|
Forside | Nyttige Links | Tilmeld Dig Her | Blogs | FAQ | Kalender | Søg | Dagens indlæg | Markér alle forums som læst |
Din historie Her kan du skrive din historie om det at være fleksjobber (feks hvordan det er at søge fleksjob erfaring med kommune osv) |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
12-12-2008, 16:54 | #11 | ||||
Gæst
Indlæg: n/a
|
Ja det frygtede mig, at sagsbehandler er magten og enevælden i det spørgsmål der handler om arb. prøvning, og jeg må indrømme at jeg finder det som et kæmpe retsikkerhedsbrist, rent ud sagt.
Jeg kan ikke se, at det kan være så svært, at lave en lov der TVINGER sagsbehandlerne til at lytte til EKSTERNT fagpersonale, og samtidigt kræver at lægekonsulenter blander sig helt udenom disse vurderinger. Jeg blev noget negativ, da jeg læste min lægekonsulents udtalelse. Han skriver direkte, at alt hvad psykolog, psykiater og læge skriver "jo passer sammen med min stærke sociale fobi" osv... han giver altså alle eksterne fagfolk ret, og han dømmer samtidigt at min sag er så vel belyst som den kan blive (med henblik på førtidspension). Han går enda så langt som til at afslutte udtalelsen med, at selv om han mener arb. prøvning ikke vil skade noget, så er der ikke mange forhåbninger. Egentligt burde den udtalelse være god nok, men at han skriver arb. prøvning ikke skader noget, når han kan læse af psykiaterens papirer, at jeg udvikler svær angst, stress og depression af at blive "stresset op", at han så skriver at der ikke sker noget ved en arb. prøvning. Det strider imod faglige eksperters udtalelser (og min egen overbevisning), og han er i øvrigt slet ikke bemyndiget til at udtale sig om hvad jeg kan og ikke kan, når han aldrig har talt med mig, eller har erfaring på området. Når man samtidigt har en klageafgørelse på, at aktivering er medgivet helbredsskadeligt for mig, 5 timer ugentligt i bofællesskab med psykisk syge... så virker arb. prøvning altså bare endnu mere åndsforladt. De har selv erklæret medhold i dette fra jobcenterets chefafdeling, efter en borgmesterklage gik dem på klingen. Men med dette sagt... hvordan det BURDE være, og hvordan de BURDE kunne klages over ændrer ikke på sagsbehandlers vurdering aligevel... Jeg har brug for principsafgørelser, eller andre love og regler... sager og udskrifter der viser hvordan praksis BØR ske... ting man kan vise sagsbehandler og evt. andre i forb. med klager, samt indføring i resourceprofil somtillæg. Det er temmelig svært at finde noget konkræt, da emnet røret MEGET let alle steder... har kigget i praksisundersøgelser fra ankestyrrelsen, og det eneste brugbare jeg har fundet er to ting: 1. Man kan GODT indstilles via §18 uden arb. prøvning, når sagen er åbenbart formålsløs. Hvad dette så betyder, er der ingen videre forklaring om andet end at hvis det forværer en lidelse... hvordan man kan tolke et helt livsforløb sammenlagt som "årbenbart formålsløst" står der ikke noget om, selv om det efter min mening sagtens kan være tilfældet. 2. Arbejdsprøvning skal IKKE bruges som en definitiv størrelse, der bare SKAL bruges, med mindre den har et dissideret FORMÅL. Den skal altså ikke bruges, bare for at bruges... Den skal være relevant. Disse to ting peger kun på een ting: at man kan dokumentere overfor en sagsbehandler, at påstår de arb. prøvning SKAL bruges i alle tilfælde, så er de fulde af løgn, og der kan henvises til ankestyrrelssens praksisundersøgelser. Det er sådan nogle informationer vi bør have flere af på dette område... principafgørelser også, som kan belyse at andre har fået "korrekt behandling" imens man selv bliver skidt på. Kan se at flere kommer på banen som føler at de bliver hetset med arb. prøvning der forværrer, og jeg kan kun igen anbefale at man skriver til Winnie fra tråden "Arbejdsprøvning?" og får lidt "insiderviden" via PB... det er VIGTIGT! (kan ikke sige mere, da jeg er blevet bedt om at tie stille med hendes mision... i må selv spørge hende). Men hvis jeg finder nyt materiale om området i min søgen på "skyts", så skal jeg nok læsse det af her inde i denne tråd, så andre kan gøre brug af det, men der er nogle gode links til praksis om tilkendelse af førtidspension generlt, men også om tilkendelse til psykiske lidelser på ankestyrrelsens hjemmesider på: www.ast.dk http://www.ast.dk/Page_Pic/pdf/PU_ps...2007_13_45.pdf http://www.ast.dk/Page_Pic/pdf/Pu_Fø...2007_10_59.pdf Det er bla.a. i disse rapporter, jeg har fundet de to ovenstående punkter beskrevet i. Ligeledes har min kæreste skrevet til både SR Bistand, Villy Søvndal, Line Barfoed og Frank Aaen om problemet og bedt om råd og forklaring, og hvad vi hører derfra skal jeg nok også smide her ind. Citat:
Og jeg gr også direkte til arbejdsmarkedsekretariatet i kommunen, som er dem der har afgjort klagsagen om aktiveringen... de lovede mig trods alt positiv og professionel sagsbehandling fremover. Hvad angår læge/psykolog/psykiater, har jeg planer om, på et tidspunkt at vise dem sagsbehandlers intentioner og bede dem om at komme med en meget mere håndfast og klar udmelding jeg kan bruge... men jeg vil lige vente og se hvad min egen klage over helbredsforværing fører med sig... den er sendt til både arbejdsmarkedsekretariatet, og til sagsbehandleren... direktoratet bekræftede modtagelsen dagen efter... sagsbehandler har stadig ikke gjort en skid... 5 dage tilbage, så ryger der en klage over overskredet notatpligt afsted... hun blir' træt af mig, men det S***** jeg på Pointen med de klager er, at jeg VIL have afgørelse på forsvarligheden af arb. prøvning, inden jeg afleverer resourceprofilen... der skal føres nogle afgørelser ind i den, som FORHÅBENTLIGT for sagsbehandleren til at omstøde sin konklution, og søge via §18. ved §17 bliver den UDEN TVIVL afvist... og da jeg ved jeg ikke kommer i arb. prøvning nogensinde pga. helbredet, så kan jeg jo køre §17 i en uendelighed... det er DET der er så fuldstændig latterligt. -------------------------------------------------------------------------- Citat:
Jeg skal ikek have spurgt HAM i hvert fald, for der er ingen grund til at give ham nogen gode ideer... han HAR vist, at han ikke forstår sygdom, for han ser jo alle syge som et "lille sår, der blot skal have et plaster på, og så ellers ud at arbejd!" -------------------------------------------------------------------------- Citat:
Jeg hæfter mig dog STADIG ved, at selv ankestyrrelsen godtager, at der er noget der hedder "formålsløs arb. prøvning"... men eneste konkrete eksempler handler om kræftramte, downsyndrom eller andre totalt grælle eksempler, som aldrig burde være ENDT i ankestyrrelsen hvis man spørger mig. Det er netop DERFOR jeg ønsker mere viden på området, for der findes meget lidt om lige netop dette problem, i kontrast til, at problemet faktisk er temmelig stort som jeg opfatter det... det ER et kæmpe retsikkerhedsproblem når man ikke hører p borgeren og fagpersonale i netop disse sager om forværing af helbredet. Man behøver altså ikke være dødeligt syg af kræft, eller retarderet down syndromer for at ens helbred kan forværes. Også hele emnet omkring MULIG FORVÆRING... hvad hvis det er psykiske ting, hvor der er MULIGHED for forværing, og at det ikke er en 100% skråsikker ting? ... er DET forsvarligt at arb. prøve sådanne borgere? ... hvem kan de kræve erstatning af, hvis arb. prøvning viser sig at smadre dem mere psykisk? Nej... man er magtesløs når man står i den "blindgyde" at helbredet er i fare... intet at forholde sig til eller smide på bordet af paragrafer... alt bunder i en sagsbehandlers menneskelighed og kompetence, i et system gearet efter økonomi og presset af beaurokrati... ikke videre fedt. -------------------------------------------------------------------------- Citat:
Jeg har før beskrevet mit autoritetshad... 20 år med systemet på nakken har sat sine spor... det er noget jeg aldrig har nævnt for hvarken fagfolk eller systemet, fordi jeg har ment, at det kun ville forværre min situation. Jeg er dog ved at være nået til at fornemme, at det er så markant, at der er tale om en personlighedsforstyrrelse... altså dvs. at ethvert tiltag fra autoriteter der går mig imod, får mig dykket lige lukt ned i kulkælderen hver gang... det er en stor vælling af system-lede, svær angst, stress og depression hver gang... og det kommer de altså til at forholde sig til fremover, og bliver jeg afklaret nærmere ang. helbred og forsvarligheden af arb. prøvning, vil jeg forklare dette. For nogen kan sådan en hjemlig ting måske give noget... men igen, det afhænger af den enkelte borger... en ting Hjort's systemer bærer præg af IKKE at være i stand til... tage hensyn til den enkelte. Vi er alle forskellige mennesker... jeg tror at alle gerne vil tilbage eller ind på arb. markedet så vidt det er muligt... men vejen dertil kan være VIDT FORSKELLIG fra den ene borger til den anden... hvad der hjælper den ene med samme diagnoser som en anden kan være vidt forskelligt. I mit liv handler det om een ting... førtidspension, til at få ro og fred... finde 100% kontrol over mit eget liv igen, uden tvang og pisk og "gode intentioner"... muligheden for SELV at finde vejen til arb. markedet, hvis jeg altså overhovedet kan. men prøv at forklare det til min sagsbehandler! Sidst redigeret af Webmaster; 13-12-2008 kl. 12:27. Årsag: 2 indlæg lige efter hinanden lagt sammen til et...man kan godt svarer flere i samme indlæg.. |
||||
12-12-2008, 23:14 | #12 |
Hjemmevant på K10
Tilmeldingsdato: 28-07 2008
Indlæg: 208
Styrke: 17 |
Hej Razmo
Prøv at læse dette link: http://www.ftf.dk/for-medlemsorganis...ejdsproevning/ som beskriver to sager, som ftf (fagforeningen for funktionærer og tjenestemandsansatte) har kørt - og fået medhold i - om at der kan dispenseres fra kravet om arbejdsprøvning. Begge er psykiske diagnoser, den ene er PTSD, den anden manio-depressivitet. Så der skulle da være mulighed for dig også. Desværre er der med den nye praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen nok kommet øget opmærksomhed fra sagsbehandlernes side på kravet om dokumentation, så vi kan alligevel godt støde på at "der kræves dokumentation". Jeg håber for dig at du kan få dispensation fra arbejdsprøvningen, for du skal jo også have et liv bagefter. |
13-12-2008, 00:34 | #13 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33 |
Til Razmo...
I mit tilfælde er det en rigtig god ting at sagsbehandler og psykolog fra Incita kan komme hjem til mig, nu hvor jeg ikke kan komme ud til dem, ligesom jeg heller ikke kan møde op på kommunen eller til de nødvendige opfølgningssamtaler, eller jobcentret. Jeg synes det er er et rigtig godt alternativ, at de så kommer hjem til mig - jeg bliver jo nødt til at have dialog med dem der har min sag og med dem der skal fremme min sag. Det er umuligt at ikke kommunikerer med nogen hvis man vil videre.... ved så ikke om du er 'rask nok' til selv at møde op på jobcentret/kommunen osv, men jeg er desværre ikke, men ville selvfølgelig ønske jeg var De kommer heller ikke KUN for at få mig i arbejdsprøvning, de kommer også for at bevidne overfor min sagsbehandler i pensionsteamet, at jeg vitterligt ikke KAN arbejdsprøves - så der er mere tale om en håndsrækning end en straf, og de er UTROLIG søde, forstående og behagelige, og så er de også privataktører hvilket betyder at de udfører opgaver bestilt af kommunen (men er elles udenfor), så man behøver som ikke engang at piske en stemning op omkring autoritshad osv....de er der for DIG og for DIN sag! Og man skal også passe på Razmo, at man ikke kommer til at fremstå som værende uvillig i samarbejdet, for det kommer man ikke ret langt med. Og hvis du feks fortæller sagsbehandleren at du udvikler angst, stress og depression på under en time (som samtalen højest varer), så tror jeg de vil stille flere spørgsmålstegn, end de vil give svar (og fred)... Og de kan komme helt som det passer ens psyke bedst. Nogen vil have besked ugen før (og har fred med dét), andre har brug for to dage til at 'falde til ro på' hvor andre incl mig selv, helst vil vide det fra time til time (så jeg ikke får mulighed for hverken at stresse, blive angst eller tænke for meget).... Og man må selv vælge om de skal komme sammen, eller om du helst kun vil have besøg af den ene. Lige som man også må have besidder, eller flere familiemedlemmer, børn og hvad man ellers føler sig tryg ved tilstede.... For MIG er det langt mere betryggende end at skulle udenfor min dør, op i et transportmiddel, ud på et jobcenter, sidde i en ventesal, og ind til en sagsbehandler der muligvis er i sit bidske hjørne osv...og så ellers hele vejen hjem igen, muligvis i et humør der gør det svært at se meningen med noget. Synes bare lige jeg ville skrive, at det absolut IKKE er hul i hovedet som du skriver, men en håndsrækning når man er så syg at man tiltider kan komme til at spænde ben for sin egen sag.....ved ikke at kunne deltage i ret meget der fremmer sagen og samarbejdet. |
13-12-2008, 00:55 | #14 | |
Gæst
Indlæg: n/a
|
Citat:
Nu kan jeg godt tage på kommunen hvis jeg absolut skal, og er meget vel forberedt på hvad der skal ske på diverse møder osv... at min sagsbehandler så skider højt og flot på at meddele mig herom, og smider overraskelser hver gang, er så en anden side af sagen... men det har jeg så også klaget over nu, og stopper det ikke, så er det slut med kommunale møder herfra. Sådan som jeg forstod det med hjemlige besøg, var det at man skulle "gøres klar til arb. prøvning"... og det er umiddelbart dette jeg finder fuldstændig hul i hovedet, fordi jeg synes at en arbejdsprøvning man er nødt til at forberede hjemmefra må være et sikkert tegn på nederlag på forhånd. Det er den konstante fokus på, at man partou VIL have folk ud i arbejde koste hvad det vil, ligegyldigt hvor latterligt tiltagende må virke... Jeg er selv fuldt ud klar over hvordan min vej til arbejdsmarkedet vil finde sted, hvis den nogensinde gør... det sker igennem EGEN VILJE hertil, efter lang tids fred og ro på en førtidspension... My mind is set, og der er ikke nogen der kommer til at ændre min indstilling til dette... dem der prøver får mig kun til at gå ned med stress, angst og depression... er sket adskillige gange før, og de ved det godt. Det kan lyde hårdt, brutalt og meget stædigt, men det er MY WAY, OR THE HIGHWAY! ... så enkelt er det bare. alternativet er forværet helbred, og efter min mening kan de bare se at acceptere det og handle derefter, for jeg skal ikke ødelægges psykisk blot fordi de skal spare kroner i kommunekassen, og tilfredsstille Hjort og arbejdsgiverne. Kalde det bare "personlighedsforstyrrelse" eller hvad du lyster, det kalder jeg det selv, men det er faktum. Men godt at tiltaget er der, når det virker for dig... forstå mig ret ... for mig er det blot ikke en mulighed. -------------------------------------------------------------------------- En anden ting er, at sådan et privat foretagende som Incita, garanteret er "vægtet" af deres success med at få folk i arb. prøvning hvis jeg gætter rigtigt... altså at de belønnes efter success, hvilket kan farve uvildigheden af Incita's arbejde... nøjagtigt som det er med eksterne jobvirksomheder. Jeg er bare generelt skeptisk for alt hvad en kommune foretager sig... miljøskadet kan man vel kalde mig Sidst redigeret af Line; 13-12-2008 kl. 02:36. Årsag: To indlæg lagt sammen til et, husk rediger knappen |
|
13-12-2008, 01:20 | #15 | |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33 |
Nej, men det er jo heller ikke aktuelt for dig, når du selv kan møde op på kommunen/jobcentret osv - det er jo kun for os som ikke har den mulighed pga sygdom. Men når man er så 'lost' som jeg er, så bliver man sgu så taknemmelig når man kan sidde hjemme i sin sofa med sin te og blive hørt, læst og forstået og bare have en rigtig god mavefornemmelse bagefter når mødet er slut
Jeg har jo slet ikke det der drive som du har, og kan da slet ikke forberede mig til en samtale på kommunen, jeg ville dø af skræk inden eller få blackout af stress og det der er værre Og nej, de kommer ikke for at 'gøre én klar til arbejdsprøvning' de kommer med nogle foreslag og tilbud om hjælp til at en arbejdsprøvning evt kan lykkes(som jo kan være udmærket for nogen!), alt efter hvad man nu engang fejler. Jeg ville da have ønsket at jeg havde fået de tilbud den gang jeg kunne have brugt dem!! Men kan man ikke tage imod tilbudene, jamen så skriver de som bare en redegørelse til ens sagsbehandler om, at arbejdsprøvning er umulig indenfor de rammer DE kan tilbyde. Så et eller andet sted, så kan det jo kun være til min egen fordel, for så er der en ekstra instans der fortæller at det er umuligt at arbejdsprøve mig - og dem kan jeg jo ikke få for mange af Min sagsbehandler sagde for nogle gange siden, at hun håbede på at jeg ville slippe for arbejdsprøvningen (det er den eneste gang hun har sagt noget fornuftigt), så jeg håber jo med mit lille bange hjerte, at hun 'bare' er ved at tjekke de sidste livliner, så jeg må vitterligt være med så godt jeg kan (på hjemmefronten). Så når hun siger HOP, så spørger jeg bare,,hvor højt? Citat:
I mit tilfælde vurderer de jo så, at jeg er for syg til arbejdsprøvning, så må min sagsbehandler selv konkluderer resten. Om det er nok med Reva's udtalelser + min læges + min psykiaters + psykologens samtyggende udtalelser, eller om hun finder på mere Sidst redigeret af Webmaster; 13-12-2008 kl. 12:29. Årsag: 2 indlæg lige efter hinanden lagt sammen til et...man kan godt svarer flere i samme indlæg.. |
|
13-12-2008, 12:00 | #16 | |
Banned
|
Citat:
Men fakta er, at "min" jobkonsulent har været meget obs på, at finde et job som jeg både kunne klare, og gerne ville. Det lykkedes så bare ikke. Men han har aldrig på noget tidspunkt, nævnt et ord om at få mig ud i noget, som jeg vil benævne som skod-jobs. Hele vejen igennem har jeg fået en meget fin og fair behandling. Jeg kan så have svært ved at gennemskue, hvorfor der er så stor forskel på, hvordan externe aktører opfører sig. |
|
13-12-2008, 15:13 | #17 |
Gæst
Indlæg: n/a
|
Lige i mit tilfælde handler dette "hjemlige tilsyn" om en meget simpel ting: muligheden for at lade op, og være i fred for alt andet udenfor mine fire vægge.
hver gang jeg bevæger mig udenfor disse fire vægge, så er jeg i "forsvars-mode"... Jeg er obs på ALT hvad der sker omkring mig... hvordan jeg ser ud, hvordan andre kigger på mig, hvad folk gør, hvad folk laver omkring mig... for mig er det en verden uden nogen som helst mulighed for at slappe af, og lade op psykisk... det svarer til at "tilslutte batteriet" og dræne "strøm"... dette fortsætter lige til jeg er hjemme igen... ikke engang på besøg hos familie er batteriet slået fra. Hvor meget batteriet drænes afhænger selvfølgelig af omgivelserne... hos familie og venner osv. afhænger det af personerne der er til stede. En tur i det offentlige med at skulle forholde sig socialt til andre fremmede mennesker er som at sætte en ledning direkte fra plus til minus på batteriet. Ingen modstand overhovedet (modstand = tryghed). Man kan ikke se det på mig... man oplever det blot som udeforstående ved, at jeg bliver træt, eller pludseligt vil hjem... men er det så mærkeligt?... min batterioplader findes kun indenfor mine fire vægge derhjemme. Hvis vi så ser på, hvad hjemlig opsøgen ville gøre ved mig, så er det faktum, at bare tanken om at skulle have folk indenfor gør, at jeg skal spekulere på hvordan jeg selv fremstår herhjemme... hvordan lejligheden ser ud... tanken om, hvad de kan finde på at kræve, når de f.eks. ser mit musik studie. Jeg har jo for en hel del penge i udstyr... hvad nu hvis de kræver det solgt!? ... tankerne om system leden... hvorfor skal de have lov til at brase her ind? ... hvorfor skal de fratage enhver kontrol over mit liv? ... jeg vil kort sagt øge strømdræningen betydeligt pga. alle de ting jeg så skal forholde mig til der kræver resourcer og energi. Alle disse tanker er mere end rigeligt til at slutte batteriet til, selv her indenfor mine fire vægge... det er batteriet alligevel når der sker modarbejdelse fra kommunens side af hvad end de er her eller ej... i øjeblikket kan jeg kun holde mig vågen 3-4 timer ad gangen og må så sove pga. den resourceprofil konklusion. Det er en kamp uden lige, at lade op herhjemme, når tankerne samtidigt dræner batteriet. Kan man så forestille sig hvad der vil ske, hvis jeg skal til at tænke på systemet skulle indenfor i min "opladerbase"? ... jeg kan godt, og det kommer IKKE til at ske!!! De bliver simpelthen ikke lukket ind! ... kræver de det en dag, så er sansynligheden for at jeg kammer over en dag stor efterhånden. Jeg har gentagne gange haft adrenalin øgende tankemønstre, af at tænke på at vende op og ned på hele sagsbehandlerens kontor en dag når det bliver for meget, og jeg udelukker ikke at det kan ske på et tidspunkt hvis de fortsætter. Ingen kender sig selv når man nærmer sig den yderste grænse. Jeg ved godt at det ikke løser noget... og jeg håber og tror på min egen selvbehærskelse, men jeg ved også, at alle mennesker har en grænse. Nogen ryger helt i kulkælderen, andre går amok. Jeg ved vitterligt ikke hvad der vil ske i mit tilfælde... så længe jeg har min base, hvor jeg kan lade op, så går det nok, men den dag de tager det fra mig... så kortslutter jeg nok på den ene eller anden måde. Folk der kender mig, og mig selv inkluderet, har svært ved at se mig kunne gå amok. Det ville være som at se Bettemus fra Garfiled tegneserierne morph'e om til et frådende monster på et splitsekund ... ikke lige en nem forestilling at gøre sig for at være ærlig... Sidst redigeret af Razmo; 13-12-2008 kl. 15:16. |
13-12-2008, 16:18 | #18 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 10-01 2008
Indlæg: 13.654
Styrke: 33 |
Jo men igen Razmo, det kommer jo heller ALDRIG til at ske i dit tilfælde, når du udmærket selv kan komme ud til dem!!
Og der er jo heller ikke tvang, det er et TILBUD de kommer med, og man er i sin gode ret til at afslå tilbudet!! Så det skal du da endelig ikke tænke mere over...det er helt frivilligt og gælder KUN for syge der pga sygdom er forhindret i at gå ud. Jeg har det nok ligesom dig når jeg går ud, men jeg kan bare ikke overskue at få det sådan, derfor bliver jeg hjemme. Og HVIS jeg endelig går ud (for at lave noget, for mig, grænseoverskridene), så bliver jeg nødt til at tage benzodiazepiner for at blive beroliget, ellers er det umuligt. Mit hjem er også min base og der hvor jeg oplader, men samtidig er det også det eneste sted hvor jeg virkelig er 'mig selv' og er fri for stressrelateret angst, ocd osv - det kommer kun i det øjeblik jeg forsøger at forlade hjemmet... Men det er vigtigt at vi her på K10, får fortalt til de andre læsere, at der ér et hjemme opsøgende tilbud, i tilfælde af de ikke ved det eksisterer, og det kunne være et tilbud de kunne være interesseret i.... Men jeg forstår dig som godt, og der er da helt sikkert flere der har det på samme måde - jeg har det da også lidt selv, men jeg har desværre ikke andre muligheder for dialog, så jeg må bare bide i det sure æble og få det bedste ud af det. Jeg kunne jo også have sagt at jeg ikke ville have de kom, men det ville jo ikke rigtigt gavne min sag.... |
13-12-2008, 16:39 | #19 | |
Gæst
Indlæg: n/a
|
Citat:
Jeg kan helt sikkert godt forstå, at der skal fortælles om muligheden for hjemlig besøg... hvis det virker som om jeg mener det er forkert, så er det en fejl, for selvfølgelig kan nogen da have fint behov for sådan et tilbud. Jeg ville bare pointere, at det ikke er alle der har psykisk mulighed for det... selv hvis jeg som dig ikke KUNNE tage til møde på kommunen (ikke at det er let, tro endelig ikke det! ), så kommer de ikke indenfor hos mig. |
|
13-12-2008, 16:47 | #20 |
Banned
|
Razmo, jeg håber ikke du har opfattet mit indlæg (indlæg 16), som et forsøg på, at sige til dig, at dette kan være en mulighed for dig, i forbindelse med evt. hjemmebesøg.
Det var IKKE det der var meningen med mit indlæg. Meningen med mit indlæg var, ene og alene, at gøre opmærksom på, at man KAN blive ordentligt behandlet af ekstern aktør (også kaldet "anden aktør"). Jeg tror, desværre, at det er de dårlige erfaringer der er flest af, men der findes altså også gode. Nu kan jeg ikke lige huske, om der ER taget beslutning om, at de IKKE vil lade dig slippe uden arb.prøvning. Men hvis det er tilfældet, vil jeg umiddelbart mene, at du skal klage over det (har indtryk af, at du har øvelsen), og i den forbindelse henvise til, at de gav dig medhold i, at du ikke skulle i aktivering. Underforstået: hvori ligger forskellen?. |
Emne Værktøjer | |
Visningsmetode | |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Arbejdsprøvning | nuller | Spørgsmål ang Sygedagpenge/Kontanthjælp | 5 | 13-10-2013 19:06 |
arbejdsprøvning - så barsel - og nu tilbage til arbejdsprøvning, eller? | Whattodo | Fremtiden for fleksjob og førtidspension | 9 | 19-01-2013 14:58 |
arbejdsprøvning | træt | Spørgsmål ang Førtidspension efter 2003 | 5 | 11-05-2012 22:39 |
Arbejdsprøvning/ikke arbejdsprøvning | empowerment | Dit og Dat | 15 | 08-12-2010 16:30 |
DR1 tv avisen opfordrer alle i formålsløs aktivering | buster | Politik og Samfund | 1 | 11-06-2009 15:21 |