Tanker efter overvejelse

[Jørgine]

Oprindeligt indsendt af Ragdoll

Jeg må sige jeg undrer mig selv over at inden eller mens man søger Førtidspension, at man spørger om hvor meget man må arbejde den dag man får tilkendt FP. Og det ved jeg jeg ikke er den eneste her der undrer mig over.

Da jeg selv søgte pension, var arbejdsmuligheder efter tilkendelsen af pension det sidste jeg tænkte på, jeg var for syg og havde for mange smerter til overhovedet at tænke på noget sådant.

Hej Ragnoll.

Jeg er en af dem, det var meget interesseret i, hvor mange timer jeg måtte arbejde efter evt. tilkendelse af førtidspension. I min sag pegede jeg selv på flexjob, men blev fundet for dårlig på grund af meget specielle skånehensyn, der ikke matcher arbejdsmarkedet af i dag - samt næsten ingen restarbejdsevne.

Da jeg gennem mange år har kunnet integrere mine skånehensyn i mit tidligere job - efterhånden som de trådte mere og mere frem i lyset - synes jeg, det ville være oplagt at få lavet mit job om til et flexjob - det synes min arbejdsgiver også. Måtte tit gøre brug af min §56.

Nu arbejder jeg nogen få timer om ugen i mit tidligere job - sideløbende med min førtidspension. Er dog en af dem, der kun får et meget lille beløb udbetalt i social pension, da min erhvervsevne var godt forsikret gennem private forsikringsselskaber.

Vi er alle forskellige - og det synes jeg, der skal være plads til.

Jørgine

[Karo]

Oprindeligt indsendt af PiaL

Min sagsbehandler er ved at lave en indstilling til fp på mig, og jeg har også tanker om, hvor meget jeg må arbejde når jeg får fp - hvis jeg engang skulle få det bedre.

Nu har jeg fået nok.
Du ved engang om du få tilkendt den FP, men allerede nu spekulerer du på, om ”regnestykket” gå op.
Det kalder jeg for et progressiv tankegang. Husk venligst, at bede med det samme din sagsbehandler om en middeltidlig førtidspension og 3 år må være tilstrækkeligt længe til at fine ud af, om du få det bedre.

Fra år 2003, alle behandlingsmuligheder skal være udtømte og arbejdsevne skal være lige med 0, hvis man skal få tilkendt FP!

[Jørgine]

Oprindeligt indsendt af Karo

Fra år 2003, alle behandlingsmuligheder skal være udtømte og arbejdsevne skal være lige med 0, hvis man skal få tilkendt FP!

Hej Karo.

Det er nu ikke helt rigtigt, at arbejdsevnen skal være = 0 - men den skal være ubetydelig - og i en sådan grad, at den ikke giver mulighed for selvforsørgelse - heller ikke i form af flexjob.

Mit helbred bliver generelt dårligere - det har det gjort gennem mange år. Jeg startede med en §56 eller §17, som den hed i gamle dage, så firmaets økonomi ikke skulle belastes af mine tiltagende sygedage.

Nu er jeg meget glad for førtidspensionen, da jeg kan melde fra efter behov.

Jeg har altid haft den indstilling, at man som syg skal vælge sine kampe med omhu - og ingen har ret til at dømme andre, før man kender deres bevægegrunde til bunds. Den indstilling er jeg kommet langt med her i livet.

I øvrigt opfordres førtidspensionister - også efter den nye 2003-ordning - til at prøve kræfter med arbejdsmarkedet - sideløbende med førtidspension.

Så længe der er lovgivning, der giver mulighed for lønarbejde - ved siden af førtidspension - er det en mulighed, alle førtidspensionister kan benytte sig af. Ellers var lovgivningen der ikke.

Jo flere førtidspensionister, der arbejder lidt, jo mere smiler skattefar.

Jørgine

[PiaL]

Oprindeligt indsendt af Karo

Nu har jeg fået nok.
Du ved engang om du få tilkendt den FP, men allerede nu spekulerer du på, om ”regnestykket” gå op.
Det kalder jeg for et progressiv tankegang. Husk venligst, at bede med det samme din sagsbehandler om en middeltidlig førtidspension og 3 år må være tilstrækkeligt længe til at fine ud af, om du få det bedre.

Fra år 2003, alle behandlingsmuligheder skal være udtømte og arbejdsevne skal være lige med 0, hvis man skal få tilkendt FP!

Har du en dårlig dag, Karo? Prøv lige at læse HELE mit indlæg igen - og måske skulle du tænke over hvad ordet HVIS betyder...

I dit univers er ønske om en bedre fremtid åbenbart forbudt, hvis man skulle have fp - og jeg vil lige sige til dig, at det ikke er mit ønske at komme på fp! Det er noget, andre har besluttet for mig! Og ja, hvis det på nogen måde kan lade sig gøre at komme i arbejde igen engang, så kan jeg love dig for, at jeg gør det. Jeg fatter simpelthen ikke din tankegang!

[MTVRV1]

forså godt karo tanker
hvordan har man overskud til at tænke på arbejde mens man søger FP
jeg vil da også gerne i arbejde, men den mulighed er udelukket.
heller ikke noget skånejob.
ellers havde flexjob da været en god mulighed

[sibt]

Oprindeligt indsendt af PiaL

Min sagsbehandler er ved at lave en indstilling til fp på mig, og jeg har også tanker om, hvor meget jeg må arbejde når jeg får fp - hvis jeg engang skulle få det bedre.

Jeg synes at det er fuldt forståeligt og menneskeligt, at man i en situation, hvor man mister hele sit arbejdsliv med indhold og forsørgelse, tænker om man mon ikke engang kunne arbejde bare lidt, og hvordan skulle det så foregå... Om det så nogen sinde skulle kunne lade sig gøre er en anden sag - men det er en del af den proces, jeg går igennem på vej "ned"! Nogen kan så mene at jeg er umoralsk - det synes jeg faktisk ikke at jeg er - jeg synes jeg er et menneske. Og det kunne jo også være, at det var muligt engang at arbejde lidt, og bare tanken kan måske holde modet oppe, og tænk - måske en dag bane vejen for et lille fleksjob.

Vi skal passe på at vi ikke bliver FOR fjendtlige overfor helt almindelige menneskelige tanker og følelser!

Jeg mener bestemt ikke du er umoralsk. Nogle kan, når de får fred og har fået deres pension, bruge tid og energi på et lille job. Ikke så meget for pengenes skyld, men for alle "bivirkningernes" skyld. Det kan være hårdt for nogle, helt at miste arbejdslivet og lidt har jo også ret.

Jeg har selv 10 timers arbejde pr. md - så man behøver ikke at have en arbejdsevne på 0 for at få pension - det er sådan set nok, at den lille arbejdsevne ikke kan bruges til selvforsørgelse eller er nok til et fleksjob.

Langt de fleste kan lidt, eller et eller andet der MÅSKE kan bruges i et lille skånejob. Nogle kan måske lidt tastearbejde, som ikke ligger langt fra at kunne skrive indlæg i diverse debatter f.x - andre kan måske hente et barn og passe dette barn en times tid eller så - hvis forældrene har lidt skæve arbejdstider, sådan et job ligger ikke langt fra at kunne passe egne børn o.s.v.

Mine egne timer er lidt i overkanten af hvad jeg egentlig bør, men de timer er så vigtige for mig, at jeg gerne betaler en pris - på min smertekonto. Til gengæld giver det uendelig glæde, for mig, at jeg både har kollegaer og får dækket et stort socialt behov - det "betaler" jeg gladeligt for

At tale om at man er umoralsk, fordi man har eller får, et lille skånejob - er totalt ude i hampen.

Godt du ikke opgiver, det er vigtigt at man ved hvad man vil - også selv om man mangler evnen til fuld selvforsørgelse.

Faktisk var det min jobkonsulent der gjorde mig opmærksom på muligheden for skånejob, nu jeg blev for dårlig til et reelt fleksjob.

Så når systemet kan anerkende, så bør andre også.

[PiaL]

Tja, min sidste fuldtids arbejdsdag (helt udenfor noget som helst kommunalt system og helt som det har været siden jeg var ung) var dagen før påskeferien i år - og jeg har meget svært ved at vænne mig til tanken om, at jeg aldrig mere skal gå på arbejde. Det er en meget stor omvæltning for mig, og jeg ville utroligt gerne kunne komme afsted på et eller andet arbejde. Jeg røvkeder mig og har svært ved at vænne mig til ikke at have kontakt med andre mennesker, som jeg havde før. Jeg har så ondt, at jeg indimellem ikke engang kan stave til mit eget korte navn, og alligevel så drømmer jeg om at kunne være på arbejdsmarkedet - det ville jeg gerne være.

Jeg ønskede sådan at jeg kunne komme i fleksjob - men det kan jeg altså ikke klare. At skulle tage den ind 100% for resten af livet er lige nu bare for meget. Jeg er 44 år og jeg giver mig selv lov til at være en være en naiv jubelidiot, der håber at begrebet "ingen udsigt til bedring, forværring forventes" alligevel kan blive til en lille smule arbejde engang. Nej, jeg er sq nok ikke for klog men giv mig lige lidt mere tid til at vænne mig til tanken... den tid har jeg lovet at give mig selv - der er jo nok andre - bl.a. herinde - som skyder med skarpt og misforstår intentionen. Men ved I hvad? Det handler altså ikke om penge. I må gerne få det beløb, som jeg kan få i fp og pensionsydelse, hvis jeg kan komme på arbejde!

Jeg troede faktisk at det netop var på K10 at man kunne forstå sådan noget.

EDIT: Tak sibt! Dit indlæg kom ind imellem

[Jørgine]

Oprindeligt indsendt af MTVRV1

forså godt karo tanker
hvordan har man overskud til at tænke på arbejde mens man søger FP
jeg vil da også gerne i arbejde, men den mulighed er udelukket.
heller ikke noget skånejob.
ellers havde flexjob da været en god mulighed

Flexjob var bare ikke en mulighed for mig - på grund af mine specielle skånehensyn.

Vi er alle forskellige - og har alle grunde til det, vi gør - og tænker.

Som jeg har skrevet i et tidligere indlæg i denne tråd - så er der lovgivning på området, der giver mulighed for lønindkomst - sideløbende med førtidspension.

Når/hvis den forsvinder - eller førtidspensionen forsvinder - så er det en hel ny situation.

Jørgine

[Jørgine]

Oprindeligt indsendt af PiaL

Tja, min sidste fuldtids arbejdsdag (helt udenfor noget som helst kommunalt system og helt som det har været siden jeg var ung) var dagen før påskeferien i år - og jeg har meget svært ved at vænne mig til tanken om, at jeg aldrig mere skal gå på arbejde. Det er en meget stor omvæltning for mig, og jeg ville utroligt gerne kunne komme afsted på et eller andet arbejde. Jeg røvkeder mig og har svært ved at vænne mig til ikke at have kontakt med andre mennesker, som jeg havde før. Jeg har så ondt, at jeg indimellem ikke engang kan stave til mit eget korte navn, og alligevel så drømmer jeg om at kunne være på arbejdsmarkedet - det ville jeg gerne være.

Jeg ønskede sådan at jeg kunne komme i fleksjob - men det kan jeg altså ikke klare. At skulle tage den ind 100% for resten af livet er lige nu bare for meget. Jeg er 44 år og jeg giver mig selv lov til at være en være en naiv jubelidiot, der håber at begrebet "ingen udsigt til bedring, forværring forventes" alligevel kan blive til en lille smule arbejde engang. Nej, jeg er sq nok ikke for klog men giv mig lige lidt mere tid til at vænne mig til tanken... den tid har jeg lovet at give mig selv - der er jo nok andre - bl.a. herinde - som skyder med skarpt og misforstår intentionen. Men ved I hvad? Det handler altså ikke om penge. I må gerne få det beløb, som jeg kan få i fp og pensionsydelse, hvis jeg kan komme på arbejde!

Jeg troede faktisk at det netop var på K10 at man kunne forstå sådan noget.

EDIT: Tak sibt! Dit indlæg kom ind imellem

Jeg forstår dig fuldt og helt.

Jørgine

[Karo]

Oprindeligt indsendt af Jørgine

...så er der lovgivning på området, der giver mulighed for lønindkomst - sideløbende med førtidspension.

Når/hvis den forsvinder - eller førtidspensionen forsvinder - så er det en hel ny situation.

Det er netop det, som er pointen i min tankegang.
Førtidspensionen er ved at forsvinder, ligesom efterlønnen er.
Ideen med efterlønnen var jo, at den skulle have været til gavn for de nedslidte, men sådan er det ikke blevet…, derfor synes jeg at det er helt fint at den snart blive afskaffet en gang for alle, mens FP skal forblive men den skal være forbeholdt kun de syge, som kan ikke blive selvforsøgende.

Dem som er i stand til at arbejde skal hverken have efterløn eller FP.