kommunen vil sende mig på kontanthjælp

[oxana]

Jeg er 25 år og har da jeg var 7 været udsat for en meget traumatisk hændelse. Siden har jeg overlevet efter bedste beskub. Jeg kom på efterskole i 10. klasse, hovr jeg første gang udviklede anorektiske tendenser, dettte blev dog aldrig rigtig opdaget.

Siden blev jeg gift og flyttede til Sønderjylland. Det lykkedes mig trods mange nedture og hårde tider at tage en læreruddannelse og få ansættelse på en skole. I september 2008 var jeg udsat for en ganske ubehagelig episode med en voldelig elev. Det var faktisk denne episode, der sammenlagt med at jeg mistede min elskede hest, gjorde at jeg gik helt ned med flaget.

Min anoreksi og selvskadende adfærd som jeg har kunnet holde på et minimum i en del år tog overhånd og styrede efterhånden mit liv. Jeg arbejede stadigvæk og eleverne var glade for mig. Jeg tabte mig en del hen over efteråret og vinteren. Og til jul var vægttabet så stort at enhver kunne se at der var noget galt, både min far og min mor forsøgte at nå ind til mig, men jeg afviste alle forsøg. Bed nærmest hovedet af folk.

25. december besvimede ejg og tumlede af hesten, jeg røg på skadestuen, men blev sendt hjem igen. Januar gik, ingen bedring tværtimod.
1. februar blev alt for meget for mig og jeg gik helt ned. Jeg blev indlagt på et akut modtageafsnit, hvor jeg lå i 3½ uge, ren opbevaring.

Siden blev ejg oveflyttet til Odense og deres spiseteam. Der blev arbejdet ud fra kontrakter. I kontrakten stod bl.a. at man forpligtede sig til at spise fulde portioner. Portionerne derovre var så store at jeg ikke engang hvis jeg havde været rask kunne have spist op. Jeg kæmpede en daglig kamp for at spise, men jeg kunne simpelthen ikke.

Jeg følte under min indlæggelse i Odense nærmest umyndiggjort. Jeg blev i løbet af få dage tilknyttet en praktikant imod min vilje, da jeg i forvejen har svært ved at fatte tillid til mennesker, havde ejg ikke megen lyst en ekstra. Det blev lovet mig at hun kun skulle være der til de rent praktiske ting, følge mig til psykolog, gå med på morgengåturen og sådan. Istedet blev det efterhånden sådan at praktikanten mere og mere overtog den faste kontaktpersons rolle. Jeg blev merer og mere frustreret og irriteret over dette brud på aftalen. Det hele kulminerede med at jeg en aften ik sagt at hvis hun (altså praktikanten) ikke snart holdt sig væk fra mig, kastede jeg noget efter hende. Det kunne jeg selvfølgelig aldrig finde på, men denne udtalelse blev taget meget bogstaveligt. Det skete en torsdag, om fredagen var praktikenten hægtet af mig. Faktisk talte praktikanten overhovedet ikke til mig den følgende dag, selvom hun sad ved samme bord som mig og vidste at jeg skulle have megen støtte til at spise. Måtte senere på dagen have fat i en anden kontaktperson få at få den nødvendige støtte til de senere måltider. (Dette var en fredag)

Tirsdagen efter blev jeg til lægedsamtalen sendt hjem på en time-out for ikke at overholde kontrakten, faktisk anklagede han mig nærmest for at have daglige overspisninger fordi minn vægt steg stødt. Jeg var hjemme en uge og imellem tiden var der allerede indskrevet en ny i spiseteamet, hvilket inddirekte betød at jeg ikke kom tilbage, så efterfølgende tirsdag blev ejg udskrevet med et skulderklap og held og lykke fremover. De havde ikke tænkt sig at foretage sig mere i forhold til mig.

Jeg havde alt i alt været indlagt i 13 uger og det var derfor en meget brat overgang til virkeligheden uden nogen form for støtte. Min mor sørgede for at der blev taget kontakt til egen læge, der skrev en henvisning til psykolog, som jeg nu går ved.

Det går pt nogenlunde, men kun fordi at jeg kan gøre tingene på min egen måde i mit eget tempo. Jeg bliver let stresset og har mange meget dårlige dage.

Jeg føler mig et eller andet sted svigtet af systemet og sidder nu i en position, hvor jeg ikke rigtig ved hvilket ben jeg skal stå på. Det eneste jeg er blevet klogere på i min indlæggelse er mine diagnoser, jeg har nemlig fået nogle. Posttraumatisk stress, depression og anoreksi.


Jeg forsøger nu at overskue konsekvenserne af kommunens udmelding om at de vil sende mig på kontanthjælp pr. 1 marts.

Jeg har været sygemeldt i snart et år,har været indlagt på psykiatrisk afdeling i tre omgange.

jeg står nu med ikke mindre end 4 psykiatriske diagnoser:
PTSD, Borderline, Reaktiv spiseforstyrrelse og depression.

Jeg vil meget gerne arbejdsprøves eller revalideres, dette afviser kommunen blankt.

Jeg er gift og min mand tjener omkring 400.000. Vi har en lille ejendom, hvilket naturligvis medfører et obligationslån. Derudover har vi et billån.

Vores udgifter er naturligvis lagt op til at vi begge har en indtægt.

Jeg vil meget gerne vide om nogen kan fortælle mig hvad jeg kommer til at få såfremt jeg overgår til kontanthjælp.