Hjælp min kommune vil stoppe mine penge

[Trold]

De bruger mange mærkelige trusler for at få folk til at blive på stedet, ud over det de reelt kan klare.

I min forrige arb.prøvning, hvor jeg gik hjem når jeg ikke kunne mere selvom de gjorde hvad de kunne for at presse mig, da fik jeg ved slutmødet en overhaling af sagsbehandleren for at gå hjem før tid, for det var sandelig da værkstedslederne der skulle fortælle mig når jeg ikke kunne klare mere og måtte gå hjem.

Skriv dagbog i forløbet, både om arb.tid og fritid, så det fremgår hvorvidt tingene hænger sammen, selvom man er syg/handicappet har man ret til at have et liv.

Under nyttige links kan du finde en smerteskala som du kan bruge til at beskrive hvordan du har det.

Dagbogen er din dokumentation for hvordan tingene fungerer.

Og så kan det være en stor fordel at have tæt kontakt til egen læge så han/hun hele tiden ved hvad der sker.

[lillesine]

tusinde tak for jeres svar i er så gode til at hjælpe og støtte
jeg fik helt tåre i øjene da jeg læste dit indlæg enteneller
det lyder næsten som mit eget liv

Jeg er stædig og jeg har det bare sådan at lige pludsselig skal jeg hjem og det skal være nu jeg kan stå i kø ved kassen i brugsen, spar eller andre stedder og pludselig skal jeg bare hjem lige nu også går jeg

[Enteneller]

Hej lillesine,

Jeg håber, at du får nogle råd med du kan bruge til noget.

Det Trold har skrevet om en smerte dagbog, er en rigtig god idé. Jeg har set på den under "nyttige links", den er god at bruge under en arbejdsprøvning og du kan bare sætte dine egne følelser og fornemmelser ind. Jeg tænkte desværre ikke over at lave en sådan en dengang jeg var i arbejdsprøvning, men jeg ville ønske jeg gjorde. Det kunne være dokumentation både for kommunen og for mig selv. Jeg er desværre hurtig til, at nægte, ikke mindst overfor mig selv, at jeg ikke kan klare det jeg "skal". Det ville jeg så kunne erfare ud af smerte dagbogen, at jeg ikke kan, hvis du forstår hvad jeg mener. .

Jeg har det godt i dag, selvom jeg ikke kan arbejde og selvom jeg ikke har mine børn boende. Jeg har fået lejlighed til, at finde mig selv om og finde ud af at prøve at respektere mine egne grænser, det er svært for der skal ikke meget til så har jeg overskredet alt og alle og jeg må på sofaen i flere timer, men så kan jeg jo lære det.

Jeg går også til noget træning i et trænings center, det elsker jeg, det giver et afbræk fra det hele. Det kan jeg kun anbefale. Ydermere har jeg en fantastisk psykolog, der kender mig og vi arbejder godt sammen. En gang i mellem møder jeg op og siger at nu har jeg ikke brug for hende længere, men hun holder fast i mig, for hun ved at jeg ind i mellem fornægter min situation og selvom jeg er et utålmodigt væsen, så er det godt at få en lille snak med en der kender ens psyke.

Nogle gange fatter jeg heller ikke, at jeg ikke kan arbejde, men der går så lige en time med morgen kaffen og computerene og så er jeg "done". Tillige kan det heller ikke nytte, at jeg presser mig selv ud i noget jeg i sidste ende knækker halsen på og sådan er det bare.

Nu nyder jeg mit liv på en anden måde. Min datter og jeg tager en del på en rideskole i nærheden sammen og begge har gode venner dernede og heste er bare det bedste for psyken. Dem skulle du prøve at møde, jeg rider ikke selv, men klinger totalt med en del af krikkerne dernede.

Min søn kommer forbi nærmest hver dag og skal lige have en krammer og en snak og det er fint nok og dejligt for jeg elsker jo mine børn overalt på jorden. De trives hos deres far og jeg har det bedre, så må man acceptere, at man altså bare ikke kan det hele.

Får du medicin ? Jeg mener, at du går til psykiater ikke? Hvad med psykolog ?.

Har du en helbredssikring fra dit tidligere arbejde, der kan støtte dig med dækning af psykolog og evt. udbetale noget "tab af erhvervsevne" erstatning medens du er i afklaring. ?.

Nu må du tage det hele oppe fra og ned og prøv ikke, at lade dig presse ud i noget du ikke kan klare. Kommer du derud, så er det tilbage til start, lad dig ikke presse og pres så ikke dig selv. Mærk efter og lyt ikke til hvad andre siger. Nogle siger, jamen det er jo kun en times arbejde og så er der pause. Ja jeg ville ønske det var et kvarter og så at jeg kunne komme hjem bagefter. Så prøv med en pause i de intervaller du har brug for. Du kan måske være der fra 8 - 11 eller 10 - 13 med pauser ind i mellem og hvis det er det du gerne vil starte med, så må du gøre det klart over for din sagsbehandler. Hvis der er dage du ikke tør møde, eller bare lige kommer frem og må gå igen, så må du tale med dem om det derude hvorfor det er sådan og hvad I kan gøre for at gøre det bedre i forhold til din arbejdsevne.

Det er meget normalt, at man starter stille og roligt op og man skal ikke kunne klare noget man ikke kan, så sætter man klamperne i. Du skal jo også kunne have et liv resten af dagen/ugen. Det er død hårdt at skulle lave mad når man kommer hjem og ordne vaske tøjet, så få din mand til at hjælpe dig så du ikke drukner under vejs. Mærk efter og sæt grænser allerede nu. Forklar din sagsbehandler (og din mand) hvordan du har det og hvad du har af behov. Disse kan justeres undervejs og bliver det hele for meget, så må du have fat i din sagsbehandler omkring arbejdsprøvningen, for så kan det være det er noget andet der skal ske for dig.

Kh. EE

[lillesine]

jeg er en af dem der skriver dagbog om hvordan natten er gået og dagen hvad jeg får lavet osv.

Jeg kan bruge mange af jeres gode råd og i giver alle en super god støtte og en energien til at kæmpe videre.


det der fylder meget lige nu er at jeg ikke kan holde ferie med familien som planlagt da jeg skal starte i forrevallidering den 3-2-10 og må ikke holde fri/ferie i uge 7 der skulle hele familien ellers i et luksus sommerhus på fyn som vi har fået i gave men jeg må blive alene hjemme den uge og jeg frygte ren uge alene ved ikke hvordan jeg skal komme igennem den uge.

Men jeg tænker også meget på om jeg mister penge hvis jeg tager hjem når jeg ikke kan mere må de trække i ens sygedagpenge? hvis man tager hjem når man ikke kan klare mere?

Jeg får stadig mine sygedagpenge da jeg jo har søgt en § 17 jeg får min medicin dagligt og taler jævnligt med egen læge en aftale jeg lavede med min psykiater at min læge skulle prøve at overtage samtalerne da medicinen var kørt godt ind osv.

[Enteneller]

Hej Lillesine,

Jeg kan godt forstå at du er ked af at skulle starte forrevalidering i den uge hvor du ellers skulle have være på ferie. Dog kan du tage det som en blød start. Det er måske en fordel at du er lidt at alene om det i starten og kan få hvilet ud når du kommer hjem.

Når så familien er tilbage igen, så vil du nok opleve et helt andet pres, men så er du lidt mere inde i sagerne og kender dine reaktioner, du vil dog sikkert opleve at det er noget mere hårdt når familien så er hjemme igen.

Nyd at du kan være lidt at alene i starten, måske har du en god en veninde du kan tage fat i hvis du får behov for det undervejs i start forløbet ?.

De trækker dig ikke i sygedagpenge om du så kun er der 2 timer på en uge. Det er et 13 ugers forløb, hvor de skal have belyst din arbejdsevne og se hvad du kan klare. Ligger du dig derimod syg en stor del af tiden og ikke møder op, kan du "risikere" at de forlænger arbejdsprøvningen!!.

Held og lykke med det hele.

Kh. EE

[lillesine]

Hej enteneller
De siger at de ikke kan afklare mig på 13 uger at det vil tage langtid mener de og jeg får står ikke at de ikke kan sige noget om hvor længe man / jeg skal være i det forrevallidering der er ingen tids begrænsning i forrevallidering siger de

Der står det her om forrevalidering


# Inden bevilling af revalidering og udarbejdelse af en erhvervsplan kan der gennemføres forrevalidering, hvor det erhvervsmæssige sigte afklares gennem aktiviteter, der er erhvervsmodnende eller afklarende. Under forrevalidering er borgeren fortsat på sygedagpenge.

# En forrevalidering kan bestå af (en kombination af) afklaring, vejledning, virksomhedspraktik, uddannelse og lignende. Forrevalidering kan for eksempel gennemføres via kommunale projekter eller projekter hos andre aktører.

# Det er vigtigt at være opmærksom på og gøre borgeren opmærksom på, at en forrevalidering ikke nødvendigvis leder frem til et egentligt revalideringsforløb, men kan føre til tilknytning til arbejdsmarkedet på ordinære vilkår.

* Sørg for, at det gennem en forrevalidering er grundigt afklaret, om borgeren er revalideringsberettiget, og hvilket indhold og sigte revalideringsforløbet skal indeholde.
* Vær opmærksom på, at der skal tages hensyn til borgerens ønsker, muligheder og ressourcer, når (for)revalideringsforløbet planlægges.
* Det er vigtigt at have fokus på det langsigtede arbejdsmarkedsperspektiv – både i forhold til borgerens muligheder og arbejdsmarkedets behov, inddrag eventuelt jobcentret for at vurdere arbejdsmarkedets behov.
* Ved et forrevalideringsforløb bør sagsbehandleren sikre, at følgende punkter bliver klarlagt og aftalt med den sygemeldte og de relevante aktører:
o Hvad formålet med forløbet er?
o Hvilke ressourcer borgeren skal udvikle?
o Hvilke barrierer borgeren skal overkomme?
o Hvilken tilbagemelding sagsbehandleren skal have under og efter forløbet?
* Vær opmærksom på, at der skal udarbejdes en ressourceprofil, inden revalidering kan bevilges. Hvis en revalidering afslås, skal der ligeledes være udarbejdet en ressourceprofil som grundlag for afgørelsen.
* Det kan i nogle tilfælde være en god idé at inddrage den praktiserende læge ved visitation til revalidering, for eksempel gennem indhentelse af Attest om mulighed for at varetage et arbejde (LÆ 255).

De ting jeg har streget ud med rød ville jeg sørge for hvis jeg var dig at være ekstra obs på og få afklaret , det er rigtigt at der ikke er nogen grænse for forrevalidering som sådan (hvad jeg har kunne finde ) men det er vigtigt at holde dem til ilden hele tiden min veninde har lige oplevet en forrevalidering på 3½ år med en masse hun simpelthen ikke kunne til sidst ville de stoppe revalideringen for at sætte hende på kontanthjælp da hun jo ikke kunne klare nogen ting


Det endte så heldigvis med (da vi begyndte at henvise til alle de ting i loven de ikke havde opfyldt ) at de nu er ved at søge pension til hende....

Det er Vigtigt at du mens du er i forrevalidering sørger for at skrive jobdagbog og sige fra som var det en arbejdsprøvning og insistere på at de følger dig op ordentligt ved hjælp af ressourceprofil og ved at holde dem til ilden ...

læs mere her http://sdpguide.ams.dk/Aktiviteter/Revalidering.aspx

[Enteneller]

Ok, så lærer man lidt om forrevalidering. Men jeg har så blot et spørgsmål, hvordan kan man blive sat i forrevalidering, når man søger ftp. på en §17 ? Er det fordi at Lillesine ikke har været i arbejdsprøvning? Et eller andet sted er det vel noget man aftaler med sin sagsbehandler, når nu der ikke er nogen egentlig tidsbegrænsning. ?

[lillesine]

Igår startede jeg så í det forløb som de kalder forrrevallidering, det gik ok igår jeg var der fra kl 9 til kl 13 havde det også ok da jeg kom hjem men så imorges havde jeg en indre uro som er svær at forklare.

Jeg fik afleveret mine 3 børn og kom med bussen kl 8 og startede med at gå ind og tage en kop kaffe, gik så ind i den afdeling jeg høre under og kom lidt igang men kunne ikke koncentere mig om det
gik nogle små ture ind og ude prøvede så noget andet men kl 10.30 måtte jeg bare væk jeg skulle bare hjem lige nu og her

fandt en af de ansvarlige og sagde at nu var jeg nødtil at tage hjem det blev hun liettere irretteret over og sagde det kun var ok fordi jeg lige var starttet igår
jeg gik grædende derfra og op til bussen da jeg kom hjem kl 12 smed jeg mig på sofaen og det er først nu jeg har rejst mig for lige at skrive lidt en rigtig møjdag

jeg skal også have skret dagbog også må jeg prøve imorgen om jeg kan klare at tage afsted og hvorlænge jeg kan klare at være der.

[Ninja]

Det er også tarveligt når de reagerer med irritation! Det lægger et pres, giver en ubehagelig stemning og øger den dårlige samvittighed - og gør det sværre at sige fra generelt.

Du må jo bare ignorere den slags og gøre det så godt du kan, lytte til kroppens signaler, og ellers tage det hele som en oplevelse.

Husk at føre dagbog!!