Kommunen dropper mig.

[T.M]

Hej alle

Jeg er ny her, og skriver fordi jeg er meget fortvivlet over min kommunes afgørelse.

Jeg har hele mit liv lidt af OCD af værste grad. Dette har medført svær hovedpine hele mit liv, som har forhindret mig i at få et job. Jeg er 27 år, og har kun arbejdet 3 måneder. Dog skal det tilføjes, at jeg har taget en uddannelse som jeg gennemførte med flotte karakterer, og har startet på andre uddannelser siden, men med MEGET fravær...

Har været på sygedagpenge siden september 2006. Har gået hos psykolog i et halvt år uden effekt. Psykiater i over 2 år uden den store effekt. Neurolog i snart et år med MASSER af piller uden effekt på smerten.

Mit store problem er nu, at jeg i en arbejdsprøvning kun kunne arbejde omkring 9 timer om ugen for hovedpinen

Men min psykiater skriver at med tiden kan jeg sikkert få det bedre og kan vende tilbage til arbejdsmarkedet på fuld tid. Det samme skriver min neurolog, og jeg nok en dag kan vende tilbage når vi har prøvet flere piller.

Kommunen losser mig nu på kontant hjælp, på det grundlag, at der STADIG er behandlingsmuligheder... At lægerne stadig ser mulighed for helbredelse........

Jeg kan intet gøre, og venter nu må at få min sag så jeg kan komme med kommentarer inden den endelige afgørelse.

Den sagsbehandler jeg har haft i nogle år, er langtidssygemeldt, så nu har jeg fået jordens dummeste mest udbrændte sagsbehandler, som behandler mig som afskum.

Kommunen siger, at jeg har for få timer til at få flexjob, og burde indstilles til førtidspension... men det kan de ikke da der stadig er "håb" for mig!!!!!!!!!

Jeg har en lille datter som jeg så gerne vil være rask og frisk for, men med kommunen på nakken, tvivler jeg på at jeg bliver mere frisk end nu.

Kan ikke komme på kontanthjælp rent økonomisk, da jeg bor i hus, og har en kæreste der tjener ok. Men vi hænger kun lige i økonomisk, da som i alle ved det ikke er mange penge man får på dagpenge...

Åh jeg aner ikke mine levende råd. Jeg ville ØNSKE jeg kunne blive 100 procent rask.... men jeg har levet med min sygdom næsten hele mit liv. Hvordan takler jeg bedst denne situation?

Mange venlige tanker fra T.M