Ja, jeg ved godt man kan død af stress. Det var præcist sådan min venindes læge beskrev hendes tilstand, nu da hun kan håndtere sådan en oplysning.
Og selvfølgeligt er der forskel på mennesker. Men nu har jeg oplevet ikke mindre end 6 af mine nære venner gå ned med stress og udbrændthed. Og de er alle blevet rådet til at dyrke motion. Det er skide svært at komme ud af døren, når man har det så dårlig, men det er faktisk en måde hvorpå kroppen er med til at regulere stofferne i hjernen. Men det kræver at man motionere hver dag. Faktisk bruger man jo også motion på de psykiatriske afdelinger i dag, som led i behandling af depression.
Når jeg skriver til fjolle er det faktisk for at give hende lidt håb, og fordi hun på en eller anden måde skal videre med sit liv. Og personlig viste jeg ikke at der skal gå over 8 uger før man kan mærke en "psykologisk" effekt af motion. Og at der skulle så meget til. Min veninde er i dag glad for at være "presset" til at dyrke de gå ture, selvom hun i starten ikke kunne se meningen med dem.
Endelig vil jeg gerne kommentere det med sygerollen. Hvis man mener at sygdommen/lidelsen er blevet kronisk, tror jeg det er fornuftigt at forlade sygerollen, og i stedet betragte sig som handicappet.
Velcro.
|