Får tredjelandsborgere hurtigere førtidspension?

[brøkpensionist]

Dette spørgsmål blev stillet af en bruger herinde i en anden tråd.

Min formodning er, at tredjelandsborgere hurtigere får førtidspension pga. Ankestyrelsens principafgørelser A-18-06, A-22-05 og A-25-08 i forbindelse med § 27a i aktivloven, som går stik imod L 137 af 15.12.2003, altså lovforslaget til førtidspensionsreformen fra 2003, samt Ankestyrelsens tidligere principafgørelser A-8-05 og A-2-06, som fastslog, at der skal suppleres op til fuld førtidspension.

Men sidenhen blev også starthjælp indført i aktivloven, som betød, at brøkpensionister, der ikke har boet her i 7 år indenfor de sidste 8 år, kun skal suppleres op til starthjælp.

Denne persongruppe har de danske kommuner eller Ankestyrelsen åbenbart ingen problemer med ang. udlægningen af ordet højst, når der i § 27a i aktivloven står højst starthjælp.

Men når det handler om brøkpensionister, der er berettigede til kontanthjælp, så får ordet højst i forbindelse med højst førtidspension pludselig en helt anden betydning, for ingen af Ankestyrelsens principafgørelser om § 27a i aktivloven handler om personer, der kun er berettigede til starthjælp.

For med principafgørelserne A-18-06, A-22-07 og A-25-08 udlagde Ankestyrelsen § 27a i aktivloven desangående, at der ikke skulle være nogen holdepunkter i lovforslaget om, at brøkpensionister skulle vurderes på nogen anden måde, end førtidspensionister, der stadig kan søge om personligt tillæg, altså førtidspensionister fra før 1.1.2003, samt at lovgiveren ikke skulle have fastsat nogen minimumsydelse for denne visse persongruppe.

Førtidspensionister fra før 1.1.2003 kan søge om personligt tillæg, som underlægges en trangsvurdering i forhold til samtlige indtægter, udgifter og et efter eget skøn fastsat rådighedsbeløb, som der i givet fald kan supperes op til med et tillæg til førtidspensionen.

Men med førtidspensionsreformen fra 2003 blev personligt tillæg afskaffet for de nye førtidspensionister. Og dermed blev trangsvurderingen i forhold til indtægter, udgifter og et efter eget skøn fastsat rådighedsbeløb afskaffet for denne persongruppe.

Ligeledes blev denne skøns- og trangsvurdering allerede afskaffet med bistandslovsreformen fra 1998, når det handler om en forsørgelsesydelse efter aktivloven, fordi enhver borger skulle have ret til et eksistensminimum som § 75, stk. 2 i grundloven kræver, og derfor blev denne vurdering afskaffet, og der blev indført faste satster i aktivloven i stedet for.

Men Ankestyrelsen mener, at alene brøkpensionister og deres familiemedlemmer skal underlægges skærpede adgangskrav til supplerende kontanthjælp eller starthjælp efter § 27a i aktivloven, og ikke engang skal være berettiget til nogen minimumsydelse, når de nu skal underlægges en ellers afskaffet skøns- og trangsvurdering.

Det fremgår derimod af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser til § 4 i L 137 af 15.12.2000, at hjælpen efter § 27a i aktivloven skal tilkendes efter de almindelige regler i aktivloven, altså § 1, 11, 14 og 30-34 i aktivloven.

Endvidere fremgår af denne bemærkning i lovforslaget, at denne supplerende forsørgelsesydelse efter § 27a i aktivloven, hvis det handler om en brøkpensionist, der er berettiget til kontanthjælp, skal udmåles efter satserne for førtidspension iht. § 49, stk. 8 i lov om social pension, fordi der også gælder faste satser i de danske pensionslove.

Så jeg kan ved bedste vilje ikke se, at den danske lovgiver hverken skulle have afsat nogen minimumsydelse, eller at brøkpensionister og deres familiemedlemmer, der er berettigede til kontanthjælp, skal vurderes efter andre regler end de almindelige regler i aktivloven.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget under afsnit 2.1 ”Lov om aktiv social¬politik” i L 126 af 1.3.2002, at starthjælp som minimum skal svare til satsen for SU (statens uddannelsesstøtte) med mulighed for supplering af enkeltydelser efter §§ 81-85 i aktivloven og ydelser efter § 34 i aktivloven.

Så jeg kan ved bedste vilje ikke se, at den danske lovgiver hverken skulle have afsat nogen minimumsydelse, eller at brøkpensionister og deres familiemedlemmer, der er berettigede til starthjælp, skal vurderes efter andre regler end de almindelige regler i aktivloven.

Selvom jeg og mit barn ikke er tredjelandsborgere, men unionsborgere med et dansk og tysk statsborgerskab, blev vi underlagt § 27a i aktivloven.

Skøns- og trangsvurderingen betød for mig, at min beskedne løn på 10 kr. pr. time fra et beskyttet værksted under Herning Kommunes regi samt boligststøtten blev modregnet krone for krone i mit budget som indtægt med det formål at nedsætte, berostille eller lade hjælpen efter § 27a i aktivloven bortfalde helt.

Skøns- og trangsvurderingen betød for mit mindreårige barn, at hendes indtægt i form af børnebidrag fra sin far og børnetilskud fra Herning Kommune på 1.907 kr. blev modregnet krone for krone i mit budget som indtægt hos mig for at dække min forsørgerpligt på 1.875 kr. over for mit barn med det formål at nedsætte, berostille eller lade hjælpen efter § 27a i aktivloven bortfalde helt.

Desuden mener Herning Kommune, at Herning Kommunes vejledende rådighedsbeløb for førtidspensionister, der ikke har for forsørgerpligt, også er stort nok for førtidspensionister med forsørgerpligt.

Så jeg kan ikke andet end at udlægge Ankestyrlsens principafgørelser A-18-06, A-22-07 og A-25-05 som diskriminerende, og som kun har det formål, at kommunerne kan spare en masse skattekroner på brøkpensionister og deres familiemedlemmer, især børn, når disse personer er berettigede til kontanthjælp.

At skulle leve af et efter eget skøn fastsat rådighedsbeløb, selv når kommunerne har fastsat vejledende rådighedsbeløb for reelt enlige førtidspensionister betyder, at ingen af de personer det handler om i A-18-06, A-22-07 og A-25-08 har kontanthjælpssatsen at leve for, fordi der jo ikke skulle være afsat nogen minimumsydelse.

Jeg var berettiget til kontanthjælp som enlig forsørger, før jeg blev førtidspensioneret i sep. 2008, men i dag lever mit barn og jeg faktisk af det, der svarer til starthjælp for en enlig forsørger, for jeg har et indtægtsgrundlag, der kun svarer til satserne for enlige forsørgere på SU.

Derfor har jeg den formodning, at det kan lønne sig for kommunerne at førtidspensionere borgere, der ikke opfylder betingelserne for fuld pension, fordi disse principafgørelser skulle påstå, at der alene over for en bestemt persongruppe her i landet, altså brøkpensionister og deres familiemedlemmer, især børn, ikke skulle nogen som helst minimumsydelse at leve for.

Hilsen
brøkpensionist