Fra fysik aktiv til inaktiv

[mawebbro]

Hej Alle

Siden min ulykke i sommeren 2007, har jeg gået hjemme sygemeldt og nu som ledig flekser.

Før min ulykke arbejdede jeg 37 timer pr uge, i et hårdt fysisk krævende arbejde. Gik meget og løftede meget og mange kilo.

Efter ulykken ja så er jeg blevet tvunget pga mit helbred til stort set ingenting at lave. Når jeg foretager mig noget som kunne minde om fysisk aktivitet som kunne føre til genopbyggelse af mine muskler, ja så sætter skaden fra ulykken en kraftig stopper for dette.

Jeg har taget snart 15 kg på (inaktiv samt medicin som er vægtøgende) og min kondition kan slet ikke måles. Jeg har det rigtig skidt med mig selv og min krop. Mit cigaret forbrug er øget voldsomt til ca 30 om dagen...så mine lunger er begyndt at pive efter ren luft...

Jeg vil gerne stoppe med at ryge. Jeg vil gerne dyrke lidt motion og jeg har forsøgt at ændre kostvaner.

Men når smerterne er store og når hele verden er sort, ja så tænder jeg en ekstra smøg, lægger mig i sengen/på sofaen med en masse varme til at lindre smerter og chokoladen er inden for rækkevidde. - Skal jo trøstes lidt...

Hvordan kommer jeg videre? Hvordan kommer jeg ned i vægt? Hvad har i andre gjort? Synes det hele virker så håbløst...

Men jeg har en dejlig familie som fortjener bedre end at jeg forsætter dette "forsøg på selvmord" og de fortjener en gladere mor/kone... Jeg er i midten af trediverne og vil ikke accepterer at det er som det er nu ved bare ikke hvordan jeg kommer videre herfra...

Min mand er af den overbevisning at hvis jeg forsætter med træning trods smerter, så vil min krop også blive bedre og minimere mine smerter...
Han er af den overbevisning at træning og motion er kilden til alt godt..

Jeg er tilbøjelig til at give ham lidt ret... men jeg kan altså ikke træne min krop når mine smerter er så store at jeg ser dobbelt, får tiks, glemmer (mere end jeg plejer) har konstant tinitus m.fl. kognitive gener og når 20 mg oxycontin (diise 20 mg samt flere andre smertestillende er daglig smertestillende) samt de ekstra 15 mg oxynorm som jeg må tage, ikke kan tage smerterne...Og dette kan vare i flere dage...

Pt. selv om jeg stort set ikke bevæger mig meget mere end 1000 skridt pr dag så har jeg så store smerter at jeg ligger 3-4 dage pr uge... i gode perioder kan jeg "nøjes" med 1-2 dage pr uge...

Jeg har forsøgt at se sammenhæng med min aktivitet og mine smerter... selvfølgelig kan jeg trikce smerter så de bliver store (vindues pudsning, tunge løft mv)... men ved almen dagligdags aktivitet, så ja så er der ingen sammenhæng....

Jeg tvivler på at jeg er den eneste der har det skidt med min krop og mit "nye liv", men jeg føler lidt jeg er den eneste som ikke har "rygrad" eller "vilje" til at komme videre og til at forsætte...

Venligst Mig