stress, panikangst, socialfobi og pensions mulighed

[hvadnu]

Hey, har lige fundet denne side, og er lidt måløs over noget af det jeg læser.

Hvor er der bare mange der har problemstillinger, og som bare presses til langt ud over kanten. Og så fatter politikerne ikke hvorfor der er misbrug, vold, kriminalitet osv. Vi skal vist kunne klare at blive udsat for alt i vores 'velfærdssamfund'.

Jeg fandt siden her fordi jeg efter samtale med min læge igår ville se hvad man gør for at få pension. Lægen vil gerne have mig til en social medicinsk udredning. Jeg fik stress og panikangst i 1994, det lykkedes mig at komme tilbage på arbejde igen men terapi og højskole ophold, og først i 2003 da jeg blev fyret kunne jeg ligesom ikke rigtigt mere. Alt det angst havde udviklet sig til socialfobi og agorafobi = undgåelsesadfærd og angsten for angsten.
Jeg kom med hjælp fra min læge på fobiskole i 2004 og det gik rigtigt godt, jeg kom igang med en anden uddannelse på reva. Ok hånden på hjertet det var nok ikke lige den rette uddannelse, men det gik godt med at håndtere socialt samvær, angst, og stress hvilket jo var/er det vigtigste og jeg så ganske positivt på min fremtid. Vidste godt nok ikke lige hvad jeg skulle arbejde med.

Det gik derudad indtil jeg tæt på slutningen af uddannelsen fik ydrespringhofte, blev sygemeldt, og trukket rundt (igen) i behandler systemet. Den her gang for noget fysisk. Der gik meget længe inden der kom en bedring, og iøvrigt måtte jeg selv betale på et privathospital for at løse problemet. Heldigvis bedring nu, og er trænet op til at løbe langt igen hvilket giver troen tilbage og velvære og bedre humør. Men det er svært at genoptræne efter sådan en langvarig skade, det har en kronisk karakter, og nogle sener er blevet for lange og korte fordi det tog så lang tid at få behandlet problemet rigtigt. Men altså heldigvis er det meget bedre nu, og jeg meldte mig da også arbejdsløs i foråret. Men her hen over sommeren, og ligenu er det blevet klart for mig at jeg må have en 'jobfobi' (hvis den findes på papiret).

For jeg er netop idag blevet klar over jeg ikke kan tage mig sammen til at tage telefonen for at svare på et job jeg faktisk har fået. Jeg skulle ringe inde kl 13 for at få det, men jeg undgår og udsætter fordi jeg ikke rigtigt tør tage det. kl er nu 12:18 og der er 99,9% chance for jeg ikke ringer tilbage .

Men altså mit spørgsmål er om man kan få pension for stress, angst, fobi og nu også fysiske problemer i min højre side (arm, knæ, hofte, mm) jeg kan ikke holde til det samme fysisk, og når fysikken driller påvirker det mit humør og mod til at prøve noget. Det fysiske kommer og går lidt, største problem er at sidde ned, og køre bil, altså noget man jo gør i faktisk alle de job jeg har haft gennem tiderne, og noget man gør i alt socialt samvær.

Jeg føler opgivenhed, træt, pyhh orker ikke rigtigt mere. Det her hofte problem har ligesom sat prikken over i'et, og kvalt mit drive og håb om at få det til at fungere. Der ud over har jeg kun 1 år tilbage på dagpenge, så det er lidt skørt jeg ikke kan overtale mig selv til at tage det job og se hvad der sker. Mit indre siger bare 'neeej!!'

Nogen der har et råd, eller har fået pension for stress, angst, fobi?

Kan det betale sig at jeg prøver at udfylde sådan en paragraf 17 som jeg har læst om flere steder her på siden?

de bedste hilsner