Stresskader efter mange års fastlåsning på kontanthjælp?

[mukke]

Nu prøvede jeg at sige det til psykiateren. Han ville ikke svare, men da jeg gik på ham, svarede han undvigende, at jeg jo er "følsom" og de her 11 år selvfølgelig havde gjort det værre.

Da jeg nævnte "belastnings reaktion" stillede han skarpt og spurgte om jeg mente PTSD, hvorefter jeg forskrækket sagde nej, for det er dybere, men at en terapeut iøvrigt engang sagde, at jeg havde det.
"Belastningsreaktion", sagde jeg igen og henviste til det, I havde skrevet, samt min genkendelse af den beskrivelse, jeg havde læst på nettet.
Han begyndte at forklare grundlæggende psykologiske ting for mig. (Han regner vist ikke, at jeg har meget imellem ørerne).

(Dengang, jeg fortalte ham om mit ubearbejdede hospitalschok, og reaktionerne derefter, slog han det hen under "følsomhed", da jeg spurgte efter samtale.)

Derefter undrede jeg: "Gad vidst, om jeg havde fået et traume af de mange år i den kommunale kværn". PTSD?, spurgte han og påpegede, at det kun kommer efter at der er sket noget abrupt, - en katastrofe, hvortil jeg indvendte, at det også kan indtræde ved lang tids belastning.
Han har vist den holdning, at klienter slet ikke formår at bedømme slige sager.
Jeg blev flov og sagde ingenting. Han smilede lidt spøgende.

Desværre tror jeg ikke, at han kan tager mig helt alvorligt, selvom han sagde, at kommunen bare skulle bede ham om papirer.
Jeg er altid ked af det, når jeg tager hjem derfra. Føler mig frustreret og barnliggjort. Det nytter antagelig ikke at sige noget.

Det er nu 2 år siden, kommunen sidst bad om journal fra ham. Det må jeg vel selv minde dem om det, - hvis de overhovedet vil, nu, jeg laver så meget ballade (kræver samarbejde fra deres side).

Jeg føler, at jeg slår i en dyne.
ALLE går fuldstændig i koma af rædsel ved tanken om, om man evt. skulle ville have en diagnose, selvom man bare søger en mulighed for at få et mindfulness kursus eller et par samtaler.
Hvad ville I gøre?