gøre studiet færdigt. Ved du om det er fyldt med forhindringer eller om det er en reel mulighed i hendes situation? |
|
|