|
Alt det andet Her kan du stille de spørgsmål hvis du ikke lige mener at det høre til under fleks, førtidspension eller sygedagpenge dog ikke politisk indhold som skal lægges under kategorien Samfund og Politik |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
11-02-2008, 15:46 | #1 |
Hvor skulle jeg ellers være
Tilmeldingsdato: 09-02 2008
Indlæg: 190
Styrke: 17 |
kan det passe? Opfølgning, sygedagpenge.
For en uge siden fik jeg et opkald fra min nye sagsbehandler om, at jeg skulle komme til opfølgningssamtale i forbindelse med min sygedagpengesag.
Det er sådan, jeg lider af en tarmsygdom, som er temmelig aktiv for tiden, og således har jeg ikke været uden for en dør - knap nok uden for min seng og toilettet i godt og vel fjorten dage. Samtalen er i morgen kl. 11 I dag ringer jeg og siger, at jeg ikke kan komme på grund af sygdom. Hun spørger, om det er den sygdom, jeg er sygemeldt for, der er grunden, hvilket jeg bekræfter. Efter lidt snak frem og tilbage, hvor hun blandt andet nævner at et hjemmebesøg kan komme på tale, skifter hun radikalt holdning og siger, at kommer jeg ikke i morgen, eller får en læge til at dokumentere, at jeg er for syg til at komme, så mister jeg mine sygedagpenge. Jeg forsøger at lave en ny aftale enten torsdag eller mandag, hvor jeg i forvejen bliver nødt til at tage stoppende medicin (som jeg ellers er blevet formanet af min læge om ikke at tage, når maven er rigtig dårlig), fordi jeg skal have taget blodprøver og til kontrol. Torsdag er hun der ikke, mandag kan ikke komme på tale. Jeg har "tilbuddet" tirsdag eller intet. Jeg forsøger at få fat i min læge på sygehuset og min praktiserende læge, begge er over telefontiden. I mit indkaldelsesbrev står der således: "Er du forhindret i at møde til samtalen, bedes du ringe og aftale ny tid" Men er det kun gældende, når forhindringen ikke er den sygdom, man er sygemeldt for? Skulle jeg have sagt, at jeg skulle til tandlægen eller at jeg var forkølet? Glæder mig til at høre, hvad I siger.... Connie |
11-02-2008, 16:01 | #2 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28 |
Efter lidt snak frem og tilbage, hvor hun blandt andet nævner at et hjemmebesøg kan komme på tale, skifter hun radikalt holdning og siger, at kommer jeg ikke i morgen, eller får en læge til at dokumentere, at jeg er for syg til at komme, så mister jeg mine sygedagpenge.
NEJ...det kan hun ikke gøre for du har ringet og sagt du er syg og bedt om en anden tid...grrrrrrrrrrrrrrrr...de er strenge !!!! det er denne der er rigtig I mit indkaldelsesbrev står der således: "Er du forhindret i at møde til samtalen, bedes du ringe og aftale ny tid" Så du beder om en ny tid og ring i dag. Hun har ikke lov til at true dig .... |
11-02-2008, 16:08 | #3 |
Hvor skulle jeg ellers være
Tilmeldingsdato: 09-02 2008
Indlæg: 190
Styrke: 17 |
Stella, jeg takker for dit svar - du kan tro, jeg også synes det er at presse citronen det her.
Indrømmer gerne, at gråden sidder lige under tungen, og det har den vist tænkt sig at blive siddende lidt. Det er umenneskeligt at blive presset på den måde. Siden min samtale med hende, har min mand forsøgt at få fat på hende for at tale med hende uden at jeg sidder der og tuder - men det har ikke kunnet lade sig gøre, hun har ikke svaret sin telefon og ikke ringet tilbage. Til gengæld har han talt med en anden fra jobcenteret, som ikke helt kunne forstå den disposition - men hun kender selvfølgelig heller ikke detaljerne. |
11-02-2008, 16:21 | #4 |
Føler sig hjemme på K10
Tilmeldingsdato: 07-12 2007
Indlæg: 40
Styrke: 17 |
Hej connie, det var da også en urimelig behandling du fik der.
Ring stille og rolig og be endnu en gang om en ny tid i morgen,du skal ikke bruge tiden på at være ked af det over sådan en person,det er det ikke værd. Selv om man har lyst til at sige noget rigtig grimt til hende,så tæl til ti,ellers sviger det til en selv bagefter. Men selvfølgelig ka du få en ny tid. Du har måske sagt noget,der fik hende op på bagbenene. Op med humøret! Kram Søs |
11-02-2008, 16:21 | #5 |
Hvor skulle jeg ellers være
Tilmeldingsdato: 20-02 2007
Lokation: Hedensted
Alder: 52
Indlæg: 187
Styrke: 18 |
Jeg ville be om at komme til at tale med chefen for afdelingen, for det er at gå langt over stregen.
|
11-02-2008, 16:26 | #6 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28 |
hvis I har overskud så send en klage over den behandling...og bed om en anden sagsbehandler...
Men du vil absolut vinde den sag...skriv at du har ringet den og den dato kl det og det og meddelt at du er syg og ikke kunne komme og ville have en anden tid osv og så fik du den besked ... skriv det til centerlederen for jobcenter. Hun har slet ikke ret til at fratage dig sygedagpenge . Ved godt det er stressende for dig ... |
11-02-2008, 16:44 | #7 |
Hvor skulle jeg ellers være
Tilmeldingsdato: 09-02 2008
Indlæg: 190
Styrke: 17 |
Tusind tak for jeres svar...
Grunden til, at jeg er lidt følsom overfor det er, at dette ikke er den første gang, det kontor har betvivlet, at jeg er syg. Heldigvis har jeg en god læge, der gang på gang har bekræftet det overfor dem. Der var ikke noget i vores samtale, som burde kunne få hende til at stille sig på bagbenene lige pludselig, men undervejs sad hun og læste i min sag - og lur mig, om ikke der står et eller andet der, der fik hende til at blive så stejl lige pludselig. Det ene øjeblik et tilbud om at komme på hjemmebesøg, det andet øjeblik, var hendes kalender for besat til at jeg kunne få en anden tid. Jeg må indrømme, at jeg lige nu helbredsmæssigt er kørt ned til sokkeholderne, så endnu en klage (har en liggende i ankenævnet lige nu angående revalidering) gør mig helt træt at tænke på. Men det er ganske givet det rigtige at gøre. Under alle omstændigheder tror jeg ikke det er muligt at tale med hende om en ny tid - det løb er vist kørt. Jeg er ganske sikker på, at jeg kan få en attest fra en læge, men jeg finder det fuldstændig grotesk, at det er nødvendigt. Det største problem i morgen bliver at få det arrangeret inden klokken 11. Og kan jeg ikke nå det, bliver jeg nødt til at tage de piller og få min mand til at tage fri fra arbejde og køre med mig derned. Uhyggeligt at man skal sætte sit helbred på spil... |
11-02-2008, 17:14 | #8 |
Hvor skulle jeg ellers være
Tilmeldingsdato: 09-02 2008
Indlæg: 190
Styrke: 17 |
Jeg har skrevet et udkast til et brev til centerlederen på mit lokale jobcenter... Hvad siger I til det?
Angående opfølgningssamtale i forbindelse med sygedagpenge. For en uge siden modtog jeg et telefonopkald fra XX , XX afdeling, som meddelte, at jeg var tilsagt til møde på hendes kontor d. 12/2, altså i morgen. På det tidspunkt sagde jeg til hende, at jeg i øjeblikket ligger syg (opblussen i colitis ulcerosa, hvilket er den sygdom der ligger til grundlag for min sygemelding), og at der var en risiko for, at jeg ikke var i stand til at deltage i mødet. Kort kan jeg fortælle, at det med min sygdom kræver at jeg tager stoppende medicin for at komme ud, da jeg lider af daglige diarreer, afføringsinkontinens, blødning fra tarmen og smerter i høj grad i forbindelse med forsøg på at holde afføring tilbage. Denne medicin, Imodium, er dog kontraindiceret i de perioder, hvor der er blødninger fra tarmen og hvor sygdommen er i øget aktivitet. Det er den nu. Jeg ringer til XX d.d. for i første omgang at aflyse aftalen i morgen, sekundært at aftale et andet tidspunkt. XX foreslår på et tidspunkt i samtalen et hjemmebesøg, hvilket jeg stillede mig meget positiv overfor. Kort derefter besluttede hun sig angiveligt om og meddelte mig, at det eneste tilbud hun havde til mig var d. 12/2 klokken 11. Altså det møde, som jeg ringede for at udsætte. Jeg selv foreslog mandag d. 18 da jeg den dag i forvejen bliver nødt til at tage stoppende medicin, da jeg skal til kontrol på OUH. Det afviste hun under henvisning til en fyldt kalender, og informerede mig endnu en gang om det tilbud, hun kunne give mig. Jeg fik den besked, at jeg, for ikke at miste mine sygedagpenge, skal jeg sørge for at få en attest fra min læge, der dokumenterer, at jeg ikke helbredsmæssigt set er i stand til at møde op på det aftalte tidspunkt. Jeg forsøgte selvsagt at få forbindelse med både min praktiserende læge og min læge på OUH, men desværre efter deres telefontid, så uden held. Efterfølgende gennemlæser jeg indkaldelsesbrevet, hvor denne sætning står: ”Er du forhindret i at møde til samtalen, bedes du ringe og aftale ny tid” Dette er tilsyneladende ikke et tilbud, jeg kan drage nytte af? Jeg stiller mig meget udenforstående overfor denne behandling, der selvsagt har rystet mig. Er dette en behandling, som understøttes lovgivningsmæssigt og af Jobcenter XX Med håb om snarlig respons De venligste hilsener, |
11-02-2008, 17:36 | #9 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28 |
det er fint .
|
11-02-2008, 18:01 | #10 |
Hvor skulle jeg ellers være
Tilmeldingsdato: 06-06 2007
Indlæg: 181
Styrke: 18 |
Jeg ved godt, at der ikke er nogen der kan bruge det til noget, men det gør mig vred !
Hvorfor er der i alle henvendelser fra kommunen indeholdt en eller anden form for trussel -som om man er usamarbejdsvillig, eller på anden måde modarbejder ? Og hvorfor hedder det altid det "aftalte tidspunkt" - der har sågú da aldrig været nogen der har spurgt om tidspunktet passede mig - det har da altid været et 100 % diktat - så hvad f..... menes der egentlig med dét ? |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Matchmodel, sygedagpenge opfølgning og meget andet | Punktum | Et godt link! | 0 | 17-03-2012 20:10 |
Kan det virkelig passe?? | samp | Spørgsmål ang fleksjob | 5 | 10-12-2011 20:16 |
kan det virkelig passe ? | girly35 | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 9 | 08-09-2011 07:23 |
kan det virkelig passe? | jensen79 | Spørgsmål ang fleksjob | 34 | 15-03-2010 14:30 |
Kan det virkelig passe? | Bambi | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 15 | 01-12-2009 15:46 |