Hvad i alverden har de gang i?!

[hla72]

Havde ikke selv fået skrevet til min sagsbehandler i onsdags - altså for at rykke for svar på min mail - da jeg havde en rigtig hård omgang hos min psykolog og derfor var helt kvæstet i hovedet.
Torsdag - i går - tikkede der så en mail ind midt på eftermiddagen, at hun havde overset min mail i bunken og virkelig virkelig beklagede. Men hun ville vende tilbage til mig som det første når hun mødte på arbejde i dag.

Og nu har jeg så hørt fra hende, har lige snakket med hende i telefonen. Sidder faktisk lidt med en følelse af, at hun ikke helt tror på mig, men at bare jeg får orden på nogle ting, så kan jeg godt komme ud og arbejde. Lidt uretfærdigt at jeg har det sådan, men der skal jo ingenting til før jeg går i panik og føler at folk ikke tror på mig.

Men, det korte af det lange er, at hun er helt enig i, at det er en meget meget uholdbar situation jeg er ude i og at alt det min psykolog og egen læge har skrevet i deres status/erklæringer præcis er det kommunen udsætter mig for nu, så nu skal der altså ske noget.

Jeg fik desuden at vide, at det er kommunens bekymring om jeg bliver afklaret og ikke mig. Der sagde jeg så direkte til hende, at hun vidste jo lige så godt som mig, at alt er ren kassetænkning fra kommunernes side nu, så jeg vidste jo godt, at selvom loven siger, at jeg skal afklares til enten flex, revalidering eller pension inden udløb af sygedagpenge, så smutter kommunen udenom hvis de kan. Det gav hun mig så ret i.

Så hun er godt klar over, at jeg ved en masse ting om hvor svinsk systemet kan være - jeg sagde så ikke hvor jeg vidste det fra.

Jeg sagde også til hende, at det fundament jeg efterhånden har fået bygget op hos min psykolog - og som han skriver om i den seneste status - er ved at blive brudt ned igen fordi ingenting er i orden og alt i mit liv er kaos. Jeg kan jo for hulan ikke koncentrere mig om at få det bedre når alt bare sejler, jeg ikke ved hvad jeg skal, jeg ikke ved hvad der er af planer, hvad jeg skal leve af efter 1. maj. Al min økonomi, bolig, fremtid osv. Det kunne hun godt forstå.

Jeg fortalte også, at min psykolog i onsdags talte om, at det kunne blive nødvendigt at han gik sammen med min praktiserende læge og simpelthen skrev til kommunen, at alt det her er bare med til at forværre min tilstand. (Det skulle nok være noget der kunne få sociallægen op af stolen, sagde han).

Nåh, men...min sagsbehandler på fagforeningen tager nu godt fat i min socialrådgiver på kommunen og bider sig fast i enden på hende. Og der bliver ikke sluppet igen før jeg er blevet afklaret. Nu må kommunen se at få fingeren ud og finde ud af HVAD jeg skal og HVORNÅR. Nu kommer der også en jul, så nu skal der ske noget, tiden går jo bare.

Jeg sagde direkte, at jeg har brug for at få det at vide i god tid og ikke noget med, at jeg skal møde 2-3-4 dage efter et sted. Jeg skal varsles og have en klar plan for hvad der skal ske.

Jeg er lige nu glad for, at Hejdien fik mig til at slå koldt vand i blodet og jeg ikke selv lige havde hoved til at reagere hverken onsdag eller torsdag på manglende respons fra fagforeningen. Jeg havde heller ikke fået skrevet til kommunen ang. resouceprofilen, det ville jeg have gjort i dag.

Nu har jeg fået talt med min fagforening og hun tager over og sparker til kommunen, både med hensyn til den manglende partshøring af PR'en og hvad der skal ske i min sag.

Jeg vil prøve at komme den her følelse af mistro til livs og i stedet vise verden hvordan jeg har det og at det er helt i orden at jeg har det sådan her.

Men... det er vel stadig mig der skal "bevise" at jeg er syg og ikke kan arbejde?

Men tak for hjælpen indtil videre, er glad for K10 findes og alle I gode mennesker. Tak

Heidi