anket afslag - sagen hjemsendt til kommunen

[dorte]

Jeg sidder og føler mig lidt alene med mine tanker og håber at det måske kan hjælpe mig at komme ud med det her på siden.
Jeg har nu i næsten 4 år været sygemeldt (stress - depression osv.). Jeg har været i gruppeterapi (det magtede jeg ikke) og sidenhen i individuel terapi. (dette stoppede for et år siden idet psykologen mente jeg skulle ha mere ro i tilværelsen for at kunne få noget ud af det) .
I sommeren 2006 indstillede kommunen (sagsbehandler) til førtidspension og både egen læge og kommunens sociallæge bakkede op. Desværre gav lederen afslag. Jeg blev opfordret til at anke sagen og det gjorde jeg så. Efter nu at ha ventet i næsten 6 mdr. på denne afgørelse er der kommet svar og ankenævnte har hjemvist sagen til kommunen idet "det ikke kan udelukkes, at der på tidspunktet for afgørelsen forelå en varig nedsættelse af arbejdsevne i et sådant omfang at de er ude af stand til at blive selvforsørgende...." og der anbefales (som min egen læge iøvrigt også anbefalede da kommunen gav afslag) at der laves speciallægeerklæring med henblik på at vurdere om det er helt åbenbart at arbejdsevnen ikke kan forbedres.
Da mine problemer er psykiske må jeg indrømme at jeg har fået endnu et stort dyk og slet ikke magter at kæmpe mere. Jeg føler jeg står magtesløs. Jeg har ikke hørt fra kommunen efter afgørelsen - som de jo også har fået tilsendt. Den anden dag fik jeg så taget mig sammen til at få ringet til min gamle sagsbehandler som havde indstillet mig - MEN hun var der ikke mere. Blev opfordret til at ringe til lederen, men det tør jeg simpelthen ikke. Da jeg fik afslaget sidste sommer stoppede så også sygedagpengene og jeg overgik til kontanthjælp (det er en helt anden historie og har været frygteligt). Jeg har så der fået flere forskellige sagsbehandlere (en økonomisagsbehandler og en anden som jeg endnu ikke har set, idet hun ville vente og se hvad ankestyrelsen kom frem til. Jeg har således ikke nogen i kommunen som jeg er trygge ved. Har heldigvis min egen læge som hjælper mig.
Lige nu ved jeg ikke hvad der skal ske og ventetiden tapper mig fuldstændig for energi.
Jeg har (som enlig mor) bare behov for noget ro og tænkte at det måske kunne hjælpe mig at komme i kontakt med andre som er i samme situation og som jeg kan "snakke" lidt med.
Bare det at få dette skrevet har været svært med det hjælper lidt at få det skrevet ned.
Håber nogen gider bruge lidt tid på mig.
Da jeg er ny her ved jeg heller ikke om jeg har skrevet det rigtige sted?
Hilsen
Dorte