Ny redegørelse om førtidspension

[zuza]

Så kom rapporten i dag fra Beskæftigelsesministeriet.

Ny redegørelse om førtidspension
Antallet af personer i fleksjob eller på ledighedsydelse er steget markant, siden førtidspensionsreformen trådte i kraft i 2003. Men det har ikke betydet, at færre personer er kommet på førtidspension. Det viser en ny redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet.

- Førtidspensionsreformen har ikke virket helt efter hensigten. Der er fortsat alt for mange mennesker udenfor det ordinære arbejdsmarked. Det er ikke holdbart på længere sigt, hvor vi får brug for alle hænder og hoveder på det danske arbejdsmarked. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe mennesker med nedsat arbejdsevne i arbejde – og allerhelst i ustøttede job. Men vi skal også udnytte, at vi lige nu har en historisk chance for at få disse mennesker ind på arbejdsmarkedet, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.

Begrænset effekt af førtidspensionsreform
Antallet af personer i fleksjob eller på ledighedsydelse er steget markant, siden førtidspensionsreformen trådte i kraft i 2003. Samtidig er der ikke kommet færre personer på førtidspension. I 2006 var der i alt 34.000 flere personer i fleksjob, på ledighedsydelse eller på førtidspension end skønnet, da reformen blev sat i værk. Og udgifterne til de tre ordninger er 6,1 mia. kr. større end ventet. Det er på trods af, at ledigheden er faldet markant i samme periode, og i dag er på et historisk lavt niveau.

Det fremgår af den redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked, som regeringen i dag afleverer til Folketinget.

Formålet med reformen var blandt andet at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor så mange som muligt ansættes i ordinær beskæftigelse, og hvor der alene tilkendes førtidspension til personer, der ikke kan varetage et fleksjob. Samtidig var det et mål at styrke sagsbehandlingen og retssikkerheden.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er ærgerlig over, at antallet af personer i den erhvervsaktive alder, der arbejder i støttet beskæftigelse eller modtager varig passiv forsørgelse, er steget i en periode, hvor ledigheden er faldet til et rekordlavt niveau:

- Reformen har ikke virket helt efter hensigten. Der er fortsat alt for mange mennesker udenfor det ordinære arbejdsmarked. Det er ikke holdbart på længere sigt, hvor vi får brug for alle hænder og hoveder på det danske arbejdsmarked. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe mennesker med nedsat arbejdsevne i arbejde – og allerhelst i ustøttede job. Men vi skal også udnytte, at vi lige nu har en historisk chance for at få disse mennesker ind på arbejdsmarkedet, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.

Redegørelsen viser også, at andelen af personer, der får tilkendt førtidspension på grund af psykiske lidelser, er steget kraftigt. I 2006 drejede det sig om næsten halvdelen af alle, der fik tilkendt førtidspension.

Socialminister Eva Kjer Hansen er bekymret over, at så mange psykisk syge – særligt unge - får tilkendt en varig ydelse som førtidspension:

- Vi må kunne hjælpe mange psykisk syge bedre og mere fremadrettet. Hvis psykisk syge med den rette hjælp kan komme til at deltage på arbejdsmarkedet, er det langt bedre end at parkere dem på en varig passiv ydelse. Derfor er jeg sammen med beskæftigelsesministeren ved at se nærmere på kommunernes hidtidige indsats for personer med psykiske lidelser, siger socialminister Eva Kjer Hansen.

Redegørelsen peger på yderligere to problemstillinger:

Der er fortsat mange unge, der tilkendes førtidspension. Hver fjerde, der fik tilkendt førtidspension i 2006, er under 40 år. Mange unge mennesker holdes dermed uden for arbejdsmarkedet. Det er paradoksalt i en tid, hvor der snart ikke er nok unge til at erstatte de mange ældre, der forlader arbejdsmarkedet.
Den beskæftigelsesrettede indsats kan blive bedre. Der er fortsat en andel, som ikke får afprøvet deres arbejdsevne, inden de får tilkendt en førtidspension. Og i hver femte sag på førtidspensionsområdet er dokumentationen stadig ikke i orden.
Men redegørelsen viser også, at reformen har haft positive effekter. Sagsbehandlingen og retssikkerheden er forbedret efter at arbejdsevnemetoden er indført. Fx deltager syv ud af ti i en beskæftigelsesrettet indsats, inden de får tilkendt førtidspension. Før reformen var det kun ca. halvdelen.

Socialministeren glæder sig over, at redegørelsen også viser, at reformen har haft positive effekter:

- Det var et centralt mål med reformen at få styrket borgernes retssikkerhed. Her kan jeg konstatere, at sagsbehandlingen er blevet bedre, ligesom det er lykkedes at sikre, at borgerne bliver bedre inddraget i kommunernes afgørelser, slutter Eva Kjer Hansen.

Socialministeren og beskæftigelsesministeren har på grundlag af redegørelsen inviteret de øvrige partier bag aftalen om førtidspensionsreformen og det rummelige arbejdsmarked (S, RV og SF) til en drøftelse af behov og muligheder for at justere reglerne.

SELVE REDEGØRELSEN - DEN FYLDER 93 SIDER

http://www.social.dk/global/nyheder/...2-1a86f0547d6e