|
Den nyttige viden vi alle har Her kan du sætte link tips og andet ind, som andre i din situation kan have nytte af at vide |
|
Emne Værktøjer | Visningsmetode |
02-02-2007, 16:44 | #1 |
Jeg bor her på K10
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28 |
Afgørelse om ledighedsydelse. Ankestyrelsen.
> Afgørelser > Sociale Meddelelser
Afgørelse truffet af: Ankestyrelsen Afgørelsesdato: SM uds. dato: Meddelelsesnr.: J.nr. 2000576-06 29-11-2006 31-01-2007 SM A-2-07 Meddelelse om: tilbagebetaling - hjemmel - fradrag - tilsidesat oplysningspligt - ledighedsydelse Lov: lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 74 d, stk. 5 Bekendtgørelse, cirkulære etc.: Socialministeriets bekendtgørelse om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse, nr. 522 af 7. juni 2001. § 9 Resumé: En lønmodtager, der modtog ledighedsydelse, havde ikke oplyst kommunen om, at hun samtidig fik en løbende ydelse fra en pensionsordning. Da ledighedsydelsen efter de særlige regler om fradrag i ledighedsydelse skulle have været nedsat med pensionsydelsen, skulle lønmodtager tilbagebetale den for meget udbetalte ledighedsydelse. Sagsfremstilling: En lønmodtager modtog ledighedsydelse fra den 1. juni 2004. Hun oplyste ikke kommunen om, at hun på dette tidspunkt modtog en pensionsydelse fra PFA på baggrund af sit tidligere ansættelsesforhold. Da kommunen blev opmærksom på forholdet, blev der truffet afgørelse om, at lønmodtager skulle tilbagebetale det beløb, som hun havde fået for meget udbetalt i ledighedsydelse. Lønmodtager havde flere gange i perioden underskrevet erklæringer om oplysningspligt, hvoraf det tydeligt fremgik, at kommunen skulle have besked om pensionsindtægter. Afgørelsen om tilbagebetaling blev tiltrådt af det sociale nævn. Afgørelsen var begrundet med, at lønmodtager havde tilsidesat sin oplysningspligt efter § 11 i retssikkerhedsloven. Kommunen kunne derfor kræve tilbagebetaling efter aktivlovens § 91. Nævnet henviste endvidere til aktivlovens §§ 30-33 om modregning i kontanthjælp. Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvor hjemmelen til at foretage fradrag i ledighedsydelse fandtes. Afgørelse: Lønmodtager skulle tilbagebetale det beløb, hun havde modtaget for meget i ledighedsydelse. Ankestyrelsen henviste til § 9 i Socialministeriets bekendtgørelse om beregning af ledighedsydelse, fradrag i ledighedsydelse og varsling af ferie med ledighedsydelse. Efter denne bestemmelse medførte løbende udbetaling af pension, inklusive tillæg, som var led i et tidligere ansættelsesforhold, og var af en sådan karakter, at det var sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrog til pensionen, fradrag i ledighedsydelsen. Ydelsen fra PFA skulle derfor have været trukket fra i ledighedsydelsen. Da lønmodtager ikke havde oplyst kommunen om pensionsindtægten, havde hun ikke overholdt sin oplysningspligt efter retssikkerhedslovens § 11. Kommunen havde derfor ret til at træffe afgørelse om tilbagebetaling efter aktivlovens § 91, nr. 1. Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse. |
|
|
Lignende emner | ||||
Emner | Emnet er startet af | Forum | Svar | Sidste indlæg |
Afgørelse fra Ankestyrelsen | Bibbi | Spørgsmål ang fleksjob | 12 | 24-09-2013 15:41 |
Afgørelse om erhvervsevnetab fra Ankestyrelsen | Indiansummer | Alt det andet | 21 | 03-03-2010 09:31 |
Ulovlig afgørelse fra ankestyrelsen | Ragdoll | Politik og Samfund | 1 | 02-02-2010 11:56 |
Ankestyrelsen og en dejlig afgørelse... | Stella | Nyt om loven | 2 | 10-05-2009 10:25 |
Afgørelse fra ankestyrelsen. | Stella | Nyt om loven | 0 | 27-09-2007 14:23 |