Hej Mtv,
Mit forsikringsselskab, har heldigvis ikke været særligt meget ude med riven, men der har jo været en del fokus på disse forsikringer/pensioner, så man kunne jo frygte det værste. De ved dog hvor jeg er arbejdsprøvet og har fulgt op med betalingerne, samtidig med at de i al fald i to omgange har fået rapporter fra min psykolog og fulgt op ved kommunen.
Jeg husker min første sagsbehandler i forsikringen, hun var rigtig sød og hjalp mig med at "komme igang" med at få TAE fra dem og få bekræftet, at de dækker præmien for min helbredssikring. Hun gav mig så en dato hvortil hun ville "checke" mig igen, det kom lidt bagpå mig, men som hun sagde, "så havde hun jo ikke pensioneret mig endnu".
Min anden og nuværende sagsbehandler ved pensions selskabet kender jeg ikke så godt, men hun svarede flg. da jeg spurgte om de ville forsætte udbetalingerne såfremt man blev tilkendt fleksjob (dengang var jeg "optimistisk") eller førtidspension:
Betingelserne for, at der kan bevilges udbetaling af forsikringsydelse er, at der foreligger en lægelig dokumentation for, at din generelle erhvervsevne af helbredsmæssige årsager er nedsat med mindst 50%.
Så måske skal jeg bare slå koldt vand i blodet. De har som du skriver, vidst ikke vurderet mit erhvervsevne tab nøjagtigt, så får jeg pension, så vil jeg spørge dem mere indgående. Dog var jeg mere bange for det med erhvervsevnen, jeg er jo ikke blevet arbejdsprøvet i mit hidtidige erhverv !!? Håber ikke det har nogen betydning.
Tror også at trådstarter og andre på K10 kan drage nytte af vores lille udredning omkring forståelsen af de private forsikringer. De er gode at have og jeg kan kun anbefale de arbejdsdygtige der måtte læse med på K10 at få dem tegnet.