For at gøre en lang historie kort...eller lang...

[chico]

Jeg er en kvinde på 33 år. D. 4. januar 2008, kørte min bil galt, fordi håndbremsen ikke var trukket ordentligt, min søn var i bilen, og jeg var ved at poste breve for mit arbejde. Jeg hørte ham skrige om hjælp, vendte mig om og forsøgte at stoppe bilen, først forfra, og bagefter i førersiden, fordi jeg troede jeg kunne hoppe ind i farten. I stedet hang jeg fast i håndtaget, og blev trukket hen ad vejen. Jeg var nødt til at give slip, og se på ,at bilen bragede ind over en hovedvej, og derefter ind i et jernhegn.

Heldigvis var min søn spændt fast, og der skete intet fysisk med ham. Jeg havde ondt i min højre arm. Vi tog på skadestuen, hvor de mente at jeg var kommet til skade i håden, at der kunne være en lille kompliceret knogle der var brækket. Jeg var i gips i 7 uger, i mellemtiden tog jeg det første modul af den lederuddannelse, jeg gerne ville have. Jeg blev sendt til genoptræning af min hånd, som ingen effekt havde. Så var der en læge der mente at jeg havde seneskedebetændelse, og så blev jeg skrevet op til operation. Den blev aflyst pga strejke. Jeg ventede på, at falde for grænsen så jeg kunne blive behandlet privat, og blev opreret i slutningen af maj 2008. Under min genoptræning og daglige virke, kunne jeg igen mærke at operationen ikke havde virket. Jeg havde voldsomme smerter, og svært ved at bevæge hånden.

Jeg kontaktede egen læge, som sendte mig tilbage på sygehuset, altså jeg var hos lægen i august og fik tid på sygehuset i november....
På sygehuset mente de nu at jeg havde lavet en forstrækning af tommelfingeren, og at jeg skulle købe en skinne og gå med. Og at jeg var nødt til at sygemelde mig igen. Det gjorde jeg, men havde voldsomme smerter og kontaktede igen sygehuset. De kiggede mine scanningsbilleder iegnnem, men kunne ikke finde noget, så de sendte mig til Slagelse Sygehus i december 2008.

På Slagelse Sygehus mente de at en kapsel-plastik måske kunne hjælpe mig. Det skal lige tilføjes at jeg i løbet af december måned var begyndt at få tiltagende smerter i min højre skulder, lægerne mente at det var fordi jeg spændte nede hånden. Jeg blev opereret i slutningen af januar 2009.

Mit job var begyndt at "rasle lidt med sablerne", spurgte til hvornår jeg forventede at komme tilbage osv. Jeg valgte i frustration, at fratræde min stilling som souschef i en daginstitution d. 4 februar 2009. Jeg orkede ikke at kæmpe, og måske havde jeg på fornemmelsen at denne operation heller ikke var lykkedes. Efter min genoptræning stod det klart, at jeg stadig havde voldsomme smerter i hånden, og i min skulder. Ved en kontrol på Slagelse Sygehus får jeg at vide, at operationen i er lykkedes fordi jeg har hypermobilitetssyndrom, og at der ikke er nogle andre behandligsmuligheder. Lægen henviser mig til en skulderspecialist på Næstved Sygehus. Hun mener ikke, at jeg vil kunne arbejde som pædagog mere.

Jeg kontakter jobcenteret i min kommune, for at få sat gang i tingene. De kan imidlertid ikke finde ud af hvem der er min sagbehandler, fordi der ikke har været opfølgning på mig.
Da de har fundet ud af dette, bliver jeg i maj 2009 sat i et ressourceprofilforløb. Jeg modtager imellemtiden brev fra Næstved Sygehus som, har en tid til mig i august...jeg bliver tosset og ringer derned og fortæller hvor mange smerter jeg har, og jeg får en tid dagen efter. Lægen fortæller mig, at det er en uopretlig skade, jeg pådrog min i forbindelse med uheldet, og at behandlingsmulighederne, er smertestillende piller og udstrækning af skulderen.

Jeg kontakter min sagsbehandler, som siger, at jeg skal i arbejdsprøvning. Hun vil ikke revilidere mig, ved efteruddannelse, fordi jeg selv har meget i forvejen. Hun mener at det nok bliver fleksjob. Jeg kommer i arbejdsprøvning på en skole starter i august 2009, og slutter 18 november 2009. Et godt forløb, men med rigtig mange smerter og søvnløse nætter. Inden jeg slutter på skolen spørger jeg til om der ikke skal være et afsluttende møde, det bliver undersøgt hos min jobkonsulent, som siger at jeg har fået bevilliget fleksjob. Det blev jeg jo rigtig glad for, men tænkte at det var underligt at jeg ikke havde hørt det fra min sagsbehandler.

Jeg ringede til hende, og hun sagde at det ikke var afgjort endnu, men at hun ville færdiggøre min sag hurtigst muligt. Jeg venter og venter, en øvelse jeg er blevet ret god til. Jeg skriver mails og ringer og lægger beskeder på svarer, men hører ikke noget før to dage før juleferien. Hun siger at hun har trukket mig, fordi hun har hørt at den skole jeg var på, ville ansætte mig i fleksjob i det nye år, så jeg skulle bare holde juleferie.

Da vi nåede d. 11. Januar, ringede jeg på skolen for at høre om de havde fundet ud af noget, det havde de. De havde ikke råd til at ansætte mig. Så forsøgte jeg at kontakte sagsbehandler på mail, men hørte ikke fra hende. Jeg ringede til jobcenteret for at spørge om hun var der, det var hun ikke, hun var syg. Så mailede jeg til afdeligslederen på jobcenteret, hun ringede tilbage og sagde, at ud fra det hun havde læst kunne det ikke komme på tale med et fleksjob. I øvrigt undrede hun sig over, at jeg ikke har været til opfølgning, det undrer jeg mig også over. Efter snakken med hende var jeg helt nede i kulkælderen, og kontaktede fagforeningen, som ville udbe sig aktinsigt. Dette var om torsdagen, mandagen efter fik jeg omsider en mail fra min sagsbehandler om, hun ikke kunne gøre min sag færdi i den uge, da hun skulle til eksamen om fredagen. Men at hun nok skulle gøre det færdigt så hurtigst som muligt. Det er ikke sket endnu, og jeg har intet hørt fra hende. Jeg ved ikke om jeg skal ringe eller hvad jeg skal gøre.
Hvis jeg henvender mig for meget, vil det så forværre min sag?

Jeg har bare brug for at nogen kan hjælpe mig. D. 28-2-2010, udløber min forlængede sygedagpengeperiode på 26uger, hvad skal vi så leve af?

Der er mange spørgsmål og tanker i min hoved, og jeg føler at jeg ikke selv kan handle på hvordan min fremtid skal være. Samtidig har jeg rigtig mange smerter at kæmpe med, og det går ud over min familie.
Hvis der er slåfejl skyldes det, at jeg ikke har så mange kræfter til at sidde og skrive.
Tak til dig som havde overskud og energi til at læse dette, det betyder meget for mig.