Mit navn er paw og jeg er opvokset i københavn. noget af det jeg husker mest fra mine gåture i midtbyen og strøget var alle de originaler og særlinge der optrådte og holdte til der. Der var To-kroner manden , der med sin specielle gang, rendte rundt og spurgte folk om ikke de kunne undvære 2 kroner.Det sidste jeg hørte om ham, var at han flyttet ud på østerbro og at han steg til 3 kroner, og nu er han altså helt forsvundet. måske fik han samlet 2_kroner nok til en villa i Sydspanien hvem ved? der var også boogiepreben, Familiefaren der engang imellem tog ind på Strøget med en Ghettoblaster og skabte sig fuldstændig åndsvag, mens folk bombardede ham med småpenge. Eller Xylofonmanden der stod og klimprede på sin Xylofon som vist tjente sine penge på ren og skær medlidenhed. han flyttede senere til århus og opgraderede sin Xylofon til et elektrisk keybord, og siden forsvandt han også helt. Sidst men ikke mindst vil jeg nævne en legende som hed Sangersøren. En mand jeg har kendt personligt. Han stod altid og sang Kim larsens sange nede på strøget. Jeg kan personligt nævne flere sjove historier om ham. feks. dengang han stod og sang, og der kom en forretningsmand ned og meddelte Søren at han sad i møde, og spurgte hvor meget han skulle have for at tie stille. Søren sagde frækt 500 kroner, hvorefter forretningsmanden straks skrev en check til søren, som så holdt fri resten af dagen. der var også dengang søren spurgte om jeg ville passe på ham mens han sang. for der havde lige været 3 unge gutter og pisse i hans hat som altid lå på jorden foran ham mens han sang. Ikke desto mindre havde han hatten på da han spurgte mig. Alle disse kære originaler ser man ikke i gadebilledet længere. De var med til at bryde den grå masse, og gøre byen mere spændende. er der ikke plads til dens slags mennesker mere? er det lykkedes regeringen at indfange dem alle og gøre dem "normale"? jeg håber det ikke. mange knus fra Paw