Min historie om at blive syltet, og spændt ben for.

[loke]

Skriver dette her fordi jeg ikke har andre steder at læsse det af.

Har arbejdet hele livet, har faktisk været en mønsterborger for samfundet. Fik ondt i ryggen på jobbet, jeg har arbejdede på boreplatforme de sidste 7 år, lagde i sengen i 3 dage med voldsomme smerter inden jeg kunne komme hjem, fik at vide af kollegaerne at det bare var pjat og at jeg ikke fejlede noget. Da jeg kom hjem søgte jeg læge, han sendte mig til røntgen, og 3 andre special læger. Alle lægerne gav mig den samme diagnose, Slidgigt, mangler brusk mellem ryg-hvirvlerne. Et melding jeg tog til efterretning og stoppede mit liv som håndværker på arbejdsmarkedets.

Efterfølgende gik jeg på understøttelse og oplyste arbejdsformidlingen om at jeg ikke var i stand til at kunne udføre rygbelastende arbejde mere, men var interesseret i alt andet arbejde. Det eneste jeg fik ud af dette var at jeg blev syltet, kunne ikke komme igennem til de personer på arbejdsformidlingen med hjælp til omskoling til et andet job, kassen var lukket for mig, arbejdsformidlingen havde set hvor det bar hen og ville ikke investere penge i mig mere, jeg ville jo kun være en unødvendig udgift for dem på langt sigt, mit første nederlag i det danske system.

Efterfølgende lukkede de for kassen med den begrundelse at jeg ikke kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet med mine nuværende erfaringer, og tvang mig på denne måde til at kontakte min socialrådgiver på kommunen om økonomisk hjælp, det var første gang for mig at henvende mig til det offentlige om hjælp, min socialrådgiver tilkendegav overfor mig at hun godt kunne forstå hvis jeg følte mig bitter på måden som jeg var blevet behandlet på. Hun sagde at man går hele livet og tror at man er sikret i det danske samfund hvis det skulle gå galt, men at man så kan erfare det modsatte.

Jeg var kun interesseret i at komme i gang med noget konstruktiv for at glemme min situation, da jeg altid har været af den opfattelse at bare jeg havde noget at fylde dagen ud med, så ville jeg få tankerne væk fra min nyopstået situation. Jeg startede herefter på avu for at kunne komme videre på hf, avu forløbet gik godt, uden problemer og mine karakter var fine, efterfølgende på hf forløb første år planmæssigt karakter mæssigt, men herefter begyndte det at gå ned af bakken, jeg havde en del fravær på grund af min tilstand, og kunne ikke følge 100% med. Det skal lige siges at jeg lider af en del hovedpine pga. en øjensygdom som jeg har, og har derfor ikke været i stand til at lave alle mine lektier, jeg kunne se i kortene hvilken retning min situation vil ende ud i til eksamen. Jeg tog derfor kontakt til min nye socialrådgiver som jeg var blevet tilkendt, fordi min gamle var gået på pension, jeg tilkendegav overfor hende at jeg havde brug for ekstra hjælp til at kunne fuldføre min kommende eksamen, hvilket indebar at jeg skulle bestå matematik på B niveau da jeg gerne ville være datamatiker. Ud over mine færdigheder indenfor håndværksmæssige fag, er de eneste færdigheder jeg er i besiddelse af, er at kunne lave hjemmesider og programmere, så dette faldt mig naturligt at jeg skulle denne vej i min uddannelse.

Jeg fik afklaret sammen med min socialrådgiver, at jeg sammen med min tutor på skolen skulle lave en liste over de hjælpemidler jeg mente ville være nødvendige for at kunne fuldføre min kommende eksamen, herefter har det kun gået ned af bakken for mig, Jeg blev tilkendegivet en printer i klassen til at skrive notater ud fra tavlen, ellers ville vi skulle gå ned på studieværkstedet for at printe de notater fra undervisningen ud som vi skulle bruge til resten af timen, og med det edb-system som skolen havde, ville dette tage fra 15-20 minutter så derfor ville denne lille foranstaltning revolutionere undervisningen, da der ellers ingen hjælp var at hente, jeg fik afslag på printeren i klassen 2 gange, først tredje gang var lykkens gang, dette havde taget mig 3 måneder at få denne foranstaltning igennem, og nu var der så kun en måned tilbage af undervisningen, printeren virkede selvfølgelig ikke, lidt over 3 uger efter kunne forstanderen stolt fortælle mig at nu havde han sørget for at printeren var komme til at virke, dette var 4 dage før læseferien, men matematik undervisningen var såmænd slut.

På mit andet år med matematik, havde jeg fået en ny lærer, vi var det andet hold han havde haft i hans tid som matematiklærer, en kæmpe bjørnetjeneste for mig, derfor havde jeg efterspurgt en anden hjælpemiddel til undervisningen, jeg havde efterspurgt om at kunne få lov til at låne en pc til undervisningstimerne, da der er er en del hjælpe programmer på PC'er som man gerne må bruge til matematik, vi skulle for øvrigt til eksamen i matematik på PC. Da jeg efterspurgte hvordan det gik med de hjælpemidler som jeg havde efterspurgt fik jeg fik at vide at jeg skulle tale med forstanderen om emnet, og jeg mødte selvfølgelig op hos forstanderen for at høre til om de ville låne mig en PC til timerne, han spurgte mig efter hvad det var der gjorde at de skulle give mig en PC, og jeg kunne kun rette ham i at fortælle ham at jeg ikke ville have en pc, men kun låne den, da den var en del af undervisningen, og var en nødvendighed for mig for at kunne bestå matematikken. Han kunne fortælle mig at de havde adskillige PC'er stående, men ville igen have at vide af mig hvad det var der gjorde at de skulle give mig en af dem. Det skal lige tilføjes at skole giver bærbar PC'er til alle nye kursister på hf hold, men ikke til vores årgang, en af lærerne har tilkendegivet overfor mig at 30% af kursisterne holder indenfor et par måneder, og de PC'er de har udleveret til dem ser de aldrig igen. Herefter kunne jeg kun mærke på de forskellige lærer som ellers bakkede mig op i mine valg af hjælpemidler havde fået en dårlig smag i munden, og de belønnede mig ved at undgå mig.

Til terminsprøven virkede den PC som jeg skulle bruge selvfølgelig ikke, IT personalet blev tilkaldt af sensor, og efter 2 timer havde de fået det til at virke, jeg kunne nu komme i gang med min Terminsprøve, men lige meget hvad jeg gjorde kunne jeg ikke få den til at lave udregningerne for mig, og jeg måtte aflevere min opgave halv færdig, i kantine talte jeg med en af IT personalet og fortalte om problemet, de kunne bekræfte overfor mig at de lige havde installeret regneprogrammerne på pc'erne, men var ikke sikre på om de virkede, derfor havde de taget kontakt til matematiklærerne om at afprøve pc'erne af inden terminsprøven, dette benægtede alle matematiklærerne selvfølgelig at have kendskab til. Så jeg kunne stå med en terminsprøve som jeg ikke kunne bruge til noget, da jeg ikke kendte mine fejl og mangler.

Hos min nye socialrådgiver var der heller ingen hjælp at hente, og jeg kunne kun erfare at andre i min klasse der var på revalidering havde fået en bærbar PC af kommunen til deres undervisning, som de kunne beholde efter skolen var slut, en bitter erfaring at skulle sluge. Så de sidste 5-6 måneder har jeg måtte kæmpe en kamp på to fronter, en i at følge med i undervisningen på bedste måde, og en anden i at løbe fra møde til møde mellem flere forskellige lærer og kommunen for at få besked om, om jeg kunne få bevilget de hjælpemidler der var nødvendig for at kunne bestå, men fik kun afslag, eller blev sendt videre. Jeg har følt mig rigtig godt og grundig syltet i min iver på at gøre noget ved min egen situation. Når jeg fortæller til min socialrådgiver at dette her er spild af ressourcer kan hun ikke andet end give mig ret, hun tænker selvfølgelig på pengene som kommunen betaler til mig, og ikke som jeg tænker, at alle de ressourcer jeg har som programmør går tabt, fordi at nu kan jeg ikke komme ind på datamatiker studiet. Jeg er ikke en ørn til matematik, men jeg er blevet ansporet til datamatiker uddannelsen af andre datamatikere jeg kender, de mener alle at uddannelsen vil falde mig naturlig med de færdigheder jeg er i besiddelse af indenfor programmeringsområdet, og at uddannelsen ikke ville volde mig særlige problemer.

Jeg har nu været oppe til den rigtige matematik eksamen, og jeg er selvfølgelig dumpet.
Min socialrådgiver kontakter mig nu jævnlig sammen med de lærer der ellers har undgået mig, for at anspore mig til at bestå resten af eksamenerne der ville føre til en fuld hf.

Jeg sidder nu her med en total tom fornemmelse af hvad fremtiden vil bringe, jeg tror at de prøver at få mig til at skulle bestå resten af mine eksamener, fordi efterfølgende at få mig til at tage en anden uddannelse.

Denne eneste drøm jeg havde om at få min drømme uddannelse som datamatiker er væk, jeg føler at den er blevet taget fra mig, jeg føler at der er blevet spændt godt og grundigt ben for mig, i stedet for at hjælpe mig, og jeg er total magtesløs i at være med til at udforme min egen fremtid.
Ikke at jeg er ude efter medynk eller en tudekiks, men fatter simpelthen ikke det danske system.

Hvorfor skal noget der kunne have blevet til en solstråle historie ødelægges???