Sagsbehandlere indoktrineret?

[Ukken]

det er vigtigt at forstå hele billedet - dels er mangejobcentre befængt med sagsbehandlere som ikke er uddannet socialrådgivere - samt ledere ditto.

Dels er kunsten at revalidere/ afklare blevet fagligt udhulet totalt af vores regering.

At afklare er en langtidskrævende fagligt indviklet process hvor helhedsyn skal drive sagen.


Jeg tror også det er et problem at fagområdet har lav status og mange socialrådgivere flygter fordi hovedparten af jobbet er administration.

Dertil kommer er at tilbud til folk er " lade som om " tilbud - som er overfyldt og tit med dårligt uddannet personale og som er metaltrætte af dagligt at blive mødt med en meget lav succes rate.

I selve uddannelsen er fokus heller ikke nok på området hvor familiebehandling, psykologi m.m vejer tungere. Det ville nok være en god ide at rådgiveruddannelsen lev fulgt at et års specialist uddannelse - det ville også medføre en faglig stolthed samt øge faglighed og værdi af arbejdet med ressourceplanen som efter min mening ikke fungere idag idet mange rådgiver ikke bruger den helhedsorienteret og ret beset ikke forstår hvordan den skal laves.

[gh72]

Der var på et tidspunkt, at Socialrådgiverforeningen havde lavet en undersøgelse om, om socialrådgiverne blev presset til/bedt om at lave ulovligheder, og der var en stor procentdel, der svarede ja. Så jo, det er helt sikkert, at det forekommer.
Men ja, ligesom Helene tror jeg også, at det er derfor at mange bliver sygemeldt og skifter job konstant.

[Ninja]

Da min sag blev afgjort, synes psykologen jeg skulle ringe rundt til dé sagsbehandlere der havde været inde over min sag - specielt dem der havde været modbydlige (der var to stks som vitterlig var grove!).
Og som sagt, så gjort....

Og der fik jeg to rigtige gode samtaler bla om pres ovenfra. De var jo begge to skide søde efter sagen blev afgjort og lykønskede mig hjerteligt, og sagde begge at de sådan havde håbet min sag gik gennem osv. Men som jeg forstod på dem, så havde de så mange sager - og bunken steg hele tiden, men de havde ikke hænder til at få bunkerne tillivs. Grunden var, at udredningsperioderne ikke kunne overholdes og iøvrigt heller ikke kunne fastsættes, så de samme mennesker simpelthen bare cyklede rundt i systemet, fordi der ikke var hænder i den anden ende til at tage imod når de feks havde været i arbejdsprøvning....

De gav mig også ret i at tonen ér barsk, kølig og beregnende, og at de er under så meget pres, at de simpelthen ikke kan sætte sig ned og få læst sagerne ordenligt igennem - og derfor heller ikke kan connecte ordenligt til klienterne og få tid til at 'føle med dem', så alt derfor kommer til at gå pr automatik og/eller som på samlebånd...

Og ikke nok med det, så blev de rykket rundt HELE TIDEN, måtte opgive sager, forlade sager uden mulighed for at informere klienterne, sætte sig ind i nye tiltag fra toppens side konstant, hitte rede i refusioner, priser og støtte og ombytninger, og som de ene sagsbehandler sagde, så følte hun sig mere som økonom end sagsbehandler - hvorfor hun så havde søgt stillingen hos Task force som hånd til at fjerne arbejdspuklen fra jobcentret....

Så der er helt klart tale om nogen mennesker, som simpelthen ikke kan udvikle sig i faget som de gerne vil, for det hele går op i tal, penge og beregninger og papirbunker. Regeringen har simpelthen et skema for ALT lige fra hjemmeplejen, hospitalet, lægen og jobcentrene, som skal udfyldes pr klient/patient. Og der går utrolig meget tid på at udfylde alle disse papirer, tid som går bort fra klienten, og som stresser sagsbehandleren.....og der er ingen der tilsyneladende ved, hvem der skal læse alle de papirer i den anden ende!! Eller om de nogensinde bliver læst...

Så det er jo helt klart et fejludspil fra regeringes side - det fungerer ikke i praksis, alle bliver tabere.
Og slet ikke nu, hvor vi er inde i en krise og folk bliver fyret på stibe!
Hele konceptet er opbygget på at få alle i arbejde...og nu er der ikke noget arbejde, men konceptet er stadig det samme.

Så nu er det seneste udspil, at ALLE fleksere skal tvangsaktiveres, så tallene ikke ser så grimme ud på bundlinjen. Så ser det ud som om, at der ér taget hånd om de syge og at de alle er ude i samfundet og er glade og velfungerende. Men sådan er virkeligheden jo bare ikke...snarre tværtimod!!!

[Morgause]

Jeg tror, det er et samspil mellem mange uheldige faktorer, flere allerede nævnt:

1. Lav-prestige fag. Ved lav-prestige fag plejer der genereltat være 2 grupper af personer, der vælger det fag: a) dem, der virkelig brænder for det, og b) dem, der ikke har gode nok karakterer til at komme ind på mere prestigefyldte uddannelser. De sidste har måske ikke altid det store overskud til selv at gennemskue paragrafferne og navigere rundt mellem øk. / soc. / pol. krav og pres fra alle sider. Dels kan det være for svært, dels kræver det overskud, og det har man jo ikke nødvendigvis, hvis man ikke har valgt faget med hjertet.
   
   
2. Ikke-uddannede / pers. med kortvarig efteruddannelse + praktikanter får lov til at sidde med tunge sager.
   
   
3. Økonomisk pres fra kommunens folk - det går helt op til borgmesterniveau efter min mening. Borgmestrene og byrådsfolkene er udmærket klar over det, når kassen fattes penge, og de syge sjofles, men de syge og handicappede går ikke ud og spærrer indfaldsvejene som f.eks. forældrene til børn i daginstitutionerne gør det, og de er ikke nok til at være udslagsgivende på valgdagene, med mindre der lige er en kampagne i EB. Derfor er det her, der bliver sparet, og ikke på alt muligt andet.
   
   
4. 4) Der findes lede svin overalt i samfundet fra bund til top, og nogle af dem er altså også - desværre for os - sagsbehandlere. Jeg glemmer aldrig den sagsbehandler, der lagde ud med at fortælle mig, at han var principielt imod pension, fordi alle i virkeligheden har meget, meget bedre af at arbejde. Den samme, som også kommenterede min medicinering (har i øvrigt haft 4-5 sagsbehandlere i alt, som også har ment sig kvalificerede til at omstøde min diagnose, givet af Rigshospitalets specialister, til 'det er jo 'bare' en depression...").
   
   
5. 5) Med mindre den enkelte sagsbehandler er decideret dum eller ingen uddannelse / efteruddannelse har fået overhovedet (og er blind og døv på arbejdspladsen), så ved vedkommende godt, at loven bliver brudt, og at de er med til det. Men sagsbehandlere er også mennesker, der skal betale mad og husleje, og efter noget tid, tror jeg, at mange distancerer sig - jeg tror, de holder op med at se menneskeskæbner - de bliver til journalnumre i stedet. Ikke fordi de er onde, men de har brug for deres løn, og hvis de siger op, og alternativet er samme slags job med samme slags pres bare med længere afstand eller omskoling (år med lav indkomst, der måske knækker familiens økonomi), ja, så tror jeg, man kan vænne sig til meget.

[tuxon]

Og hermed er der frit slag til at søge job som bøddel ????????????
Man har sg. da lov selv at sige fra - der er vel noget der hedder moral ?

[MTVRV1]

Oprindeligt indsendt af tuxon

Og hermed er der frit slag til at søge job som bøddel ????????????
Man har sg. da lov selv at sige fra - der er vel noget der hedder moral ?

Man skal passe på med og sige alle.

jeg har ikke haft meget og klage over i min FTP plus arbejdesprøvning af ekstern aktør.
om så svaret går min vej om 2 måneder er en anden sag.

[Ninja]

Moral eller ej, jeg tror ikke det er så nemt at sige nej.

Selv klienter har svært ved at sige nej selvom de bliver trukket rundt ved næsen!

Flere fleksjobbere kører sig selv fuldstændig ned til sokkeholderne, fordi de punkler derud af - de siger heller ikke nej, selvom det er med helbredet som insats og ignorerede skånebehov.

Vi ved da alle sammen at et NEJ kan få konsekvenser - sagsbehandler eller alm arbejder, klient eller patient.

Det er svært at sige nej, hvis det betyder at en indtægt forsvinder fra familiens økonomi. Der kan være børn der kommer i klemme, bolig der skal udskiftes, ferier der ikke kan realiseres, mad der ikke når hjem til dugen osv...

Så desværre tror jeg moral er noget man kan sidde og dømme de andre til at mangle, fordi man ikke selv står i situationen.

Moral er godt og dobbeltmoral er dobbelt så godt....

[Cillenolle]

Kender i det, når man står med et ben i hver lejr. Dårlig, hård, barsk, nedgørende osv opførsel, synes jeg bestemt ikke er acceptabelt.

Jeg er nu selv i systemet og er i gang at kæmpe og synes det er svært, når jeg ikke kender til alle love, paragraffer og bekendtgørelser. Men jeg har en veninde, som har arbejdet i et jobcenter og nu er i borgerservice og er nu mere backoffice. Hun har været på den kommune i mange år, men forlod jobcenteret efter trusler på livet. Hun elsker sit job og brænder for det hun gør, men jeg ved hun ofte synes det er nemmere med virksomheder, da de ikke på samme måde er i klemme.

Håber det går an at stille dette spørgsmål. Da jeg læste tråden, kom jeg nemlig til at tænke på, om det vil gavne mig eller om jeg graver min egen grav, hvis jeg nu eks. hver 2. uge, sender en mail til min sagbehandler om hvordan det går? Nogen ide eller erfaring?

Cillenolle jeg kender godt det med et ben i hver lejer jeg har også en søster der arbejde på kommune i jobcenter og ved også at hendes dage kan være mere end hårde .. og at hun indimellem længes tilbage til det private jobmarked ...

Og ja jeg mener bestemt godt at du kan være bekendt at skrive til din sagsbehandler hver anden uge hvis og så frem du mener at de ikke følger godt nok med .. meeen kommer jo nok an på hvad det er man vil skrive om