"Handicappet", om retten til at have et liv!

[Benny Gerhard]

Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K

EJB/ J.nr. 2009-2442

Folketingets Lovsekretariat

Dato: 26. marts 2009

Under henvisning til Folketingets brev af 18. marts 2009 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. S 1691, stillet af René Skau Björnsson (S).

http://www.folketinget.dk/doc.aspx?/...1691/index.htm

Spørgsmål nr. S 1691:

”Hvad er ministerens holdning til, at en kommune kan opnå en økonomisk gevinst ved at bryde gældende lov?”

Svar:
Kommunerne har som andre offentlige myndigheder pligt til at overholde den gældende lovgivning.

I en del tilfælde er der imidlertid forudsat i lovgivningen, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse på grundlag af en konkret individuel vurdering.

Derfor kan det ikke fuldstændig undgås, at der træffes afgørelser, der efterfølgende viser sig at være forkerte.

For at sikre borgerne findes derfor et klagesystem, hvor kommunalbestyrelsernes konkrete afgørelser på det sociale område kan efterprøves af de sociale nævn, og hvor Ankestyrelsen kan tage stilling til nævnenes afgørelser i generelle og principielle sager.

Har en kommunalbestyrelse truffet en afgørelse, der ændres af et socialt nævn til fordel for en borger, vil den ændrede afgørelse som udgangspunkt have virkning fra det tidspunkt, hvor kommunens oprindelige afgørelse havde virkning, således at kommunalbestyrelsens oprindelige afgørelse ikke får økonomisk betydning for hverken borgeren eller kommunen.

I nogle tilfælde - som den sag, der er nævnt i begrundelsen, hvor hjælpen er en naturalydelse, der efter sagens natur ikke efterfølgende kan ydes fra tidspunktet for kommunalbestyrelsens afgørelse - vil nævnets afgørelse alene have fremadrettet virkning.

Det kan betyde, at kommunen i den mellemliggende periode har haft en mindre udgift til hjælp, end hvis kommunalbestyrelsen oprindelig havde truffet den afgørelse, der senere er truffet af nævnet.

Omvendt kan det forekomme, at en kommunalbestyrelse fejlagtigt træffer afgørelse om at yde en hjælp, som en borger efter lovgivningen ikke (fuldtud) er berettiget til. I så fald kan kommunalbestyrelsens afgørelse indebære, at kommunen afholder en større udgift, end loven giver grundlag for.

Fejl i den offentlige forvaltning skal undgås, og det er selvfølgelig helt uacceptabelt, "hvis en kommunalbestyrelse bevidst træffer forkerte afgørelser, herunder lægger usaglige hensyn til grund for behandlingen af en sag".

En kommune vil kunne ifalde erstatningsansvar efter dansk rets almindelige erstatningsprincipper overfor en person, der har lidt et tab som en forudsigelig følge af en ”forsætlig eller uagtsom adfærd” fra kommunens side.

Kommunalbestyrelsen har efter § 15 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og efter § 2 i lov om kommunernes styrelse ansvaret for, hvordan kommunen skal planlægge og udføre sin virksomhed efter den sociale lovgivning.

Jeg forudsætter, at kommunalbestyrelserne i deres myndighedsudøvelse altid har intention om fuldt ud at overholde gældende lovgivning.

Statsforvaltningen fører efter § 48 i lov om kommunernes styrelse tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder offentligretlige retsgrundsætninger.

Statsforvaltningen vil bl.a. kunne påse, at en kommunes generelle tilrettelæggelse af sagsbehandlingen ikke er i strid med lovgivningen.

Karen Jespersen / Elsebeth Jarl Brunés